Holdet 2022 HI/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Helsingør Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Louise Lund Knudsen, Ulrik Lund Knudsen
Hold 2022 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 - Erindringshistorie
Titel 2 Forløb 2: Dansk-historieforløb (OBS: Ikke eksamen)
Titel 3 Forløb 3: Folkedrab
Titel 4 Forløb 4 Romerriget
Titel 5 Forløb 5: Middelalder og korstog
Titel 6 Forløb 6: Opdagelserne i renæssancen
Titel 7 Forløb 7: Enevælde og oplysningstid
Titel 8 Forløb 8: Dansk nationalisme og identitet
Titel 9 Forløb 9: Velfærdsstaten i Danmark
Titel 10 Forløb 10: Ideologiernes kamp - Den kolde krig
Titel 11 Forløb11: Kina - en supermagt?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 - Erindringshistorie

Vikingetiden og Besættelsen
Længere forløb med fokus på vikingetiden, kristningen af Danmark samt historiebrugen af Vikingetiden fra 1800-tallet til i dag, besættelsen, samarbejdspolitikken og den historiske erindring heraf.

Faglige begreber:
erindringshistorie, erindringssteder, diakron historiografisk analyse, synkron historiografisk analyse, politisk historiebrug.

Materiale
- Grundbog til Danmarkshistorien s. 27-32 + 192-196
- Danmarkshistorie - Mellem Erindring og Glemsel s. 35-38 + 44-52

Kilder
- Widukind
- Adam af Bremen
- Jellingestenen
- Uddrag fra 40 fortællinger (1882) (Mellem erindring og glemsel)
- Uddrag fra 41 fortællinger (2004) (Mellem erindring og glemsel)
- Historikernes opfattelse af Haralds dåb (kilde 57 og 58, Thiedecke, Europa i Støbeskeen)

- Anders Fogh Rasmussen om samarbejdpolitikken (danmarkshistorien.dk)

Perspektivering

- Vikings afsnit 1 (CFU)
- Historien om Danmark, afsnit 3
- Projekt om erindringssteder i Helsingør og omegn

Kernestof:
• historiebrug og -formidling
• historiefaglige teorier og metoder


Faglige mål:
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Vægtning i kernestof (antal sider i procent): 10 procent
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Forløb 3: Folkedrab

Forløb om Holocaust i Tyskland 1933-1945.
Propaganda
Nürnberglovene og efterfølgende restriktioner
Auschwitz
Begreber: Eufemisme
Wannsee-konferencen

Materiale
Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab - Før, under og efter Holocaust kap. 4 (Hitlers vej til magten), kap. 8 (Restriktioner og rettigheder), kap 12 (Wannseekonferencen)

Film:
The Conspiracy, 2001 (Wannseekonferencen)
Uddrag fra Eichmann-processsen (dokumentar på Netflix)
Interview med Arlette Andersen (Aftenshowet)

Kilder:
Jødernes "forbrydelser" (Thiedecke, Magtens ansigt, Pantheon)
Udvalgte restriktioner mod jøderne 1933-1945

Kilder fra Vejen til Folkedrab
Billede af jødiske kvinder og børn fra Mizocz (s. 6-7)
Kilde 1 FN's konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab (1948)
Kilde 6 Tyskland er ved at vågne
Kilde 7 Der ewige Jude
Kilde 8 Jøder var monstre og ikke mennesker
Kilde 27 Wannseeprotokollens oversigt over jøder i Europa
Kilde 28 "Disse elementer vil blive behandlet på passende vis" uddrag af Wannseeprotokollen
Kilde 32 "Mit navn er 174517"

Metode:
Kildekritisk analyse
Aktør/struktur

Vægtning i kernestof (antal sider i procent): 13,5 procent
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4 Romerriget

Forløb om Romerriget med fokus på overgangen fra republik til kejserdømme og på Augustus.

Vi har arbejdet med myten om Roms grundlæggelse (Romulus og Remus). om de syv konger i Rom, om den romerske republik og dens undergang. Derudover har vi arbejdet med kejser Augustus og hans vej til magten, brugen af propaganda samt kort om hans efterfølgere. Derudover har vi set på dagligdagen i det romerske rige og set filmen Gladiator og arbejdet med den.


Materiale:
- om Roms grundlæggelse (fra historieportalen.dk)
- Vores Verdenshistorie 1, s. 57-59 (Frederiksen)
-Romerrigets Historie s. 41-44 (Jesper Carlsen)
- På Sporet af Romerriget - Arven fra Rom (Kristian Jepsen)

Kilder:
- Polyp om Roms Forfatning
- Sueton om mordet på Cæsar ( Erik Christiansen: Den romerske republiks sidste hundrede år. Gjellerup, 1971. sp. 157.)
- Augustus: Res Gestae Divi Augusti, Kapitel 1-2, 34-35
- Skulptur: Augustus Prima Porta
- Sueton: Kejserbiografier - Caligula

Andet:
- Kongerækkens podcast om Cæsar (Politiken, Antikkens Rom, afsnit 4) 36 min.
- HBO-serien Rome afsnit 1 (min.0-24) og afsnit 12 (min 26-45)
- Filmen Gladiator (Ridley Scott, 2000)
- Historie i levende billeder om Gladiator (Columbus 2013)
- What caused the Roman empire to collapse? (https://www.youtube.com/watch?v=5tilhR0C6DY)
- Antikken på film (https://www.temphist.dk/?page_id=304&fbclid=IwAR3IoePy1dwl3ejJiQ7_FhyxJaBUpzmgbXZX4bm7VpH2Gzi71F48WrVVVN0)
- Brug og misbrug af antikken (https://antikmuseet.au.dk/undervisning/gym/brug/?fbclid=IwAR1TUx3YaukFyYgyAbEpn_CzYBvZOjzTfiDC_X5BV24J_X_O3EYTq3nvVlQ)

Vægtning i kernestof (antal sider i procent): 10 procent
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Middelalder og korstog

Kort forløb om korstogene med fokus på optakten til det første korstog og korstogenes betydning for eftertiden.

Fokuspunkter:
Middelalderens feudalsamfund, konge og magt, kirke og samfund
Optakt til korstogene, hellig krig (kristendom og islam), kulturmødet, fjendebilleder
Fortolkningen af korstogene i eftertiden, moderne korstog.


Materiale:

Kilder:
Pave Urban II's tale i Clermont (fra Korstogene - Ide og virkelighed s. 47-50)
Portrætteringer af korsfarernes indtagelse af Jerusalem 1099 (Powerpoint med malerier og tryk)
Raymond d’Agiles: Fundet af den hellige lanse ved Antiokia
Ibn al-Athir om den hellige lanse
Samuel Huntington om civilisationernes sammenstød.

Fremstillingsstof:
Verden før 1914 s. 69-71
Europa i støbeskeen d. 90-102
Korstogene - ide og virkelighed s. 7-8, 47-50, 136-138
Pihl og Rosenløv: Korstogene s. 139-145
Hvordan skal man forstå korstogene (s. 136-138)

Klip: Crash Course World History #15: Pilgrimage or Holy War
Arn - Tempelridderen (afsnit 3)
Interview med George W Bush efter 9/11

LLKs Podcast om korstogene og om det første korstog og indtagelsen af Jerusalem (Spotify for podcasters - llkold)

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Vægtning i kernestof (antal sider i procent): 7 procent
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Opdagelserne i renæssancen

Kort forløb om opdagelserne i 14- og 1500-tallet med fokus på årsagerne til opdagelserne og spaniernes erobring.

Vi har arbejdet med humanisme, reformation, opfindelser - verdensbilleder.
Columbus, Hernan Cortez og erobringen af aztekerriget,

Perspektivering: Trekantshandel, globalisering, de vestindiske øer, eurocentrisme og etnocentrisme

Kilder:
Tintin i Congo (om fremmedbilleder og kulturmøder)
Columbus' logbog (VV2 kilde 6)
Columbus om mødet med "de vilde" (VV2 kilde 7)
Columbus om mødet med det fremmede (VV2 kilde 8)
De spanske krav til den indianske befolkning (VV2 kilde 9)
Sahagun om mødet med spanierne (VV2 kilde 11)
Bernal Diaz del Castillo om aztekernes religion (VV2 kilde 12)
Aztekisk digt om erobringen (VV2 kilde 13)
Cortés om erobringen (VV2 kilde 14)

Billeder:
Malerier af Columbus' landgang i Amerika
- John Vanderlyn, 1847
- Theodore de Bry, 1594
- Dioscoco Puebla, 1862

Materiale:  
Frederiksen: Vores Verdenshistorie s. 197-206
Frederiksen Vores Verdenshistorie 2 s. 17-27, 32-36, 37-40, 41-44, 45-46

Andet
Dokumentar: Europa begynder at tænke
Podcast (Anchor - llkold)

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Vægtning i kernestof (antal sider i procent): 10 procent
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Enevælde og oplysningstid

Kort forløb om den danske enevælde.

Forløbet tager udgangspunkt i situationen i slutningen af adelsvældet og overgangen til enevælde. Vi har arbejdet med Frederik 3. og indførelsen af enevælden samt enevælden legitimering i den tidlige, oplyste og sene enevælde. Derudover har vi arbejdet kort med oplysningstidens tanker, og disses indvirkning på styreformerne i Europa. I den forbindelse har vi læst om Struensee.

Vi sluttede forløbet af med et besøg på Frederiksborg Slot, hvor vi fik en rundvisning om enevælden i Danmark.

Materiale
- Frederiksen: Vores Verdenshistorie s. s. 93 og 94 (John Locke, Voltaire og Rousseau om enevælde)
- Podcast Kongerækken Appendix 3 om Adelsvældet
- Dokumentar: Historien om Danmark (enevælde og oplysningstid) DR

Kilde
- Frederik III's håndfæstning 1648
- Enevoldsarveregeringsakten 1661
- Tegneserie: Karoline Stjernfeldt: I morgen bliver bedre, Dronningen (om Struensee og Caroline Mathilde)

Vægtning i kernestof (antal sider i procent): 6 procent
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Dansk nationalisme og identitet

Forløbet tager udgangspunkt enevælde og oplysningstid for derfra at fokusere på dansk nationalisme og demokrati i 1800-tallet

Materiale:
Verden før 1914 (Bryld, 2010), s. 205-216
Danmarkshistorien.dk om Det danske rige efter 1800 (div. links)
Nationalisme, krig og demokrati (Boss og Kofod, 1999), s. 28-32, 42-51, 56-62
Dokumentar: Historien om Danmark - Grundloven, folket og magten, DR.
Danmarkshistorien.dk - Om Ånden fra 1848
Dokumentar: Jagten på historien, afsnit 1 - "Borgerkrigen i grænselandet", DR
Danmarkshistorien.dk - om overgangen fra enevælde til indskrænket monarki

Kilder:
Der er et yndigt land (tekst 11)
Langt højere bjerge (tekst 12)
Breve fra danske krigsmænd, 1848 (tekst 16)
To tekster af Orla Lehmann (Tekst 19+20)
Kilder til Martsdagene 1848 (Tekst 25, 26, 27, 28 og 30)
Dengang jeg drog afsted (Den tapre landsoldat), 1848

Kernestof:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  stats- og nationsdannelser
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Vægtning i kernestof (antal sider i procent): 11 procent
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9: Velfærdsstaten i Danmark

Fokus på Velfærdsstatens udvikling i Danmark

Herunder desuden fokus på Den industrielle revolution

Materiale:
- Fokus - Fra Verdenskrig til Velfærd, Andersen m.fl., Systime 2012, s. 48-62.
- Danmarkshistorien.dk: Velfærdsstaten og de universelle rettigheder, efter 1849 + miniforedrag om velfærdsstaten.
- Danmarkshistorien.dk: Fattighjælp og tab af rettigheder 1849-1933 - fra Grundlov til Socialreform
- Forsorgsmuseet: Syv fattige børn
- Forsorgsmuseet: Skjulte Danmarkshistorier - skæbnefortællinger
- Danmarkshistorien.dk: Kanslergadeforliget 1933
- Fra Krig til Krise, s. 118-124 - EF partiernes synspunkter
- Danmarkshistorien.dk: Danmarks medlemskab af EF og EU, efter 1972
- Danmarkshistorien.dk: Kulturelle og sociale opbrud 1945-1973
- Danmarkshistorien.dk: Jordskredsvalget 1973

Dokumentar:
- EF-afstemningen i 1972 - Det splittede Danmark, afsnit 2. DR 2015
- Velfærd fra vugge til grav (afsnit 5): Fra udvikling til udfordring, DR 2005, 29 min

Kilder:
- Lov om Alderdomsunderstøttelse af 9. april 1891 (uddrag)
- 4 beretninger om Kanslergadeforliget, 1933
- Poul Møller (1956): Velfærdsstaten sløver modstandskraften
- Bent Rold Andersen (1966): Den aktive velfærdsstat
- Billedbladet (1958): i tjener mere
- Statistik til belysning af den danske velfærdsstats udvikling i efterkrigstiden.
- To kilder af Mogens Glistrup, Fremskridtspartiet (1972-73)
- Jytte Hilden (1996): Velfærdsydelser kan også produceres af private
- Anders Fogh Rasmussen (2005): Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet
- Velfærdskommissionen (2005)

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Fokus på velfærdsstatens udvikling i Danmark for sidste halvdel af 1800-tallet og frem til i dag - dog med hovedvægten på perioden efter Anden Verdenskrig.

Flettes sammen med den politiske udvikling i Danmark i samme periode - herunder debatten om tilslutning til EF i 1972 og Jordskredsvalget i 1973.

Tråde trækkes op til i dag hvor nutidens udfordringer for velfærdsstaten debatteres.

Statistik inddrages som kilde.

Forløb med fokus efter 1900.

Vægtning i kernestof (antal sider i procent): 13,5 procent
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 10: Ideologiernes kamp - Den kolde krig

Den kolde krig

Kernestof:
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  demokrati og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

- Jalta- og Potsdam-konferencerne
- USA's udenrigspolitik under den kolde krig, herunder Marshallplan og Trumandoktrine
- Tysklands deling (murens opførelse)
- Cubakrisen
- Warszawapagt, Invasion i Tjekkoslovakiet
- Ideologiske kræfter under den kolde krig
- Overblik over den kolde krigs afslutning
- Murens fald

Materiale
- Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914 s. 149-158, 171-174
- Dokumentar: "Vendepunktet - Bomben og Den kolde Krig", afsnit 4 ("Muren"), produceret for Netflix (2024).
- Interview med Uffe Ellemann-Jensen om den kolde krigs afslutning (verdenidanskperspektiv.dk)
- Danmarkshistorien.dk: Om Berlinmuren - opførelse og fald
- Dokumentar:  24 timer vi aldrig glemmer - Murens fald, 1989 - DR 2009
- Ny verdensorden efter Ruslands krig – et jerntæppe sænker sig igen over Europa, mener eksperter (TV2 nyheder d. 25. februar 2023)
- Nej, vi er ikke midt i en ny kold krig – men vi skal tage resten af verden mere alvorligt end hidtil (Videnskab.dk d. 18. maj 2023)

Kilder:
Kilder til optakten til Den kolde Krig - hhv. Kennan og Novikov
Kilder til Truman-doktrinen.
Kilder til Marshallplanen
Kilde: Erklæring om oprettelse af Kominform

Kilder til debatten om, hvem der havde ansvaret for Den kolde Krig - hhv. Horowitz, Leffler og Bailey.

Kilder til debatten om, hvem der vandt Den kolde Krig:
George Bush: Vi vandt den kolde krig (Den kolde krig og Europa s. 21)
Noam Chomsky: Den kolde krig var en afledningsmanøvre (Den kolde krig og Europa s. 22)
Richard Wagnleitner: USA's "bløde" magt vandt den kolde krig (Den kolde krig og Europa s. 22)

Spændingskurve over Den kolde Krigs udvikling

Rap-battle

Forløb med fokus efter 1900.

Vægtning i kernestof (antal sider i procent): 10 procent
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb11: Kina - en supermagt?

Kort introduktion til Kina før borgerkrigen.
Hovedfokus på perioden under Mao og herefter tråde op til nutidens Kina med nedslag på Dengs økonomiske reformer samt på Xi Jinping i dag.

Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Kulturer og kulturmøder i verdens historie.
- Stats- og nationsdannelse i Kina.
- Politiske og sociale revolutioner.
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- Globalisering.

Faglige mål: Eleverne skal kunne
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
- Nedergaard, Kina - politik, økonomi og samfund, Systime 2015, s. 31-43, 50-55, 63-72
- Bonne-Larsen og Smitt, Kina efter 1840, Systime 2011, s. 63-64 + 67-69, 69-78
- Kina - netop nu, s. 17-20 (Madsen, 2014), s. 17-20
- Podcast: Kampen om historien | Xi Jinpings plads i historien | DR LYD
- Kinas fremtid - fra Det moderne Kina - fra kejserdrømme til kapitalisme, s. 162-164
- Kinas økonomi er på vej mod afgrunden, men en kursændring vil undergrave Xi Jinpings magt - Altinget d. 18. oktober 2024

Dokumentar:
- Kinas historie, afsnit 6 - Revolutionernes tid - DRK, 2016
- Mao Zedong - fra serien "Ondskabens ansigter", afsnit 4 - DRK, 2017
- Revolutionen er ikke et teselskab - DR2, 2007
- Verden ifølge Xi Jinping - DR2, 2019, 52 min

Kilder:
- Uddrag fra Mao's Den lille røde
- Div. Massekampagneplakater
- Statistik: Den første 5-års plan
- Deng Xiaoping d. 30. juni 1984 - At opbygge socialismen med særlige kinesiske træk

Forløb med fokus efter ca. 1900.

Vægtning i kernestof (antal sider i procent): 11 procent
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer