Holdet 3c DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Helsingør Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Martin Baake-Hansen, Victoria Dreisig
Hold 2023 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Argumentation og retorik
Titel 2 Novelleforløb + værk 1
Titel 3 Skriftlighedsforløb: den analyserende artikel.
Titel 4 FF3 - DHO om besættelsestiden
Titel 5 Arbejde med skriftlige årsprøver
Titel 6 Dokumentar-forløb
Titel 7 Journalistik
Titel 8 Oplysning, pietisme & følsomhed
Titel 9 Romantikken i DK
Titel 10 Opsamling på Romantikforløbet
Titel 11 Hvad er en mand? Diskursanalyse
Titel 12 Samfundskritisk litteratur fra Brandes til Louis
Titel 13 Modernisme i dansk litteratur
Titel 14 Naturen i tekst, billede og debat
Titel 15 Opsamling og eksamen
Titel 16 Forløb#6

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Argumentation og retorik

Mundtlighedsforløb med fokus på retorik og argumentation. Forløbet er tilrettelagt, så der veksles mellem på den ene side teoretiske/analytiske opgaver og praktiske opgaver i form af små taler og skriveøvelser på den anden.

Centrale begreber: Toulmins udvidet model, argumenttyper, retoriske virkemidler.

Materiale:
Teori:
Schultz Larsen, Ole: kap. '4.7 Argumentation' og kap. '4.9 Retorik', Håndbog til dansk, Systime
Søren Vrist Christensen: Retoriske virkemidler (you tube-video): https://www.youtube.com/watch?v=Vlgpe6h6jNc

Tekster:
Sofie Lindes tale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Novelleforløb + værk 1

Novelleforløb med fokus på novellegenren (klassisk og moderne) og mere generelt litterær analyse. I forløbet arbejder vi med en undersøgende tilgang til skønlitteratur, hvilket vil sige, at vi arbejder os igennem følgende stadier i vores læsninger: 1. Forforståelse, 2. Oplevelse, 3. Undersøgelse, 4. Fortolkning og 5. Perspektivering. Vi runder forløbet af med at læse Naja Marie Aidt: Bavian

Målet med forløbet er, at eleverne:

- opnår et kendskab skal til novellegenrens to grundformer: den klassiske novelle og den moderne minimalistiske novelle

- opnår kendskab til centrale analysebegreber: fortællertyper, fremstillingsformer og komposition

Materiale:
Teori:
Schultz Larsen, Ole: "Kap 3.3 Komposition", "3.4. Fortæller" og "3.4 Fremstillingsformer" i Håndbog til dansk: i alt 16 ns.
Kompendium: Hvad er en novelle?: 4 ns.
-> Teorien er baseret på ovenstående, men formidlet gennem ovenstående tekster.

Tekster:
Christian Winther: "Skriftestolen" (1843)
Ernest Hemmingway: "Bjerge som hvide elefanter" (1927)
Tove Ditlevsen: "Natten dronning" (1952)

Værklæsning:
Naja Marie Aidt: "Bavian" (2006)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skriftlighedsforløb: den analyserende artikel.

Skriftlighedsforløb: den analyserende artikel. "Det usagte i litteraturen". Processkrivning.

Undervisningen bestod i introduktion til den analyserende artikel samt skriveværksted. Eleverne har afleveret en analyserende artikel med fokus på det usagte i Hemingways novelle "Bjerge som hvide elefanter" - opgaven er afleveret i tre delopgaver, som de har fået feedback på undervejs.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 FF3 - DHO om besættelsestiden

For eleverne på Helsingør Gymnasium har processen med deres DHO været udformet i tre dele. 1.) DHO-forløb i dansk og historie 2.) Skriveforløb i dansk og historie 3.) DHO-skrivning i par.

DEL 1:
Det overordnede emne for DHO-forløbet har været "Danmarks besættelse". I forløbet har både dansk og historie bidraget med 7 moduler, og eleverne er blevet introduceret til basal videnskabsteori og metode med fokus på humaniora. Forløbet har både haft et fagligt sigte, nemlig at give eleverne en solid viden om besættelsestiden, og som del af SRP-progressionen et studieforberedende sigte i form af at træne eleverne i at besvare en problemstilling med tilhørende opgaveformulering.

Forløbet begyndte med fælles klasseundervisning for at give eleverne en grundlæggende forståelse for Danmarks besættelse. Herefter arbejdede eleverne det meste af forløbet projektorienteret i grupper á tre-fire elever med henblik på at besvare en problemstilling indenfor tre forskellige temaer eller underemner i forbindelse med Danmarks besættelse. De tre temaer var: "Dagligdag under besættelsen", "Danskere i tysk tjeneste" og "Modstandsbevægelsen". Grupperne præsenterede som afslutning på forløbet mundtligt deres projektarbejde for klassen gennem et PowerPoint eller et andet medie.

Dansk baggrundsmateriale (læst af alle):
Færch, Christina Holst & Anders, Troels Solgaard: "Mellem linjerne - den tvetydige tekst" i: Forbudt litteratur, Systime e-bog (2024)
Hasselbalch, Hagen: "Kornet er i fare" (1945)
Lütken, Gerd & Fibiger, Johannes: "Kulturpessimisme og generationsmodsætninger" i: Litteraturens veje, Systime e-bog (2024)
Wivel, Ole: uddrag af "Fem Brød og to Fisk" i: Heretica 1:1 (1948)

Historie baggrundsmateriale (læst af alle):
"Besættelse og samarbejdspolitik" på: faktalink.dk
Bryld, Carl Johan: "Besættelse og efterkrigstid 1940-1953" i: Danmark fra oldtid til nutid, Gyldendal (2002)
"Danmarks under besættelsen - et overblik" på: www.danmarkpaafilm.dk
"Folketingsvalget 1943" på: danmarkshistorien.dk

Eleverne har for at besvare deres problemstilling til ovennævnte temaer arbejdet med nedenstående materiale.


TEMA 1: Dagligdag under besættelsen
Læste tekster dansk:
Bjørnvig, Thorkild: Overflyvning (1947)
Gelsted, Otto: De mørke Fugle fløj (1945)
Rasmussen, Halfdan: Længsel (1945)

Læste tekster historie:
Frederiksen, Peter: Danmark - besat og befriet, Systime 2002, s. 116-119
"Danskernes Levefod sænkes cirka 20 Procent", artikel fra Kristeligt Dagblad, 26. september 1940
"Den sorte Børs", avisleder fra Aarhus Stiftstidende, 3. september 1942
"Prisforhøjelser forbydes. Midlertidig spiritusforbud", bekendtgørelse fra Socialdemokraten, 10. april 1940


TEMA 2: Danskere i tysk tjeneste
Læste tekster dansk:
Nielsen, Morten: Skæbne (1943)
Rasmussen, Halfdan: Man gav dem kolde Øjne (1945)

Læste tekster historie:
Frederiksen, Peter: Danmark - besat og befriet, Systime 2002, s. 41-46
Krigsministeriets Cirkulæreskrivelse om Indtræden i Frikorps "Danmark", 8. juli 1941
Lov nr. 259 af 1. juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed


TEMA 3: Modstand
Læste tekster dansk:
Henningsen, Poul: Man binder os på Mund og Haand (1940)
Kirk, Hans: Vestre Fængsel (1941)

Læste tekster historie:
Vilhelm Buhls antisabotagetale, 2. september 1942


DEL 2:
I skriveforløbet har dansk bidraget med tre moduler, mens historie har bidraget med et modul. Som en yderligere optakt til den selvstændige DHO-skrivning har eleverne i skriveforløbet arbejdet med skriveprocessens faser. Eleverne er blevet introduceret til og har stiftet bekendtskab med besvarelse af problemstilling og opgaveformulering, opgavestruktur, formalia, skrivning på forskellige taksonomiske niveauer samt formidlingen af en akademisk opgave.


DEL 3:
I perioden har 1. maj til 3. maj 2024 har eleverne i par skrevet deres DHO. Parrene har i den forbindelse selv valgt og besvaret en af nedenstående opgaver:


Opgaveformulering 1: Dagligdag under besættelsen
Problemstilling: Hvordan oplevede den almindelige dansker livet i det tyskbesatte Danmark? Og hvordan skildres denne oplevelse litterært?

Læste tekster dansk:
Rasmussen, Halfdan: Danmark 1941 (1945)
Rasmussen, Halfdan: Bare en Regnvejrsaften (1945)

Læste tekster historie:
Iserhorst, Gerda: uddrag af "Jeg hader støvletramp - en ung piges dagbog 1940-45"


Opgaveformulering 2: Danskere i tysk tjeneste
Problemstilling: Hvilke motiver havde nogle danskere for at melde sig til tysk tjeneste? Og hvilke konsekvenser fik det for dem?

Læste tekster dansk:
Rasmussen, Halfdan: "Danskere unge Hagekorset" (1943)
Rasmussen, Halfdan: "Kræmmeren" (1943)

Læste tekster historie:
Hverveplakat fra Frikorps Danmark (1941)
Hverveplakat fra Waffen SS (1941)
Larsen, Ove: En ung dansk frivilligs tanker (1942)


Opgaveformulering 3: Modstand
Problemstilling: Hvordan manifesterede modstandskampen sig mod den tyske besættelsesmagt? Og hvilke argumenter var der for og imod modstandskampen?

Læste tekster dansk:
Soya, Carl E.: uddrag af "En Gæst" (1941)

Læste tekster historie:
Bent Faurschou Hviids Rapport om Likvideringen af Tage Lerche (1944)
Frisch, Hartvig: Kritik af Stikkerlikvideringerne (1945)


Yderligere til del 3:
En central ting i DHO'en er arbejdet med formativ feedback med tanke på DHO'ens placering i SRP-progressionen: DHO-SRO-SRP.
Som en del af DHO’en indgik en individuel skriftlig evaluering i elevens portfolio af den afleverede opgave. Denne skriftlige feedback var grundlag for en mundtlig årsprøve, hvor begge vejledere var til stede.
Eleverne modtog mundtlig feedback efter årsprøven på baggrund af den samlede præstation, dvs. både DHO’en og årsprøven, herunder elevens arbejdsproces, den faglige argumentation, problemformulering, konklusion og krav til formalia. Eleverne har i begyndelsen af 2.g reflekteret videre over og arbejdet med denne feedback med deres dansklærer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Dokumentar-forløb

Eleverne er i forløbet blevet introduceret til de tre klassiske dokumentargenrer. Eleverne har fået præsenteret dokumentaren ud fra John Griersons definition af dokumentaren som en kreativ bearbejdning af virkeligheden, ligesom autenticitetsmarkører, fakta, fiktion, koder, kontrakter, dokumentarens undergenrer/fortælleformer samt diverse filmiske virkemidler er gennemgået og bragt i spil analytisk.

Desuden har eleverne i forbindelse med dokumentarer om krig stiftet bekendtskab med Susan Sontags tanker om at betragte andres lidelse ud fra et kort uddrag af bogen "At betragte andres lidelser" (2005).

Eleverne har som kulmination på forløbet i et tværfagligt projekt med musik udarbejdet en dokumentarfilm af ca. 10 min. varighed. Eleverne skulle tage udgangspunkt i en komponist valgfri. Dokumentaren skulle udarbejdes undervejs på studieturen i Hamborg.


Forløbet dækker det mediemæssige og sproglige perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Klassen har læst følgende faglitteratur:
"Filmiske virkemidler" i: Håndbog til dansk, Systime e-bog

Klassen har analyseret følgende dokumentarfilm:
DRTV (2023): Alexanders krig
Uddrag af: Mikala Krogh: Scandinavian Star (2020) som eksempel på autoritativ dokumentar
Uddrag af: Hanna Polak: Børnene på Putins losseplads (2014) som eksempel på observerende dokumentar.
DRTV (2022): Niels Bohrs hemmelighed som eksempel på deltagende dokumentar.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Journalistik

I forløbet har klassen arbejdet med journalistikken i et genremæssigt og historisk perspektiv med udgangspunkt i pressens betydning for et demokratisk samfund og udviklingen fra trykte aviser til SoMe. I forhold til de klassiske genrer i de trykte aviser har eleverne både arbejdet med nyhedsjournalistik og meningsjournalistik. Med hensyn til nyhedsjournalistik lå vægten på nyhedshistorien med særlig fokus på nyhedskriterier, nyhedstrekanten, vinkling, layout og avistyper samt på nyhedsreportagen med særlig fokus på fortællende journalistik, den tredje fortællemåde og den historiske udvikling fra Cavling til Sabroe. I forhold til meningsjournalistisk lå vægten på lederen, debatindlægget og kronikken, og eleverne blev i den forbindelse introduceret til den debatterende artikel som genre i danskfaget gennem processkrivning. Forløbet blev afsluttet med et nutidigt perspektiv, idet klassen arbejdede med kommunikation på web 2.0 med blik på polyfaktualitet, ekkokamre, influencere, nyheder på SoMe og forskellige typer af fiktionaliserede og manipulerende nyhedsartikler fra falsum til click-bait. Denne del af forløbet blev indrammet af værklæsning af Lea Korsgaards bog "Den der råber lyver - Mediebrugerens manual til løgnens tidsalder". Gennem forløbet har kreative skriveøvelser dannet grundlag for tilegnelsen af det faglige stof, ligesom den mundtlige udtryksfærdighed er blevet trænet gennem klassedialoger og oplæg.

Forløbet dækker det mediemæssige og sproglige perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– medieanalyse og -fortolkning
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Borker, Lisbeth (2001): "Avisreportagens udvikling" i: Avisreportagen - fra Cavling til Sabroe, Dansklærerforeningen, s. 7-14
Larsen, Ole Schulz (2023): "Avisjournalistik" i: Håndbog til dansk, Systime e-bog
Olsen, Mimi (2017): "Fakta og fiktion, koder og kontrakter" i: Krydsfelt - grundbog til dansk, Gyldendal, s. 294-302
Pedersen, Jan Aasbjerg (2018): "Digital kommunikation - web 2.0"; "Journalistik på sociale medier og internettet" i: Dig og digital dannelse i dansk, Systime, s. 8-39

Klassen har læst følgende medietekster:

Nyhedshistorier:
Kuhlmann, Victor: "Flygter fra flammerne" i: Ekstra Bladet, 23. juli 2023
Winther, Nikoline: "Flere danske rejseselskaber har aflyst afgange til Rhodos som følge af skovbrande" i: Jyllands-Posten, 24. juli 2023

Reportager:
Bang, Herman: "Branden" i: Nationaltidende, 4. oktober 1884
Hybel, Kjeld: "Pludselig kigger de op og ser et russisk missil flyve over hotellet" i: Politiken, 25. februar 2022

Meningsjournalistik:
Erichsen, Thomas Johannes: "Se mig, jeg er krænket! Krænkelseskulturen har sejret, men der er ikke meget at være krænket over" i: Kristeligt Dagblad, 24. januar 2018
Marstal, Henrik: "Krænkelseskulture er ikke et skældsord. Det er en håneret, som bør afskaffes" i: Politiken, 18. oktober 2018

Nyhedshistorie, fiktion og manipulation:
Andersen, Poul Erik: "Asylansøger ville sprænge danskere i luften" på: www.denkorteavis.dk, 17. maj 2017
Melander, Ronja: "Syrer tiltalt for bombeplaner" i: Jyllands-Posten, 16. maj 2017

Medieværk:
Korsgaard, Lea (2017): Den der råber lyver - Mediebrugerens manual til løgnens tidsalder, Zetland - VÆRKLÆSNING 2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Oplysning, pietisme & følsomhed

Forløb om oplysningstid, pietisme og førromantik. Forløbet tager udgangspunkt i kapitlet "Oplysningstid (1720-1800)" i Håndbog til dansk -Litteraturhistorie.

Klassen har læst følgende skønlitterære tekster:

Oplysning:
L. Holberg: Jean de France (1722) - værklæsning
L. Holberg: uddrag af "Niels Klims underjordiske rejse" (1741)
L. Holberg: Epistel no. 91 "For og imod Kaffe, Te og Tobak" (1748)
J. S. Schneedorf: uddrag af "Den patriotiske tilskuer no. 2 & no. 3" (1761)

Pietisme:
H.A. Brorson: I morgen skal mit bryllup staae (1739)
H.A. Brorson: Jeg gaaer i fare hvor jeg gaaer (1739)
H.A. Brorson: Op! all den ting, som Gud har gjort (1739)

Følsomhed og naturlyrik:
A. Stub: Den kiedsom Vinter gik sin Gang (ca. 1740)
J. Ewald: Rungsteds Lyksaligheder (1775)
J. Baggesen: Spidsen af Spiiret; uddrag af "Labyrinten" (1789)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romantikken i DK

Forløb om romantikken i Danmark. Forløbet tager udgangspunkt i kapitlet "Romantik (1800-1870)" i Håndbog til dansk -Litteraturhistorie.

Faglige mål:
Faglige mål
– anvende stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets samspil med kultur/samfund
– analysere, fortolke og perspektivere til fiktive/ikke-fiktive tekster i alle medier
– udtrykke sig præcist og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
– dokumentere kendskab til dansk litteratur gennem tiderne
- demonstrere viden om dansk litteraturs historie

Eleverne har som introduktion til forløbet set første afsnit af DR2 programmet "1800-tallet på vrangen" samt uddrag af Heinrich Steffens "Indledning til filosofiske forelæsninger" (1803).

Klassen har læst følgende skønlitterære tekster:

Universalromantik:
H.C. Andersen: "Klokken" (1845)
Adam Oehlenschlager: "Guldhornene" (1803)

Nyplatonisme:
Schack von Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
Eleverne har skrevet analyserende artikel om "Liljen og Dugdraaben"

Nationalromantik:
H. C. Andersen: "I Danmark er jeg født" (1850)
Adam Oehlenschläger: "Der er et yndigt land" (1819)
Mads Hansen: "Jeg ved, hvor der findes en have så skøn" (1870)

Romantisme:
H.C. Andersen "Skyggen" (1847)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Opsamling på Romantikforløbet

Vi starter året med at samle op på sidste års Romantikforløb. Vi skal læse to kanonforfattere, som I ikke fik med sidste år, nemlig NFS Grundtvig og Steen Steensen Blicher. Vi sammenligner Grundtvigs billede af Danmark med Oehlenschlägers (som I læste i forløbet i 2.g) og med den svenske og norske nationalsang. Forløbet rummer desuden en skriftlig analyse af Grundtvig.

Vi læser altså:

Grundtvig - Danmarks Trøst
Blicher - En have
Richard Dybeck - Du gamla, du fria (Sveriges nationalsang)
Bjørnstjerne Bjørnson: Ja, vi elsker dette landet (Norges nationalsang)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Hvad er en mand? Diskursanalyse

Diskursforløb, hvor vi undersøger forskellige ideer om, hvad en mand er.

Vi skal læse især nutidige tekster om mænd, men perspektiverer til slut også til folkevisernes ide om, hvad en mand er.

Forløbet dækker primært det sproglige perspektiv i dansk gennem især diskursanalyse og argumentationsanalyse og rummer træning i at skrive reflekterende artikel, som er den sidste af de skriftlige artikler, I skal lære i dansk (ud over analyserende artikel og debatterende artikel).

I forløbet undersøger vi, hvordan sproget skaber betydning og kan være kampplads for diskussioner om blandt andet identitet og køn. Vi har mere specifikt fokus på mandebilleder i år 2026 og hvordan mandeidealet er til forhandling i forskelligartede kulturelle sammenhænge, herunder reklamer, Tobias Rahims popmusik, reality-tv (Bachelorette) og endelig i en litteraturhistorisk perspektivering til de to folkeviser "Ebbe Skammelsøn" og "Hr. Bøsmer i Elverhjem".

Vi analyserer altså både fakta- og fiktionstekster såvel som billeder, sange, podcast og reality-tv, og vi bruger vores teoretiske viden om retorik, argumentation og diskurser.

Centrale faglige begreber er

- Diskurs
- Diskursanalyse
- Nodalpunkt
- Ækvivalenskæde
- Differenskæde
- Antagonisme
- Hegemoni
- Flydende betegner
- Appelformer
- Argument
- Ordvalgsargument

Faglige mål:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund  
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Samfundskritisk litteratur fra Brandes til Louis

Litterært forløb, hvor vi arbejder med samfundskritisk litteratur fra Georg Brandes (1842-1927) til Édouard Louis (f. 1992). Forløbet har desuden et sprogligt afsæt, idet vi starter med at læse uddrag af Georg Brandes' "Indledning til Hovedstrømninger i det 19de århundredes litteratur" med udgangspunkt i retorik og argumentation.

Gennem analyse og fortolkning af skønlitterære tekster af Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø, Jomfru Ane Band, Røde Mor og Edouard Louis skal vi undersøge, hvordan litteraturen kan sætte samfundsproblemer under debat. Vi tager afsæt i Georg Brandes' berømte forelæsninger på Københavns Universitet i 1871, hvor påstanden er, at en levende litteratur er en litteratur, der sætter problemer under debat. I forløbets tidlige fase har vi således fokus på Det moderne gennembrud. Herefter læser vi to sangtekster fra 1970'erne, hvorefter vi skal arbejde med en værklæsning af den franske forfatter Edouard Louis' roman "Forvandlingens metode" (2021). Værklæsningen af Louis tager afsæt i to teoretiske spor: 1) Den litterære genre "autofiktion" og 2) sociologen Pierre Bourdieus teori om kapitaler og habitus. Afslutningsvis arbejder vi med samfundskritik i ny dansk popmusik.

Forløbet rummer desuden arbejde med den reflekterende artikel.

Centrale faglige begreber

- Litteraturen skal sætte problemer under debat (Brandes)
- Samfundskritik
- De tre k'er: Køn, kirke og klasse
- Ironi som kritik
- Kritisk realisme
- Samfundsengageret litteratur
- Det moderne gennembrud (Brandes, Pontoppidan)
- Autofiktion
- Kapitaler og habitus (Pierre Bourdieu)

Forløbet adresserer følgende af læreplanens faglige mål:

– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Modernisme i dansk litteratur

Litterært og sprogligt forløb om modernisme i dansk litteratur.

Vi undersøger spørgsmålet "Hvad er modernisme?" ved blandt andet at sammenligne med modernismens "modsætning", nemlig realisme. Med udgangspunkt i en paradigmatisk modernistisk tekst, nemlig Franz Kafkas "Foran loven", går vi til danske, modernistiske tekster for at undersøge de forskelligartede måder, som disse tekster er "underlige" og "mærkelige" på. Vi undersøger modernismens forskelligartede udtryksformer i tekster af kanonforfatterne Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Peter Seeberg, Martin A Hansen og Klaus Rifbjerg, ligesom vi altså inddrager verdenslitteratur i form af Franz Kafka. Forløbet afrundes med en værklæsning af Inger Christensens "Sommerfugledalen"

Eleverne arbejder desuden med skriftlighed, der munder ud i en analyserende artikel om modernistisk litteratur.

Centrale faglige begreber:

- Modernisme versus realisme
- Modernisme er "underlig", fx Kafkas "Foran loven"
- Tidlig modernisme (Johannes V. Jensen)
- Ekspressionisme (Tom Kristensen)
- Surrealisme
- Konfrontationsmodernisme (Klaus Rifbjerg)
- Heretica-modernisme
- Systemdigtning

Materiale
Ibogen Håndbog til dansk på systime.dk
Ibogen Litteraturens veje på systime.dk
Johannes V. Jensen: "Ved frokosten"
Franz Kafka: "Foran loven"
Tom Kristensen: "Nat i Berlin"
Peter Seeberg: "Hjulet"
Martin A. Hansen: "Paradisæblerne"
Michael Strunge: "Den hæslige by"
Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset"
Inger Christensen: "Sommerfugledalen".
Ordnet.dk

Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund  
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Naturen i tekst, billede og debat

Litterært, sprogligt og mediemæssigt forløb om naturen i tekst, billede og debat.

Overordnet fokus: Hvad er forholdet mellem det menneskelige (kultur) og det ikke-menneskelige (natur) i et udvalg af nyere litteratur, dokumentarfilm og debattekster?

Det teoretiske afsæt for forløbet er en gennemgang af tre forskellige natursyn: det antropocentriske, det biocentriske og det økocentriske natursyn.

Den sproglige del af forløbet drejer sig dels om debatten om, hvorvidt det er ok at spise ål eller ej, og dels om diskurser om landbrug. Den mediemæssige del ser på fremstillinger af havet i danske dokumentarfilm og en podcast. I den litterære del analyserer og fortolker vi tekster af Hans Lynge, Karen Blixen, Theis Ørntoft,  Eske K. Mathiesen, Rasmus Nikolajsen og Siri Ranva Hjelm (værklæsning af brevromanen "Havbrevene", 2018).

I forløbets indledning trækker vi en tråd tilbage til vores forløb om Romantikken og især natursynet i universalromantikken (organismetanken, panteisme).

Undervejs i forløbet arbejder eleverne med skriveøvelser, der læner sig op ad eksamensgenrerne.

Inkl. skriftlighed: Eksamenslignende aflevering og skriveøvelse i medieanalyse

Centrale faglige begreber

- Traditionelt natursyn vs. moderne natursyn
- Menneskets forhold til naturen
- Mennesket over natur eller del af natur
- Natur vs. kultur
- Naturens værdi (værdi som middel for mennesket eller værdi i sig selv)
- Organismetanken (Universalromantikken)
- Panteisme
- Antropocentrisk natursyn, biocentrisk natursyn, økocentrisk natursyn
- Naturforundring

Materialer
Debattekster om spisning og fiskeri af ål
Landbrug og fødevarer: Tre kampagnefilm om dansk landbrug
Theis Ørntoft: uddrag af romanen "Solar" (2018)
Hans Lynge: uddrag af romanen "Den usynliges vilje" (1936)
Karen Blixen: uddrag f "Den afrikanske farm" (1937)
Rasmus Nikolajsen: Uddrag af digtsamlingen "Sort strømmende drøm" (2025)
Eske K. Mathiesen: Udvalgte digte
Greenpeace Danmark: "Ørken under vandet". Dokumentarfilm (2022)
Rasmus Theisen: "Da fiskene forsvandt". Podcastserie (2025)
Vilde vidunderlige Danmark. Afsnittet om kyst og hav. Dokumentarserie på DR
Siri Ranva Hjelm: "Havbrevene" (2018)
Nature is Speaking: Harrison Ford is the Ocean. Kampagnefilm fra Conservation International

Faglige mål
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 16 Forløb#6

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer