Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Helsingør Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Claus Røder, Mikkel Borgwardt
Hold 2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 TEMA 1: Intro med mere (OPGIVES IKKE)
Titel 2 TEMA 2: Antikkens Grækenland (klassisk tid)
Titel 3 TEMA 3: Europæisk middelalder (og kulturmøder)
Titel 4 TEMA 4: Nybrud - Renæssance og Reformation
Titel 5 TEMA 5: Europa opdager verdenen
Titel 6 TEMA 6: Verdenskrigene - helvede tur-retur
Titel 7 TEMA 7: Ideologiernes kamp - Den kolde Krig
Titel 8 TEMA 8: Da Kina blev kommunistisk
Titel 9 TEMA 9: Den danske velfærdsstat
Titel 10 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 TEMA 1: Intro med mere (OPGIVES IKKE)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 TEMA 2: Antikkens Grækenland (klassisk tid)

TEMA: KLASSISK TID - GRÆKENLAND:

Forløbet indledtes med en generel introduktion til Det antikke Grækenland og bystatens (Polis) etablering. Her blev bystaten defineret, herunder den politiske, økonomiske og sociale udvikling - altså en overordnet beskrivelse af bystaternes styreformer, forholdet mellem moderby og koloni, samt Borgerens rettigheder og forpligtelser.    

Herefter blev der sat fokus på Klassisk tid (500-300 fvt.), hvor vi mere indgående gik i dybden med sociale og politiske forhold i Athen/Sparta (se oplistningen af kilder).

Forløbet blev afsluttet med en historiografisk gennemgang af forskellige tiders vurdering/opfattelse af det Athenske demokrati.

KILDELÆSNING:

Om opdragelse og uddannelse:
- Kilde 10: Xénofon (ca. 430-355 f.kr.) - om hvordan en Athensk borgen modtog sin hustru.
- Kilde 12: Lukián (ca. 120-180 e.kr.) - om sportens opdragende funktion og sammenhængen mellem idræt og samfundsliv.

Om konkurrence og præstige:
- Kilde 15: Xenofon (ca. 430-355 f.kr.) - om samfundsforholdene og lovene i Sparta (Lakedaimon), som han beundrer.

Om krig og borgerkrig:
- Kilde 19: Plutárch (ca. 45-120 e.kr.) - beskrivelse af den spartanske hær.
- Kilde 20: Thukydid (ca. 460-400 f.kr.) - beskrivelse af Athensk tilbagetog på Sicilien i 413 f.kr.
- Kilde 22: Thukydid (ca. 460-400 f.kr.) - nogle generelle betragtninger over borgerkrigens væsen.

Om styreformer:
- Kilde 23: Thukydid (ca. 460-400 f. kr.) - Perikles gravtale.
- Kilde 24: (Ukendt forfatter) - Den gamle Oligark.

CENTRALE UDVIKLINGSLINJER/BEGIVENHEDER:
- Perserkrigene (Hellenere/grækere >< Perserne)
- Peloponnesiske Krig (Sparta >< Athen)
- Styreformer (Oligarki >< Demokrati)
- Alexander d. Store.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 TEMA 3: Europæisk middelalder (og kulturmøder)

TEMA: Europæisk middelalder (500-1400)

Forløbet indledtes med en snak om periodiseringer - herunder hvorfor og hvorfra benævnelsen "middelalder" stammer. Derefter satte vi fokus på, hvordan Europa kom til at se ud efter Romerrigets fald - altså den decentrale samfundsudvikling, med fremkomsten af mange autonome konge- og fyrstedømmer, der var organiseret i en streng hierarkisk struktur; konge/herre - versal - fæstebonde - træl (Feudalismen).

Derefter var hovedfokus på kirkens altoverskyggende betydning for individ og samfund (herunder tilblivelsen af Europa som region). Vi så på hvordan kirken var organiseret, hvilke magtmidler den havde, samt hvilke konflikter og udviklinger den var involveret i. I punktform kan nævnes:

- Skismaet i år 1054: Bruddet mellem Paven i Rom og Patriarken i Konstantinopel = splittelsen af kirken i en Vestromersk katolsk kirke og en Østromersk ortodoks kirke.

- Investiturstriden, år 1075-1122: Kampen mellem den verdslige magt (Konge/Kejser) og den gejstlige magt (Pavestolen i Rom) om retten til at udnævne biskopper.

- Forskellige munkeordner og klosterbevægelser og deres betydning for samfundets udvikling (videnskab/uddannelse, nye teknologier, sociale institutioner mv.).

- Pestens omfang og betydning (årsagsforklaringer og konsekvenser = autoritetstab for kirken).

- Kulturmødet mellem kristendommen og islam i forbindelse med islams ekspansion, førende over i korstogenes bevæggrunde, mål og midler.

Forløbet afsluttedes med læsning af et kildesæt omhandlende det første korstog (år 1095), samt hvilken betydning man i moderne tid, fra såvel vestlig som mellemøstlig side, tillægger korstogene.

KILDELÆSNING (ud over de korte kildeuddrag i Verden før 1914):
- "Kirkemødet i år 1215 om kætteri"
- "Privilegier for by i Flandern, 1127"
- "Ibn Fadlan - om vikingerne, år 927".
- "Urban II's brev til Flandern om støtte til korstoget, 1095"
- "Billede: Pave Urban II prædiker korstog i Clemont, fra 1400-tallet"
- "Hvad "resten" kan lære Vesten", Kishore Mahbubani, 1996.
- "Vurdering for korstogenes historiske betydning for Europa", Kim Esmark og Brian P. McGuire, 2000.
- "På sporet af den retfærdige krig", Peter Thyssen, 2004.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 TEMA 4: Nybrud - Renæssance og Reformation

TEMA: RENÆSSANCE, REFORMATION og RELIGIONSKRIGE

Dette forløb indledes med et fokus på renæssancens karakteristika. Vi ser på, hvordan individet/mennesket i højere grad sættes i centrum, frem for Gud - og hvordan det kommer til udtryk i kunst og arkitektur (=humanismen). Ligeledes ser vi på naturvidenskabelige landvindinger og fremkomsten af et nyt verdensbillede.

Herefter føres forløbet over i et religiøst nybrud, nemlig reformationen (lutheranere og calvinister) - og der kobles til renæssancens karakteristika, som en forudsætning for de reformerte bevægelser (og en stadig svækket pavemagt i Rom). Sluttelig ser vi på de europæiske religionskrige, som splittelsen af den katolske pavemagt afstedkommer.

Centrale udviklingslinjer / begivenheder:

- Renæssancen: Antikkens genfødsel i videnskab, kunst og kultur.
- Reformationen: Spaltningen af kirken i Katolikker >< Protestanter/Calvinister.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 TEMA 5: Europa opdager verdenen

Forløbet introducerer de tidlige opdagelsesrejsende med særligt fokus på kulturmøder.

Fremstillingsstof:
C.-J. Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv: 123-132 + 157-172

Kilder:
Fra P.C. Willemoes Jørgensen: De store opdagelser, pp. 39-42 + 51-55: Duarte Pacheo Pereira, Gomes Eannes de Azurara,
"Roteiro"
Columbus' Santanagelbrev
Sepúlvedas beskrivelse af indianerne
Jesper Nielsen: Opdaget (Columbus 2018): kilde 10, 11, 13, 16, 17 og 18

Film:
1492: Conquest of Paradise.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 TEMA 6: Verdenskrigene - helvede tur-retur



Dette forløb indledtes med en kort gennemgang af de store europæiske nationalstaters dannelse i anden halvdel af 1800-tallet - herunder de alliancer der blev indgået omkring århundredeskiftet (Tripel-alliancen overfor Tripel-entanten). Det slås fast, at man siden den tysk-franske krig i 1871 har løst konflikter ad diplomatisk vej!

Herefter arbejdedes der med årsager til 1. Verdenskrigs udbrud, samt hvordan krigen blev udkæmpet (ny våbenteknologi medførte skyttegravsstilstand). Ligeledes berørtes krigens udvikling (Rusland ud / USA ind).

Et særligt fokuspunkt var Versaillestraktaten, som også var genstand for et elev-rollespil (de forskellige nationers interesser og forhandlingsposition). Fredsslutningen/-diktatet vurderes og gøres (i tillæg med verdenskrisen i 1929) til hovedskurken for mellemkrigstidens højrenationale fremkomst = nationalsocialismen. Altså blev der arbejdet med Weimarrepublikkens svaghed og Hitlers vej til magten.

Derefter så vi på de midler Hitler og Nazipartiet anvendte for at befæste deres magtposition (i tyskernes bevidsthed) - nemlig propagandaen. Ligeledes var fokus på Hitlers udenrigspolitik op gennem 1930'erne, der uundgåeligt førte frem til nye internationale spændinger og i sidste ende endnu en verdenskrig.

Sluttelig arbejdedes der med 2. Verdenskrigs forløb (mål og midler), der relateredes til 1. Verdenskrigs forløb. Forløbet afsluttedes med fokus på Jalta- og Potsdamkonferencerne.

Centrale udviklingslinjer / begivenheder:
- Imperialisme (kampen om territorier udenfor Europa)
- Multipolær verdensorden (mange ligestillede stormagter)
- 1. Verdenskrigs start; hvem ville krigen?
- Versaillesfreden; en kilde til fremtidige konflikter?
- Mellemkrigstiden: "De brølende 20'ere" og fallittens 30'ere (Børskrakket 1929).
- Hilters vej til, og befæstning af, magten.
- Jødeforfølgelserne (Endlösnung)
- 2. Verdenskrigs forløb (alliancer, mål og midler).
- Jalta- og Potsdamkonferencen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 TEMA 7: Ideologiernes kamp - Den kolde Krig

Forløbet introduceres med, hvorfor alliancen mod Nazityskland brød sammen umiddelbart efter at Hitler var besejret, hvor fokus er lagt på de ideologiske og samfundsøkonomiske modsætninger mellem USA og USSR, der lagde kimen til de næste 45 års kolde krig. Centralt for denne forståelse er arbejdet med kilderne af Kennan og Novikov.

Dernæst arbejdede vi med styrkeforholdet mellem Vest og Øst, herunder våbenkapløbet og udviklingen af masseødelæggelsesvåben, atomtruslen mv - hvor vi også kom ind på forskellige opfattelser af, hvem der havde hovedansvaret for eskaleringen af Den kolde Krig (”traditionalister” overfor ”revisionister” og en ”realistisk”/”idealistisk” opfattelse af verdensordenen).

Et omdrejningspunkt i forløbet er Berlinmuren – og det gælder årsager og konsekvenser til såvel opførelsen som ”faldet”. I relation hertil afsluttes forløbet med USSR’s sammenbrud.

Ud over diverse kildelæsning har vi set dokumentaren ”24 timer vi aldrig glemmer”, hvor murens fald bliver anskuet fra en dansk vinkel – og vi har også set filmen ”De andres liv”.

Centrale udviklingslinjer / begivenheder:
- Ideologiernes kamp.
- Våbenkapløb og terrorbalance.
- Afkolonisering (Vietnam - den kolde krig bliver varm)
- Murens opførelse – og fald
- Sovjetunionens sammenbrud

Kilder:
- George Kennans lange telegram, ”Om Sovjetunionens politik”, sendt fra USA's ambassade i Moskva til udenrigsministeriet i Washington, 22. februar 1946.
- Nikolai Novikov (USSR’s ambassadør i USA), Notat om USA’s politik, 27. september 1946.
- Luftangreb – Oplysningsfilm fra Civilforsvaret, 1959.
- Uddrag af Kilder der indgår i ”Det grønne bord” (HI 2020)
- Tabel over flygtninge fra Øst til Vest 1949-1961
- En Vesttysk skolebog om årsagen til Berlinmuren
- En Østtysk skolebog om årsagen til Berlinmuren
- Oversigt over det gennemsnitlige lønningsniveau i Tyskland, 2014.
- "Der var engang en mur" - tegninger af Enki Bilal




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 TEMA 8: Da Kina blev kommunistisk

Forløbet har som formål at skabe et overblik over, hvordan Kina blev kommunistisk - og tager derfor sit udgangspunkt i borgerkrigens start i 1927 og slutter med de økonomiske reformer Kina har gennemført i dag for at åbne sig mod omverdenen. Der er tale om et kort forløb og derfor et forløb, der har tjent det formål at skabe et overblik over overgangen til det kommunistiske Kina og etableringen af "Mao-kulten". Hovedfokus har ligget på tiden under Mao, hvor eleverne særligt har arbejdet med de forskellige tiltag for at øge produktionen i landet, og det nationale kaos, der fulgte med Maos politiske tiltag og kampagner. Slutteligt i forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med de reformer som Deng Xiaopeng gennemførte - og perspektiveret til Kina i dag under Xi Jinping.

Forløbet tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA efter 1900.

FOKUSPUNKTER/BEGREBER
Kinas Kommunistiske part (KKP), Guomindang, den kinesiske folkekrig, den lange march, kommunisme, femårsplaner, Kold Krig, Det Store Spring Fremad, Kulturrevolutionen, kultdyrkelse, Maos ”lille røde”, politiske kampagner, interne stridigheder i KKP, kontrarevolutionære.

FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie  
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


KERNESTOF
Hovedvægt på tiden efter 1900.
2. forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
3. forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
4. kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
5. stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
6. nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
7. politiske og sociale revolutioner.
9. politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 TEMA 9: Den danske velfærdsstat

Forløbet indledtes med en kort redegørelse for de nationale og internationale omstændigheder, der førte frem til Kanslergadeforliget og K.K. Steinkes socialreform i 1933 - der mere indgående blev behandlet, da socialreformen ofte betragtes som den moderne velfærdsstats dåbsattest.

Dernæst blev fokus sat på den økonomiske, politiske og sociale udvikling af velfærdsstaten i perioden 1945-1973 (hvor socialdemokratiet var dominerende som regeringsparti). Som nedslagspunkter kan nævnes:
- Marshall-hjælpen,
- Tilslutningen til NATO,
- Økonomisk vækst (højkonjunktur),
- Kvinderne ud på arbejdsmarkedet,
- Udbygning af velfærdsstaten,
- Ungdomsoprør.

Helt centralt i forløbet er året 1973, da flere epokegørende begivenheder fandt sted (Jordskredsvalget, Oliekrisen og medlemskabet af EF/EU).
- Politisk opbrud (mange nye partier),
- Økonomisk krise (voksende udlands- og statsgæld, stor arbejdsløshed).

Et andet fokuspunkt var den politisk-ideologiske (og kulturelle) kamp der udspillede sig i kølvandet på den økonomiske krise i 1970'erne. Den økonomiske genopretning og den deraf følgende stigende ulighed, under den konservative statsminister Poul Schlüter, manifisterede sig i en politisk vækkelse hos ungdommen.
- Kartoffelkur (stramning af økonomien),
- Liberalisering/privatisering af den offentlige sektor,
- Yuppie/guldflipper vs. BZ-bevægelsen/punk


KILDELÆSNING:
- Tekst 40: Kriselovgivning, 1933 (uddrag af folketingsdebat mellem Stauning (S), Christmas Møller (C) og Aksel Larsen (K).
- Tekst 41: Uddrag af Bertel Dahlgaards (RV) beretning om forhandlinger i Staunings lejlighed i Kanslergade - forhandlinger der førte frem til Kanslergadeforliget. Beretningen er fra 1950.
- Lydfil: K.K. Steinke taler om Kanslergadeforligets socialreform i 1934.
- Tekst 52: Farvel til fattigfirserne (Politiken, 1989).
- Tekst 53: Det er gået helt ufatteligt godt (Berlingske, 1992 - i anledning af den konservative statsminister Poul Schlüters 10-års jubilæum).
- Tekst 56: Danmark, EU og globaliseringen (Information, 1997).
- Tekst 57: Hvad gjorde du, da Danmark blev ødelagt? (tale af Pia Kjærsgaard på Dansk Folkepartis årsmøde i 1999).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer