Holdet 2022 SA/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Helsingør Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anders Maegaard Nielsen, Mette Thorup Pedersen
Hold 2022 SA/t (2t SA, 3t SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tema 1: Politik magt og demokrati
Titel 2 EU
Titel 3 Tema 3: Medborgerskab, ligestilling og social arv
Titel 4 Tema 4: Identitet i det senmoderne samfund
Titel 5 Tema 5: International politik
Titel 6 Tema 6: National og international økonomi
Titel 7 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tema 1: Politik magt og demokrati

Under dette forløb er der arbejdet med partiadfærd, vælgeradfærd samt fokus medier og meningsdannelse. Vi har haft fokus på, hvilke strategier partierne har, og hvad vælgerene stemmer ud fra. Til partiadfærd og vælgeradfærd har fokus været på folketingsvalget i 2022 og det amerikanske valg 2024. Derudover har vi set på udviklinger ift. partityper og vælgertyper. Vi har også arbejdet med medierne og mediernes rolle i demokratiet. I forløbet har vi også arbejdet med meningsmålinger og statistisk usikkerhed samt at forklare, hvorfor partierne har haft en frem- eller tilbagegang ved valget.
Endvidere er der arbejdet med forskellige politiske systemer med særligt fokus på demokrati og forskellige demokratiformer. Herunder politiske system i Danmark, USA og EU. Der er arbejdet med kriterier for et demokrati også diskuteret fordele og ulemper ved de forskellige demokratiformer. Vi har gennemgået og arbejdet med Eastons model, den parlamentariske styringskæde i Danmark og lovgivningsprocessen i Danmark, USA og EU og derti med forskellige valgmåder (flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg og diskuteret fordele og ulemper ved de to.



Politik, magt, demokrati, medier og politik, politiske skillelinjer, partiadfærd, vælgeradfærd, ideologier, partier, populisme, politiske systemer.

Kernestof:
Politik
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser.
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark.


Metode
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.


Faglige mål Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Faglige begreber og teorier (ikke udtømmende)
- David Eastons definition af politik: "Den autoritative [fastsættelse af] og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund".
- Værdi- og forrdelingspolitisk venstre-højre.
- De politiske ideologier.
- Magt- og drømmepartier.
- Firepartisystemet
- David Eastons model af det politiske system
- Parti og vælgeradfærdsteori
- Kaare Strøms model
- Molins model
- Downs stemmemaksimeringsmodel
- Medianvælgermodellen
- fordelings-, værdi- og magtpolitiske skillelinjer
- fra klasse- til catch-all-partier
- Class- og issue-voting.
- Issue-ownership og vælgeradfærd,
- Nærheds- og retningsmodellen
- Downs vælgeradfærdsmodel
- Michiganmodellen
- Politisk meningsdannelse og medier
- nyhedskriterier, framing og priming
- medialisering, spin
- Kanyleteorien, totrins-hypotesen og reference modellen
- mobiliserings og forstærkelseshypotesen.
- populisme
- USA' politiske system
- USA's partisystem.


Materiale:
Rasmussen, Jesper Hjarsbæk: Politikens kernestof.
- Kapitel 1: Hvad er politik, og hvordan fungerer det politiske system side 8-15
- Kapitel 2: Politiske ideologier side 18-31
- Kapitel 3: Politiske skillelinjer side 34-39
- Kapitel 4: Fordelings og værdipolitik side 42-49
- Kapitel 5: Andre politiske strømninger: Populisme og identitetspolitik side 52-59
- Kapitel 6: Partiernes adfærd side 66-78
- Kapitel 7: Vælgernes adfærd side 80-95
- kapitel 8: Medier og politik side 98-108
- Kapitel 13: Det politiske system i Danmark side 160-172
- Kapitel 14: Andre politiske systemer side 174-185

Carlsen, Marie Berg: Populisme og identitetspolitik
- side 7-21
- side 51-61

USA*s udfordringer - side 88-92 "Politiske holdninger og værdier repræsenterer de to partier".
USA's udfordringer - side 102-107 "Præsidentvalget fra nominering til Det hvide Hus" side 102-107
USA's udfordringer - side 107-129 "Polarisering i amerikansk politik og vælgerne"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 EU

I dette forløb er der arbejdet med EU ift. EU’s historie, institutioner og lovgivningsproces. Vi har arbejdet med forskellige former for integration: Integration i dybden og bredden, positiv og negativ integration, overstatslig og mellemstatslig og institutionsteorierne: føderalisme, intergovernmentalisme og neofunktionalisme. Vi har diskuteret forskellige dilemmaerne ift. den danske model, danskernes holdning til EU, og de forskellige partiers holdning til EU. Dertil har vi arbejdet med
Forløbet sluttede af med et projektarbejde, hvor eleverne i grupper skulle arbejde med forskellige EU-kriser:
Flygtninge og suverænitetskrise
Demokratikrise og højrenationalismen
Solidaritetskrise og velfærdskrise
Eurokrise og forskelle mellem nord/syd øst/vest
Klimakrise, Udenrigspolitik
Klassen var også studietur til Bruxelles, hvor vi besøgte Europa-Parlamentet,  Kommissionen samt Parlamentarium.





EU’s opbygning, lovgivningsproces og Danmarks rolle i EU-samarbejdet.
Vigtigste EU-institutioner (Kommissionen, Ministerrådet, Europa-Parlamentet og EU-Domstolen) og deres funktion.
De danske EU-forbehold (euro, forsvar, retsforbehold og unionsborgerskab).
Dansk politik og EU.
Lovgivningsprocessen i EU.
EU's indflydelse på Dansk lovgivning.
Teoretiske forklaringer på EU’s integrationsproces - hvad der driver den politiske og økonomiske integration i Europa.




Kernestof:
Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- magt- og demokratiopfattelser

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶  anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶  undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.

Faglige begreber
EKSEMPLER på væsentlige begreber (ikke udtømmende!):
- EU’s historie (fra Kul- og Stålunion til Europæisk Fællesmarked til Europæisk Union).
- Integrationsteorierne (Føderalisme, Neofunktionalisme og Intergovernmentalisme)
- Samarbejde i Dybden og Bredden
- EU’s institutioner (Kommissionen, Rådet (ministerrådet), Parlament, Domstol og Det Europæiske Råd)
- Beslutningsprocessen i EU
- Danmarks forbehold og forsvarsforbeholdet.
- suverænitet.
- Direktiv og forordninger
- Fastkurspolitik
- Toldunion
- indre marked
- fri bevægelighed  (kapital, arbejdskraft, tjenesteydelser, varer)
- De danske forbehold (euro, forsvar, rets, unionsborgerskab)
- Føderalisme
- funktionalisme
- Neo-funktionalisme,
- liberal intergovernmentalisme
-multi-level governance
- spill-over-effekt
-suverænitetsafgivelse,
-nærhedsprincippet,
-overstatslighed

Materiale
Rasmussen, Jesper Hjarsbæk: Politikens kernestof.
- Kapitel 15: EU og Danmark side 188-201
- Kapitel 16: Forklaringer på integration i EU side 204-210

Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus;
- Kapitel 16: EU's økonomiske union

EU - relateret stof indgår også i forløb om National og international økonomi og International politik.
-

Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus;
-  Betalingsbalancen, udenrigshandel og konkurrencepolitik side 188-206
- Den globaliserede økonomi side 208-226
- Kapitel 16: EU's økonomiske union

Global politik (5. udg) Columbus
- Danmark som småstat side 264-268
- Danmark og Europa side 268-276
- Mål og muligheder i udenrigspolitikken side 276-284
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tema 3: Medborgerskab, ligestilling og social arv

I forløbet har vi arbejdet med ulighed indenfor forskellige temaer herunder social arv, uddannelse, etnicitet, køn, sundhed, fattigdom og ideologi samt undersøgt og diskuteret de forskellige problematikker ved ulighed.
Ift. ulighed og køn bygges der ovenpå forløbet om ligestilling fra grundforløbet.
Vi har arbejdet med små projekter om manden som samfundets taber og "ghettoer" i Danmark.


Medborgerskab som rettighedsbegreb ifølge T.H. Marshall og koblingen til deltagelseskulturen hos Almond og Verba.
Formel og reel ligestilling med eksempler på historisk udvikling og nutidige udfordringer.
Aktør- og strukturforklaringer forstå ulighed.
Kønsnormers og sociale roller.
Mænds udfordringer i det senmoderne samfund
Det biologiske, sociale og konstruerede køn som centrale begreber i kønsteori.
Social arv, ulighed, sammenhængskraft.

Kernestof
Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Sociologi
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.


Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi


Faglige begreber (ikke udtømmende)

Medborgerskab
- Politisk kultur
- Deltagelseskultur
- Undersåtkultur
- Provinsiel kultur
- Medborgerskab
- Civilt medborgerskab
- Politisk medborgerskab
- Socialt medborgerskab
- Rettigheder og pligter
- Deltagelse
- Statsborgerskab
- National identitet
- Republikansk medborger
- Forbrugeristisk medborger
- Innovativ medborger
- Medborgeridentiteter (Johannes Andersen)
- Velfærdskontrakt
- Universel velfærdsstat
- Danskhed
- Sammenhængskraft
- Parallelsamfund
- Etniske minoriteter
- Integration

Sociologi: identitet, socialisering og samfundsstruktur
Identitet og tilhørsforhold
- Individualisering (Anthony Giddens)
- Refleksiv identitet (Anthony Giddens)
- Socialisering
-Primær socialisering
-Sekundær socialisering
- Social struktur
- Social differentiering
- Social mobilitet
- Social baggrund
- Social arv
- Mønsterbrud
- Chanceulighed
- Strukturel ulighed
- Social reproduktion
- Social integration

Ulighed, kapitaler, Bourdieu
- Habitus
- Kapitalformer:
- Økonomisk kapital
- Kulturel kapital
- Social kapital
- Symbolsk kapital
- Symbolsk vold
- Felt
- Doxa
- Økonomisk ulighed
- gini koefficient/lorentzkurve
- mulighedsulighed
- absolut og relativ fattigdom
- subjektiv og normativ fattighed
- funktionalistisk teori
Senmodernitet, anerkendelse og acceleration

Axel Honneth – Anerkendelsesteori
- Anerkendelse
-Den private sfære
- Den retslige sfære
- Den solidariske sfære

Hartmut Rosa – Acceleration og resonans
- Acceleration
- Social acceleration
- Teknologisk acceleration
- Acceleration af livstempo
- Resonans

Anthony Giddens – Individualisering og refleksiv identitet
- Aftraditionalisering

Køn og identitet
- Judith Butler – Performativitet
- Biologisk køn (sex)
- Socialt køn (gender)
- Kønsroller
- Kønsnormer
- Kønssocialisering
- Kønsstereotyper
- Binær kønsopfattelse

Samfundsteorier og klassiske sociologer
- Talcott Parsons – Strukturfunktionalisme
- AGIL-modellen
- Émile Durkheim – Social integration, værdikonsensus
- Strukturfunktionalisme
- Forestillet fællesskab








Materiale:
Rasmussen, Jesper Hjarsbæk: Politikkens kernestof.
- Politisk kultur og medborgerskab side 144-157
-
Thorndal, Morten Hansen: Sociologiens kernestof
- anerkendelse i højhastighedssamfundet side 48-55
- Sammenhængskraft og skillelinjer i Danmark side 118-129
- Danmark - lighedens samfund? Om ulighed og fattigdom side 144-156
- frit valg på alle hylder? Om social arv i Danmark side 158-174
- Køn, kønsroller og ligestilling side 176-190
-

Film
- Dokumentarserien Mandefald.
- Ghettodreng
- Hadet





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tema 4: Identitet i det senmoderne samfund

I dette forløb arbejder eleverne med identitet, socialisering og samfund med særligt fokus på det senmoderne samfund. Hvordan individets livsbetingelser formes i samspil med sociale normer, kulturelle værdier og overordnede samfundsstrukturer. Undersøge, hvordan de senmoderne udviklingstræk som, aftraditionalisering og individualisering skaber nye muligheder og udfordringer for identitetsdannelse, fællesskab og trivsel.

Der er arbejde med årsager, muligheder og konsekvenser af de sociale og kulturelle forandringer, vi ser i dag og der er arbejdet med sociale medier, identitetspolitik,  trivsel herunder også kulturelle værdikonflikter.


Sociologi
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Faglige begreber og teorier (ikke udtømmende)
Aktør
Struktur
Metodologisk individualisme
Metodologisk kollektivisme
Voluntarisme
Determinisme
Mikrosociologi
Makrosociologi
Normer
Værdier
Roller
Socialisering
Identitet
Selvfortælling
Det reflekterede individ
Valgbiografi
Spejling
Til-tideværelse
Til-stedeværelse
Det rene forhold
Globalisering
Aftraditionalisering
Udlejring af sociale relationer
Symbolske tegn
Ekspertsystemer
Ansigtsløse tillidsrelationer
Social acceleration
Teknologisk acceleration
Livstempo
Fremmedgørelse
Resonans
Krænkelse
Usynlighed
Identitetspolitik
Strukturationsteori
Adskillelse af tid og rum
Udlejring
Aftraditionalisering
De tre sfærer for anerkendelse (Honneth)
Privat sfære
Retslig sfære
Solidarisk sfære
Accelerationssamfundet (Rosa)
Singularitet
Kulturkapitalisme
Kulturelle varer
Singularitetsvarer
Dramaturgisk selv
Selvpræsentation
Performativ identitet
Kompositorisk singularitet
Kulturel singularisering
Maskinel singularisering
Affektiv positivitetskultur
Like-kultur
Sociale medier som arena for anerkendelse
Opmærksomhedsøkonomi
FOMO (Fear of Missing Out)
Kulturens afhierarkisering
Singulært forbrug
Frontstage
Backstage
Selvpræsentation
Det dramaturgiske selv
Social orden
Idealisering
Middle-region
Deep backstage
Forward frontstage
Medieret kommunikation
Grænse mellem det private og det offentlige
Digital selviscenesættelse
Normbrud
Publikum
Roller
For-forståelse
Uskrevne regler
Privat sfære
Offentlig sfære
Onlineidentitet
Værdier
Normer
Kulturelle stereotyper
Kulturel variation
National identitet
Socialisering
Kønssocialisering
Magtdistance
Kollektivisme
Individualisme
Femininitet
Maskulinitet
Usikkerhedsundvigelse
Langsigtet orientering
Kortsigtet orientering
Behovsudskydelse
Selvkontrol
Eftergivenhed
Socialt netværk


Metode:
Empiri
Validitet
Repræsentativitet
Konfidensinterval
Kvantitativ metode
Kvalitativ metode
Komparativ metode
Spørgeskemaundersøgelse
Interview
Observation
Sammenligning
Statistik
Survey

Teori
Operationalisering
Hofstedes kulturmodel (kulturens lag: symboler, helte, ritualer, værdier)
Hofstedes seks kulturdimensioner
Det senmoderne samfund
Aftraditionalisering
Singularitet
Teoretikere
Émile Durkheim
Max Weber
Karl Marx
Anthony Giddens
Pierre Bourdieu
Zygmunt Bauman
Hartmut Rosa
Axel Honneth
Hartmut Rosa
Andreas Reckwitz
Erving Goffman
Joshua Meyrowitz
Geert Hofstede




Materiale.
Morten Hansen Thorndal: Sociologiens kernestof
- Hvad er sociologi side 10-16
- Når vi arbejder med sociologien: Metode side 26-35
- Hvem er jeg- om individet i det senmodernes samfund side 36-46
- Anerkendelse i højhastighedssamfundet side 48-62
- Giv mig et like - om sociale mediers betydning for det senmoderne individ side 76-88
- Når det privat bliver offentligt side 90-100
- Kulturelle forskelle i Europa side 222-236
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tema 5: International politik

I dette forløb er der arbejdet med centrale aspekter af international politik, verdensorden, magtforhold og udenrigspolitiske strategier.

Den eksisterende verdensordensordens forandring er diskuteret både hvad angår staters rolle, globale magtbalancer og udfordringerne mod den liberale verdensorden. Der er arbejdet med forskellige former for magt i international politik, herunder fysisk, ressourcemæssig, relationel og strukturel magt samt hård og blød magt. Vi har også set på staters placering i det internationale magthierarki (supermagt, stormagt, småstat) og former for polaritet (uni-, bi- og multipolaritet).
Derudover er der arbejdet med hovedteorier i international politik: realisme, neorealisme, idealisme og den engelske skole. Disse teorier er blevet anvendt på konkrete cases.

Et særligt fokusområde har været USA’s ændrede udenrigspolitik. Vi har haft fokus på USA's isolationisme og diskuteret, USA’s rolle som global leder udfordres i mødet med blandt andet Kina. Vi har analyseret  Trumps udenrigspolitiske linjer og diskuteret USA’s fremtidige rolle i en multipolær verdensorden.

Samtidig har vi arbejdet med ændrede trusler og sikkerhedsbegreber samt diskuteret betydningen af menneskerettigheder, retsstaten og alternative sikkerhedsordninger i global politik.

Afslutningsvist har vi analyseret Danmarks udenrigspolitik som småstat, herunder Danmarks historiske udvikling, udenrigspolitiske mål og handlemuligheder i forhold til internationale alliancer som EU, NATO og FN.

Kernestof

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.


Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.



FAGLIGE BEGREBER: (ikke udtømmende)
Væsentlige begreber (ikke udtømmende!):
- Nationale samfund >< internationale samfund
- Verdensorden
○ International retsorden
○ Magtbalance
○ Hegemoni
- Magt i international politik
- Hård magt >< blød magt
- Institutionel >< ikke institutionel magt
- Strukturel magt.
- Magthierarki
○ Supermagt
○ Stormagt
○ Mellemstore magter
○ Småstater/ministater
- Polaritet
○ Unipolaritet
○ Bipolaritet
○ Multipolaritet
- Internationale system
- Statslige aktører >< ikke statslige aktører
○ Internationale organisationer (FN, EU, NATO)
○ Non-governmental organizations (ngo)
○ Multinationale selskaber (mns)
- Hovedteorier i international politik
○ Idealisme
○ Realisme
○ Neorealisme
-  Den engelske skole
-  udenrigspolitiske mål og midler
- determinanter
- kapabiliteter
- instrumenter

- Anarki
- Interdependens
- Optimisme >< pessimisme
- Cyklisk >< lineær historieopfattelse.
- FN


Global politik (5. udg) Columbus
- Fem megatrends side 9-40
- Magtens betydning i international politik side 42-43
- Hvad er magt i international politik side 44-51
- Magtens fordeling mellem aktørerne side 52-59
- Magten og hovedteorierne i international politik side 64-72
- To syn på sikkerhed IP-liberalisme og IP-realisme side 201-215
- FN's magt og afmagt side 215-226
- En verden i konflikt Ukraine-konflikten og nye spænding i Europa 184-188
- Danmark som småstat side 264-268
- Danmark og Europa side 268-276
- Mål og muligheder i udenrigspolitikken side 276-284
- Udenrigspolitisk aktivisme i Danmark 284-293

Global politik (2. udg.)
- udenrigspolitiske grundopfattelser side 20-25
https://drive.google.com/file/d/1y8OXZSy8PGhgAqEnz5aocEXy34Sd3glD/view?usp=sharing

-


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tema 6: National og international økonomi

I dette forløb har vi arbejdet med sammenhænge i både dansk og international økonomi. Vi har gennemgået det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og konjunkturforløb samt drøftet, hvordan økonomisk politik – herunder finans-, penge- og strukturpolitik – bruges til at styre samfundsøkonomien. Vi har set på aktuelle udfordringer for dansk økonomi, fx inflation og konjunkturudvikling efter coronakrisen.

Derudover har vi haft fokus på velfærdstrekanten og forskellige velfærdsmodeller. Vi har analyseret den danske velfærdsstats styrker og svagheder i lyset af bl.a. demografiske forandringer, individualisering og global konkurrence.

En central del af forløbet har omhandlet international økonomi og globalisering, hvor vi har arbejdet med handelsteorier (Smith, Ricardo, Krugman), stordriftsfordele, protektionisme og multinationale selskaber. Vi har undersøgt Danmarks betalingsbalance, valutapolitik og konkurrenceevne og set på, hvordan internationale forhold påvirker national økonomisk politik.

Endelig har vi diskuteret økonomiske udviklinger efter Trump, herunder USA’s skiftende rolle i verdensøkonomien, tendenser til protektionisme og økonomisk nationalisme samt konsekvenserne for global handel og samarbejde.

Kernestof
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Faglige mål Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

FAGLIGE BEGREBER:
EKSEMPLER på væsentlige begreber (ikke udtømmende!):
- Markedsøkonomi >< Planøkonomi >< Blandingsøkonomi
- Økonomiske mål (og diverse målkonflikter!)
- Det udvidede økonomiske kredsløb
-betalingsbalancen og forsyningsbalancen
- Økonomiske konjunkturer (konjunkturbølgen)
- Højkonjunktur og lavkonjunktur
- Løn-pris spiralen
- velfærdsstaten
- Multiplikatoreffekten
-makrøkonomiske teorier (Merkantilisme, Adam Smith "den usynlige hånd, Keynes "den synlige hånd, montarisme "den forsigtige hånd
- Økonomiske skoler: Keynesianisme >< Monetarisme
- Økonomisk politiker (Finanspolitik, pengepolitik OG strukturpolitik)
-beskæftigelse og arbejdsmarked
-den danske arbejdsmarkedsmodel
-arbejdsmarkedspolitik (aktiv og opkvalificeringsstrategi)
-den offentlige sektor og finanspolitik
-valutapolitik og konkurrenceevne
-Globalisering og forskellige syn på den
-protektionisme i den globale økonomi
- Den globaliserede økonomi
- teorier om udenrigshandel (Adam Smith, David Ricardo, Paul Krugman)
- stordriftsfordele
- told, kvoter, statsstøtte.

Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus;
- De syv økonomiske målsætninger side 20-32
- det økonomiske kredsløb side 36-45
- Økonomien svinger op og ned side 48-59
- Markedsmekanismen 62-70
- Makroøkonomiske teorier 74-81,
- Økonomisk vækst side 84-96
- Beskæftigelse og arbejdsmarked side100-114
- Den offentlige sektor og finanspolitik side 118-126
- Velfærdsstaten side142-153
-  Pengeinstitutter, pengepolitik og inflation side156-168
-  Bæredygtig vækst: Økonomi og natur side 172-186
-  Betalingsbalancen, udenrigshandel og konkurrencepolitik side 188-206
- Den globaliserede økonomi side 208-226
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer