Holdet 2022 BI/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Helsingør Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Josefine Friberg, Katja Maria Lustrup
Hold 2022 BI/y (1y BI, 2y BI, 2y BI øv, 3y BI, 3y BI øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er sundt
Titel 2 Sexologi - køn og reproduktion
Titel 3 DNA og nedarvning
Titel 4 Krop og træning
Titel 5 Membranprocesser og osmose
Titel 6 1. Nervesystemet
Titel 7 FF5: SRO Ilttransport og hård fysisk aktivitet
Titel 8 2. Nervesystemet
Titel 9 Muskelfysiologi
Titel 10 Enzymer og deres anvendelse
Titel 11 Økologi
Titel 12 Genteknologi
Titel 13 Hvorfor skal vi vaccineres
Titel 14 Er vi neandertalere?
Titel 15 Biodiversitet og økotoksikologi
Titel 16 Biokemi /repetition
Titel 17 Repetition
Titel 18 Forløb#14

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er sundt

Indhold: Gennemgang af fordøjelsessystemet, kroppens energibalance og kostens sammensætning. Derudover skal eleverne gennemgå et gruppeprojekt om forskellige slankekurer.
Gennemgang af makromolekylerne og hvordan de optages i kroppen.

Desuden arbejdes der med enzymfunktion

Enzymer
- cofaktorer herundr coenzymer
- aktivt center
- induced fit
- aktiveringsenergi og kataklysatorer

Stabilitet af enzymer
- denaturering
- enzymers reaktionshastighed
- påvirkning af henholdsvis temperatur og pH

Øvelse: spaltning af kulhydrat med amylase.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sexologi - køn og reproduktion

Vi skal arbejde med sexologi fordi det giver eleverne en viden og forståelse for hhv. hvad reproduktion er og hvordan det foregår. Får en viden om seksuel overførbare sygdomme og hormonel regulering.


I skal kunne forstår hormonel regulering

Negativ feedback: Hvordan de overordnede kønshormoner er reguleret af mængden af testosteron, ved negativ feedback  

Positiv feedback: Hvordan de overordnede kønshormoner er reguleret af mængden af østrogen, ved positiv feedback
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DNA og nedarvning

Indføring i opbygning og funktion af DNA. Der bliver arbejdet med proteinsyntesen, kariotyper, kromosom- og genmutationer.
Med udgangspunkt i den klassiske genetik bliver der arbejdet med krydsningskemaer både for autosomale og kønsbundne egenskaber. Eleverne arbejder med forskellige typer af dominans med blodtype bestemmelse på eleverne.

Øvelser:
DNA i jordbær
Blodtypebestemmelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Krop og træning

Krop og træning

Respiration:
-lungernes funktion
-Vitalkapacitet

Hjertet:
-Blodet
-Blodkredsløbet
-Blodtryk
-Puls

Træning og effekt af træning
- Aerob
-Anaerobe
-Forbrug af ATP og CrP samt iltgæld
-Kroppens ændring ved træning

Respiration
-Glykolysen
-Citronsyre cyklus
-Elektrontransportkæden


Doping:
-Testosteron
-EPO
-Højdetræning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Membranprocesser og osmose

I skal kunne forstå hvordan molekyler og andre stoffer transporteres over membraner:
-passiv diffusion
-faciliteret diffusion
-aktiv transport

I skal kunne forstå osmose, dvs hvordan salte og andre molekyler kan ændre vandtransport ind og ude af celler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 1. Nervesystemet

1. Nervesystemet

I dette forløb skal I lære om nervesystemet og hvordan nerveceller sender signaler til hinanden.

Nervesystemet:
- CNS og PNS
- Neuronets opbygning
- sympatiske og parasympatiske del

Nerveimpulsen:
- Hvilemembranpotentialet og dets opretholdelse vha Na⁺/K⁺ pumpen
- Aktionspotentialets opbygning
- Vandring af aktionspotentialet ned ad axonet via de Ranvierske indsnøringer
- Synapsen - fremmende og hæmmende (Natriumioner og chloridioner )
- Transmitterstoffer
- Agonister og antagonister

Forsøg:
Små forsøg med stimulering af nerver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 FF5: SRO Ilttransport og hård fysisk aktivitet

I dette forløb sættes fokus på, hvorfor nogle organiske stoffer har en farve og nogle ikke har. Desuden introduceres den meget vigtige kemiske analysemetode spektrofotometri, som bruges til at måle ukendte koncentrationer af farvede stoffer - det kan fx være i industrien, fødevarestyrelsen eller sundhedsvæsenet. Nederst i studieplanen for forløbet står jeres SRO opgaveformulering, men den er ikke relevant for kemieksamen

Organiske stoffer med farve:
- Antal konjugerede dobbeltbindinger, der skal til for at give farve
- Hvordan chromoforegrupper kan nedsætte antallet af nødvendige konjugerede dobbeltbindinger for at give farve
- Hvordan auxochrome grupper kan virke farvemodificerende

Lys og farver
- Det synlige lys' bølgelængder
- Farvecirklen

Spektrofotometri:
- Opbyggelsen af spektrofotometret
- Absorbans og sammenhæng med lysintensitet og A=I/I₀
- Absorbtionsspektre og brug af absorbtionsmaksimum
- Lambert Beers lov: A=ε*l*[S]
- Fremstilling og brug af standardkurver

Ekserimenter:
Måling af hæmoglobinkoncentrationen i blod vha spektrofotometri


SRO opgaveformulering:
Redegør for blodets sammensætning, dannelsen af røde blodlegemer og
blodkredsløbet. Redegør desuden for hvorfor ilttransport er en begrænsende faktor ved hård fysisk aktivitet.

Redegør for spektrofotmetri- og hæmatokritmålinger som metoder og hvorfor de kan bruges til at måle på blodets evne til at transportere ilt i blodet.

Analyser resultater fra forsøget, der undersøger, hvorvidt hæmoglobin kan måles spektrofotometrisk, herunder en ”kvindelig atlets” blodprøve.

Analyser desuden jeres hæmatokritforsøg, her ønskes en vurdering af hvorvidt der findes grupperinger eller sammenhænge. Desuden ønskes en diskussion af en udvalgt metode til at øge hæmatokritværdien.

Diskuter udvalgte fysiologiske faktorers indvirkning på maksimalt iltoptag og vurder herunder vigtigheden af disse faktorer.

Forsøg:
Biologi: Hæmatokritmålinger
Kemi: Hæmoglobin og sprktrofotmetri
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 2. Nervesystemet

1. Nervesystemet

I dette forløb skal I lære om nervesystemet og hvordan nerveceller sender signaler til hinanden.

Nervesystemet:
- CNS og PNS
- Neuronets opbygning
- sympatiske og parasympatiske del

Nerveimpulsen:
- Hvilemembranpotentialet og dets opretholdelse vha Na⁺/K⁺ pumpen
- Aktionspotentialets opbygning
- Vandring af aktionspotentialet ned ad axonet via de Ranvierske indsnøringer
- Synapsen - fremmende og hæmmende (Natriumioner og chloridioner )
- Transmitterstoffer
- Agonister og antagonister

Forsøg:
Små forsøg med stimulering af nerver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Muskelfysiologi

- De tre overordnede muskeltyper
- Opbygning af tværstribet muskulatur
- Tværbroscyklus
- Muskelfibertyper
- Energiproduktion under arbejde (ATP, CrP)
- Muskelarbejde
- Muskeltræthed

Der arbejdes med samspillet mellem muskelarbejde og nervesystemet

Øvelse: Muskel træthed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Enzymer og deres anvendelse

I dette forløb lærer I om proteiners opbygning og deres funktion i cellerne

Faglige mål:

Aminosyrernes opbygning
- aminogrupper
- carboxylsyregrupper
- Sidekædernes forskellige egenskaber
Intermolekylære bindinger:
- londonbindinger
- hydrogenbindinger

Proteiners strukturniveauer
- primæstruktur
- peptidbindingers dannelse
- sekundærstruktur med alpha-helix og beta-foldeblad
- tertiærstruktur med disulfidbindinger og intermolekylære bindinger
- kvartenær struktur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Økologi

Økosystemer:
-Biotiske og abiotiske faktorer
-Fødekæder og fødenet
-Naturlig selektion og konkurrence
-Primær producenter
-Konsumenter
-nedbrydere
-C, N og P kredsløbet

Søen som økosystem:
-Næringsrig og næringsfattig
-Eutrofiering
-Makrofaunaindeks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Genteknologi

Der arbejdes med bioteknologiske metoder som PCR, sekventering, gensplejsning, gelelektroforese mm. både gennem teoretiske samt praktiske øvelser.

Øvelser: Outbreak lavet på SDU (restriktionsenzymer, pcr, gelelektroforese og bioinformatik)

Litteratur: 13-19+ 39-55 + 64-69 +89-95 i Genetikbogen
Biologiens ABc - kap 3 Proteiner kap 4 Enzymer, Niche

Bioinformatikøvelse om cystisk fibrose i programmet Ugene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Hvorfor skal vi vaccineres

Med udgangspunkt i udbrud af SARS-CoV-2 (fra filmen Contagion), arbejdes der med hvordan menneskets immunforsvaret fungerer. Det ydre og indre forsvar gennemgås, samt hvordan det specifikke og uspecifikke forsvar arbejder. Der kommes hermed ind på de specialiserede celletyper og deres funktioner, samt antigen antistof koblingen. Betydningen af vaccinationer dokumenteres og immunologiske metoder (ELISA) benyttes til det eksperimentelle arbejde.

Undervisningen fokuserer også på brug af immunologiske metoder til at udvikle en diagnostisk test til slangebidsforgiftning dette forløb er en del af Lifefondens undervisning til gymnasier "Fight the bite
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Er vi neandertalere?

Eleverne skal i dette forløb kunne:
- Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger
- Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- Anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering
- Indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Evolutionsprincipperne: Darwin og Lamarcks forklaringer af evolutionen.
Populationsgenetik og Hardy-Weinberg-loven
Variation, mutation, selektion,
Artsdannelse, stamtræer – UPGMA og den anatomisk/morfologiske slægtsskabsanalyse
- Case om menneskets evolution
- Induktiv og deduktiv metode
- IBSE-metoden
- Arbejdsspørgsmål og regneeksempler
- Eksperimentelt arbejde hvor eleverne måler på kranier
- Arbejder med gamle eksamensspørgsmål
- Gruppearbejde
- Darwin/Lamarck rollespil

Forløbet starter ud med populationsgenetik og Hardy-Weinberg ligevægt hvorefter eleverne skal arbejde med gamle eksamensopgaver om disse emner. Herefter bevæger forløbet sig over i en evolutionsvinkel hvor eleverne skal arbejde henimod at kunne lave en slægtsskabsanalyse på forskellige kranier fra menneskeslægten.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Biodiversitet og økotoksikologi

Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af biologiske problemstillinger

Udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed og til risikomomenter ved arbejde med biologisk materiale

Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt

Anvende relevante matematiske repræsentationer, modeller og metoder til beregning, beskrivelse, analyse og vurdering

Analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation

Anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng

Indsamle, vurdere og anvende faglige tekster og informationer fra forskellige kilder

Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer

Indhold:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Biokemi /repetition

Forløbet er et repetitionsforløb hvor eleverne selv har fået lov til at udvælge de emner de synes det ville være rart at få repeteret. Derudover er der fra læreres side valgt at få repeteret biokemi, herunder glykolyse, citronsyre cyklus og elektrontransportkæden.
Forløbet vil fokusere på at eleverne bliver opmærksomme på hvilke forsøg der er udført og hvilke metoder der er anvendt.
Derudover vil eleverne arbejde med skriftlige eksamenssæt som klargøring til først terminsprøve og herefter eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Repetition

Forløbet er et repetitionsforløb hvor eleverne selv har fået lov til at udvælge de emner de synes det ville være rart at få repeteret.
Forløbet vil fokusere på at eleverne bliver opmærksomme på hvilke forsøg der er udført og hvilke metoder der er anvendt.
Derudover vil eleverne arbejde med skriftlige eksamenssæt som klargøring til først terminsprøve og herefter eksamen.

Emnerne valgt: Enzymer, Mikrobio, Makromolekyler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb#14

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer