Holdet 2022 HI/q - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Helsingør Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Louise Lund Knudsen
Hold 2022 HI/q (1q HI, 2q HI, 3q HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Erindringshistorie
Titel 2 Forløb 2: Dansk-historieforløb
Titel 3 Forløb 3: Folkedrab
Titel 4 Forløb 4: Romerriget
Titel 5 Forløb 5: Middelalder og korstog
Titel 6 Forløb 6: Opdagelserne i renæssancen
Titel 7 Forløb 7: Enevælde og oplysningstid
Titel 8 Forløb 8: Nationalisme og dansk identitet
Titel 9 Forløb 9: Den kolde krig
Titel 10 Forløb 10: Kina
Titel 11 Forløb 11: Grønland
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Erindringshistorie

Vikingetiden og Besættelsen
Længere forløb med fokus på vikingetiden, kristningen af Danmark samt historiebrugen af Vikingetiden fra 1800-tallet til i dag, besættelsen, samarbejdspolitikken og den historiske erindring heraf.

Faglige begreber:
erindringshistorie, erindringssteder, diakron historiografisk analyse, synkron historiografisk analyse, fag- og populærhistorie, politisk historiebrug.

Materiale
- Grundbog til Danmarkshistorien s. 27-32 + 192-196
- Danmarkshistorie - Mellem Erindring og Glemsel s. 35-38 + 44-52
- Danmarkshistorien.dk: Historiebrug af vikingetiden
- Magasinet Historie: Lindisfarne, Her begyndte vikingetiden.
- Danmarkshistorien.dk: Besættelsestiden i eftertidens lys
-  Spærretid s. 15-17 (Nationalmuseet) - om samarbejdspolitikken
- 9april1940.dk

Kilder
- Widukind
- Adam af Bremen
- Jellingestenen
- Uddrag fra 40 fortællinger (1882) (Mellem erindring og glemsel)
- Uddrag fra 41 fortællinger (2004) (Mellem erindring og glemsel)
- Billede af Valhalla Is
- Billede af Vikingehjelm
- Billede af DNSAP-plakat
- Anders Fogh Rasmussen om samarbejdspolitikken (danmarkshistorien.dk)


- Vikings afsnit 1 (CFU) - fokus på historiebrug og populærhistorie
- DR Historien om Danmark (Vikingetiden) - fokus på blanding af fag- og populærhistorie
- DR-dokumentar: Store danskere - Erik Scavenius - fokus på den skiftende erindring af Scavenius
- Projekt om erindringssteder i Helsingør og omegn

Kernestof:
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag


Faglige mål:
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

ca. 80 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Forløb 3: Folkedrab

Forløb om Holocaust i Tyskland 1933-1945.

I forløbet har vi indledningsvist set på forskellige folkedrab i det 20. århundrede og derefter fokuseret på Tyskland.
Vi har arbejdet med nazismens udbredelse og brugen af eufemisme propaganda. Vi har set på Nürnberglovene og de efterfølgende restriktioner mod jøderne, og i den forbindelse sat restriktionerne over for Menneskerettighederne.
Derudover har vi læst om Wannseekonferencen, KZ-lejre og udryddelseslejre.

I den sidste del af forløbet har vi haft fokus på den danske besættelse og hvordan det var at være jøde i Danmark på dette tidspunkt. Vi har set på august 1943 og hvilken betydning det fik for jøderne i Danmark og på jødeaktionen.

Derudover ar vi arbejdet med FN's Folkedrabskonvention 1948 og med Stantons 10 stadier for folkedrab og sat det i relation til Holocaust.
Vi har set på Nürnbergdomstolen og på benægtelse af Holocaust og talt om emnets relevans i dag.

Materiale
Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab - Før, under og efter Holocaust kap. 4 (Hitlers vej til magten), kap. 8 (Restriktioner og rettigheder), kap 12 (Wannseekonferencen)

Kilder:
Jødernes "forbrydelser" (Thiedecke, Magtens ansigt, Pantheon)
Udvalgte restriktioner mod jøderne 1933-1945
FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder 1948

Kilder fra Vejen til Folkedrab
Billede af jødiske kvinder og børn fra Mizocz (s. 6-7)
Kilde 6 Tyskland er ved at vågne
Kilde 7 Der ewige Jude
Kilde 8 Jøder var monstre og ikke mennesker
Kilde 27 Wannseeprotokollens oversigt over jøder i Europa
Kilde 28 "Disse elementer vil blive behandlet på passende vis" uddrag af Wannseeprotokollen
Kilde 32 "Mit navn er 174517"
Billede af "Mindesmærke for Europas myrdede jøder", Berlin 2005

Film:
- The Auschwitz Album (Yad Vashem) https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=ATQp8rFXRkg
- The Conspiracy, 2001 (Wannseekonferencen)
- Stemmer i Stiheden, 2023, om Melchiors flugt til Sverige
- Uddrag af dokumentaren "Danske børn i  nazistisk fangenskab" (https://youtu.be/i183bWCEp_c) , kap. 1-6 og 10 om Theresienstadt
- Der Fuehrer's Face (Disney 1943)

Metode:
Kildekritik
Aktør/struktur

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

ca. 65 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 4 Forløb 4: Romerriget

Om Romerrigets historie fra Roms mytiske grundlæggelse til det vestlige Romerriges fald. Hovedfokus har været på overgangen fra republik til kejserdømme og kejsernes magt og selviscenesættelse.

Kilder:
Polyp om Roms Forfatning (fra Vores Verdenshistorie 1)
Cicero om staten
Suetons fremstilling af Cæsar (Fra Erik Christiansen: Den romerske republiks sidste hundrede år. Gjellerup, 1971. sp. 157.)
Augustus: Res Gestae Divi Augusti, Kapitel 1-2, 34-35
Augustus Prima Porta-statue
Sueton: Kejserbiografi om Caligula

Materiale:
Historieportalen om Roms grundlæggelsesmyte
Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, s. 57-59 om den Romerske Republik
Kristian Steg: På Sporet af Romerriget s. 31-33 om Den romerske republik
Jesper Carlsen: Romerriget Historie s. 41-44
Historie i Levende billeder s. 43-46 om filmen Gladiator
Debatindlæg: Antikken på film (https://www.temphist.dk/?page_id=304&fbclid=IwAR3IoePy1dwl3ejJiQ7_FhyxJaBUpzmgbXZX4bm7VpH2Gzi71F48WrVVVN0)

Kongerækkens Podcast om Gaius Julius Cæsar (Antikkens Rom afsnit 4) 36 min.
Rome afsnit 1 (0-24 min) og afsnit 12 (26-45 min)

Klip fra Godfather I (film af Francis Ford Coppola)
Gladiator (2000)

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Ca. 45 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Middelalder og korstog

Kort forløb om korstogene med fokus på optakten til det første korstog og korstogenes betydning for eftertiden.

Fokuspunkter:
Middelalderens feudalsamfund, konge og magt, kirke og samfund
Optakt til korstogene, hellig krig (kristendom og islam), kulturmødet, fjendebilleder
Fortolkningen af korstogene i eftertiden, moderne korstog.

Materiale:

Kilder:
Pave Urban II's tale i Clermont (fra Korstogene - Ide og virkelighed s. 47-50)
Portrætteringer af korsfarernes indtagelse af Jerusalem 1099
Raymond d’Agiles: Fundet af den hellige lanse ved Antiokia
Ibn al-Athir om den hellige lanse
Samuel Huntington om civilisationernes sammenstød.
Maleri : Emile Signon: Taking of Jerusalem by the Crusaders, 15th July 1099", 1847
Maleri: Korsfarere uden for Jerusalem i år 1099. Af Jean-Victor Schnetz, 1841
Maleri: The Crusaders' siege of Jerusalem in 1099, miniature from Descriptio Terrae Sanctae (“Description of the Holy Land”) by Burchard of Mount Sion, 14th century

Fremstillingsstof:
Verden før 1914 s. 69-71
Europa i støbeskeen d. 90-102
Korstogene - ide og virkelighed s. 7-8, 47-50, 136-138
Vores Verdenshistorie 1, s. 123-127, 133-134

Andet materiale:
Klip: Crash Course World History #15: Pilgrimage or Holy War
Middelalderen på 3 ½ minut (https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=6EAMqKUimr8)
Arn - Tempelridderen (afsnit 3)
Interview med George W Bush efter 9/11

LLKs Podcast om korstogene og om det første korstog og indtagelsen af Jerusalem (Spotify for podcasters - llkold)

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Opdagelserne i renæssancen

Kort forløb om opdagelserne i 14- og 1500-tallet med fokus på årsagerne til opdagelserne og spaniernes erobring.

Vi har arbejdet med renæssance, humanisme, reformation, opfindelser - verdensbilleder.
Columbus, Hernan Cortez og erobringen af aztekerriget og aztekerrigets kultur,

Perspektivering: Trekantshandel, globalisering, de vestindiske øer, eurocentrisme og etnocentrisme

Kilder:
Tintin i Congo (om fremmedbilleder og kulturmøder)
Columbus' logbog (VV2 kilde 6)
Columbus om mødet med "de vilde" (VV2 kilde 7)
Columbus om mødet med det fremmede (VV2 kilde 8)
De  spanske krav til den indianske befolkning (VV2 kilde 9)
Sahagun om mødet med spanierne (VV2 kilde 11)
Bernal Diaz del Castillo om aztekernes religion (VV2 kilde 12)

Billeder:
Malerier af Columbus' landgang i Amerika
- John Vanderlyn, 1847
- Theodore de Bry, 1594
- Dioscoco Puebla, 1862

Materiale:  
Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2 s. 17-27, 32-46
Frederiksen Vores Verdenshistorie 1 s. 197, 200-206

Andet
Dokumentar: Europa begynder at tænke

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Enevælde og oplysningstid

Kort forløb om den danske enevælde.

Forløbet tager udgangspunkt i situationen i slutningen af adelsvældet og overgangen til enevælde. Vi har arbejdet med Frederik 3. og indførelsen af enevælden samt enevælden legitimering i den tidlige, oplyste og sene enevælde. Derudover har vi arbejdet kort med oplysningstidens tanker, og disses indvirkning på styreformerne i Europa. I den forbindelse har vi læst om Struensee.

Vi sluttede forløbet af med et besøg på Frederiksborg Slot, hvor vi fik en rundvisning om enevælden i Danmark.

Materiale
- Frederiksen: Vores Verdenshistorie s. s. 93 og 94 (John Locke, Voltaire og Rousseau om enevælde)
- Podcast Kongerækken Appendix 3 om Adelsvældet
- Dokumentar: Historien om Danmark (enevælde og oplysningstid) DR
- Klip fra Danmarkshistorien.dk om enevælden i Danmark
- Artikel: Michael Bregnsbo: 179 enevældige konger og dronninger

Kilde
- Frederik III's håndfæstning 1648
- Enevoldsarveregeringsakten 1661
- Tegneserie: Karoline Stjernfeldt: I morgen bliver bedre, Dronningen (om Struensee og Caroline Mathilde)

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Nationalisme og dansk identitet

Forløbet tager udgangspunkt enevælde og oplysningstid for derfra at fokusere på dansk nationalisme og demokrati i 1800-tallet

Kilder:
Brev fra NP Rasmussen til sine forældre 8.juni 1848
Oehlenschläger: Der er et yndigt land (1823)
Grundtvig: Langt højere bjerge...(1820)
Faber: Den tapre landsoldat (1848)

Materiale:
Verden før 1914 s. 205-16

Danmarkshistorien.dk (Det danske rige efter 1800, National konflikt, krig og neutralitetspolitik, revolution, grundlov, forfatningskamp, den danske stat 1814-1848). OBS Danmarkshistorien.dk er lukket ned - brug denne hjemmeside til at finde teksterne: https://web.archive.org/web/20240426195208/https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914

Dansk identitet - Nationalisme, krig og demokrati s. 28-31.pdf
Nationalisme, krig og demokrati, s. 42-52 (1).pdf
Dokumentar: Historien om Danmark

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9: Den kolde krig

Forløb om den kolde krigs begyndelse og afslutning.

I forløbet har vi arbejdet med den kolde krigs opståen, udvikling og afslutning. Vi har undersøgt de ideologiske og politiske spændinger mellem øst og vest med udgangspunkt i Jalta- og Potsdam-konferencerne, Trumandoktrinen og Marshallplanen. Derudover har vi analyseret årsagerne til murens fald og Sovjetunionens opløsning.

Som perspektivering har vi inddraget den aktuelle konflikt mellem Rusland og Ukraine og diskuteret, hvorvidt verden er på vej mod en ny kold krig.

Materiale
Barner, Den kolde krig (Systime, 2011) : Cubakrisen s. 77-82
Verden efter 1914 om den kolde krig
Fokus3 s. 23-32
Branner s. 89-91

Interview med Uffe Ellemann-Jensen om den kolde krigs afslutning

Kilder:

Kilder til Truman-doktrinen.
Kilder til Marshallplanen
En vesttysk og en østtysk skolebog om årsagen til Berlin-muren
Referat af Stalins møde med DDR's ledere, april 1952
CIA-rapport om Berlin

George Bush: Vi vandt den kolde krig (Den kolde krig og Europa s. 21)
Noam Chomsky: Den kolde krig var en afledningsmanøvre (Den kolde krig og Europa s. 22)
Richard Wagnleitner: USA's "bløde" magt vandt den kolde krig (Den kolde krig og Europa s. 22)

Andet:
Projektarbejde i grupper om forskellige begivenheder og forløb under den kolde krig med fokus på selvstændigt at udarbejde og diskutere problemstillinger. Produkt: Video.
- Berlinmuren
- Koreakrigen
- Cubakrisen
- Vietnamkrigen
- Atomkapløbet

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 10: Kina

Forløbet har som formål at skabe et overblik over, hvordan Kina blev kommunistisk - og tager derfor sit udgangspunkt i borgerkrigens start i 1927 og slutter med de økonomiske reformer Kina har gennemført i dag for at åbne sig mod omverdenen. Der er tale om et kort forløb og derfor et forløb, der har tjent det formål at skabe et overblik over overgangen til det kommunistiske Kina og etableringen af "Mao-kulten". Hovedfokus har ligget på tiden under Mao, hvor eleverne særligt har arbejdet med de forskellige tiltag for at øge produktionen i landet, og det nationale kaos, der fulgte med Maos politiske tiltag og kampagner. Slutteligt i forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med de reformer som Deng Xiaopeng gennemførte - og perspektiveret til Kina i dag under Xi Jinping.

Forløbet tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA efter 1900.

FOKUSPUNKTER/BEGREBER
Kinas Kommunistiske part (KKP), Guomindang, den kinesiske folkekrig, den lange march, kommunisme, femårsplaner, Kold Krig, Det Store Spring Fremad, Kulturrevolutionen, kultdyrkelse, Maos ”lille røde”, politiske kampagner, interne stridigheder i KKP, kontrarevolutionære.

FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie  
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


KERNESTOF
Hovedvægt på tiden efter 1900.
2. forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
3. forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
4. kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
5. stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
6. nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
7. politiske og sociale revolutioner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 11: Grønland

Fokus:
Koloni og kolonisering, os og dem, Hans Egede,
Grønland som koloni, Grønland under Anden Verdenskrig (Henrik Kauffmann), Grønland under den kolde krig, Grønland i dag - herunder den dansk-amerikanske interesse.

Kildekritisk analyse, erindringssteder,

Kilder:
- Hans Egedes Syn på grønlændere (Erngaard, Erik, Grønland i tusinde år, forlaget Sesam, 1982, s. 53
- Billede: Louis Moe 1898 - Hans Egede på Grønland
- Kobberstik af Johann Frederik Clemens, ca. 1780 - Hans Egede plejer syge grønlændere
- Statue: Hans Egede-monumentet i Nuuk
- Kauffmanns telegram til Udenrigsministeriet 11. april 1941 (Fra Lidegaard, I Henrik Kauffmanns Fodspor)
- Kauffmanns tale i amerikansk radio, 9. april 1940 (Fra Lidegaard, I Henrik Kauffmanns Fodspor)
- Scavenius' brev til den amerikanske udenrigsminister 25. april 1941 (Fra Lidegaard, I Henrik Kauffmanns Fodspor)
- Christian X's note til præsident Roosevelt 25. april 1941. (Fra Lidegaard, I Henrik Kauffmanns Fodspor)
- Liste over hjemtagelser (Grønland - historie, samfund, religion s. 24-25)

Materiale:
Bo Lidegaard: I Henrik Kauffmanns fodspor, Systime 2020, om Grønlandsaftalen 1941
Winnie Færk: Undskyld? s. 52-53
DR: Grønland midt i verden (https://www.dr.dk/nysgerrig/webfeature/gronland-midt-i-verden)

Drama-dokumentar: Historien om Danmark og Grønland afsnit 1
Podcast :Arktisk Institut, HVorfor er Danmark i Grønland? (https://soundcloud.com/arktiskehistorier/01-hvorfor-er-danmark-i-gronland)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer