Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Helsingør Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Clara Johanne Lambert-Jensen, Mikkel Borgwardt, Ulrik Høgsbro
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Europæisk middelalder (OPGIVES IKKE)
Titel 2 FF3: DHO-forløb
Titel 3 Tema 2: Romerriget
Titel 4 Tema 3: Epidemier gennem historien
Titel 5 Tema 4: Da verden blev moderne
Titel 6 Tema 5: Oplyst enevælde
Titel 7 TEMA 6: Verdenskrigene - helvede tur-retur
Titel 8 TEMA 7: Ideologiernes kamp - Den kolde Krig
Titel 9 TEMA 8: Da Kina blev kommunistisk
Titel 10 TEMA 9: Den danske velfærdsstat
Titel 11 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)


Titel 3 Tema 2: Romerriget

Forløbet har haft til formål at introducere eleverne til Romerriget, der har været med til at danne grundlag for det moderne Europa. Eleverne har gennem forløbet fået et overblik over de overordnede linjer i Romerrigets historie. Gennem nedslag på specifikke kilder har vi arbejdet i dybden med emner som det politiske system under republikken, Roms ekspansion og kejsertiden. Som en træning i formidling af historie har eleverne i grupper udarbejdet alternative kejserbiografier, der har været med til at skabe et overblik over udviklingen i riget. Disse er mundet ud i mundtlige præsentationer. Eleverne har gennem arbejdet med afsnittet fra HBO-serien Rom også stiftet bekendtskab med begrebet historiebrug. Afsluttende i forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med begreberne brud og kontinuitet og forbundet disse til udviklingen under Romerriget. Forløbet har også fungeret som en repetition af kildekritikken og vores metodiske arbejde i historiefaget.

Forløbet tager udgangspunkt i tiden før 500 e.v.t.

Forløbets omfang: ca. 55 sider.

KERNESTOF:
3. forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
6. nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

FAGLIGE MÅL:
Gennem forløbet har eleverne trænet gennem forløbet.
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Fremstillingsmateriale
- Bryld, Carl: ”Verden før 1914”, Systime, s. 37-38, 59-66.
- Carlsen, Jesper: ”Romerrigets historie – fremstillinger og kilder”, Systime, 2015, s. 19-24, 41-44, 45-54.
- Frederiksen, Peter, ”Vores verdenshistorie 1”. Columbus, 2019, s. 57-59 + 63, 60-64, 71-76.
- Thomsen, Kasper: ”Historiefaglig arbejdsbog”, Systime, 2018, s. 69-71.

Film/TV:
- ”Rome”, HBO-serie fra 2005. Sæson 1, afsnit 1: ” The stolen eagle”.

Kilder
- Titus Livius: ”Myten om Roms grundlæggelse” 27 f.v.t.
- Polyb: ”Om Roms forfatning” ca. 150 f.v.t. (fundet i ”Vores Verdenshistorie 1” s. 59).
- Quintus Tullius Cicero: ”Vejledning i valgkamp”, 64 f.v.t.
- Titus Livius: ”Retfærdig krig (”bellum iustum”) ca. 20 f.v.t..
- Polyb: ”Om romernes tapperhed”, ca. 146 f.v.t.
- Augustus: ”Res Gestae Divi Augusti”, ca. 14 e.v.t.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tema 3: Epidemier gennem historien

I forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med forskellige epidemiudbrud i historien, fra de nyopdagede koppeudbrud i Vikingetiden til AIDS-epidemiens hærgen. Forløbet tager udgangspunkt i antikkens lægekunst og bygger i arbejdet med den romerske læge Galen bro til det tidligere forløb om Romerriget. Ved hver epidemi har der været fokus på at undersøge udviklingen i behandlings- og forklaringsmodeller på sygdommenes udbrud, og forløbet har dermed også givet eleverne en bred forståelse for udviklingen i verdenshistorien med f.eks. fokus på enevældens centralisering af magten og tabuiseringen omkring AIDS (for at nævne nogle nedslag). Ydermere har elever også stiftet bekendtskab med, hvordan forskellige videnskaber som f.eks. arkæologien er med til at gøre os som historikere klogere på fortiden.
Eleverne er i forløbet også blevet trænet i at kunne sammenligne de forskellige epidemiudbrud med hinanden og på den måde, kunne dokumentere udvikling inden for f.eks. guds- og menneskesyn. Samtidig er eleverne blevet trænet i at se sammenhængen mellem den historiske udvikling og vores nutid, fordi der hele tiden er blevet trukket linjer op til håndteringen af corona-pandemien.
I løbet af forløbet har eleverne arbejdet med forskellige arbejdsformer, bl.a. gruppearbejde, individuelle skriveøvelser og kreative opgaver. Hvert nedslag i historien er funderet i kilder til samtiden.

Forløbet har hovedvægt på tiden mellem 1500-1900.
Forløbets omfang: ca. 110 sider.
KERNESTOF:
1. hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
3. forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
5. stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
8. demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
10. globalisering

FAGLIGE MÅL:
Eleverne har igennem forløbet trænet følgende faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


FREMSTILLINGSMATERIALE:
Nedenstående materiale er inddelt efter de behandlede sygdomme i forløbet. De er opstillet i den rækkefølge, eleverne har arbejdet med dem.

Antikkens lægekunst
- Ipsen, Lene: ”Rom og Galen” i ”Antikkens Hjerne”, Systime, 2015. iBog.
- Sonne, Ole: ”Antikkens lægevidenskab”, Videnskab.dk, 26. marts 2018. https://videnskab.dk/krop-sundhed/antikkens-laegevidenskab/
- Dokumentar: ”Epidemiernes rasen” afsnit 3 i dokumentaren ”Civilisationernes storhed og fald”, britisk dokumentarserie fra 2022. https://www.dr.dk/drtv/se/civilisationernes-storhed-og-fald_-epidemiernes-rasen_337325

Kopper i vikingetiden
- Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021, s. 27, 39, 43-45
- “Kopper var med al sansynlighed udbredt i vikingetiden, afslører banebrydende DNA-analyser”.  https://videnskab.dk/kultur-samfund/kopper-var-med-al-sandsynlighed-udbredt-i-vikingetidens-nordeuropa-afsloerer (Uddrag)
- “Kopper”, HistorieLab. https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/epidemier/kopper/

Den Sorte Død
- Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 120-122 + 124-125 + 129-131.
- Kanthavanam, Bas: Pest – Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, Systime, 2022, s. 12 + 21-23 + 25-26
- Kanthavanam, Bas: Pest – Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, Systime, 2022, s. 26-28 + 75-76 + 79-81 .


Pesten i 1711
- Pesten i Helsingør https://helsingorleksikon.dk/index.php/Pest_i_Helsing%C3%B8r - .
- Brøndum, Kristian: Pestens tid – Sygdom, samfund og behandling, 1100-1711, Columbus, 2021, s. 150-152 + 154.
- Kanthavanam, Bas: Pest – Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, Systime, 2022, s. 85-86 + 90-91.

Kolera i København
- Død & Diagnose. “Kolera”. Podcast af Medicinsk Museion, 2019. https://www.museion.ku.dk/en-dodsyg-podcast/
- “Koleraepidemien i København 1853”, Faktalink. https://faktalink.dk/titelliste/koleraepidemien-i-kobenhavn-1853 -  
- Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021, s. 159-64
- Varberg, Jeanette og Poul Duedal: Den fjerde rytter, Gads Forlag, 2020, s. 192-94.

Den spanske syge (i Danmark)
- Økonomisk krise og statsregulering.
https://danmarkshistorien.dk/perioder/verdenskrigsepoken-1914-1945/oekonomisk-krise-og-statslig-regulering
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-spanske-syge-1918-1920/ (Podcast. Afspilleren ligger nederst på siden).     

HIV/AIDS
- “Aberne gav os HIV”, Videnskab.dk, 2008. (uddrag givet til eleverne) https://videnskab.dk/krop-sundhed/aberne-gav-os-hiv
- “AIDS-epidemien i Danmark” https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/aids-epidemien-i-danmark-ca-1981-1996
- “Historien om AIDS” episode 2, 2007. (dokumentar) https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=030711112000


KILDER:
Nedenstående kilder er inddelt tematisk, ligesom fremstillingsmaterialet:

Antikkens lægekunst:
- Aulas Cornelius Celsus, ”Om lægekunsten”, formentlig skrevet omkring 14-37 e.v.t. [uddrag]

Kopper i vikingetiden:
- “Popos Jernbyrd”s. 46 i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019.
- “Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen”, s. 46 i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019.

Den Sorte Død:
- Boccaccio, Giovanni (2019): Dekameron, bind. 1, på dansk ved Thomas Harder, red. Lausten, P.S & Toftegaard, A. Hoff & Poulsen. (uddrag)
Fra: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/epidemier/3-pest/  (besøgt 30.04.2024)
Eleverne fik udleveret et kildesæt med titlen ”Årsag og syndebukke”
- Planeternes stilling og pesten
I 1363 skrev den franske læge Guy de Chauliac om pesten.
(Kilde: Edward Grant (red.): A Source Book in Medieval Science. 1974)
- Jordskælv
Agidius Tschudi (1505-1572) var en historiker og politiker. I Chronicron Helveticum fra omkring 1560 skrev han om Den sorte Død midt i 1300-tallet.
(Kilde: Keenan Booker: Kicked Out of Heaven. The Untold History of the White Races Cir. 700-1700 a.d. 2016).
- Guds straf
I 1348 skrev lederen af et kloster i Canterbury.
(Kilde: Ian Dawson: Medicine through Time. C. 1250-present. 2020).

Pesten i 1711:
- Christian 4. Pestforordning, 1625 (uddrag) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-4s-pestforordning-1625/#:~:text=Den%2015.%20januar%201625%20udstedte%20Christian%204.%20%28f%C3%B8dt,forbindelse%20med%20den%20danske%20deltagelse%20i%20Tredive%C3%A5rskrigen%20%281618-1648%29.

Kolera i København:
- Billede: København 1839 https://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/91515
- Satiretegninger fra ”Corsaren” (1852-53)
- Sundhedskollegiet: “anvisning på forholdsregler mod kolera”. 1853.
- August Colding og Julius Thomsen: “Cholerasen ulige styrke i de forskjellige dele af Kjöbenhavn”, 1853. (s. 64-66 i PDF).  

Den spanske syge (i Danmark)
Fra: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/epidemier/5-spanske-syge/ (besøgt 30.04.2024)
- Sygdommen breder sig
Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 18. oktober 1918
- Smitsom sygdom
Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 6. november 1918
- Billede: Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Kilde: Klokken 5. Socialdemokratisk Aftenblad, 23. oktober 1918

Kampen mod den Spanske Syge
- Kilde A: Kilde: Aftenbladet, 16. juli 1918
- Kilde B: Kilde: Social-Demokraten, 22. januar 1919

AIDS:
- De danske AIDS-kampagner i 1980’erne. Findes i “Husker du” fra minut 31:00-38:00. https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=031408131900 (Videoklip af tre forskellige kampagner fra 1980’erne med fokus på oplysning om sikker sex. Bl.a. et klip fra en kampagne lavet af Kim Schumacher og klip fra sangen ”Den jeg elsker, elsker jeg” af Thomas Helmig og Søs Fenger).
- AIDS-kampagner fra USA i 1980’erne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tema 4: Da verden blev moderne

OM FORLØBET:
Et koncentreret renæssanceforløb. Formålet med forløbet har været at introducere eleverne til de forandringer der sker fra overgangen fra middelalder til renæssance. Hvordan adskiller de to verdensbilleder og verdensforståelser fra hinanden? Vi arbejder ud fra den tese, at verden i denne periode kan siges at blive moderne, som minimum rent metodisk inden for bl.a. kunst, menneskesyn, videnskab og samfundsstruktur. Eleverne har arbejdet med tekst- og billedmateriale, der underbygger og udfordrer tesen. Slutteligt i forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med begreberne periodisering samt brud og kontinuitet og diskuteret, hvordan historikere gennem tiden har omtalt overgangen fra middelalder til renæssance.
Eleverne har i midten af forløbet arbejdet i grupper, hvor de ud fra forskellige renæssancebilleder skulle formidle renæssancekunstens udvikling og teorien bag. Dette blev gjort i sammenligning med malerkunsten i middelalderen.

Forløbet har hovedvægt på perioden mellem 500-1500 men strækker sig også ind i perioden 1500-1900.
Forløbets omfang: ca. 40 sider.

KERNESTOF:
1. hovedlinjer i Europas og historie fra antikken til i dag
4. kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
12. historiefaglig teori og metoder

FAGLIGE MÅL:
Eleverne har i forløbet arbejdet med følgende faglige mål.
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


FREMSTILLINGSMATERIALE:
- Bas, Kanthavanam: ”Den Sorte Død og dens sociale følger” i iBogen ” Pest – Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19”, Systime, 2012.

- Bryld, Carl-Johan: ”Verden før 1914”, Systime, 2011, s. 129-132.


- Danielsen, Kim Beck og Sanne Steman Knudsen, ”Renæssancen, da mennesket kom i centrum”. Systime, 2005. S. 9-10, 13- 18

- Frederiksen, Peter, ”Vores verdenshistorie 1”. Columbus, 2019.  S. 219 og 220-227

KILDER:
- John af Salisbury, "Om mennesket" (uddrag), 1100-tallet

- Pico Della Mirandola, "Tale om menneskets værdighed" (uddrag), 1486

- Leon Batista Alberti, "Om Malerkunsten", 1436 [uddrag]

- Galileis brev til Kepler (1610)

-Galileis erklæring (1633)

- 2 middelaldermalerier

- 7 renæssancemalerier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tema 5: Oplyst enevælde

Forløbet har til formål at introducere eleverne for styreformen enevælde og dens udvikling indtil Christian 7.s død. Eleverne har haft fokus på enevældens indførsel, kongeloven, oplysningsideerne og Christian 7.s styre med særligt fokus på kabinetstyret med J. F. Struensee. Eleverne har arbejdet med den normative kilde ”kongeloven” med fokus på enevældens udformning og begrænsninger. Derudover har de arbejdet med et uddrag af Struensees reformer med fokus på at perspektivere dem til oplysningsideerne, hvor eleverne er blevet introduceret til Voltaire, Montesquieu og Rousseau.  
Ydermere har eleverne arbejdet med et afsnit af ”Historien om Danmark”, hvor fokus har ligget på at arbejde med dokumentaren metodisk i historie og samtidig på dokumentarens fremstilling af enevælden.
Afsluttende i forløbet har et længere uddrag af tegneserien ”I morgen bliver bedre 2. Dronningen” været genstand for analyse, også denne med fokus på fremstillingen af enevælden og oplysningstanker og derudover særligt fokus på tegneseriens historiebrug.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
1. hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikken til i dag
2. forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
3. kulturer og kulturmøder i Europas
4. stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
5. nationale, regionale konflikter og samarbejdsrelationer
6. politiske og sociale revolutioner
7. demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
8. historiebrug og -formidling
9. historiefaglige teorier og metoder.


FREMSTILLINGSMATERIALE:
Bryld, Carl-Johan: ”Verden før 1914”, Systime, 2011, s. 194-199.
Hansen, Rasmus Falbe: ”Historie i levende billeder”, Columbus, 2013, s. 29-33.
Jensen, Poul Stener mfl.: ”Grundbog til Danmarkshistorien”, Systime, 3. udgave, 2022, s. 117-121 + 146-48.
Stjernfelt, Karoline: ”I morgen bliver bedre. 2. Dronningen”, Cobolt, 2020, s. 3-6, 37-47, 68-83, 96-100, 161-177, 209-230.

DOKUMENTAR:
”Enevælde og oplysningstid”, afsnit 7 i dokumentarserien ”Historien om Danmark” fra 2017.

KILDER:
Kongeloven (1665) Uddrag. A.D. Jørgensen (udg.) Kongeloven og dens Forhistorie, s. 43-67, København 1886. Her efter Bent Hansen m.fl.: Danmark i tusind år, s. 119-120, Systime 1986.

Struensees Reformer (1770-71). Fundet i ”Europa i Opbrud 1453-1799” af Johnny Thiedecke, s. 150+152.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 TEMA 6: Verdenskrigene - helvede tur-retur



Dette forløb indledtes med en kort gennemgang af de store europæiske nationalstaters dannelse i anden halvdel af 1800-tallet - herunder de alliancer der blev indgået omkring århundredeskiftet (Tripel-alliancen overfor Tripel-entanten). Det slås fast, at man siden den tysk-franske krig i 1871 har løst konflikter ad diplomatisk vej!

Herefter arbejdedes der med årsager til 1. Verdenskrigs udbrud, samt hvordan krigen blev udkæmpet (ny våbenteknologi medførte skyttegravsstilstand). Ligeledes berørtes krigens udvikling (Rusland ud / USA ind).

Et særligt fokuspunkt var Versaillestraktaten, som også var genstand for et elev-rollespil (de forskellige nationers interesser og forhandlingsposition). Fredsslutningen/-diktatet vurderes og gøres (i tillæg med verdenskrisen i 1929) til hovedskurken for mellemkrigstidens højrenationale fremkomst = nationalsocialismen. Altså blev der arbejdet med Weimarrepublikkens svaghed og Hitlers vej til magten.

Derefter så vi på de midler Hitler og Nazipartiet anvendte for at befæste deres magtposition (i tyskernes bevidsthed) - nemlig propagandaen. Ligeledes var fokus på Hitlers udenrigspolitik op gennem 1930'erne, der uundgåeligt førte frem til nye internationale spændinger og i sidste ende endnu en verdenskrig.

Sluttelig arbejdedes der med 2. Verdenskrigs forløb (mål og midler), der relateredes til 1. Verdenskrigs forløb. Forløbet afsluttedes med fokus på Jalta- og Potsdamkonferencerne.

Centrale udviklingslinjer / begivenheder:
- Imperialisme (kampen om territorier udenfor Europa)
- Multipolær verdensorden (mange ligestillede stormagter)
- 1. Verdenskrigs start; hvem ville krigen?
- Versaillesfreden; en kilde til fremtidige konflikter?
- Mellemkrigstiden: "De brølende 20'ere" og fallittens 30'ere (Børskrakket 1929).
- Hilters vej til, og befæstning af, magten.
- Jødeforfølgelserne (Endlösnung)
- 2. Verdenskrigs forløb (alliancer, mål og midler).
- Jalta- og Potsdamkonferencen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 TEMA 7: Ideologiernes kamp - Den kolde Krig

Forløbet introduceres med, hvorfor alliancen mod Nazityskland brød sammen umiddelbart efter at Hitler var besejret, hvor fokus er lagt på de ideologiske og samfundsøkonomiske modsætninger mellem USA og USSR, der lagde kimen til de næste 45 års kolde krig. Centralt for denne forståelse er arbejdet med kilderne af Kennan og Novikov.

Dernæst arbejdede vi med styrkeforholdet mellem Vest og Øst, herunder våbenkapløbet og udviklingen af masseødelæggelsesvåben, atomtruslen mv - hvor vi også kom ind på forskellige opfattelser af, hvem der havde hovedansvaret for eskaleringen af Den kolde Krig (”traditionalister” overfor ”revisionister” og en ”realistisk”/”idealistisk” opfattelse af verdensordenen).

Et omdrejningspunkt i forløbet er Berlinmuren – og det gælder årsager og konsekvenser til såvel opførelsen som ”faldet”. I relation hertil afsluttes forløbet med USSR’s sammenbrud.

Ud over diverse kildelæsning har vi set dokumentaren ”24 timer vi aldrig glemmer”, hvor murens fald bliver anskuet fra en dansk vinkel – og vi har også set filmen ”De andres liv”.

Centrale udviklingslinjer / begivenheder:
- Ideologiernes kamp.
- Våbenkapløb og terrorbalance.
- Afkolonisering (Vietnam - den kolde krig bliver varm)
- Murens opførelse – og fald
- Sovjetunionens sammenbrud

Kilder:
- George Kennans lange telegram, ”Om Sovjetunionens politik”, sendt fra USA's ambassade i Moskva til udenrigsministeriet i Washington, 22. februar 1946.
- Nikolai Novikov (USSR’s ambassadør i USA), Notat om USA’s politik, 27. september 1946.
- Luftangreb – Oplysningsfilm fra Civilforsvaret, 1959.
- Uddrag af Kilder der indgår i ”Det grønne bord” (HI 2020)
- Tabel over flygtninge fra Øst til Vest 1949-1961
- En Vesttysk skolebog om årsagen til Berlinmuren
- En Østtysk skolebog om årsagen til Berlinmuren
- Oversigt over det gennemsnitlige lønningsniveau i Tyskland, 2014.
- "Der var engang en mur" - tegninger af Enki Bilal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 TEMA 8: Da Kina blev kommunistisk

Forløbet har som formål at skabe et overblik over, hvordan Kina blev kommunistisk - og tager derfor sit udgangspunkt i borgerkrigens start i 1927 og slutter med de økonomiske reformer Kina har gennemført i dag for at åbne sig mod omverdenen. Der er tale om et kort forløb og derfor et forløb, der har tjent det formål at skabe et overblik over overgangen til det kommunistiske Kina og etableringen af "Mao-kulten". Hovedfokus har ligget på tiden under Mao, hvor eleverne særligt har arbejdet med de forskellige tiltag for at øge produktionen i landet, og det nationale kaos, der fulgte med Maos politiske tiltag og kampagner. Slutteligt i forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med de reformer som Deng Xiaopeng gennemførte - og perspektiveret til Kina i dag under Xi Jinping.

Forløbet tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA efter 1900.

FOKUSPUNKTER/BEGREBER
Kinas Kommunistiske part (KKP), Guomindang, den kinesiske folkekrig, den lange march, kommunisme, femårsplaner, Kold Krig, Det Store Spring Fremad, Kulturrevolutionen, kultdyrkelse, Maos ”lille røde”, politiske kampagner, interne stridigheder i KKP, kontrarevolutionære.

FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie  
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


KERNESTOF
Hovedvægt på tiden efter 1900.
2. forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
3. forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
4. kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
5. stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
6. nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
7. politiske og sociale revolutioner.
9. politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 TEMA 9: Den danske velfærdsstat

Forløbet indledtes med en kort redegørelse for de nationale og internationale omstændigheder, der førte frem til Kanslergadeforliget og K.K. Steinkes socialreform i 1933 - der mere indgående blev behandlet, da socialreformen ofte betragtes som den moderne velfærdsstats dåbsattest.

Dernæst blev fokus sat på den økonomiske, politiske og sociale udvikling af velfærdsstaten i perioden 1945-1973 (hvor socialdemokratiet var dominerende som regeringsparti). Som nedslagspunkter kan nævnes:
- Marshall-hjælpen,
- Tilslutningen til NATO,
- Økonomisk vækst (højkonjunktur),
- Kvinderne ud på arbejdsmarkedet,
- Udbygning af velfærdsstaten,
- Ungdomsoprør.

Helt centralt i forløbet er året 1973, da flere epokegørende begivenheder fandt sted (Jordskredsvalget, Oliekrisen og medlemskabet af EF/EU).
- Politisk opbrud (mange nye partier),
- Økonomisk krise (voksende udlands- og statsgæld, stor arbejdsløshed).

Et andet fokuspunkt var den politisk-ideologiske (og kulturelle) kamp der udspillede sig i kølvandet på den økonomiske krise i 1970'erne. Den økonomiske genopretning og den deraf følgende stigende ulighed, under den konservative statsminister Poul Schlüter, manifisterede sig i en politisk vækkelse hos ungdommen.
- Kartoffelkur (stramning af økonomien),
- Liberalisering/privatisering af den offentlige sektor,
- Yuppie/guldflipper vs. BZ-bevægelsen/punk


KILDELÆSNING:
- Tekst 40: Kriselovgivning, 1933 (uddrag af folketingsdebat mellem Stauning (S), Christmas Møller (C) og Aksel Larsen (K).
- Tekst 41: Uddrag af Bertel Dahlgaards (RV) beretning om forhandlinger i Staunings lejlighed i Kanslergade - forhandlinger der førte frem til Kanslergadeforliget. Beretningen er fra 1950.
- Lydfil: K.K. Steinke taler om Kanslergadeforligets socialreform i 1934.
- Tekst 52: Farvel til fattigfirserne (Politiken, 1989).
- Tekst 53: Det er gået helt ufatteligt godt (Berlingske, 1992 - i anledning af den konservative statsminister Poul Schlüters 10-års jubilæum).
- Tekst 56: Danmark, EU og globaliseringen (Information, 1997).
- Tekst 57: Hvad gjorde du, da Danmark blev ødelagt? (tale af Pia Kjærsgaard på Dansk Folkepartis årsmøde i 1999).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer