Holdet 2022 DA/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Helsingør Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Lasse Sandahl
Hold 2022 DA/w (1w DA, 2w DA, 3w DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Medieforløb: Lommefilm
Titel 2 Novelleforløb (værk 1)
Titel 3 FF3 - Dansk-historieopgave
Titel 4 Mundtlighed og den debatterende artikel
Titel 5 Metaforik
Titel 6 Poesi (værk 2)
Titel 7 Folkeviser
Titel 8 Oplysningstiden (værk 3)
Titel 9 Romantik
Titel 10 Romantisme (værk 4)
Titel 11 Dokumentarfilm (værk 5)
Titel 12 Det moderne gennembrud (værk 6)
Titel 13 Avisjournalistik
Titel 14 Modernisme (værk 7)
Titel 15 Realisme og autofiktion (værk 8)
Titel 16 Diskursanalyse
Titel 17 Klimalitteratur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Medieforløb: Lommefilm

FAGLIGT FOKUS:
Det medemæssige perspektiv

Forløbet finder sted på én dag og afvikles i samarbejde med Lommefilm som en del af kampagnen 'Drik mindre, oplev mere'. Forløbet afholdes som en workshop, hvor undervisere fra Lommefilm kommer ud og underviser i, hvordan man udvikler, optager og redigerer en effektiv kampagnefilm.

Målet med dagen er, at eleverne, udover at blive bevidst om alkohols virkning på kroppen og konsekvenserne af alkoholindtag, får en kort indføring i:

- dramaturgiske principper og redskaber til idégenerering
- målgruppeanalyse
- storyboarding
- filmiske virkemidler og deres effekt
- redigerings- og optageprincipper.

MATERIALE:
Grundbog: "Håndbog til dansk", Systime (iBog)
Materiale fra Kræftens Bekæmpelse: "Drik mindre - oplev mere!" + "Fuld af liv" (Facebook-kampagne)
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Novelleforløb (værk 1)

Novellegenren - fra begivenhed til minimalisme



Det litterære perspektiv primært og det sproglige perspektiv sekundært.

ANALYSEREDSKABER:
Genrekendetegn
Personkarakteristik
Fortæller og synsvinkel
Fremstillingsformer
Tematik og perspektivering

SKRIVNING:
Eksamensgenre: Den analyserende artikel - litterært fokus
Narrativ skrivning
Analyserende og fortolkende skrivning
Reflekterende skrivning i elektronisk logbog (google drev)
Læselog: Under læsningen (værklæsning)

MATERIALE:
Grundbog: Håndbog til dansk, Systime (i-bog)

Noveller:
Christian Winther: Skriftestolen (1843)
Naja Marie Aidt: Torben og Maria (2006)
Karen Blixen: Ringen (1958)
Tove Ditlevsen: Nattens Dronning (1952)
Ernest Hemingway: Bjerge som hvide elefanter (1927) (verdenslitteratur)
Helle Helle: En stol for lidt (1996)
Helle Helle: Fasaner (1996)



VÆRK 1: Novellesamlinger
Selvvalgt værk i grupper - skriftlig afrapportering gennem læselog
- Dorthe Nors: Kantslag (2008)
- Naja Marie Aidt: Bavian (2006)
- Jakob Ejersbo: Revolution (2009)
- Helle Helle: Rester (1996)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 FF3 - Dansk-historieopgave

Tema: Danmark i 1800-tallet: Industrialisering og det moderne gennembrud

Del 1) Dansk-historieforløbet - flerfagligt forløb med fagene dansk og historie (14 moduler)

Overordnet emne: Det moderne gennembrud & industrialisering

Eleverne arbejder i grupper á 4 med to temaer og præsenterer til sidste deres arbejde via PowerPoint, hvor de taler hen over deres slides, så hele klassen får et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark. Til hver periode udleveres grundbogsmateriale, overblik over perioden samt litterær tekst og historisk kilde.

Dansk baggrundsmateriale:
Alle elever har læst Georg Brandes: af Indledningen til emigrantlitteraturen samt afsnittene om "Det moderne gennembrud" og "Det folkelige gennembrud" i Litteraturens Veje.

Der arbejdes med nedenstående to temaer (opgaveformuleringer), og der er to grupper på to temaer, så hver gruppe har en sparringsgruppe.


TEMA 1: Arbejderklassen

Hvilken betydning havde industrialiseringen 1870-1900 for arbejderklassen, og hvordan kom det til udtryk i litteraturen i perioden?

- Redegør for arbejderklassens leve- og arbejdsforhold under industrialiseringen i perioden 1870-1900 samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

- Foretag en kildekritisk analyse af Christian Christensens “Barndomserindringer om fattigdom i 1887” med fokus på beskrivelsen af arbejdsforholdene. Foretag en analyse og fortolkning af uddraget ”Den store kamp” af romanen Pelle Erobreren (1906) af Martin Andersen Nexø.

- Vurdér på baggrund af analyserne, hvilken betydning industrialiseringen havde for arbejderklassens levevilkår, og hvordan det blev skildret i litteraturen.


TEMA 2: Levevilkårene på landet

Hvordan var levevilkårene på landet og hvordan blev de skildret i dansk litteratur i perioden 1870-1900?

- Redegør for levevilkårene på landet i Danmark i perioden 1850-1900 samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

- Foretag en analyse og fortolkning af Henrik Pontoppidans novelle “Knokkelmanden” (1887) med fokus på hvordan levevilkårene på landet blev skildret i litteraturen. Foretag en kildekritisk analyse af Jeppe Aakjærs artikel “Et Karlekammer” og Carl Westergaards “Leder i Tyendebladet” (1907) med fokus på levevilkårene på landet og tyendes leveforhold og rettigheder.  

- Vurdér på baggrund af analyserne, hvilke årsager der medvirkede til en forbedring af levevilkårene, og om disse forbedringer satte sig i gennem i alle samfundslag under Det moderne gennembrud.


TEMA 3: Kvindernes rettigheder

Hvordan var kvindernes rettigheder i slutningen af 1800-tallet, og hvordan blev kvindernes rolle skildret i dansk litteratur i perioden?

- Redegør for kvindernes rettigheder i perioden med fokus på politiske rettigheder og på litteraturens interesse for kvindernes rolle i perioden.
Foretag en analyse og fortolkning af Herman Bangs “Den sidste balkjole” (1887) med fokus på novellens fremstilling af kvindens rolle i familie og samfund.

- Foretag en sammenlignende kildekritisk analyse af Johanne Meyers “Kvindens politiske valgret og valgbarhed” (1888) og Carl Plougs “I Landstinget om kommunal valgret til kvinder” (1888) med fokus på deres holdninger til kvindernes rettigheder, herunder valgret.

- Vurdér på baggrund af analyserne, hvilken betydning de politiske tiltag i perioden fik på kort og lang sigt for kvindernes rettigheder, samt hvordan litteraturen i Det moderne gennembrud sætter kønsproblematikken under debat.


Del 2)
Skriveforløb i dansk med Maria. Antal moduler: 3. Skrivemodul i historie med Mathias. Antal moduler: 1.
Som optakt DHO'en arbejder eleverne med skriveprocessens faser. I de forskellige faser stifter eleverne bekendtskab med idéudvikling, problemformulering, opgavestruktur, formalia, taksonomi samt formidlingen af en akademisk opgave.

Del 3) DHO
DHO skrives i par. Parrene vælger en af nedenstående temaer:


Opgaveformulering 1: Forfatningskampen

Problemstilling = Overordnet spørgsmål:
Hvornår blev Danmark et demokrati, og hvordan blev udviklingen skildret i litteraturen?

Redegørelse
Redegør for baggrunden for forfatningskampen med fokus på de politiske uenigheder samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

Analyse
Foretag en analyse og fortolkning af Henrik Pontoppidans “Illum Galgebakke” (1890) med fokus på novellens skildring af provisorietiden.
Foretag en sammenlignende kildekritisk analyse af “Det forenede Venstre og Folketingets krav om parlamentarisme” (1873) og “J.B.S Estrup om grundlovsforslag i Rigsrådets Landsting” (1865) med fokus på deres holdninger til parlamentarisme.

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analysen årsager og drivkræfter bag den danske demokratisering og hvordan det blev skildret i litteraturen i perioden.


Opgaveformulering 2: Sædelighedsfejden
Problemstilling = Overordnet spørgsmål: Hvilken betydning havde debatten om kønsrollerne for dansk litteratur i perioden 1870- 1900?

Redegørelse
Redegør for kønsrollerne i borgerskabet i perioden 1850-1900 med fokus på Sædelighedsfejden og redegør for Sædelighedsfejden i dansk litteratur.

Analyse
Foretag en kildekritisk analyse af Elisabeth Grundtvigs foredrag “Nutidens Sædelige Lighedskrav” (1887) og Georg Brandes indlæg “Engle” (1887) med fokus på de synspunkter der prægede debatten om sædeligheden. Foretag en analyse og fortolkning af Amalie Skrams “Karens Jul” (1885).

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analysen, hvilken rolle debatten om kønsroller spillede i perioden og hvordan litteraturen skildrede kønsrollerne i perioden.


Opgaveformulering 3: Arbejderklassen
Problemstilling = Overordnet spørgsmål: Hvilken betydning fik arbejderklassen og socialismen for Danmark og for dansk litteratur i perioden 1870-1900?

Redegørelse
Redegør for baggrunden for Slaget på fælleden i 1872 samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

Analyse
Foretag en kildekritisk analyse af Louis Pios “Maalet er fuldt” (1872) samt et uddrag af “Det socialdemokratiske arbejderpartis 1888-program” (1888) med fokus på de politiske målsætninger. Foretag en analyse og fortolkning af Holger Drachmanns “Engelske Socialister” (1871) med fokus på skildringen af arbejderen.

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analysen, hvilken betydning Slaget på Fælleden fik på kort og lang sigt for arbejderbevægelsens politiske kamp i Danmark, og hvordan det afspejler sig i litteraturen i perioden.


Yderligere til del 3:
I DHO arbejde vi med fokus på progressionen mellem DHO-SRO-SRP og formativ evaluering.
Som en del af DHO’en indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Evalueringen afvikles som en mundtlig årsprøve, hvor begge vejledere er til stede. Inden årsprøven fremlægger eleverne væsentlige pointer for hinanden. Dette gør de med udgangspunkt i den feedback de har fået fra vejlederne i deres individuelle portfolio. Her har vejlederne formuleret 3-5 spørgsmål.
Vi giver feedback til eleven efter årsprøven på baggrund af den samlede præstation dvs. både DHO’en og årsprøven, herunder elevens arbejdsproces, den faglige argumentation, problemformulering, det valgte materiale, konklusion og krav til formalia.
Eleven skal skrive vores feedback/evaluering ind i logdelen i evalueringsarket efter sommerferien mellem 1.g og 2.g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mundtlighed og den debatterende artikel

FAGLIGT FOKUS:
Det sproglige perspektiv


Indhold og faglige begreber:
- Talen som genre: lejlighedstalen, den politiske tale og den informative tale
- Kommunikationsmodellen
- Retorik og argumentation
- Sproglige virkemidler


Skriftlighedsfokus: Den debatterende artikel. Processkrivning med fokus på den personlige skriverstemme og arbejde med debatindlæg.  Eleverne skriver deres egne taler for at øve brugen af retoriske og argumentatoriske virkemidler.  

MATERIALE:
- Grundbog: "Håndbog til dansk", Systime (i-bog)
-  ”Ich bin Berliner” Kennedy’s tale i Berlin (1963)
Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Metaforik

Indhold og faglige begreber
I forløbet indkredses metaforens betydning ikke blot i litterære tekster, men også i hverdagssproget: jf. den kognitive metaforik, som den beskrives i Lakoff and Johnsens "Metaphors we live by". Vi bruger begrebet metaforen som overbegreb, hvor et kildeområde (billedplan) overføres på et målområde (realplan) for at udvide betydningen af dette. Forskellige metafortyper er fx besjæling, personificering, sammenligning (= levende litterære metaforer) eller orienteringsmetaforer (=døde hverdagsmetaforer). Det teoretiske materiale i forløbet hentes primært i Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, afsnittet "Sproglige billeder"  

Primær litteratur:

Schack von Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
Ambrosius Stub: "Den kedsom vinter gik sin gang" (1771)
Benny Andersen: "På det tørre" (1962)
Hans Adolf Brorson: "Den yndigste rose" (1732)
J.P Jacobsen: "Marine" (1875)
Thomas Kingo: "Morgensang" (1674)
Ole Sarvig: "Husene"  (1948) og "Tankestille" (1948)
Michael Strunge: "Den hæslige by" (1981) og "Plasticsolen" (1981)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Poesi (værk 2)

Fagligt fokus: sprog og litteratur (værk 3)

Indhold og faglige begreber:
Forløb om poesi og lyrik med særlig opmærksomhed på forskellen mellem det poetiske sprog (den poetiske funktion i sproget) og hverdagssproget (referentielt sprog). Naturligt indgår en indføring i og repetition af poesiens virkemidler såsom rytme, metrik og billedsprog. Det teoretiske materiale i forløbet hentes primært i Digtbogen af Susan Mose og Ole Ravn.
Yahya Hassans Digte læse som værk i forløbet
Undervejs i forløbet akkompagneres teorien med diverse skriveøvelser.

Primær litteratur:

Aage Hermann: "Græd ikke så aflangt, du grønne ansjos" (1918)
Emil Aarestrup: "Nordexpeditionen" (1838)
Johannes V. Jensen: "Paa Memphis Station" (1904) (kanon)
Jørgen Leth: "Jeg er levende" (1999)
Søren Ulrik Thomsen: "Tilgiv at jeg ser dine knogler før kødet" (1996)
Johannes Broby-Johansen - "FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN" (1922)
Otto Gelsted "Reklameskibet" (1923)
Tom Kristensen "Det blomstrende slagsmål (1920) (kanon)
Yahya Hassan: Digte (2013) (værk)







Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Oplysningstiden (værk 3)

Forløb om Oplysningstiden. Vi har arbejder med filmen, En kongelige affære  af Nikolaj Arcel og indkredser oplysningstidens tanker om at frigøre individet fra sine lænker med fornuften som middel. I dette korte forløb arbejdes også med en tekst af Ludvig Holberg, nemlig "Epistel 365" (1748) Emanuel Kants "Hvad er oplysning" (1788)

Primær litteratur:
Nikolaj Arcel: En kongelige affære (medieværk) (2012)
Ludvig Holberg:  "Epistel 365" (1748)
Emanuel Kant: "Hvad er oplysning" (1788)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romantik

Indhold og faglige begreber:
Forløb om romantikken. Vi arbejder med nogle af romantikkens vigtige tekster og tager centrale begreber og strømninger under behandling fx universalromantikkens monisme over for nyplatonismes dualisme. Ligeledes tages nationalromantikken under behandling med perspektivering til nutiden. Sprogligt fokuseres på romantikkens stilistiske karakterisika, herunder periodens forkærlighed for besjælingen. Forløbet understøttes undervejs af diverse kreative skriveøvelser.

Primær litteratur:
Schack von Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
Adam Oehlenschläger: "Guldhornene" (1803) (kanon)
Adam Oehlenschläger: "Fædrelandssang" (1819) (kanon)
N.F.S Grundtvig: Langt højere bjerge (kanon) (1820)
Artigeardit: "Tetovo" (2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Romantisme (værk 4)

Vi kigger i dette forløb på på romantismens stille opgør med romantikkens idealisme og ophøjede skønmaleri og den begyndende opmærksom på og foregribelse af modernistiske temaer: interessen for menneskets skyggesider og splittelse jf. Dobbeltgængermotivet i H.C. Andersens "Skyggen" og skildringen af drift og erotik hos Emil Aarestrup.
Forløbet understøttes undervejs af diverse kreative skriveøvelser.

Primær litteratur:
St. St. Blicher: Sildig opvaagnen (værk) (1828)
H.C. Andersen: Skyggen (kanon) (1847)
Emil Aarestrup: Angst (1838)
Emil Aarestrup: Nordexpeditionen (1838)
Emil Aarestrup: Paa Sneen (1838)
Emil Aarestrup: En Middag (1838)
Emil Aarestrup: Til en Veninde (1838)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dokumentarfilm (værk 5)

Indhold og faglige begreber:
Vi arbejder med dokumentarfilmen som genre. Vi arbejder med centrale begreber til bestemmelse af typer af dokumentarfilm og fortælleformer og med næranalyse af citater fra forskelligartede dokumentarer. Forløbet rummer et medieværk i form af dokumentaren "Armadillo". Eleverne træner deres evne til at:

- analysere forskelle mellem fakta og fiktion

- redegøre for de forskellige autenticitetsmarkører/faktakoder og  hvilken effekt de har i en given produktion

- redegøre for tre af dokumentarens forskellige fortælleformer: autoritativ, observerende, deltagende

- diskutere etik og manipulation i forbindelse med dokumentarproduktioner


Materiale:
Afsnit om dokumentarfilmen i Håndbog til dansk, Ole Schultz Larsen
Armadillo (2012) Janus Metz Petersen
Miraklet i Gullspång (2024) Maria Fredriksson
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Det moderne gennembrud (værk 6)

Forløb om Det moderne gennembrud, hvor vi med afsæt i flere af de toneangivende forfatteres og deres tekster indkredser, hvorledes tidens realistiske litteratur "sætter problemer under debat".  Indledningsvis arbejder vi med Henrik Ibsens "Et Dukkehjem". Derudover indgår litteratur Herman Bang, Henrik Pontoppidan og Martin A. Nexø, der alle på hver deres måde og med forskellig vægtning skriver sig ind i tidens store temaer: køn, klasse og kirke.

Primær litteratur:
Herman Bang: "Foran Alteret" (1880) (kanon)
Herman Bang: "Impressionisme. En lille Replik" (1890)
Henrik Ibsen: "Et Dukkehjem" (1879) (værk)
Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette" (1885) (kanon)
Martin A. Nexø: "Lønningsdag" (kanon) (1900)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Avisjournalistik

Indledningsvis arbejdes bredt med avisjournalistikkens genrer og gængse begreber. Vi arbejder dernæst med den fortællende journalistik og er navnlig optaget af Herman Bangs journalistiske arbejde og forfatterens evne til at skildre og rapportere om begivenheder i et sprog, der bærer præg af skønlitterære (ofte impressionistiske) teknikker.  I forløbet kigger vi således på, hvordan journalisten gennem sin legering af fakta og fiktionskoder skaber en nyhedsformidlende fortælling. Teoretisk støtter vi os til Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk.

Primær litteratur:

Herman Bang: "Branden" (1884)
Herman Bang: "Paa Thingvalla" (1881)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Modernisme (værk 7)

Litterært og sprogligt perspektiv

Forløb om modernismen. Indledningsvis udredes modenismens definerende træk og begrebet sættes i relation til realismen. Det teoretiske materiale hentes primært i bogen "Modernisme - realismer" af Erik Svendsen og Steffen Auring. Forløbet kredser om flere af den tidlige modernismens undergenrer, især ekspressionismen og futurismen for dernæst at omhandle efterkrigstidens modernisme: Heretica-modernisme og 60'er-modernisme. Afslutningsvis tages 80'er modernismen under behandling.

Primær litteratur:
Broby Johansen::  BLOD (1922) (værk)
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål (1920) (kanon)
Tom Kristensen: Nat i  Berlin (1921( (kanon)
Emil Bønnelycke: Aarhundredet (1918)
Filippo Marinetti: Det futuristiske manifest (1909)
Bodil Bech: "I Halvsøvne" (1934)
Martin A. Hansen: Paradisæblerne (1953) (kanon)
Peter Seeberg: Patienten (1962) (kanon)
Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset (1960) (kanon)
Michael Strunge: Natmaskinen (1981)
Yahya Hassan: Barndom (2013)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Realisme og autofiktion (værk 8)

Vi arbejder med Thomas Korsgaards roman: "Hvis der skulle komme et menneske forbi"(2017) med fokus på realismegenren og romanens karaktertegning og skildring af fysiske, psykiske og sociale miljøer. Desuden undersøger vi, hvordan romanen er et eksempel på autofiktion.

Primerlitteratur:
"Hvis der skulle komme et menneske forbi"(2017),
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Diskursanalyse

Forløbet tager udgangspunkt i bogen "Diskursanalyse i dansk" af Anne Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen.

Formålet er at eleverne tilegner sig viden om diskursanalyse i teori og praksis.

Fokus på diskursanalysens begreber:

Nodalpunkt
Ækvivalenskæde
Differenskæde
Konnotationer
Flydende betegnere
Antagonismepar
Hegemonistisk og antagonistisk diskurs

Norman Faircloughs tredimensionelle figur

Tekster
Sundhedsstyrelsen: Et godt liv uden røg: http://sst.23video.com/video/682071/et-godt-liv-uden-rg-dansk
Udvalgte Marlboro annoncer
Klempere, Victor: Af LTI
Bush, Georg: http://politiken.dk/udland/ECE17337/bushs-tale-efter-angrebet/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Klimalitteratur

Forløbet kredser om natursyn i litteraturen og herunder nyeste tids klimalitteratur. Vi har i undersøgelsen af denne litteratur bl.a. inddraget begreberne antropocentrisme og biocentrisme samt harmonisk og dissonantisk natursyn. I dette forløb arbejder vi også med tekster på svensk og norsk.

J.P Jakobsen: Marine (1875)
Per Højholt: Den tydelige solsort (1977)
Eske K. Mathiesen:
Agerhønsene (2016)
Engelskgræs (2010)
Endnu engang er det slående (2010)
Mørket begynder der (1982)
Det nysgerrige jordbær (1991)
Vipstjerten (1998)
Gedekiddet (1998)
Selv den gode vært (2004)
Tøver så længe (2013)
Stien langs stranden (2013)
Æder de grå guldsmede sten (2016)
Nu kommer pindsvinet tilbage (2016)
Knud Sørensen: Hanstholm (2020)
og Efter halvanden måneds tørke (2021)
Theis Ørntoft: Solar (uddrag)  (2018)
Torben Munksgaard: Planet B (2020)
Merete Pryds Helle: Mælkebøtteblod (2022)
Tomas Tranströmer: April och tystnad (svensk) (1996)
Inger Elisabetn hansen: Lite minnedikt tilegnet Lindepraktbillen (norsk) (2016)
Siri Ranva Hjelm Jacobsen: Havbrevene (uddrag) (2018)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer