Holdet 2024 2g3g ng/2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Å - Ronni skemalægning skabelon 24/25
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Anne Pedersen
Hold 2024 2g3g ng/2 (2g3g ng/2, 2g3g ng/2-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvor rammer næste geologiske naturkatastrofe?
Titel 2 Danmarks energiproduktion nu og i fremtiden
Titel 3 Klimaforandringer og klimatilpasning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvor rammer næste geologiske naturkatastrofe?

Dette undervisningsforløb strækker sig over 10 moduler af 90 minutters varighed, hvoraf 1,5 modul er afsat til eksperimentelt arbejde. I forløbet er der arbejdet med følgende:

- Jordens indre opbygning med fokus på de forskellige sfære og deres fysiske karakteristika.   
- Alfred Wegener teori/hypotese om kontinentaldrift og den pladetektoniske model samt beviser og metoder til undersøgelse af modellen.   
- Forskellige pladetektoniske bevægelser og konsekvenserne af de pladetektoniske bevægelser (bjergkædedannelse, dybsøgrave, vulkanisme, jordskælv) med særligt fokus på vulkanisme og jordskælv.
- Ift. vulkanisme er der fokuseret på udbredelse, magmadannelse, forløbet i et vulkanudbrud, hvorfor der dannes forskellige typer af vulkaner (Skjold- Kegle/strato og eksplosionsvulkan) samt risikoen ved at bosætte sig ved eller nær forskellige typer vulkaner.  
- Ift. Jordskælv er der fokuseret på udbredelse, hvorfor jordskælv opstår, geografiske mønstre ift. hvor de kraftigste jordskælv udløses, mulighederne for at forudsige og mulighederne for at varsle og herunder de tre forskellige bølgetyper P-bølger, S-bølger og L-bølger   

Formålet med forløbet er at gøre eleverne i stand til at diskutere hvor og hvorfor forskellige geologiske naturkatastrofer forekommer. Forløbet omhandler de følgende emner:

- Geologisk tid og datering
- Geologiske processer omkring dannelse af sedimentære, magmatiske og metamorfe bjergarter. Herunder også den geologiske cyklus.
- Jordens opbygning
- Den pladetektoniske model. Herunder forskellige slags pladegrænser og deres kendetegn.
- Konvektionsstrømme
- Vulkanisme. Herunder kendetegn ved skjold- og keglevulkaner samt hvorfor de ser ud som de gør.
- Jordskælv. Herunder Richterskalaen, lokaliseringen af jordskælv ud fra ankomsttider af P- og S-bølger.

Faglige mål:
- Benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- Identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
- Udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- Udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
- Give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
- Indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
- Forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden

Bearbejdet kernestof:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Primær litteratur (grundbog):
• Mangelsen, Jimmy et al. Naturgeografi – vores verden, GO forlag, 2. udg., side 134-138, 192-213

Øvrig litteratur (pdf’er):
• Jordskælvssikring, Alverdens Geografi GOforlag 2005 s.196-197
• Damptrykket stiger, når magmaet afkøles Geografihåndbogen Systime 2005 s. 55+57


Weblinks:
• Vulkaner som Eyjafjallajökull skal følges tæt, Videnskab.dk:
Vulkanolog: Vulkaner som Eyjafjallajökull skal følges tæt (videnskab.dk)
• Webgeologi, Pladetektonik, https://www.nbvm.no/dk/plate_tect1_dk.html
• Webgeologi, Vulkaner og vulkanisme, https://www.nbvm.no/dk/volcanoes_dk.html

Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde:
- Konvektionsstrømme i spiseolie = 1/2 forsøgsmodul (forsøgsvejledning og produktkrav forelægger)
- Bestemmelse af bjergarters densitet = 1 forsøgsmodul (forsøgsvejledning og produktkrav foreligger)
- Viskositetsforsøg med sirup med fokus på faktorerne temperatur og SiO2-indhold (demonstrationsforsøg) = 15 minutter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmarks energiproduktion nu og i fremtiden

Kan Danmarks energiproduktion omstilles til 100 % vedvarende energi?

Dette undervisningsforløb strækker sig over ca. 10 moduler af 90 minutters varighed – heraf er et modul afsat til eksperimentelt arbejde (Forsøg omkring olieindvinding fra kridt) og et modul afsat til empiribaseret arbejde med vindressourcekort.  

Forløbet tager afsæt i udviklingen i Danmarks samlede energiforbrug og energiproduktionen fordelt på forskellige kilder. Herefter fokuseres på olieindvinding i Danmark og herunder hvorfor der er olie i Nordsøen med fokus på de oliedannende processer og geologiske forhold for indvinding af olie Hvor stor andel af olien kan indvindes – fokus på de forskellige indvindingsmetoder og udviklingen i indvindingsmetoder. Med afsæt i Danmark som olieproducerende land diskuteres hvorvidt Danmark skal lade olien blive i den danske undergrund eller suge Nordsøen tom. Forskellige, både snævre naturgeografiske og mere bredere samfundsmæssige perspektiver præsenteres. I den forbindelse arbejdes 1) Konsekvenser ved afbrænding primært fokus på CO2, 2) Tab af danske arbejdspladser 3) statens tab af skatteindtægter og 4) forsyningssikkerhed. Tomme gas- og oliefelter i Nordsøen kobles til CO2-fangst-og-lagring-teknologier (CCS-teknologier) Herefter fokuseres på Danmarks energipolitiske målsætning i 2050 om et Danmark uden fossile brændsler. Med afsæt i de to pt. dominerende alternative energikilder biomasse og vindkraft undersøges potentialet for disse i Danmark hvorunder der er afsat et modul til empirisk arbejde med vindpotentialekort. Herefter arbejdes med styrker og svagheder ved de to energikilder med særlig fokus på CO2 ud fra en livscyklustilgang (LCA), forsyningssikkerhed og fleksibilitet. Forløbet afrundes med at fokusere på barriere/udfordringer ved at omstille Danmarks energiforbrug til 100 % vedvarende energikilder. Der er arbejdet med hvilke udfordringer der opstår når en stadig større andel af fluktuerende fornybare energikilder som vind skal tilpasses til det eksisterende energiforsyning herunder lagringsproblematikken.   

Faglige mål

Eleverne skal kunne:

benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt

identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre

udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten

udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer

give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer

forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden

formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof  

Jordens og landskabernes processer

Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer

Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge

Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning  

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning

Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre

Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold

Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug

FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Materiale

Lærebøger (foruden Naturgeografi - vores verden (2.udg)):  
- Vandkraft, Naturgeografi C (2.udg.) s. 110-111

Rapporter, statistiske opslagsværk og Atlas    

Energy Production and Consumption, Our World in Data https://ourworldindata.org/energy-production-consumption

Bred aftale om Nordsøens fremtid, Klima-, Energi- og forsyningsministeriet d. 04-12-2020


Artikler  

- CO2 - ven eller fjende? Af Jes Fenger & Ole Schou Hansen, DMU (2001) – Udvalgt redigeret tekst  

- Fangst og lagring af CO₂ GEUS https://www.geus.dk/udforsk-geologien/fangst-og-lagring-af-co%E2%82%82-ccs

- Bæredygtig omstilling Danske kraftværker brænder træflis fra Swaziland Berlingske d. 24-10-2017

- LIVSCYKLUSVURDERINGER OG CO2-BEREGNINGSVÆRKTØJER FOR FAST TRÆBIOMASSE, Energistyrelsen 2015_uddrag

- Hvor meget C02 sparer en vindmølle? https://videnomvind.dk/svar-paa-rede-haand/hvor-meget-c02-sparer-en-vindmoelle/  

- Vindmøller på havet- Faktablad P4, Danmarks vindmølleforening 2014

- Vil vi væk fra olie, kul og gas, skal vi blive bedre til at opbevare den grønne energi, Information d. 09-10-2019  

- Fakta om dansk energi- & klimapolitik, Energistyrelsen 2018

- Nu er der grønt håb forude for transportsektoren Mandag morgen d. 26-10-2021  

- Elbiler: Hvor grønne er de?, FDM.dk d. 20-06-2022 https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-biler/2022-06-elbiler-hvor-groenne-er-de

Film, filmklip og Podcast

- Viden Om - Den sidste olie, DR2 28. marts 2006 (tilgængelig via CFU)

- El fra vindmøller, Energimuseet 23-08-2011 https://www.youtube.com/watch?v=Z3Jy7YLtpUI

- Forstå energilagring på to minutter https://www.youtube.com/watch?v=U4BA_-lq01U

- Hvor skal strømmen komme fra, når vinden ikke blæser? P3 x Viden d. 31-10-2020 https://www.youtube.com/watch?v=CjAb7i47OPs

Links og andet  

Læringsmodulet om olie og gas https://www.nbvm.no/dk/oil_gas_dk.html følgende er set.  

- Fra plankton til olie og gas

- Kildebergart og reservoir  

Erstgis http://kort.erst.dk/spatialmap?profile=vindmoeller

- Kulstofkredsløbet. lex.dk - Den Store Danske, https://denstoredanske.lex.dk/kulstofkredsl%C3%B8b  

- Fangst og lagring af CO, GEUS.dk https://www.geus.dk/udforsk-geologien/fangst-og-lagring-af-co%E2%82%82-ccs

- Biobrændsel, Klimaleksikon.dk https://klimaleksikon.dk/opslag/biobr%C3%A6ndsel  besøgt d. 15-01-2020

- Verdensmålene https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene  

- Mål 7: Bæredygtig energi https://www.verdensmaalene.dk/maal/7   

- ENERGISYSTEMET LIGE NU, energinet.dk https://energinet.dk/energisystem_fullscreen

- Brint (Hydrogen), NOAH`s klimasider https://www.global-klima.org/Kap%2010/s10_7b2.html

Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde   

- Olieindivinding fra kridt = 1 forsøgsmodul forsøgsvejledning forelægger)  
- Olies migration i sand forsøgsmodul forsøgsvejledning forelægger)  
- Arbejde med vindressourcekort og Online GISbaseret planlægningsværktøj = 1 modul + (Produktkrav og ressourcebank forelægger)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ng-aflevering 2: rapport olidannelse 27-10-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Klimaforandringer og klimatilpasning

Dette undervisningsforløb strækker sig over ca. 12 moduler af 90 minutters varighed, hvor to moduler er afsat til eksperimentelt arbejde, et modul til feltarbejde og 1/2 modul til andet empiribaseret arbejde.

I forløbets 1. del  er der arbejdet med naturlige- og menneskeskabte klimaændringer med særlig fokus på drivhusgassen CO2. Til dette er der blevet fokuseret på
- den naturlige drivhuseffekt, herunder kortbølget, langbølget stråling, refleksion, absorption, albedo og atmosfærisk modstråling/drivhuseffekt
- Det naturlige kulstofkredsløb
- Menneskeskabte klimaændringer med fokus på udviklingen i jordens gennemsnitstemperatur og drivhusgasemission med særligt fokus på drivhusgassen CO2.
- Direkte målinger og proxydata med særligt fokus på temperatur og CO2 koncentration i atmosfæren
- Ændringer i Kryosfærens udbredelse og dets konsekvenser med særlig fokus på det globale havniveau (eustasi)
- Eksempler på positive og negative feedbackmekanismer med særlig fokus på ændringer i kryosfæren
- IPCC og FN´s klimarapports omkring gradmålsætninger og forskellige scenarier for udviklingen.
- BNP pr. indbygger som velstandsmåler. Der er blevet undersøgt forholdet mellem velstand og CO2-udledning samt vurderet hvorvidt en produktionsbaseret eller forbrugsbaseret opgørelse er den mest hensigtsmæssige opgørelse af klimaaftryk (CO2e-aftryk).
- Danskernes forbrugsbaseret klimaaftryk (CO2e-aftryk).

I forlængelse heraf er der i forløbet fokuseret på nedbør og klima, herunder prognoser for fremtidens nedbør og hyppigheden af ekstremhændelser og et fokus på fastlands- og kystklima og drivkraften bag globale havstrømme, den thermohaline cirkulation og betydningen af en svækkelse heraf ifm. klimaforandringer.

i forløbets 2. del er der arbejdet med klimatilpasning i Aalborg med fokus på oversvømmelser som følge af ekstremregn. Til dette er der blevet fokuseret på:
- Hvordan er og forventes det danske klima at udvikle sig med særlig fokus på nedbør og nedbørsmønstre med særlig fokus ekstremregn?
- Hvordan klimamodeller under forskellige RCP-scenarier forventer at hyppigheden af skybrud udvikler sig i Aalborg Kommune
- LAR og forskellige principper bag LAR-løsninger med inddragelse af det hydrologiske kredsløb.
- Forskellige LAR-løsninger på Godsbanearealet og naturgrundlagets betydnings for disse.

Faglige mål

benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten  
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ forstå og kritisk anvende geofaglige modeller og enkle matematiske modeller som repræsentationer af virkeligheden
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof

Jordens og landskabernes processer
̶ Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund

Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
̶ Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
̶ Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning

Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
̶ Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre

Materiale

Lærebøger (foruden Naturgeografi vores verden (2.udg.):
- Albedo Geografihåndbogen, Systime 2005 pp. 183
- Vandstandsændringer, Naturgeografi - jorden og mennesket (2. udg.) 2016 s. 190
- BNP som velstandsmåler, ØkonomiNU (2.udg.), Systime 2016 s. 44-45
- Forbrugsbaseret og produktionsbaseret CO2e, Klima og Bæredygtighed, Columbus 2020 s. 31-34


Artikler
- IPCC (FN's Klimapanel), Den Store Danske https://denstoredanske.lex.dk/IPCC_-_FN's_Klimapanel
- Hej dansker: Så stort er dit CO2-fodaftryk, Politikken d. 09-11-2014 http://politiken.dk/oekonomi/ressourceoekonomi/art5600979/Hej-dansker-S%C3%A5-stort-er-dit-CO2-fodaftryk
- Klimaeksperter: COP27-mål om maksimal temperaturstigning er næsten umuligt at nå, DR.dk d. 20-11-2022 https://www.dr.dk/nyheder/indland/klimaeksperter-cop27-maal-om-maksimal-temperaturstigning-er-naesten-umuligt-naa
- Jarnvig: Derfor får vi så mange skybrud, DR.dk d.17-09-2017 https://www.dr.dk/nyheder/vejret/jarnvig-derfor-faar-vi-saa-mange-skybrud  


Filmklip og lydklip
- Drivhuseffekten, Undervisnings-lokalet https://www.youtube.com/c/Undervisningslokalet/about
- Klimaatlas - Hvad er det https://www.dmi.dk/klimaatlas
- LAR (Lokal Afledning af Regnvand) på Godsbanearealet i Aalborg, Aalborg Kommune https://www.youtube.com/watch?v=GDZiFbNrL8Y

Links og andet  

- Fremtidens klima skruer op for skybrud, DMI.dk d. 17-08-2022 https://www.dmi.dk/nyheder/2022/fremtidens-klima-skruer-op-for-skybrud/
- Klimaatlas, DMI https://www.dmi.dk/klima-atlas/data-i-klimaatlas/
- LAR - Lokal Afledning af Regnvand, LAR i Danmark, http://www.laridanmark.dk/lar-lokal-afledning-af-regnvand/om-metoden/27950 (besøgt d. 22-04-2024)
- LAR: Lokal Afledning af Regnvand, Klimatilpasning.dk https://www.klimatilpasning.dk/sektorer/vand/regnvand-som-ressource/lar-lokal-afledning-af-regnvand (besøgt d. 22-04-2024)

Eksperimentelt arbejde, feltarbejde og andet empiribaseret arbejde

- Laboratorieeksperiment: opstilling af og gennemførelse af Albedo-forsøg (1/2 modul)
- Empirisk arbejde: Lineær regression mellem velstand (BNP) og forbrugsbaseret CO2-aftryk (1/2 modul)
- Laboratorieeksperiment: Kyst- og fastlandsklima (1/2 modul)
- Laboratorieeksperiment: Den thermohaline cirkulation (1/2 modul)
- Feltundersøgelse: LAR-løsninger - Godsbanearealet Aalborg (1 modul)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer