Holdet 2022 DA/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Helsingør Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jeppe Bredahl Pedersen, Victoria Dreisig
Hold 2022 DA/s (1s DA, 2s DA, 3s DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Argumentation og retorik
Titel 2 Novelleforløb + værk 1
Titel 3 Skriftlighedsforløb: den analyserende artikel.
Titel 4 FF3: Danmark i 1800-tallet (DHO)
Titel 5 Skrivemoduler DHO
Titel 6 Arbejde med skriftlige årsprøver
Titel 7 Lyrikforløb
Titel 8 Dokumentarforløb FF4
Titel 9 Journalistik
Titel 10 Køns- og parforholdsdebatten i DMG og i dag
Titel 11 Oplysningstiden, pietisme og følsomhed
Titel 12 Retorik og argumentation II
Titel 13 NORD litteraturfestival
Titel 14 Det moderne gennembrud
Titel 15 Svensk og norsk
Titel 16 Diskursanalyse
Titel 17 Essayet og den reflekterende artikel
Titel 18 Realisme og modernisme
Titel 19 Nyeste tid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Argumentation og retorik

Mundtlighedsforløb med fokus på retorik og argumentation. Forløbet er tilrettelagt, så der veksles mellem på den ene side teoretiske/analytiske opgaver og praktiske opgaver i form af små taler og skriveøvelser på den anden.

Centrale begreber: Toulmins udvidet model, argumenttyper, retoriske virkemidler.

Materiale:
Teori:
Schultz Larsen, Ole: kap. '4.7 Argumentation' og kap. '4.9 Retorik', Håndbog til dansk, Systime
Søren Vrist Christensen: Retoriske virkemidler (you tube-video): https://www.youtube.com/watch?v=Vlgpe6h6jNc
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Novelleforløb + værk 1

FAGLIGT FOKUS:
Forløbet dækker det litterære perspektiv og træning i skriftlighed.
Forløbet handler om novellen som litterær genre. Det har til formål at uddybe elevernes kendskab til genren novelle og især til at træne elevernes litteraturanalytiske færdigheder. Det sker hovedsageligt gennem skriftlige øvelser, som er en del af de fleste moduler i forløbet. Udgangspunktet for det skriftlige arbejde er Lev Vygotskys teori om skrift som læringssprog, hvor netop skriftlighed indtager en privilegeret position som et medie, der er særligt egnet til læring. Desuden hviler forløbet på, at skrift er et erindringsmedium, der kan fungere som en form for ”bro” eller kognitiv overgang mellem modulerne fx ved at eleverne skriver videre på et produkt fra modul til modul samtidig med at skrift fungerer som refleksionsmedie.

Flere af skriveøvelserne har ”kreativ” karakter. Det kreative motiveres af, at det gerne skal være sjovt at skrive, og hvis skrivelysten fremmes gennem kreative skriveøvelser, så fremmes også lærelysten, idet skrivning er en måde at lære på. Dette skal føre over i det næste forløb, som er arbejde med en af de tre skriftlige genrer – nemlig den analyserende artikel.


PRIMÆRE FAGBEGREBER:
Ydre komposition, indre komposition, fortæller og synsvinkel, fremstillingsformer, tid og miljø, personkarakteristik, novellen som genre såvel den klassiske som den moderne. Rum og sted. Sproglig analyse.

ELEVERNE KAN:
- Anvende fagbegreber analytisk i skønlitterære tekster
- Demonstrere viden om novellen som genre
- Anvende skriftlige fremstillingsformer

VÆRKLÆSNING
Naja Marie Aidt: Bavian (2006), (værk 1).

KANONFORFATTERE:
Karen Blixen

MATERIALE:
Grundbog: Håndbog til dansk (systime)
"Ringen" Af Karen Blixen
"Den blomstrende have" af Naja Marie Aidt
"Skriftestolen" Christian Winther, 1843
"Bjerge som hvide elefanter" af Ernest Hemingway 1927
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 FF3: Danmark i 1800-tallet (DHO)

Del 1) Dansk-historieforløbet - flerfagligt forløb med fagene dansk og historie (14 moduler)

Overordnet emne: Det moderne gennembrud & industrialisering

Eleverne arbejder i grupper á 3-4 med fire temaer og præsenterer til sidst deres arbejde via PowerPoint, hvor de taler hen over deres slides, så hele klassen får et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark. Til hver periode udleveres grundbogsmateriale, overblik over perioden samt litterær tekst og historisk kilde.

Dansk baggrundsmateriale:
Alle elever har læst Georg Brandes: af Indledningen til emigrantlitteraturen samt afsnittene om "Det moderne gennembrud" og "Det folkelige gennembrud" i Litteraturens Veje.

Der arbejdes med nedenstående tre temaer (opgaveformuleringer), og der er to grupper på to temaer, så hver gruppe har en sparringsgruppe.

TEMA 1: Danmarks Riges Grundlov
Læste tekster:
Johan Thomas Lundbye og Christian Molbecks “Breve om martsdagene 1848” med fokus på at afdække deres sympatier og antipatier og dermed deres politiske holdning.
Henrik Pontoppidans “To gange mødt” (1890) med fokus på novellens kritik af provosorieårene 1885-1894.  

TEMA 2: Arbejderklassen
Læste tekster:
Christian Christensens “Barndomserindringer om fattigdom i 1887” med fokus på beskrivelsen af arbejdsforholdene.
Martin Andersen Nexøs novelle “Lønningsdag (En Idyl) (1900)” med fokus på skildringen af arbejdernes vilkår.

TEMA 3: Kvindernes rettigheder
Læste tekster:
Herman Bangs “Den sidste balkjole” (1887) med fokus på novellens fremstilling af kvindens rolle i familie og samfund.
Johanne Meyers “Kvindens politiske valgret og valgbarhed” (1888) og Carl Plougs “I Landstinget om kommunal valgret til kvinder” (1888) med fokus på deres holdninger til kvindernes rettigheder, herunder valgret.

Del 2)
Skriveforløb i dansk. Antal moduler: 3. Skrivemodul i historie. Antal moduler: 1.
Som optakt til DHO'en arbejder eleverne med skriveprocessens faser. I de forskellige faser stifter eleverne bekendtskab med idéudvikling, problemformulering, opgavestruktur, formalia, taksonomi samt formidlingen af en akademisk opgave.

Del 3) DHO
DHO skrives i par. Parrene vælger et af nedenstående temaer:

Opgaveformulering 1: Demokratiske rettigheder
Problemstilling: Hvordan udvikles kvinders muligheder for demokratisk deltagelse 1849-1915, og hvilken rolle spiller det moderne gennembruds kvindelige forfattere i udviklingen?
Læste tekster:
Fredrik Bajers to taler (1886 og 1888) og Christian Ahlefeldt-Laurvigs kommentar (1904) med fokus på deres holdninger til kvindernes politiske rettigheder og deltagelse.
Amalie Skrams “Constance Ring” (1885) med fokus på romanuddragets fremstilling af kvindens liv.

Opgaveformulering 2: Sædelighedsfejden
Problemstilling: Hvilken betydning havde debatten om kønsrollerne for dansk litteratur i perioden 1870- 1900?
Læste tekster:
Elisabeth Grundtvigs foredrag “Nutidens Sædelige Lighedskrav” (1887) og Georg Brandes indlæg “Engle” (1887) med fokus på de synspunkter, der prægede debatten om sædeligheden.
Amalie Skrams “Karens Jul” (1885) med fokus på skildringen af kvindens rolle i perioden.

Opgaveformulering 3: Arbejderklassen
Problemstilling: Hvilken betydning fik arbejderklassen og socialismen for Danmark og for dansk litteratur i perioden 1870-1900?
Læste tekster:
Louis Pios “Maalet er fuldt” (1872) samt et uddrag af “Det socialdemokratiske arbejderpartis 1888-program” (1888) med fokus på de politiske målsætninger.
Holger Drachmanns “Engelske Socialister” (1871) med fokus på skildringen af arbejderen.


Yderligere til del 3:
I DHO'en arbejder vi med fokus på progressionen mellem DHO-SRO-SRP og formativ evaluering.
Som en del af DHO’en indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Evalueringen afvikles som en mundtlig årsprøve, hvor begge vejledere er til stede. Inden årsprøven fremlægger eleverne væsentlige pointer for hinanden. Dette gør de med udgangspunkt i den feedback de har fået fra vejlederne i deres individuelle portfolio. Her har vejlederne formuleret 3-5 spørgsmål.
Vi giver feedback til eleven efter årsprøven på baggrund af den samlede præstation dvs. både DHO’en og årsprøven, herunder elevens arbejdsproces, den faglige argumentation, problemformulering, det valgte materiale, konklusion og krav til formalia.
Eleven skal skrive vores feedback/evaluering ind i logdelen i evalueringsarket efter sommerferien mellem 1.g og 2.g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skrivemoduler DHO

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Arbejde med skriftlige årsprøver

Skriveproces, hvor der arbejdes med den skriftlige årsprøve fra 1.g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Lyrikforløb

Forløb om lyrikanalyse med afsæt i "Lyrik - når sproget spiller".

Der er i forløbet arbejdet med forskellig lyriks:

- visuelle: satsen, stroferne, versene, enjambementet, typografien og tegnsætningen.
- kompositionen: gentagelser, brud på gentagelser og kontraster
- lydlige: rim, rytme, metrik, skandering.
- stil: sammenligning, metafor, besjæling, personificering, symbol og metonymi
- udsigelse: digtets udsigelse og stemme.

Læst lyrik:
Arne Herløv Petersen: Mand
Søren Ulrik Thomsen: Levende
Emil Aarestrup: Angst
Harald Landt Momberg: Kulde
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dokumentarforløb FF4

Dokumentarforløb med overskriften "EU i krise?"
Tværfagligt forløb med samfundsfag.

Eleverne er i forløbet blevet introduceret til de tre klassiske dokumentargenre. Derudover har eleverne arbejdet med filmiske virkemidler med udgangspunkt i Håndbog til dansk.

Eleverne har som kulmination på forløbet udarbejdet en dokumentarfilm af ca. 10 min. varighed. Eleverne skulle tage udgangspunkt i en problemstilling, som de selvformulerede, men som havde forbindelse til deres valgte "EU-krise". Dokumentaren skulle udarbejdes undervejs på studieturen i Bruxelles.

Dokumentarer, som er set og arbejdet med:
Spies og morgenbolledamerne:1. Heidis farlige rejse, DR (værk 2)
Niels Bohrs hemmelighed: 1. Hvem sagde nej?, DR.

Litteratur:
Granild og Wolfhagen: DOX: De tre klassiske dokumentargenrer
Håndbog til dansk:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Journalistik

FAGLIGT FOKUS:
Det mediemæssige perspektiv suppleret med det sproglige perspektiv.
I dette forløb arbejder vi med avisens nyhedsformidling, idet vi fokuserer på avisens genrer og formater, de fem klassiske nyhedskriterier, nyhedstrekanten, journalistisk sprog samt layout. Forløbet afsluttes med at have fokus på Fake News.
Værk 3: "Den der råber lyver" af Lea Korsgaard

I forløbet arbejdes der med følgende elementer:

- De fem klassiske nyhedskriterier
- Nyhedstrekanten
- Vinkling
- Kilder, herunder erfaringskilde, partskilde og ekspertkilde.

- Avistyper: Tabloidavis, omnibusavis og nicheavis.

- Nyhedsgenrer:
- Informationsgenrer: Reportage, interview, baggrundsartikel/nyhedsanalyse.
- Opinionsgenrer: Leder, kommentar, klumme, læserbrev, kronik, anmeldelse.

- Fortællende: new journalism
- Sproglige virkemidler: Billedsprog, appelformer, ”Don’t tell it, show it”, fængende rubrik, handlingsrettede verber, stemningsmættede detaljer.
- Layout: rubrik, manchet, byline, brødtekst, mellemrubrik, faktaboks, reportagebillede, arkivbillede.

- Fake news.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Køns- og parforholdsdebatten i DMG og i dag

Forløbet har fokus på kvindedebatten og kønsroller i det moderne gennembrud, hvor der trækkes tråde til i dag. Der læses i forbindelse med forløbet ”Et dukkehjem” af Henrik Ibsen.

Forløbet begynder med en repetition af deres viden om kønsroller under Det moderne gennembrud.. Herefter påbegyndes læsning af ”Et dukkehjem”, hvor der fokuseres på Nora og Thorvalds relation og dennes udvikling i løbet af de tre akter. Dette gøres ved inddragelse af kommunikationsanalyse. Dramaets problematikker bliver derudover taget op i et nutidigt perspektiv, idet eleverne i en øvelse skal sættes i den varme stol som enten Nora eller Thorvald, og derudover inddrages den norske TV-serie “SKAM” også, hvor intertekstualiteten tages op.
Afslutningsvis introduceres eleverne til begrebet remediering, hvor eleverne selv skal remediere dramaet, og de ser også en nutidig remediering af dramaet.

Danskfaglige analyseredskaber som inddrages:
personkarakteristik
semantik - denotation og konnotation
kommunikationsanalyse: turtagning, roller, facework, høflighedsprincipper
remediering
intertekstualitet

Materiale:
“Et dukkehjem” af Henrik Ibsen (Værk)
Kortfilm: “Et dukkehjem”. Ekko
Klip fra TV-serien “SKAM”. Klip: sæson 1, episode 7 + Klip: sæson 1, episode 8 + Klip: sæson 2, episode 1 (norsk).
Håndbog til dansk: Kommunikationsanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Oplysningstiden, pietisme og følsomhed

Forløb om oplysningstid, pietisme og førromantik. Forløbet tager udgangspunkt i kapitlet "Oplysningstid (1720-1800)" i Håndbog til dansk -Litteraturhistorie.

Klassen har læst følgende skønlitterære tekster:

Oplysning:
L. Holberg: Jean de France (1722) - værklæsning
L. Holberg: uddrag af "Niels Klims underjordiske rejse" (1741)
L. Holberg: Epistel no. 91 "For og imod Kaffe, Te og Tobak" (1748)
J. S. Schneedorf: uddrag af "Den patriotiske tilskuer no. 2 & no. 3" (1761)

Pietisme:
H.A. Brorson: I morgen skal mit bryllup staae (1739)
H.A. Brorson: Jeg gaaer i fare hvor jeg gaaer (1739)
H.A. Brorson: Op! all den ting, som Gud har gjort (1739)

Følsomhed og naturlyrik:
A. Stub: Den kiedsom Vinter gik sin Gang (ca. 1740)
J. Ewald: Rungsteds Lyksaligheder (1775)
J. Baggesen: Spidsen af Spiiret; uddrag af "Labyrinten" (1789)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Retorik og argumentation II


Forløbet samler op på forløbet i 1g.

Fagligt fokus
- Sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik
- Argumentationsanalyse

- Retorisk analyse

- Kommunikationsanalyse
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- Brugen af appelformer.

Faglige mål jf læreplanen
- Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen
- Navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus.

MATERIALE:
- Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", Systime (i-bog): Kap. 4.9 "Retorik, kap. 4.10 "Argumentation"
- Kennedy, John F: Tale i Vest Berlin 1963
- Linde, Sofie: Tale til 'Zulu Comedy Galla' 2020.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 NORD litteraturfestival

I forbindelse med deltagelsen i NORD litteraturfestival læses tekster af:

Sebastian Nathan: Engle (2024)
Niviaq Korneliussen: af Blomsterdalen (2020)
Jonas Eika: af Efter solen (2018)
Tine Høegh: af Tour de Chambre (2020)




https://kuto.dk/nordfestival/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Det moderne gennembrud

Det litterære stofområde


Forløbet adresserer følgende af læreplanens faglige mål:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund.Formålet er at eleverne gennem arbejdet med teksterne opnår forståelse for:  

Genrebegreber - at definere træk ved de forskellige genrer
Litteraturteori og litterær metode - analyse, fortolkning og perspektivering
Det moderne gennembrud og opgøret med romantikken. I arbejdet med teksterne fokuseres på de problemer litteraturen sætter til debat (jf Brandes). Forløbet afsluttes med en guidet rundvisning på Statens Museum for Kunst.

Fokus på:
Naturalisme
Kritisk realisme.
Impressionisme
Darwin Om arternes oprindelse

Materiale
Brandes, Georg: Af Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur (1871)
Jacobsen, J. P.: To Verdner (1879)
Pontoppidan, Henrik: Bonde-Idyl (1883)
Bang, Herman: Den sidste Balkjole (1887)
Drachmann, Holger: Engelske Socialister (1872)
Håndbog til dansk - Litteraturhistorien. Om Det moderne gennembrud.


Malerier
Henningsen: Sat ud (1892)
Brendekilde: Udslidt (1889)
Monet: Impression, Soleil Levant (1872)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2. skr. opgave 03-11-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Svensk og norsk


Vi har læst og arbejdet med norske og svenske tekster på originalsprog ud fra et litterært perspektiv. Formålet er at præsentere eleverne for de to nordiske sprog, og give en fornemmelse af forskelle og ligheder.

Materiale
Knausgård, Karl Ove : Af Min Kamp (bd 5) på originalsprog.
Wreesvijk, Cornelis: Balladen om Frederik Åkara och den söta fröken Cecilia Lind
Øvelser i Minlæring om sproglige afgivelser i de nordiske sprog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Diskursanalyse

Det sproglige stofområde

Forløbet tager udgangspunkt i bogen "Diskursanalyse i dansk" af Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen.

Formålet er at eleverne tilegner sig viden om diskursanalyse i teori og praksis.

Fokus på diskursanalysens begreber:

Nodalpunkt
Ækvivalenskæde
Differenskæde
Konnotationer
Flydende betegnere
Antagonismepar
Hegemonistisk og antagonistisk diskurs

Norman Faircloughs tredimensionelle figur

Materiale
Bornerup Græsborg, Anne og Jørgensen,  Mette Møller: Diskursanalyse i dansk" Systime 2014 s 8-27, 36-39 og 87-90.
Dahl, Ketty: Abort er blot et behageligt alternativt ord til drab. Kristeligt dagblad.
Mogensen, John: Der er noget galt i Danmark.
Klempere, Victor: Af LTI
Loua, Michael Sander: Købesex er wellness for mænd. Politiken 16/2-13.
Lund, Rosa: Tale på kvindernes internationale kampdag d. 8. marts 2012.

Debat i Go' Morgen Danmark 16/2 - 2011 Anne Grethe Bjarup-Riis og Susanne Møller (SIO).
Sundhedsstyrelsen: Et godt liv uden røg: http://sst.23video.com/video/682071/et-godt-liv-uden-rg-dansk
Udvalgte Marlboro annoncer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Essayet og den reflekterende artikel

Med udgangpunkt i læsninger af essays/ræssonerende prosa i udvalg introduceres til den reflekterende artikel.

Faglige mål
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier


Materiale
Bernsen, Markus. Surferhjerne. Weekendavisen 19/3-2010
Knausgård, Karl Ove: Mit fædreland. Weekendavisen 19/8-2011
Rifbjerg, Klaus. Glæden ved vin. Essay 1991.
Skotte, Kim. Sne.


Rekven, Nicolai. Om den reflekterende artikel. Eksamensgenrerne dansk stx
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reflekterende artikel 09-02-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Realisme og modernisme

Det litterære fokusområde

Vi undersøger spørgsmålet "Hvad er modernisme?" ved blandt andet at sammenligne med modernismens "modsætning", nemlig realisme, som vi møder den i Martin Andersen Nexøs 'Lønningsdag' og Gift af Tove Ditlevsen. Med udgangspunkt i danske, modernistiske tekster undersøges de forskelligartede måder, som disse tekster er "underlige" og "mærkelige" på. Vi undersøger modernismens forskelligartede udtryksformer i tekster af kanonforfatterne Martin Andersen Nexø, Martin A. Hansen, Johannes V. Jensen, Peter Seeberg og Tom Kristensen, ligesom vi inddrager digte af Rudolf Broby-Johansen. Forløbet afsluttes med en rundvisning med fokus på modernistisk kunst på Statens Museum for Kunst.


Materiale
Broby-Johansen, Rudolf: BLOD (1922)
Ditlevsen, Tove: Gift (1971). Værk.
Hansen, Martin A: Roden (1955)
Jensen, Johannes V.: Paa Memphis station (1904)
Kristensen, Tom: Det er Knud, som er død (1933)
Nexø, Martin Andersen: Lønningsdag (En Idyl): (1900)
Seeberg, Peter: Patienten (1962)


Thomas Thurah, Tekstanalyse og litterær metode. Om Ekspressionisme.
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk - Litteraturhistorie. Om modernisme.

Forløbet adresserer følgende af læreplanens faglige mål:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Nyeste tid

Det litterære stofområde


Med udgangspunkt i digteren Lars Skinnebachs påstand om, at kun litteratur, der beskæftiger sig med klimakrisen, er etisk forsvarlig, læser vi romanuddrag af Glenn Bech, lyriske tekster af Haidar Ansari og Theis Ørntoft

Forløbet tager udgangspunkt i det litterære stofområde og undersøger begrebet autofiktion, samt nyeste tids litteraturs 'Vending mod verden' jf 'Håndbog til dansk - Litteraturhistories' afsnit om nyeste tid.


Forløbet adresserer følgende af læreplanens faglige mål:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund.


Materiale
Ansari, Haidar: Khalid
Bech, Glenn: af Farskibet
Skinnebach, Lars: Øvelser og rituelle tekster.
Ørntoft, Theis: af Solar

Schultz Larsen, Ole: Håndbog til dansk - Litteraturhistorie. Afsnittet 'Virkeligheden kalder (1995-2020).



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
5. skr. opgave 01-05-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer