Holdet 2022 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Helsingør Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Josefine Nimb, Pernille Frydendal Aarenstrup Launbjerg
Hold 2022 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Vikinger og Erindringshistorie
Titel 2 FF3: DHO forløb
Titel 3 2. Tyskland 1871-1933
Titel 4 3. Holocaust og Folkedrab
Titel 5 4: Antikkens Grækenland
Titel 6 FF6
Titel 7 5: Renæssance og Reformation
Titel 8 Forløb 6: De store epidemier
Titel 9 Forløb 7: Samurai
Titel 10 Forløb 8: Den Kolde Krig
Titel 11 Forløb 9: De uønskede
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Vikinger og Erindringshistorie

OM FORLØBET
Forløbet er det første, eleverne stifter bekendtskab med historie i. Derfor fungerer det både som en introduktion til fagets metoder (kildemateriale) og samtidig en tilegnelse af viden om vikingetiden og Danmarks statsdannelse (fremstillingsstof

I forløbet har fokus ligget på vikingetiden fra 800-1050 i Danmark, hvor vi bl.a. har slået ned på kristningen af Harald Blåtand og i den forbindelse har arbejdet med den klassiske kildekritik. Derudover har eleverne også arbejdet med et erindringshistorisk fokus på vikingetiden, hvor de både har set på, hvordan vikingetiden er blevet portrætteret gennem tiden i historiske fremstillinger  og derudover også har arbejdet med historiebrug i serien ”Vikings”.

Eleverne har arbejdet med følgende begreber og fokuspunkter: kildekritik, det funktionelle kildebegreb, levn, beretning, tendens, modtager, afsender, erindringshistorie, erindringsfællesskaber,  historiografi, historiebrug, Danmarks statsdannelse, vikingetogter, kulturmøde, runesten, vikinger som bønder, vikingesamfundets opbygning.


Kompendium (vedhæftet første modul) indeholder sider fra
Visti-Hansen m.fl: Overblik. Danmarkshistorie i Korte Træk (2010) s. 3-15
Iversen, Pedersen: Danmarkshistorie: Mellem Erindring og Glemsel (2014) s. 16-35

Kilder:
Den Angelsaksiske Krønike
Lindisfarne Stenen
Ibn Fadlan om Vikingernes Skikke


Andre medier:
Podcasten "Vores Danmarkshistorie" om Vikingetiden
Afsnit 1 af Vikings

FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
1
Bilag 103
Historie A – stx, august 2017
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Faget historie handler om fortidige forhold og beskæftiger sig med, hvordan mennesker har levet under forskellige vilkår
gennem tid frem til i dag. Faget giver viden og kundskaber om fortidige begivenheder, udviklingslinjer, kontinuitet og brud i
Danmark, Europa og den øvrige verden, samt hvordan fortid bruges af mennesker. Faget er centralt for elevernes
almendannelse og bidrager med et historisk perspektiv på nationale og internationale politiske, økonomiske, sociale og
kulturelle problemstillinger, og giver indsigt i fortidsfortolkningers betydning for både individers og fællesskabers identiteter.
1.2. Formål
Historiefaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og studieforberedende formål med vægt på elevernes udvikling af
personlig myndighed.
Faget videreudvikler elevernes historiske viden, kundskaber og identitet og stimulerer deres interesse for og evne til at stille
spørgsmål til fortiden for at opnå forståelse af den komplekse verden, de lever i. Eleverne opnår viden og kundskaber om
centrale begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks, Europas og verdens historie, og indsigt i egen kulturel baggrund og andre
kulturer.
Eleverne skal gennem arbejdet med faget opnå reflekteret indsigt i deres egen og andres historicitet og dermed kvalificere
deres historiske bevidsthed.
Eleverne får i faget indsigt i historisk og kulturel forandring, hvilket styrker deres evne til at forstå egen kultur og møde andre
kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer.
Arbejdet med faget giver eleverne redskaber til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet
historisk materiale, herunder de mange former for historieformidling og historiebrug, som de stifter bekendtskab med i og uden
for skolen. Gennem arbejdet med historisk materiale opøves elevernes kritisk-analytiske, kreative og innovative evner.
Eleverne får gennem faget indsigt i, hvordan historie er blevet og bliver anvendt i fortidige og nutidige samfund.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

KERNESTOF
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet opgives til eksamen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 FF3: DHO forløb

Del 1) Dansk-historieforløbet - flerfagligt forløb med fagene dansk og historie (14 moduler)

Overordnet emne: Det moderne gennembrud & industrialisering

Eleverne arbejder i grupper á 4 med to temaer og præsenterer til sidste deres arbejde via PowerPoint, hvor de taler hen over deres slides, så hele klassen får et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark. Til hver periode udleveres grundbogsmateriale, overblik over perioden samt litterær tekst og historisk kilde.

Dansk baggrundsmateriale:
Alle elever har læst Georg Brandes: af Indledningen til emigrantlitteraturen samt afsnittene om "Det moderne gennembrud" og "Det folkelige gennembrud" i Litteraturens Veje.

Der arbejdes med nedenstående to temaer (opgaveformuleringer), og der er to grupper på to temaer, så hver gruppe har en sparringsgruppe.

TEMA 1: Danmarks Riges Grundlov
Problemstilling = Overordnet spørgsmål:
Hvordan blev Danmarks Grundlov 1849 til, og hvordan blev tiden omkring dens tilblivelse skildret i litteraturen?

Redegørelse
Redegør kort for tilblivelsen af Grundloven 1849, herunder en kort redegørelse for martsdagene 1848, samt redegør for Henrik Pontoppidans skrivestil og hans blik for samfundets sociale og politiske problemer.

Analyse
Foretag en sammenlignende kildekritisk analyse af henholdsvis Johan Thomas Lundbye og Christian Molbecks “Breve om martsdagene 1848” med fokus på at afdække deres sympatier og antipatier og dermed deres politiske holdning.
Foretag en analyse og fortolkning af Henrik Pontoppidans “To gange mødt” (1890) med fokus på novellens kritik af provosorieårene 1885-1894.  

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analyserne, under hvilke forudsætninger den danske Grundlov 1849 blev til samt hvordan litteraturen i Det moderne gennembrud sætter politik under debat.

TEMA 2: Arbejderklassen
Problemstilling = Overordnet spørgsmål:
Hvilken betydning havde industrialiseringen 1870-1900 for arbejderklassen, og hvordan kom det til udtryk i litteraturen i perioden?

Redegørelse
Redegør for arbejderklassens leve- og arbejdsforhold under industrialiseringen i perioden 1870-1900 samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

Analyse
Foretag en kildekritisk analyse af Christian Christensens “Barndomserindringer om fattigdom i 1887” med fokus på beskrivelsen af arbejdsforholdene. Foretag en analyse og fortolkning af uddraget ”Den store kamp” af romanen Pelle Erobreren (1906) af Martin Andersen Nexø.

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analyserne, hvilken betydning industrialiseringen havde for arbejderklassens levevilkår, og hvordan det blev skildret i litteraturen.


Del 2)
Skriveforløb i dansk med Anne. Antal moduler: 3. Skrivemodul i historie med Mikkel. Antal moduler: 1.
Som optakt DHO'en arbejder eleverne med skriveprocessens faser. I de forskellige faser stifter eleverne bekendtskab med idéudvikling, problemformulering, opgavestruktur, formalia, taksonomi samt formidlingen af en akademisk opgave.

Del 3) DHO
DHO skrives i par. Parrene vælger en af nedenstående temaer:

Opgaveformulering 1: Forfatningskampen
Problemstilling = Overordnet spørgsmål:
Hvornår blev Danmark et demokrati, og hvordan blev udviklingen skildret i litteraturen?

Redegørelse
Redegør for baggrunden for forfatningskampen med fokus på de politiske uenigheder samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

Analyse
Foretag en analyse og fortolkning af Henrik Pontoppidans “Illum Galgebakke” (1890) med fokus på novellens skildring af provisorietiden.
Foretag en sammenlignende kildekritisk analyse af “Det forenede Venstre og Folketingets krav om parlamentarisme” (1873) og “J.B.S Estrup om grundlovsforslag i Rigsrådets Landsting” (1865) med fokus på deres holdninger til parlamentarisme.

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analysen årsager og drivkræfter bag den danske demokratisering og hvordan det blev skildret i litteraturen i perioden.

Opgaveformulering 2: Sædelighedsfejden
Problemstilling = Overordnet spørgsmål: Hvilken betydning havde debatten om kønsrollerne for dansk litteratur i perioden 1870- 1900?

Redegørelse
Redegør for kønsrollerne i borgerskabet i perioden 1850-1900 med fokus på Sædelighedsfejden og redegør for Sædelighedsfejden i dansk litteratur.

Analyse
Foretag en kildekritisk analyse af Elisabeth Grundtvigs foredrag “Nutidens Sædelige Lighedskrav” (1887) og Georg Brandes indlæg “Engle” (1887) med fokus på de synspunkter der prægede debatten om sædeligheden. Foretag en analyse og fortolkning af Amalie Skrams “Karens Jul” (1885).

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analysen, hvilken rolle debatten om kønsroller spillede i perioden og hvordan litteraturen skildrede kønsrollerne i perioden.


Opgaveformulering 3: Arbejderklassen
Problemstilling = Overordnet spørgsmål: Hvilken betydning fik arbejderklassen og socialismen for Danmark og for dansk litteratur i perioden 1870-1900?

Redegørelse
Redegør for baggrunden for Slaget på fælleden i 1872 samt litteraturens interesse for sociale og politiske forhold i perioden.

Analyse
Foretag en kildekritisk analyse af Louis Pios “Maalet er fuldt” (1872) samt et uddrag af “Det socialdemokratiske arbejderpartis 1888-program” (1888) med fokus på de politiske målsætninger. Foretag en analyse og fortolkning af Holger Drachmanns “Engelske Socialister” (1871) med fokus på skildringen af arbejderen.

Diskussion/vurdering
Vurdér på baggrund af analysen, hvilken betydning Slaget på Fælleden fik på kort og lang sigt for arbejderbevægelsens politiske kamp i Danmark, og hvordan det afspejler sig i litteraturen i perioden.

Yderligere til del 3:
I DHO arbejde vi med fokus på progressionen mellem DHO-SRO-SRP og formativ evaluering.
Som en del af DHO’en indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Evalueringen afvikles som en mundtlig årsprøve, hvor begge vejledere er til stede. Inden årsprøven fremlægger eleverne væsentlige pointer for hinanden. Dette gør de med udgangspunkt i den feedback de har fået fra vejlederne i deres individuelle portfolio. Her har vejlederne formuleret 3-5 spørgsmål.
Vi giver feedback til eleven efter årsprøven på baggrund af den samlede præstation dvs. både DHO’en og årsprøven, herunder elevens arbejdsproces, den faglige argumentation, problemformulering, det valgte materiale, konklusion og krav til formalia.
Eleven skal skrive vores feedback/evaluering ind i logdelen i evalueringsarket efter sommerferien mellem 1.g og 2.g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2. Tyskland 1871-1933

OM FORLØBET
Forløbet har omhandlet de store udviklingslinjer i perioden fra 1871-1933, men hele tiden med et fokus på Tysklands rolle.
Særlige nedslag vi har fokuseret på:
- De tyske stater i krig mod hhv. Danmark, Østrig og Frankrig
- Den tyske samling og Bismarcks politik
- Berlinkonferencen
- Imperialisme og særligt Kapløbet om Afrika (her et større gruppearbejde om Frankrig, Storbritannien, Holland, Belgien, Tysklands deltagelse i Kapløbet
- Optakt og alliancer op til 1. verdenskrig
- Versailleskontraktens underskrivelse og dens konsekvenser for Tyskland, samt dolkestødslegenden
- De store ideologier i perioden, kommunisme, liberalisme, fascisme og nazisme
- Hitlers vej til magten

Herunder aktør og struktur begreber, hvor vi har diskuteret dels strukturer i samfundet (nationalisme, imperialisme og våbenindustri) og deres betydning for udbruddet af 1.verdenskrig og dels forskellige aktører, hvis handling havde konsekvenser.

Forløbet med afsluttet med et projekt med en kildesæt som til eksamen, hvor eleverne udarbejdede problemstillinger.


Kilder læst i timerne:
"En plads i solen"
Kort og statstik fra 1. verdenskrig (se PDF på modul 20/9)
Wilsons 14 punkter
General Ludendorff: "De Nye Magthavere Underskrev Kapitulationen"
NSDAPs 25 punkts program
Diverse propaganda plakater


Filmklip fra:
Berlinkonferencen
Folkeforføreren Hitler

FAGLIGE MÅL
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

KERNESTOF
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering

Forløbet opgives til eksamen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3. Holocaust og Folkedrab

OM FORLØBET
Forløb om Holocaust i Tyskland 1933-1945.

Vi har arbejdet med nazismens udbredelse og brugen af eufemisme propaganda. Vi har set på Nürnberglovene og de efterfølgende restriktioner mod jøderne, og i den forbindelse sat restriktionerne over for Menneskerettighederne.
Derudover har vi læst om Wannseekonferencen, KZ-lejre og udryddelseslejre.

Derudover ar vi arbejdet med FN's Folkedrabskonvention 1948 og med Stantons 10 stadier for folkedrab og sat det i relation til Holocaust.
Vi har set på benægtelse af Holocaust. Forløbet afsluttede vi med et miniprojekt vedrørende erindringspolitik og mindesmærker (med genopfriskning af erindringshistorie, som vi arbejdede med i 1g)  



Materiale
Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab - Før, under og efter Holocaust

Film:
The Auschwitz Album (Yad Vashem) https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=ATQp8rFXRkg

The Conspiracy, 2001 (Wannseekonferencen)

Nuremberg - The Verdicts (https://www.youtube.com/watch?v=BA7JRx14GNg)

Band of Brothers, 2001, Why We Fight (Afsnit 9)


Kilder:
FN's Folkedrabskonvention
FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne
Jødernes "forbrydelser" (Thiedecke, Magtens ansigt, Pantheon)
Udvalgte restriktioner mod jøderne 1933-1945

Kilder fra Vejen til Folkedrab
Billede af jødiske kvinder og børn fra Mizocz (s. 6-7)
Kilde 6 Tyskland er ved at vågne
Kilde 7 Der ewige Jude
Kilde 8 Jøder var monstre og ikke mennesker
Kilde 14 og 15 Nürnberglovene
Kilde 28 Wannseeprotokollen (uddrag)
Kilde 41 Retsgrundlag for Nûrnbergdomstolene

FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
- Holocaust og andre folkedrab

Forløbet opgives til eksamen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4: Antikkens Grækenland

OM FORLØBET
Målet med forløbet er at få indsigt i antikkens Grækenland og baserer sig på kapitel 2 i Vores Verdenshistorie 1 (Frederiksen). Forløbet har fokus på følgende:

Etableringen af den græske kultur og bystaternes udvikling
Udviklingen i demokratiske ideer og grænserne af idealerne
Sociale forhold for mennesker udenfor borger-definitionen
Dagligliv og kultur i det antikke Grækenland
Bystaternes tilbagegang og spredningen af græsk kultur
En række faglige mål er i spil. Især har forløbet et fokus på at belyse problemstillinger vha. analyse af historisk materiale og på at formidle mundtligt og skriftligt. Kernestoffet er især hovedlinjer i Europas historie, styreformer og samfundsorganisering samt historiebrug.

Der tegner sig to overordnede udfordringer ved dette forløb. Dels skal eleverne forholde sig til et samfund, der er ekstremt forskelligt fra deres eget og hvis organisering og udvikling kan fremstå kompleks og fremmedartet. Dels forsøger forløbet at komme ’rundt om det antikke Grækenland, og indeholder dermed til dels økonomisk og politisk historie samt aspekter af kultur- og socialhistorie, hvilket kan fremstå forvirrende især for den elev, der ikke er umiddelbart interesseret i antikkens Grækenland.

Disse udfordringer er i forløbsplanen søgt håndteret ved at indlægge repetitionsøvelser, kreative øvelser samt øvelser der får eleverne til at reflektere over, hvorledes det antikke Grækenlands historie – i bred forstand – kan være interessant og har betydning for os i dag.

Vi afsluttede forløbet med at kigge på historiografien og hvordan man har beskrevet antikkens Grækenland gennem tiden.  


Materiale
Vores Verdenshistorie 1 kapitel 2

Kilder læst i forløbet
Kilder fra Vores Verdenshistorie:
Kilde 2: Xenofon om Kvinden
Kilde 3: Aristoteles om Slaver

Derudover
Perikles' Gravtale
Athenernes Statsforfatning
Begge fra Damsgaard-Madsen: "Det Athenske Demokrati" (1974)

Herodot: Slaget ved Thermopylæ
(Fra Hastrup, Hjortsø: "Herodot i Udvalg" (1983)

Kilder til historiografi:
Rousseau om Demokratiet
Den Danske Enevældes Undervisning i Græsk Demokrati
Den Radikale Politikers Undervisning i Perikles-tiden
Kan vi stadig lære af det athenske demokrati?
Alle fra Thiedecke: "Europa i Støbeskeen" (2006)

Film
De Gamle Grækere (2013)
Der er desuden vist klip fra filmen "300" (2006)

FAGLIGE MÅL
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

KERNESTOF
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Forløbet opgives til eksamen.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 FF6


FF6 Historie og Naturgeografi
Emne: Vesuvs udbrud år 79

Problemformulering:
Beskriv byens beliggenhed i forhold til Vesuv og redegør for de pladetektoniske forhold i regionen. Klassificér Vesuv og forklar, hvordan vulkanens udseende er relateret til magmaets sammensætning.

Forklar forløbet af vulkanudbruddet i 79 e.v.t. gennem en historisk analyse af Plinius den Yngres breve (bilag 1). Redegør for de geologiske data, der findes om udbruddet.

Diskutér, i hvilket omfang der er overensstemmelse mellem Plinius’ overlevering og det der kan tolkes ud af geologiske data.
Bilag vedlagt: Plinius’ 1. og 2. brev


Modulplan:
1. : NG 12/3: Introduktion til keglevulkaner. Læse tilhørende kapitel i naturgeografiportalen. Gruppedannelse (4 personer, selvvalgte)
2. : HI 15/3: Introduktion til den romerske antikken. Kilder fra Pompeji, læse Plinius.
3. NG: 19/3: Starte på podcast i grupper.
4. HI: 21/3 Arbejde videre med podcast (færdiggørelse)  
Opskrift til at lave podcast i Audacity:
1.    Research
I skal ikke lave en lang podcast, men I skal have researchet det faglige indhold til jeres podcast grundigt.
Historie: Vær opmærksom på taksonomien, brug centrale kilde analytiske begreber når I beskriver Plinius.
Naturgeografi: Inddrag centrale fagbegreber og geofaglige sammenhænge, samt fokus på den naturvidenskabelige metode i år 79 og den man bruger i dag.
2.    Vælg din form
Man kan lave forskellige formater for podcasts. I skal vælge hvilket format I kunne tænke jer.
Solo Podcasts uden andre deltagere end speakeren, der formidler det ønskede indhold. Det gør formatet fleksibelt ift. tid og aftaler. Dog sidder I også selv med selve produktionen og har ikke lige så mange muligheder for at gøre stoffet interessant og skabe dynamik med en samtalepartner.
Multi-Host Podcasts kunne være to undervisere, der diskuterer et emne eller en gruppe af studerende, som formidler stoffet. Dette sikrer ofte et bedre flow i formidlingen og flere nuancer i samtalen omkring fx et begreb.
Interview Podcasts er et format, hvor hvert afsnit har en ny gæst inde, som præsenterer en faglig indsigt eller benyttes som analyseobjekt. Det giver muligheder for at bringe mange interessante faglige synspunkter i spil og skaber dynamik, men kræver også mere i planlægningen.
Narration podcasts er et dokumentarisk, fagligt eller fiktivt indhold styret af en fortæller. Formatet kan indeholde optagelser fra interviews eller lignende, men speakeren formidler løbende en sammenhæng i fortællingen. Dette kræver mere produktionstid og et klart storyboard i processen, men resultatet er ofte interessant at lytte til.
Radio Drama fortæller historier med flere forskellige deltagere, der spiller roller og hvor lydeffekter og musik også er meget anvendt. Her kan lytteren synke ned i en specifik tidsperiode eller en tur på museet med fortællerne. Formatet er dog krævende at producere inkl. lydeffekter og musik og dermed at finde tid til.


3.    Skriv et manuskript
Det kan være en god ide at skrive et manuskript, så I får en klar struktur. Så undgår I ofte også, at I skal indspille podcasten flere gange. Behovet for et manuskript afhænger selvfølgelig af, hvilket podcast-format, I har valgt. Et meget detaljeret manuskript er eksempelvis ikke fordelagtigt, hvis der skal være en dynamisk dialog, dog kan forskellige “talking points” i form af vejledende stikord også være en måde at strukturere samtalen. Hvis I vælger at benytte interview-format udgør dine interviewspørgsmål allerede en form for manuskript. Se skabelon til podcast-manuskript her.
Struktur
En grundstruktur for en podcast-episode kunne se ud som nedenstående:

De fleste podcast-episoder introduceres med et lille stykke musik som en jingle, der kan genkendes. Herefter følger en introduktion, som vi anbefaler indeholder et overblik over episodens indholdselementer. Det kunne være forskellige begreber, perspektiver eller dimensioner af det beskrevne fænomen. Både introduktionen og afrundingen kan indeholde samme punkter.


Lydredigering i Audacity
I en lydoptagelse vil du ofte have brug for at redigere i lyden. Du kan eksempelvis have behov for at klippe i lyden og optimere lydkvaliteten.
Download Audacity til en af jeres computere her:
https://www.audacityteam.org/download/

Klipning
Der kan klippes på forskellig vis i Audacity. Vælg markeringsknappen og marker et område i et spor. Under menuen Rediger har du følgende muligheder:
• Klip: Anvendes hvis du vil flytte området. Resten af sporet rykker sammen.
• Kopier: Anvendes hvis du vil kopiere og flytte området.
• Sæt ind: Anvendes til at sætte det klippede eller kopierede område ind.
• Beskær: Anvendes hvis du vil bevare det markerede og slette resten af sporet.
• Slet: Anvendes hvis du vil slette området. Resten af sporet rykker sammen.
• Stilhed: Anvendes til at indsætte stilhed i det markerede område.
• Opdel: Anvendes til at flytte det markerede til et nyt spor.
• Dupliker: Anvendes til at kopiere det markerede til et nyt spor.

Hvis du vil flytte et spor frem og tilbage i det tidslige forløb anvendes værktøjet:
Fade-ind og -ud
Anvendes i starten og slutningen af en lydfil til at skabe bløde og naturlige overgange. Anvendes desuden til at skabe jævne overgange mellem to lydklip, der skal klippes sammen.
Det område, hvor der enten skal fades ind eller ud markeres. Gå ind under menuen Effekt og vælg hhv. Fade ind eller Fade ud.
Støjfiltrering
Filtrering anvendes til at fjerne visse områder af lydspektret – f.eks. baggrundsstøj. I Audacity findes der forskellige filtreringsmuligheder. En af dem er Støjfjerning, som anvendes på følgende måde. Marker et område med ren støj. Gå ind under menuen Effekt og vælg Støjfjerning. Klik på ”Find støjprofil”. Dermed har du angivet, hvad det er for en støj (= frekvenser), der skal filtreres bort. Marker derefter det område af lydfilen, som der skal fjernes støj på. Gå igen ind under menuen Effekt og vælg Støjfjerning. Denne gang klikkes der på ”Fjern støj”

Lydeffekter
Diverse gratis lydeffekter kan nemt googles frem. Eksempelvis denne hjemmeside: https://pixabay.com/sound-effects/
Lyd downloades og importeres i Audacity ved Fils -> Importer -> Lyd
Lyd kan både bruges som baggrund eller som jingle i begyndelsen/slutningen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 5: Renæssance og Reformation

Forløb baseret på Vores Verdenshistorie 1, kapitel 8

OM FORLØBET
Forløbet er gennemgået med fokus på udviklinger i Europa i løbet af renæssancen. Vi tog afsæt i diverse problematikker forbundet med periodisering, samt teori om brud og kontinuitet og overgangen fra såvel antikken til middelalder som middelalder til renæssance.

Vi har arbejdet med kunst, kultur, filosofi såvel som menneskesyn og religiøse tanker.
Til sidst i forløbet kom vi ind på reformationen i Danmark, og hvad reformationen havde af politisk og samfundsmæssig betydning.
Vi arbejdede her med et projekt om Poul Laxmand, Christian II, Det Stockholmske Blodbad og Moder Sigbrit.

Forløbet indeholdt en rundvisning i Vor Frue Kloster i Helsingør.


Kilder læst i forløbet (tal henviser til kilder i Vores Verdenshistorie 1)
- John af Salisbury om Mennesket
- Pico Della Mirandola (uddfra af "Tale om Menneskets Værdighed"
-Alberti om Billedkunsten
- Diverse renæssance malerier
-Kilde 50: Kopernikus om Himmellegemernes Placering
- Kilde 51: Galileis Erklæring
- Kilde 52: Dårskabens Lovprisning
- Kilde 53: Uddrag af Luthers 93 teser
- Kilde 54: Martin Luther om Bondeoprøret
- Diverse tegninger brugt under reformationen til smædekampagner
- Opsigelsesbrev til Christian II

FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

KERNESTOF
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Forløbet opgives til eksamen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 6: De store epidemier

OM FORLØBET:
I forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med forskellige epidemiudbrud i historien, fra de nyopdagede koppeudbrud i Vikingetiden til Den Spanske Syge. Ved hver epidemi har der været fokus på at undersøge udviklingen i behandlings- og forklaringsmodeller på sygdommenes udbrud, og forløbet har dermed også givet eleverne en bred forståelse for udviklingen i verdenshistorien med f.eks. nedslag på kulturmødet mellem spaniere og aztekere, enevældens centralisering af magten og religionens betydning gennem tiden.
Eleverne er i forløbet også blevet trænet i at kunne sammenligne de forskellige epidemiudbrud med hinanden og på den måde, kunne dokumentere udvikling inden for f.eks. guds- og menneskesyn.
Samtidig er eleverne blevet trænet i at se sammenhængen mellem den historiske udvikling og vores nutid, fordi der hele tiden er blevet trukket linjer op til håndteringen af corona-pandemien.
I løbet af forløbet har eleverne arbejdet med forskellige arbejdsformer, bl.a. gruppearbejde, individuelle skriveøvelser og kreative opgaver. Hvert nedslag i historien er funderet i kilder til samtiden.

Forløbet har hovedvægt på tiden mellem 1500-1900.


KERNESTOF:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- Globalisering.

FAGLIGE MÅL:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

FREMSTILLINGSMATERIALE:
Nedenstående materiale er inddelt efter de behandlede sygdomme i forløbet. De er opstillet i den rækkefølge, eleverne har arbejdet med dem.

Kopper i vikingetiden
- Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021, s. 27, 39, 43-45
- “Kopper var med al sansynlighed udbredt i vikingetiden, afslører banebrydende DNA-analyser”.  https://videnskab.dk/kultur-samfund/kopper-var-med-al-sandsynlighed-udbredt-i-vikingetidens-nordeuropa-afsloerer (Uddrag)
- “Kopper”, HistorieLab. https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/epidemier/kopper/

Den Sorte Død
- Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 120-122 + 124-125 + 129-131.
- Kanthavanam, Bas: Pest – Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, Systime, 2022, s. 12 + 21-23 + 25-26
- Kanthavanam, Bas: Pest – Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, Systime, 2022, s. 75-76 + 79-81 + 26-28.

Kopper i Mellemamerika
- ”Historiens værste år, 1520”, artikel af Jeanette Varberg og Poul Duedahl, 2020.  https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/historiens-vaerste-aar-1520-kopper-tyfus-og-pest-draebte-det-meste-af-to-kontinenter
- Ohrt, Thomas: De store opdagelser, Systime, 2001, s. 7-10

Pesten i 1711
- Pesten i Helsingør https://helsingorleksikon.dk/index.php/Pest_i_Helsing%C3%B8r - .
- Brøndum, Kristian: Pestens tid – Sygdom, samfund og behandling, 1100-1711, Columbus, 2021, s. 150-152 + 154.
- Kanthavanam, Bas: Pest – Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, Systime, 2022, s. 85-86 + 90-91.

Kolera
- Død & Diagnose. “Kolera”. Podcast af Medicinsk Museion, 2019. https://www.museion.ku.dk/en-dodsyg-podcast/
- “Koleraepidemien i København 1853”, Faktalink. https://faktalink.dk/titelliste/koleraepidemien-i-kobenhavn-1853 -  
- Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021, s. 159-64
- Varberg, Jeanette og Poul Duedal: Den fjerde rytter, Gads Forlag, 2020, s. 89-92.

Den spanske syge
- Økonomisk krise og statsregulering.
https://danmarkshistorien.dk/perioder/verdenskrigsepoken-1914-1945/oekonomisk-krise-og-statslig-regulering
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-spanske-syge-1918-1920/ (Podcast. Afspilleren ligger nederst på siden).     


KILDER:
Nedenstående kilder er inddelt tematisk, ligesom fremstillingsmaterialet:

Kopper i vikingetiden:
- “Popos Jernbyrd”s. 46 i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019.
- “Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen”, s. 46 i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019.

Den Sorte Død:
- Boccaccio, Giovanni (2019): Dekameron, bind. 1, på dansk ved Thomas Harder, red. Lausten, P.S & Toftegaard, A. Hoff & Poulsen. (uddrag)
Fra: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/epidemier/3-pest/  (besøgt 30.04.2024)
Eleverne fik udleveret et kildesæt med titlen ”Årsag og syndebukke”
- Planeternes stilling og pesten
I 1363 skrev den franske læge Guy de Chauliac om pesten.
(Kilde: Edward Grant (red.): A Source Book in Medieval Science. 1974)
- Jordskælv
Agidius Tschudi (1505-1572) var en historiker og politiker. I Chronicron Helveticum fra omkring 1560 skrev han om Den sorte Død midt i 1300-tallet.
(Kilde: Keenan Booker: Kicked Out of Heaven. The Untold History of the White Races Cir. 700-1700 a.d. 2016).
- Guds straf
I 1348 skrev lederen af et kloster i Canterbury.
(Kilde: Ian Dawson: Medicine through Time. C. 1250-present. 2020).

Kopper i Mellemamerika:
- Cortes’ breve til den spanske konge, 1520-22 (uddrag fundet i Opdaget? af Jesper Nielsen, Columbus, 2019. S. 87-90).
- Sahagúns store værk om aztekerne, 1578-79 (uddrag fundet i Opdaget? af Jesper Nielsen, Columbus, 2019. S. 92-93).
- Et aztekisk digt om erobringen, 1528 (uddrag fundet i Opdaget? af Jesper Nielsen, Columbus, 2019. S. 96).

Pesten i 1711:
- Christian 4. Pestforordning, 1625 (uddrag) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-4s-pestforordning-1625/#:~:text=Den%2015.%20januar%201625%20udstedte%20Christian%204.%20%28f%C3%B8dt,forbindelse%20med%20den%20danske%20deltagelse%20i%20Tredive%C3%A5rskrigen%20%281618-1648%29.

Kolera i København:
- Billede: København 1839 https://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/91515
- Satiretegninger fra ”Corsaren” (1852-53)
- Sundhedskollegiet: “anvisning på forholdsregler mod kolera”. 1853.
- August Colding og Julius Thomsen: “Cholerasen ulige styrke i de forskjellige dele af Kjöbenhavn”, 1853. (s. 64-66 i PDF).  

Den spanske syge (i Danmark)
Fra: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/epidemier/5-spanske-syge/ (besøgt 30.04.2024)
- Sygdommen breder sig
Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 18. oktober 1918
- Smitsom sygdom
Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 6. november 1918
- Billede: Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Kilde: Klokken 5. Socialdemokratisk Aftenblad, 23. oktober 1918

Kampen mod den Spanske Syge
- Kilde A: Kilde: Aftenbladet, 16. juli 1918
- Kilde B: Kilde: Social-Demokraten, 22. januar 1919

Omfang:
Ca. 100 sider.
12 moduler

Forløbet opgives til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 7: Samurai

Formålet med forløbet er at undersøge den japanske samurai-klasses historie og æreskodeks.

Der skabes en historisk kontekst ved hjælp af periodisering, samfundsstruktur og verdenssyn, hvorefter der fokuseres på bushido.

Hovedvægt; i samfund og kulturer uden for Europa og USA

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.  
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.  
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- Globalisering.
- Historiebrug og -formidling.
- Historiefaglige teorier og metoder.

Fremstillingsmateriale:
FREMSTILLINGSTEKST: Japanoholic.  [Se modul 1 for tekstuddrag] https://japanoholic.dk/
FREMSTILLINGSTEKST: Madsen: Ansigt til ansigt med japanerne, Pantheon (2017)
FREMSTILLINGSTEKST: Lex – Danmarks Nationalleksikon [Se modul 1 for tekstuddrag]https://denstoredanske.lex.dk/
FREMSTILLINGSTEKST: Samuraiklassens oprindelse. Fra: Turnbull, Stephen: The Samurai, Osprey Publishing, 2016 (e-bog) (oversat til dansk) (uddrag af bogens introduktion)
FREMSTILLINGSTEKST: Zenbuddhisme. Fra: Den Store Danske (uddrag)
https://denstoredanske.lex.dk/zenbuddhisme?gad=1&gclid=Cj0KCQjwxYOiBhC9ARIsANiEIfZEIqGtE_NQlDcWoGVPunx3rjFzlseCaiuPenLUbdJNFeANAJSiOo8aAk2BEALw_wcB
FREMSTILLINGSTEKST: Samuraiernes våben og udstyr. Fra: https://japanjunky.com/samurai-weapons/   (uddrag) (oversat til dansk)
FREMSTILLINGSTEKST: Buddhas japanske krigere (artikel)
Af Jørn Borup, bragt i fagbladet Religion nr. 1 2022 - 01/02/2022.
(Teksten er i uddrag)
FREMSTILLINGSTEKST: Tro og tilhørsforhold: Shinto, sekter og
hellig krig. Fra: turnbull, stephen: The Samurai, osprey publishing, 2016 (e-bog) (oversat til dansk)
FREMSTILLINGSTEKST: Hagakure/wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/Hagakure (oversat til dansk)
FREMSTILLINGSTEKST: Bushidó or Bull? A Medieval
Historian’s Perspective on the Imperial Army and the
Japanese Warrior Tradition. Fra: Karl F. Friday.The History Teacher, Volume 27, Number 3, May 1994, pages 339-349 (uddrag,
oversat til dansk)
FREMSTILLINGSTEKST: Fra verdenskrise til verdenskrig
Fra: Madsen, Jens-Peter Fage: Ansigt til ansigt med japanerne, kapitel 12, s. 127 + kapitel 13, s. 150 + 158-159
FREMSTILLINGSTEKST: Sakoku og genåbningen af Japan
Fra: Den Store Danske (web) (Japans historie)
Metode: Erindringshistorie. Fra: På sporet af historie, Systime, ibog



Kilder:
TEKST: Sværdet, en samurais sjæl. Teksten er fra Inazo Nitobes bog Bushido – Japans sjæl, første gang udgivet i 1899. Nitobe blev født i Japan som søn af en samurai og konverterede senere til kristendommen efter at have studeret i USA. (redigeret uddrag)
TEKST: Hagakure – The book of the samurai. Fra: https://www.pbs.org/wgbh/nova/samurai/way-nf.html  (uddrag oversat til dansk)
TEKST: Kamikaze-pilots sidste brev.
TEKST: En kamikaze-pilots afgang
TEKST: Sidste dagbogsnotater
VIDEO: The Last Samurai – Trailer
https://www.youtube.com/watch?v=T50_qHEOahQ
VIDEO: The Swordsman – Trailer
https://www.youtube.com/watch?v=zLSXfcs3nFQ
VIDEO: Seven Samurai – Trailer
https://www.youtube.com/watch?v=wJ1TOratCTo


Supplerende materiale:
Dokumentar: Japans historie (1): Bushido. DRK [53 minutter] https://kp.mitcfu.dk/TV0000018169
Video: What is BUSHIDO? Why Do I Renounce the Bushido Code of the Samurai Warriors? https://www.youtube.com/watch?v=dZD4KNoVVlE
Bushido: Samuraiernes otte (7 + 1) dyder. Beskrivelsen af de otte (7+1) dyder nedenfor erfra Inazo Nitobes bog “Bushido – Japans sjæl” fra
1899. Bushidos idésæt og filosofi som vi kender det i dag blev først etableret ved denne udgivelse og eksisterede altså ikke i denne form på samuraiernes tid [Beskrivelserne er redigeret].
Video - Te-ceremoni: https://www.youtube.com/watch?v=oU9xEuDZE54
Video - Seppuku:
https://www.youtube.com/watch?v=-oM8I7niF0Y
Video - Kamikaze.  https://www.youtube.com/watch?v=F3qoNE4XwhM

Omfang:
Ca. 40 sider + div. film.
6 moduler

Forløbet opgives til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 8: Den Kolde Krig

OM FORLØBET
Eleverne får et indblik i Den Kolde Krig med særligt fokus på Tysklands opdeling i Øst og Vest. Eleverne arbejder med fjendebilleder og propaganda samt de levevilkår, tyskerne lever under i hhv. Øst og Vest. Afslutningsvis diskuteres årsagerne til Den Kolde Krigs afslutning.

Hovedvægt: Perioden efter ca. 1900.

FAGLIGE MÅL
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.  
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- Politiske og sociale revolutioner.  
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.  
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- Globalisering.
- Historiebrug og -formidling.
- Historiefaglige teorier og metoder.

Fremstillingsmateriale:
- FREMSTILLINGSTEKST: Introduktion til Den Kolde Krig. Fra: Nikolajsen og Ohnesorge: Den Kolde Krigs Verden, Systime, 2022, kapitel 1
- FREMSTILLINGSTEKST: Marshall-planen og Truman-doktrinen. Fra: denstoredanske.lex.dk
- FREMSTILLINGSTEKST: Warszawapagten og NATO [ukendt afsender]
- FREMSTILLINGSTEKST: Berlin under Den Kolde Krig. Fra: Den Kolde Krigs Verden, kap. 4 (uddrag).
- FREMSTILLINGSTEKST: I Berlinmurens skygge. Fra: Nikolajsen og Ohnesorge: Den Kolde Krigs Verden, Systime 2023, kapitel 4 (uddrag).  
- FREMSTILLINGSTEKST: Murens fald og opløsningen af DDR. Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 3, kapitel 21 (uddrag), 2019
- FREMSTILLINGSTEKST: DDR efter Murens fald. Fra: Klos, Michael: DDR – 1949-1989, Frydenlund, 2023, kapitel 5 (uddrag)
- FREMSTILLINGSTEKST: Tiden efter Murens fald. Fra: Barner: Den kolde krig, Systime, 2012.


Kilder:
- TEKST:George Kennans syn på Sovjetunionen (1946) (uddrag). Her efter Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Oversat af Carl-Johan Bryld.
- TEKST:Nikolai Novikovs syn på USA (1946) (uddrag). Her efter Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Oversat af Carl-Johan Bryld.
- TEKST: Winston Churchills 'Jerntæppe-tale' 5. marts 1946 (uddrag). Her efter Svend Aage Bay: Kilder til belysning af forholdet mellem Sovjetunionen og vestmagterne 1945-1955. Gyldendal, 1971. s. 54-58.
- TEKST: Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 14. marts 1946. Josef Stalin i interview med den russiske avis Pravda. Oversat til engelsk i Stalin Interview With Pravda on Churchill. New York Times, 14. marts 1946. Oversat af Carl-Johan Bryld.
- KILDETEKST: Potsdamaftalen, august 1945. H. Feis: Between War and Peace. The Potsdam Conference. Princeton University Press, 1960. Her efter Svend Aage Bay: Kilder til belysning af forholdet mellem Sovjetunionen og vestmagterne 1945-1955.Gyldendal, 1971. s. 49-53.
- SANG: Lied der Partei
TEKST: John F. Kennedys tale i Berlin (1963) Fra: John F. Kennedy Presidential Library & Museum. Forfatternes oversættelse.
- SANG: Another Brick in the Wall (Pink Floyd), Berlin 1990



Supplerende materiale
-  OPGAVE: Berlinmuren 1961: Conrad Schumann hopper over grænsen.
-  FILM: Berlin (dokumentar), 29 min. DR Undervisning, Historiske begivenheder, MitCFU. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000002287&s=43438620&n=3&o=hits.
-  FILM: DOKUMENTAR: Fall of the Wall Fra: CFU, 29 min. (starter v. 02:03)
- OPGAVE: Refleksion. Fra: https://www.the-berlin-wall.com/ [ca. 21 minutter]: VIDEOER:
1963: Bowling (Øst og Vest) 00:29 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/bowling-in-east-and-west-of-berlin-544/  
1963: Restaurant Moskva + telefonbokse (Øst) 01:21 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/the-new-heart-of-east-berlin-at-alexanderplatz-549/  
1964: Beat music + babyundervisning (Vest) 01:02 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/beat-music-and-baby-classes-552/  5  
1965: Europa Center (Vest) 00:25 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/the-europa-center-opens-1965-559
1965: Beatles og The Rolling Stones (Øst og Vest) 01:47 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/rolling-stones-concert-at-waldbuehne-and-beatlemania-in-berlin563/  
1966: Shopping (Øst) 01:28 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/gdr-shopping-centre-opens-in-lichtenberg-569/  
1969: DDR 20 år (Øst) 01:36 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/world-time-clock-and-tv-tower-to-celebrate-the-20thanniversary-of-gdr-586/  
1970: Hverdag (Øst og Vest) 02:32 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/everyday-life-in-east-and-west-berlin-591/   
1970: Metropolis (Øst) 00:30 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/socialist-metropolis-of-east-berlin-and-the-statue-of-lenin-590/  
1971: Centrum Warenhaus (Øst) 01:19 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/centrum-warenhaus-on-alexanderplatz-598/   
1973: Skrald (Øst og Vest) 01:24 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/rubbish-from-the-west-in-the-gdr-627/   
1973: Palace of the Republic (Øst) 00:49 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/laying-the-foundation-stone-of-the -palace-of-the-republic-629/ 1979: Forfattere forbydes (Øst) 02:06 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/authors-banned-in-east-berlin-663/  
1980: Besøg (Øst og Vest) 01:08 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/cost-of-visiting-east-berlin-rises-671/  
1984: McDonald’s! Da-da-da-da-daaaah – I’m lovin’ it! (Vest) 00:40 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/drive-through-opens-in-dahlem-689/   
1986: Muren 25 år (Øst og Vest) 01:15 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/25-years-of-the-wall-706/  
1987: Ronald Reagan i Berlin (Vest) 00:57 minutter https://www.the-berlin-wall.com/videos/reagan-speech-at-brandenburg-gate-712/


Omfang:
Ca. 40 sider + div. film
6 moduler

Forløbet opgives til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 9: De uønskede

OM FORLØBET
Forløbet sætter eleverne ind i en mindre flatterende periode af Danmarks historie: sterilisationen af åndssvage.
Metodisk skal eleverne undervejs i forløbet benytte sig af historisk empati, og dermed forsøge at reflektere over samtidens menneskesyn, samfundsopbygning og velfærdsstatsideologi.

Hovedvægt: Danmarks historie

FAGLIGE MÅL
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.  
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Politiske og sociale revolutioner.  
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- Historiefaglige teorier og metoder.

Fremstillingsmateriale:
- Thomsen, Kasper: Historiefaglig arbejdsbog, Systime, 2018
- Andersen, Lars m.fl.: ” Fra fattighjælp til velfærdsstat” (uddrag) i Fokus - kernestof i historien 2. Fra oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal, 2016.
- FREMSTILLINGSTEKST: Socialreformen af 1933. Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kanslergadeforliget-1933
- FREMSTILLINGSTEKST: Racehygiejne og eugenik
- FREMSTILLINGSTEKST: Sprogø. Fra: http://www.forsorgshistorien.dk/upl/website/studerende/Sprog.pdf (uddrag)
- FREMSTILLINGSTEKST: Eugenik i Danmark efter 2.
verdenskrig. Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/racehygiejne-og-eugenik-i-danmark-ca-1900-1967
- Poul Duedahl & Maria Clement Hagstrup: Afvigernes Ø, Gads Forlag, 2023, s. 420-422

Kilder:
- CASE: Aage Knud Lindemann Sørensen
- TEKST 1: Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer
æreløsheden (1908)
- TEKST 2: En demokratisk forsørgelseslovgivning (1915)
- TEKST 3: Ernst Hansen Livet som arbejdsløs i 1930’erne
- TEKST: K.K. Steincke: ”Raceforbedring (Racehygiejne, Eugenik)”, 1920 (uddrag)
- Statistisk materiale - Den Sociale baggrund https://kilderne.dk/laeringstilbud/gymnasiepakker/de-uoenskede/
- OPGAVE: Afsluttende refleksioner - Kildesæt. Fra: https://kilderne.dk/laeringstilbud/gymnasiepakker/de-uoenskede/

Supplerende materiale:
- Podcast fra Politiken: Karoline, Journal 5305 [17 minutter]
- Spillefilm: Journal 64 [100 minutter]
https://www.dr.dk/drtv/serie/de-aandssvages-historie_112517 [28 minutter]
- Deadline(10.01.2023)https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=emneord:%20Liv%C3%B8&orderby=title&SearchID=4983dbd2-593a-4296-8eae-6d209bd1c7dc&index=2 [26 minutter]
- I den bedste mening - Gutterne fra Livø (2:5)https://www.danskkulturarv.dk/dr/i-den-bedste-mening-gutterne-fra-liv%C3%B8-25/?fbclid=IwAR258eR8SgzKkwkOFIlANsgelL-RkR5rp1VEelURWW5F-B_U50jXlr_Ddls [38 minutter]
- ARTIKEL: Jagten på undermålerne (uddrag) Fra: https://www.information.dk/kultur/2009/02/jagten-paa-undermaalerne (6. februar 2009)
- ARTIKEL: »Værre var Sprogø altså heller ikke« Fra: https://www.berlingske.dk/kultur/vaerre-var-sprogoe-altsaa-heller-ikke af SØREN SCHAUSER

Omfang:
Ca. 65 sider + div. film og podcast.
8 moduler

Forløbet opgives til eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer