|
Titel
10
|
Tema 9: Velfærdsstat, familiemønstre og kvindekamp
OM FORLØBET:
I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med den danske velfærdsstat, og hvordan denne var med til at muliggøre udviklingen i kvindens plads i samfundet fra mentalitetsændringerne i 1930’erne til #Metoo i dag. Eleverne kommer til at arbejde indgående med, hvordan synet på det feminine og maskuline har udviklet sig over årene og ikke mindst, hvad der har bidraget til denne udvikling.
Gennem hele forløbet vil fokus ligge på familiemønstre og kønsroller, og hvordan de udvikler sig i takt med at velfærds- og velstandssamfundet vokser. Forandringen af familiemønstre i “velfærdsstatens guldalder” (1957-1973) og andenbølgefeminismens påvirkning på og opgør med de traditionelle kønsroller vil blive vægtet særligt højt.
Gennem arbejdet med forskellige kilder, der både forekommer i form af tekster, statistikker, billeder, film og valgplakater, arbejder eleverne med forskellige relevante problemstillinger inden for området, som de enten selv har udformet eller som er blevet givet af læreren.
Den centrale problemstilling, der skal besvares i løbet af forløbet lyder som følger:
Hvordan har kønsrollerne ændret sig fra velfærdsstatens begyndelse til i dag?
Forløbet tager udgangspunkt i Danmark efter 1900.
Forløbets omfang: ca. 90 sider.
Følgende krav til elevernes faglige mål i faget historie vil blive trænet i løbet af forløbet:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
-Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF:
2. forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
6. nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
7. politiske og sociale revolutioner
8. demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
11. Historiebrug- og formidling.
Fremstillingsstof:
- Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021. S. 198-204, 263-66.
- Nielsen, Denise Lindegaard og Elisabeth Lollike Ørsted: Kampe for Ligestilling, Columbus, 2021. S. 111-134 og 143-165
Kildemateriale:
- Leunbach-brevene i uddrag, 1932, fra "Erindringsmaskinen", af Geert A. Nielsen, Columbus, 2013, s. 47-49.
- Socialdemokratiets kampagner fra 1946, 1950 og 1960: https://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=620
- Gallupundersøgelse 1963: ”1 ud af 3 husmødre ønsker sig et arbejde uden for hjemmet” https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gallup-1963-1-af-3-husmoedre-oensker-sig-et-arbejde-uden-for-hjemmet
- ”Familien lever, 1955-58” fra "Grundbog til Danmarkshistorien" af Poul Steiner Jensen m.fl., Systime, 2021, s. 259-261.
- ”Far laver sovsen”, Helle Juhl i "Husmødre", historier fra landets største arbejdsplads, Gyldendal, 2012. S. 227-229
- ”Far laver sovsen”, film af Finn Henriksen, produceret af Palladium i 1967.
- Uddrag fra "Kvinde kend din krop" 1. udgave, 1975, s. 11-13
- ”Folketingsdebat vedrørende svangerskabsafbrydelse, 30. november 1972 (uddrag)”, kilde 6 i "Kampe for ligestilling", s. 139-40.
- ”Hun og han, 1980” Kilde 55 i "Grundbog til Danmarkshistorien", s. 262-265 - Interview af familie i 1980. Fra Alt for damerne.
- ”1950’ernes husmor er tilbage. ”Jeg vil hellere være der for min familie, end for arbejdedsmarkedet.” ar-tikel af Lærke Cramon, Information, 12. november 2022. https://www.information.dk/moti/2022/11/1950ernes-husmor-tilbage-hellere-vaere-familie-arbejdsmarkedet
Følgende kilder er udleveret til eleverne i et eksamenssæt, som de anvendte til at træne eksamensformen.
Kilde 1: Tryghed for familien. Socialdemokratisk valgplakat (1960)
Kilde 2: Billede af regnbuefamilie (21. århundrede)
Kilde 3: Andelen af børn i daginstitution 1973-1987. Statistik fra: Levevilkår i Danmark (1988)
Kilde 4: Hvem skal forsørge familien og hvem skal passe børnene? 1970-1985. Statistik fra socialforskningsinstituttet (1985)
Kilde 5: Suzanne Brøgger: Fra kernefamilie til kernevåben. Essay i: Fri os fra kærligheden (1975)
Kilde 6: Feminismen undertrykker kvinder, der ønsker at bruge det meste af deres tid med børnene. Artikel i: Information (2021)
|