Holdet 2024 bi/m - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Å - Ronni skemalægning skabelon 24/25
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Iris Andersen
Hold 2024 bi/m (1m bi, 1m bi-øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Nervesystemet
Titel 2 Cellebiologi, mikrobiologi, enzymer
Titel 3 Genetik og evolution

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Nervesystemet

Dette forløb fokuserer på nervesystemets opbygning og funktion

Det forventes, at de studerende har kendskab til, kan forklare og bruge følgende termer korrekt: Nervesystem, centralnervesystem (CNS), perifert nervesystem (PNS), det sensoriske, det motoriske og det autonome nervesystem, og det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Hjerne, storhjerne, lillehjerne, midthjerne, hjernebjælke, hippocampus, amygdata, limbisk system, følehjerne, nerveledning, nervecelle, soma, cellekrop, axon, dendrit, kemisk og elektrisk nerveledning, signaloverførsel.

Eleverne skal kunne redegøre for de forskellige dele af nervesystemets placering og kunne forklare deres funktion, og eksemplificere ved at inddrage de udførte forsøg: Musik og puls/blodtryk, nerveledningshastighed, forsøg med alkoholbriller.  

Læste sider
Lone Als Egebo m. fl: Biologi til tiden, 2. udgave, Nucleus, 2009: side 51-62
Samt følgende supplerende sider, links mm samt udleverede arbejdsark, noter mm

TedTalk: How music made me a better neuroscientist https://www.ted.com/talks/indre_viskontas_how_music_makes_me_a_better_neuroscientist?subtitle=en

Gråd, latter og nostalgi – hvorfor kan musik aktivere vores følelser (podcast fra videnskab.dk) https://videnskab.dk/krop-sundhed/graad-latter-og-nostalgi-hvorfor-kan-musik-aktivere-vores-foelelser/

Human nervous system (part 1) https://www.youtube.com/watch?v=_Dhj-RqfGe4

Human nervous system (part 2) https://www.youtube.com/watch?v=CurW-sIQPxU

Sammenligning af hjernen fra mennesker med hjernen fra elefanter – struktur vs. funktion https://animalia-life.club/qa/pictures/elephant-brain-vs-human-brain

Øvelsesvejledning til ‘Forsøg med alkoholbriller’

Eksperimentelt arbejde
Nerveledningshastighed (ingen øvelsesvejledning)
Musik og puls/blodtryk (ingen øvelsesvejledning)
Forsøg med alkoholbriller

Skriftligt arbejde:
Der afleveres rapport 2 og 2 over et af forsøgene: Nerveledningshastighed, musik og puls/blodtryk og forsøg med alkoholbriller (lodtrækning)

Kernestoffet der dækkes, er således
Udvalgte organsystemers opbygning og funktion, her: Nervesystemet, og oversigt over organsystemer

De faglige mål der opfyldes, er anvendelse af fagbegreber, fagsprog og bearbejdning, repræsentationer og modeller til forklaring af iagttagelser analyse og diskussion af kvalitative data.
I det eksperimentelle arbejde diskuteres som altid data, usikkerheder og fejlkilder, og data fra eksperimenter dokumenteres og forklares. Excel bruges til at bearbejde kvantitative data.
I arbejdet med læsestoffet og det praktiske arbejde øver eleverne sig i at uddrage og anvende biologifaglig information fra forskellige kilder, og anvende fagets viden og metoder til forklaring af forskellige data fra forsøg

Der anvendes individuelt arbejde, gruppearbejde, klasseundervisning og eksperimentelt arbejde
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rapport om nervesystemet 19-12-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Cellebiologi, mikrobiologi, enzymer

Studieplan cellebiologi, mikrobiologi, enzymer og næringsstoffer

Dette forløb fokuserer på cellebiologi, mikrobiologi, opbygning af næringsstoffer og enzymfunktion  

Det forventes, at de studerende har kendskab til og kan forklare og bruge følgende termer korrekt: celler, cellemembran, cellevæg, nucleus/kerne, cytoplasma, mitokondrier, grønkorn, kromosom, prokaryot og eukaryot, endoplasmatisk retikulum, ribosom, golgiapparat, osmose, diffusion, faciliteret diffusion, passiv transport, aktiv transport, enzym, aktivt center, cofaktor, protein, reaktionshastighed, temperaturoptimum, pH-optimum, denaturering, phospholipid, endocytose, exocytose, monosakkarider, disakkarider, polysakkarider, aminosyrer, peptider, proteiner, lipider, triglycerider, mættede og umættede fedtsyrer, cholesterol, mikrobiologi, mikrobiologisk vækst, respiration, gæring
Det forventes, at de studerende kan beskrive opbygningen af pro- og eukaryote celler, og den overordnede funktion af celleorganeller, herunder især cellemembranen. De skal kunne forklare passiv og aktiv transport over cellemembranen og kunne give eksempler herpå. De studerende skal kunne redegøre for enzymers opbygning og lås-og-nøgle-modellen for enzymkinetik, hvad enzymkinetik er, og de skal kunne forklare enzymers pH- og temperaturoptimum. Eleverne skal ud fra figurer kunne redegøre for opbygning af proteiner, fedt og kulhydrat, og hvordan disse kan nedbrydes enzymatisk.
Eleverne skal kunne redegøre for hvad mikrobiologi og mikrobiologiske organismer er, vækstfaktorer og vækstkurver for mikrobiologisk vækst. Det forventes at eleverne kan eksemplificere mikrobiologisk vækst og enkelte mikrobiologiske organismer som specifikke gær- og bakteriestammer ved at referere til brygning af kombucha
Eleverne skal efter forløbet kunne kende forskel på gæring og respiration, og i hvilke tilfælde, gærceller anvender gæring og hvorfor

Læste sider
Lone Als Egebo m. fl: Biologi til tiden, 2. udgave, Nucleus, 2009: side 13-17, 24-29, 141-149 159, 161

Samt følgende supplerende sider, links mm
- Biology: Cell Structure I Nucleus Medical Media - YouTube (https://www.youtube.com/watch?v=URUJD5NEXC8&t=9s)
- Bacteria Cell Structure (https://www.youtube.com/watch?v=4DYgGA9jdlE)
- Kombucha-kompendium
- Øvelsesvejledning til ‘Vasker vaskemiddel med enzymer bedre’
Eksperimentelt arbejde
- Brygning af kombucha
- Det svulmende æg (ingen øvelsesvejledning)
- Vasker vaskemiddel med enzymer bedre?

Skriftligt arbejde:
Der afleveres rapport over et af forsøgene: Brygning af kombucha eller Hvilket vaskemiddel vasker bedst? (lodtrækning)

Kernestoffet der dækkes, er således
- Cellebiologi: overordnet opbygning af pro- og eucaryote celler og membranprocesser,
- Makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner
- Enzymer: overordnet opbygning og funktion

De faglige mål der opfyldes, er anvendelse af fagbegreber, fagsprog og bearbejdning, repræsentationer og modeller til forklaring af iagttagelser analyse og diskussion af både kvalitative og kvantitative data. I laboratoriearbejdet diskuteres desuden fejlkilder og usikkerheder, og data fra eksperimenter dokumenteres og forklares.
I arbejdet med læsestoffet og det praktiske arbejde øver eleverne sig i at uddrage og anvende biologifaglig information fra forskellige kilder, og anvende fagets viden og metoder til forklaring af forskellige data fra forsøg

Der anvendes individuelt arbejde, gruppearbejde og klasseundervisning, laboratoriearbejde

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Genetik og evolution

Studieplan 1m genetik, forår 2025

Det forventes, at eleverne kan beskrive den overordnede opbygning af DNA (baseparringsregel) og hvordan gener koder for proteiner. Opbygning af kromosomer, tydning af karyogrammer og redegørelse for, hvad en mutation er. Eleverne skal vide, at mutationer er basis for al variation, samt hvordan disse variationer kan komme til udtryk.

Eleverne skal kunne udføre krydsningsskemaer for monogene egenskaber, de skal kunne analysere enkle stamtræer for kønsbundne og autosomale egenskaber ved at påsætte genotyper, og de skal kunne tegne og analysere deres eget stamtræ for 2 monogene egenskaber. I arbejdet med genetikken skal eleverne kunne bruge følgende fagudtryk korrekt: DNA, kromosom, karyotype, gen, allel, mutation, genetisk egenskab, locus, dominant, recessiv, monogen egenskab, genotype, fænotype, homozygot, heterozygot, stamtavle/stamtræ, kønsbunden, autosomal.
Eleverne skal i arbejdet med krydsningskemaer kunne forklare forskellige sandsynligheder for mulige genotyper i afkom af forskellige krydsninger.  

I arbejdet med evolution skal eleverne kende til taksonomi og det biologiske artsbegreb, de skal vide at klassisk taksonomi er baseret på fænotyper, men at evolution og taksonomisk klassifikation er under opbrud pga. nyere teknikker til analyse af DNA, herunder brugen af det molekylære ur til at tidsfæste mutationer. De skal ligeledes kunne gøre rede for, hvordan selektion virker, herunder både naturlig og seksuel selektion.

Forløbet afsluttes med en prøve

Der er følgende eksperimentelle arbejder
•Simple nedarvningsmønstre – undersøgelse af forskellige monogene egenskaber hos mennesket
•Naturlig udvælgelse (selektionsøvelse med karton og bønner)

Kernestoffet der dækkes, er således:
Makromolekyler: Overordnet opbygning af DNA og kromosomer
Genetik og molekylærbiologi: Nedarvningsprincipper, det centrale dogme og mutation
Evolutionsbiologi: Eksempler på evolutionsmekanismer
Økologi: Samspil mellem arter og deres omgivende miljø

De faglige mål der opfyldes er:
Anvendelse af fagbegreber, fagsprog og relevante præsentationer og modeller til at beskrive og forklare biologiske problemstillinger
Udførelse af enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratorie og felten og dokumentation af resultater
Analyse og diskussion af data fra eksperimenter med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerheder
Bearbejdning af data fra kvantitative og kvalitative eksperimenter
Demonstration af viden om fagets identitet og metoder og forståelse af forskellige sammenhænge mellem fagets delområder
Anvendelse af biologifaglig information fra forskellige kilder
Formulere sig skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende forklaringer (i dette forløb med fokus på fremlæggelse af eget stamtræ med brug af fagudtryk)
Demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder (her genetik og evolution)

Arbejdsmetoder:
Gruppearbejde, individuelt arbejde, eksperimentelt arbejde alene og i grupper

Skriftligt arbejde:
Tegn og analyser dit eget stamtræ: Eleverne skal tegne deres eget stamtræ og analysere det i en screencast/video-præsentation, baseret på to selvvalgte monogene egenskaber (fx øjenfarve eller evnen til at rulle tunge)
Div. Små skriftlige opgaver, fx analyse af stamtræer, krydsningsskemaer, artikelanalyse og -præsentation mv

Pensum:
Egebo et al: Biologi til tiden, 2. udgave, Nucleus 2010 s. 101-111, 149-151
Øvelsesvejledninger til forsøg med naturlig selektion (bønner på karton) og undersøgelse af monogene egenskaber hos mennesket
PowerPoint: Sådan analyserer du et stamtræ

Links:
Animation 25.2 Structure of a chromosome - YouTube
What is a Chromosome?
Seksuel selektion
Selektion i alle retninger


https://da.wikipedia.org/wiki/Systematik_(biologi)
https://nordjyske.dk/assets/Long_reads/171015_De_farveblinde_p%C3%A5_Fur/
https://www.bbc.com/news/magazine-34346428
Human population https://www.youtube.com/watch?v=PUwmA3Q0_OE
https://www.youtube.com/watch?v=CJdT6QcSbQ0
Bioinformatik: https://denstoredanske.lex.dk/bioinformatik
Introduktion til The European Nucleotide Archive https://www.ebi.ac.uk/ena/browser/about
Dybt link på ENA: https://www.ebi.ac.uk/ena/browser/view/PRJEB14494


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lav dit eget stamtræ 28-03-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer