Holdet 3v HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Helsingør Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anne Bojsen
Hold 2023 HI/v (1v HI, 2v HI, 3v HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Tema 1: Folkedrab i det 20. århundrede
Titel 2 FF3 - DHO -Skriveforløb,dansk-historieforløb + DHO
Titel 3 Tema 2: USA - En nation fødes  og vokser
Titel 4 Tema 3: Besættelsestiden i Danmark
Titel 5 Tema 4: Europæisk middelalder (og kulturmøder)
Titel 6 Tema 5: Da verden blev moderne
Titel 7 Tema 6: Demokratiets historie
Titel 8 Tema 7: Congo
Titel 9 Tema 8:Ideologiernes kamp med fokus på Tyskland
Titel 10 Tema 9:Velfærdstaten og konkurrencestaten i Dk
Titel 11 Kronologiforløb som optakt til eksamenslæsning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Tema 1: Folkedrab i det 20. århundrede

OM FORLØBET
Hvad er et folkedrab? Hvordan opstår folkedrab? Hvordan gennemføres folkedrab? Hvem er ofrene? Hvem er gerningsmændene? Hvordan reagerer det internationale samfund på folkedrab? Kan folkedrab tilgives?
I dette forløb stiller vi skarpt på folkedrab i det 20. århundrede. Forløbet har et europæisk og globalt perspektiv, og undervisningen organiseres med forskellige arbejdsformer, når vi skal analysere, reflektere, formulere spørgsmål til historien, søge information, besvare historiske problemstillinger og formidle historie.

Halvdelen af forløbet har fokus på de danske jøder.
Da forløbet er elevernes første møde med historie i gymnasiet bruges de to første moduler på historiefagets identitet og metode.
  
FAGLIGE MÅL
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

FOKUSPUNKTER/BEGREBER
Udfyldes af eleverne i slutningen af 3g.

FREMSTILLINGSSTOF
Peter Frederiksen: Det tredie Rige (2013), Systime: side 74-79
Folkedrab.dk - "Hvad er folkedrab"
Diverse sider fra folkedrab.dk om diverse folkedrab. Se dokumentet med projektarbejde i forløbsplanen.

KILDER
FN's folkedrabskonvention
Protokol, Wannsee-konferencen, 1941

DOKUMENTARFILM
De danske jøder i Theresienstadt.

ARTIKLER
Folkedrab.dk - "Den danske samarbejdspolitik og jødeaktionen"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 FF3 - DHO -Skriveforløb,dansk-historieforløb + DHO

Del 1) Dansk-historieforløbet - flerfagligt forløb med fagene dansk og historie (14 moduler)

Overordnet emne: Besættelsestiden i Danmark

Eleverne arbejder i grupper á 4 med 3 temaer og præsenterer til sidste deres arbejde via PowerPoint eller andet medie, så hele klassen får et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark. Til hver periode udleveres grundbogsmateriale, overblik over perioden samt litterær tekst og historisk kilde.

Dansk baggrundsmateriale:
- Litteraturens  Veje: “Kulturpessimisme og generationsmodsætninger”.
- Ole Wivels programartikel "Fem brød og en fisk"
- Filmen https://www.danmarkpaafilm.dk/film/kornet-er-i-fare  Allegorien som modstandsform
- Forbudt litteratur: “Mellem linjerne. Den tvetydige tekst” og “Censur under besættelsen 1040-1945” (i samme dokument).


Historie baggrundsmateriale:
- Carl Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Gyldendal Uddannelse, 2002, s. 212-220 (Frem til afsnittet “Bruddet den 29. august 1943”)
- Carl Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Gyldendal Uddannelse, 2002, s. 220-225 (Fra afsnittet “Bruddet den 29. august 1943”, frem til afsnittet “Danmark i en ny verden”).

Der arbejdes med nedenstående 3 temaer (opgaveformuleringer), og der er tre grupper på hvert tema, så hver gruppe har en sparringsgruppe.

TEMA 1: Dagligdagen under besættelsen

TEMA 2: Danskere i tysk tjeneste

TEMA 3: Modstandskampen

Del 2)
Skriveforløb i dansk. Antal moduler: 3. Skrivemodul i historie. Antal moduler: 1.
Som optakt DHO'en arbejder eleverne med skriveprocessens faser. I de forskellige faser stifter eleverne bekendtskab med idéudvikling, problemformulering, opgavestruktur, formalia, taksonomi samt formidlingen af en akademisk opgave.

Del 3) DHO
DHO skrives i par fra onsdag den 1. maj til fredag den 3. maj 2024.
Parrene vælger en af nedenstående temaer:

Opgaveformulering 1:
Læste tekster:

Opgaveformulering 2:
Læste tekster:

Opgaveformulering 3:
Læste tekster:

Yderligere til del 3:
I DHO'en arbejder vi med fokus på progressionen mellem DHO-SRO-SRP og formativ evaluering.
Som en del af DHO’en indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Evalueringen afvikles som en mundtlig årsprøve, hvor begge vejledere er til stede. Inden årsprøven fremlægger eleverne væsentlige pointer for hinanden. Dette gør de med udgangspunkt i den feedback de har fået fra vejlederne i deres individuelle portfolio. Her har vejlederne formuleret 3-5 spørgsmål.
Vi giver feedback til eleven efter årsprøven på baggrund af den samlede præstation dvs. både DHO’en og årsprøven, herunder elevens arbejdsproces, den faglige argumentation, problemformulering, det valgte materiale, konklusion og krav til formalia.
Eleven skal skrive vores feedback/evaluering ind i logdelen i evalueringsarket efter sommerferien mellem 1.g og 2.g sammen med deres dansklærer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tema 2: USA - En nation fødes og vokser

OM FORLØBET
Forløb om USA's tidlige historie, skabelsen af USA samt på den senere udvikling med fokus på indvandringen.
Forløbet er optakt til jeres studietur til USA (Philadelphia, New York og Washington) med samfundsfag og historie. Vi indleder forløbet med en genopfriskning af historisk metode.

FAGLIGE MÅL
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


KERNESTOF
̶  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  politiske og sociale revolutioner


FOKUSPUNKTER/BEGREBER

FREMSTILLINGSSTOF
- Fokus 2 fra Oplysningstid til europæisk integration, Gyldendal 2026 s. 41-45 , 46-52
- Verden før 1914, s. 175-178, 192-199, 205-211
- USA - Historie, samfund og religion s. 11-16, 21-23, 24-30, 31-38
- Dyring, Rikke - Den amerikanske Drøm, Frydenlund, s. 34-42
- Thor Banke Hansen & Andreas Bonne Sindberg: USA Historie, samfund, religion, Systime: side 36-42

KILDER
- Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789
- Hvad er en amerikaner
- USAs uafhængighedserklæring (fuld tekst)
- Den amerikanske forfatning 1787
- The Constitution, the Articles, and Federalism
- En franskmand i Amerika, Tocqueville
- Lincoln i privat brev til sin personlige ven og slaveejer Joshua Speed, 1855
- Lincoln i en offentlig debat med Demokraten Steven Douglas d. 21 august 1858 i Ottawa
- Most think the ‘American dream’ is within reach for them https://www.pewresearch.org/short-reads/2017/10/31/most-think-the-american-dream-is-within-reach-for-them/

FILMKLIP
- Miniforedrag - Den Franske Revolution og Danmark

DOKUMENTARFILM
- Historiens største helte - George Washington. Portrætdokumentar (24 min.) om George Washington på CFU og samler op på jeres arbejde de to foregående moduler med USA's forfatning.
- https://www.rejsentilamerika.dk/tv-serien Jagten på Lykken - Rejsen til Amerika

PODCAST
- Kampen om historien | Hvad har amerikanerne lært af borgerkrigen? | DR LYD




Kernestof:
xxxxxxxxxxxxxx

Omfang (%) ift. samlede mængde fagligt stof: xxxx %
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tema 3: Besættelsestiden i Danmark

OM FORLØBET
De fem år under tysk besættelse ændrede ikke meget på de grundlæggende økonomiske og politiske forhold i det danske samfund. Men perioden er netop den mest dramatiske i Danmarks historie. Danmarks overlevelse som stat og nation stod på spil.

Store begreber som demokrati og diktatur, ret og magt, etik og amoral, loyalitet og forræderi stødte voldsomt sammen. Derfor er der også knyttet stærke følelser, værdier og normer til besættelsestidens historie, og derfor er det spændende at beskæftige sig med periodens historie - og diskutere den. (Fra: Historieportalen.gyldendal.dk)

Forløbet tager udgangspunkt i Danmark efter 1900.
Forløbets omfang: ca. 35 sider.

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

FOKUSPUNKTER/BEGREBER
Udfyldt af eleverne i kronologiforløbet i slutningen af 3g:
Frihedsrådet, Samarbejdspolitikken, Neutralitetsforsvaret, Retshåndhævelsen, Fortolkningskampen, Modstandskamp, konsensusfortællingen, politikeren Erik Scavenius, "Det Munch’ske system”.

FREMSTILLINGSSTOF
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 (2010): side 132-136, 144-146
Hans Kirchhoff: Tilpasning - protest eller modstand 1940-45 (1985): side 13-17, 25-30,
Kapitlerne: "Det Munch'ske system", "Den tidlige modstand", "Samarbejdspolitikkens sammenbrud" fra historieportalen.gyldendal.dk jf. dokumenterne af samme navn i studieplanen
"Om besættelsestiden i eftertidens lys" Fra danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/besaettelsestiden-i-eftertidens-lys/

KILDER
- "Udtalelse ved samlingsregeringens dannelse 8. juli 1940" af Statsminister Thorvald Stauning (S) 8. juli 1940
- "Erik Scavenius' erklæring ved tiltrædelsen som udenrigsminister" 8. juli 1940
- Dr. Best udtaler ved Reception i Aarhus, at Tillidskrisen mellem Danmark og Tyskland er overvundet, den 9. februar 1943.
- Proklamation af militær Undtagelsestilstand i hele Danmark, den 29. august 1943
- Statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) tale i anledning af 60-året for Danmarks befrielse, Københavns Rådhus 5. maj 2005

DOKUMENTARFILM
De fem aar (1955)

SPILLEFILM
Flammen og Citronen ( 2008)

TV-DEBAT
"Kampen om historien - var Scavenius landsforræder? DRTV Sæson 1, episode 3: https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-historien_-var-scavenius-landsforraeder_160318

ARTIKLER
Artikel fra Information 2/4 2012: https://www.information.dk/kultur/2012/04/filmen-maa-bruges-forsoningsfest

SPIL
Dilemmaspillet 9. april fra danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/dilemmaspillet-9-april

QUIZ
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/besaettelsestiden-i-eftertidens-lys-2/
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Tema 4: Europæisk middelalder (og kulturmøder)

TEMA: Europæisk middelalder (500-1400)

Forløbet indledtes med en snak om periodiseringer - herunder hvorfor og hvorfra benævnelsen "middelalder" stammer. Derefter satte vi fokus på, hvordan Europa kom til at se ud efter Romerrigets fald - altså den decentrale samfundsudvikling, med fremkomsten af mange autonome konge- og fyrstedømmer, der var organiseret i en streng hierarkisk struktur; konge/herre - versal - fæstebonde - træl (Feudalismen).

Derefter var hovedfokus på kirkens altoverskyggende betydning for individ og samfund (herunder tilblivelsen af Europa som region). Vi så på hvordan kirken var organiseret, hvilke magtmidler den havde, samt hvilke konflikter og udviklinger den var involveret i. I punktform kan nævnes:

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag̶
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiefaglige teorier og metoder.

- Skismaet i år 1054: Bruddet mellem Paven i Rom og Patriarken i Konstantinopel = splittelsen af kirken i en Vestromersk katolsk kirke og en Østromersk ortodoks kirke.

- Investiturstriden, år 1075-1122: Kampen mellem den verdslige magt (Konge/Kejser) og den gejstlige magt (Pavestolen i Rom) om retten til at udnævne biskopper.

- Forskellige munkeordner og klosterbevægelser og deres betydning for samfundets udvikling (videnskab/uddannelse, nye teknologier, sociale institutioner mv.).

- Pestens omfang og betydning (årsagsforklaringer og konsekvenser = autoritetstab for kirken).

- Kulturmødet mellem kristendommen og islam i forbindelse med islams ekspansion - såvel på det videnskabelige intellektuelle plan, hvor antikkens viden kommer tilbage til Vesteuropa, som på det religiøse plan førende over i korstogenes bevæggrunde, mål og midler.

Forløbet afsluttedes med læsning af et kildesæt omhandlende det første korstog (år 1095), samt hvilken betydning man i moderne tid, fra såvel vestlig som mellemøstlig side, tillægger korstogene.

KILDELÆSNING (ud over de korte kildeuddrag i Verden før 1914):
- "Kirkemødet i år 1215 om kætteri"
- "Privilegier for by i Flandern, 1127"
- "Ibn Fadlan - om vikingerne, år 927".
- "Urban IIs brev til Flandern om støtte til korstoget, år 1095"
- "Propagandabrev skrevet af Bernhard af Clairvaux, ca.1140"
- "En muslimsk vurdering af korstogene", 2007
- "Korstogene spøger igen", i Politiken 29. Marts 2003
- - "Hvad "resten" kan lære Vesten", Kishore Mahbubani, 1996.
- "Vurdering for korstogenes historiske betydning for Europa", Kim Esmark og Brian P. McGuire, 2000.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Tema 5: Da verden blev moderne

OM FORLØBET
I dag lever vi som danskere med, at religion er en privat sag, og det at gå i kirke og tro på Gud indgår ikke i særlig mange menneskers hverdag. Sådan har det ikke altid været, og går vi mere end 500 år tilbage, så var Gud en uløselig del af alle menneskers liv. Kirken tolkede verden gennem Guds briller, kunne man fristes til at sige." (Fra Peter Frederiksens: Vores Verdenshistorie, bind 1, 2021).
I den periode, som vi skal beskæftige os med i dette forløb, Da verden blev moderne, ændrede verden sig, ikke fra den ene dag til den anden og ikke i samme tempo over hele verden, men langsomt blev grundtræk til den moderne verden til i perioden fra ca. 1300 til 1600.
I denne periode blev der skabt tendenser inden for videnskab, teknologi og politik, der peger frem mod vores moderne tid.
Forløbet her har fokus på renæssancens kunst, nye verdensbillede og menneskesyn og reformationen. Vi tager også et historisk kig ind i den naturvidenskabelige revolution og europæerne som rejser ud.

Forløbet har hovedvægt på perioden mellem 500-1500, men strækker sig også ind i perioden 1500-1900.
Forløbets omfang: ca. 35 sider.


FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

FOKUSPUNKTER/BEGREBER
Udfyldt af eleverne i kronologiforløbet i slutningen af 3g:
Renæssance og dennes nye menneskesyn, kunstnerens rolle, brud på middelalderens kunstopfattelse og menneskesyn, humanisme, videnskab, sammenhæng mellem renæssancens nye menneskesyn og reformationen.

FREMSTILLINGSSTOF
Bryld, Carl-Johan: "Verden før 1914", Systime, 2010, s. 123-142
Fafner, Jørgen (2023): "Humanisme" på: www.denstoredanske.lex.dk
Holten, Birgitte (2020): "Koloniseringen og de første kulturmøder i Amerika" i: "Europa og de andre" red. Ulrik Grubb & David Kyng, Gyldendal, s. 75-92
Skimmelæsning af om Reformation og magtstat, 1523-1660:  https://danmarkshistorien.dk/perioder/reformation-og-magtstat-1523-1660

KILDER:
- "Leon Battista Alberti om billedkunsten", 1436 fra: https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=175&L=0
- Seks renæssanemalerier: Sandro Botticelli – “Venus og Mars”, ca. 1478, Sandro Botticelli – “Venus’ Fødsel”, 1486, Hieronymus Bosch, ”Lysternes Have”, 1504, Leonardo da Vinci – “Den sidste nadver”, 1496-1498, Rafael, ”Den athenske skole”, 1511, Michelangelo, "Skabelsen (af Adam), 1512.  
- To kilder til menneskesyn i middelalderen: Pico della Mirandola "Tale om menneskets værdighed" 1486, og John af Salisbury "Om mennesket" ca. 1140  
- Uddrag af Martin Luthers 95 teser fra Verden før 1914
- Anonym aztekisk poet: "Sørgesang om den spanske erobring" (1528)
- Christopher Columbus: Uddrag af "Brev til det spanske kongepar" (1494)
- Galileo Galilei: Uddrag af "Brev til Kepler" (1610)
- Galileo Galilei: Uddrag af "Erklæring overfor inkvisitionen" (1634)
- Indianske conquestadorer: Uddrag af "Brev til den spanske konge" (1547)

DOKUMENTARFILM
Historien om Danmark: "Reformation og renæssance", DRTV, sæson 1, episode 6, 2017

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Tema 6: Demokratiets historie

OM FORLØBET
I forløbet stiller vi skarpt på antikkens Grækenland. Vi dykker ned i oldtidens Athen, når vi skal undersøge samfund og samfundsforandringer, når vi fokuserer på historiske grundbegreber, forstået som både politiske og samfundsmæssige betydningsfulde tendenser mv.

Forløbet tager udgangspunkt i tiden før ca. 500 e.v.t.
Forløbets omfang: ca. 35 side.

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder

FOKUSPUNKTER/BEGREBER
Udfyldt af eleverne i kronologiforløbet i slutningen af 3g:
Styreformer:
Nøglebegreber:
Vigtige personer:

FREMSTILLINGSSTOF
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie, bind 1, Forlaget Columbus 2019: side 22-42
Johnny Thiedecke: Europa i Støbeskeen, 2005, s. 14-18
Om USA's forfatning: https://lex.dk/USA's_forfatning

KILDER
- Aristoteles´ Politika "De seks styreformer"
- Perikles gravtale ifølge Thukydid ca. 431 f.v.t.
- Athenernes statsforfatning ca. 430 f.v.t. Også kilde kendt som "Den gamle oligark"  (kilde 24 s. 75 i Torv og tempel)
- Demokrati og oplysning: Rosseau "Contrat Social" (1762), Locke "Two Treaties of Government (1690) og Montesquieu "Om lovenes Ånd (1748).
- Hal Koch - Hvad er demokrati (1946)


FILMKLIP
- To interviewklip fra hjemmesiden til Carl-Johan Brylds: Verden før 1914 - i dansk perspektiv med Mogens Herman Hansen, klassisk filolog og historiker. Interviewklip 1: Om bystaten og interviewklip 2: Borger i bystaten: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=497
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Tema 7: Congo

KLASSENS PROBLEMSTILLINGER TIL FORLØBET:
Redegør for europæisk imperialisme herunder Belgisk Congo.
Analyser hvilke sociale, politiske og religiøse grupperinger der har været grundlag for de store udfordringer i Congo både i koloniseringsperioden og i perioden efter selvstændigheden.
Diskuter hvorfor den tidligere kolonimagt ( Belgien ) ikke pålægges mere ansvar i forbindelse med selvstændighedsprocessen. Kom gerne ind på forskellige faktorer der spillede ind.

OM FORLØBET
I forløbet arbejder vi med D.R. Congos historie fra området bliver belgisk koloni i 1885 frem til i dag. Der er både fokus på perioden under belgierne, herunder imperialismens årsager og konsekvenser for kolonierne, og på perioden efter belgiernes tilbagetrækning med congolesisk selvstændighed. Herunder arbejdes dels med Mobutus diktatur, men også konkret med folkedrabet i Rwanda og de konsekvenser det har haft for (især den østlige del af) Congo. Endelig inddrages mere moderne udviklingsteorier i en diskussion af Congos udviklingsmuligheder.

Forløbet tager udgangspunkt i udviklingslinjer i Europas og verdens historie mellem 1500-1900 og bevæger sig videre ind i samfund og kulturer uden for Europa og USA efter 1900.
Forløbets omfang: ca. 80 sider.

FAGLIGE MÅL
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder


FOKUSPUNKTER/BEGREBER
Udfyldt af eleverne i kronologiforløbet i slutningen af 3g:
Industrialisering i 1800-tallet, imperialisme, Berlinkonferencen, motiverne bag imperialisme, Kong Leopold, kleptokrati, teknologi, moral (vestens selvforståelse før 1900), darwinisme, imperialistiske mål og strategier, afkoloniseringsteorier, kolonisering, afkolonisering, Lumumba, Mobutu, uafhængighed, postkoloniale stater, globalisering, Failed states, udviklingsteori (moderniseringsteorien og afhængighedsteorien, Washington-konsensus og udviklingsstatsstrategien), Kinesisk Congo.  

FREMSTILLINGSSTOF
Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914", Systime, 2010, s. 9-18
Ulrik Grubb m.fl.: "Europa og de andre", Gyldendal, 2012, s. 123-132
Ulrik Grubb m.fl.: "Mennesker og magt", Gyldendal, 2014, s. 161-172
Van Reybrouck: "Congo – historien om Afrikas hjerte", Tiderne Skifter, 2012, s. 66-70, 87-88, 96-101, 256-260, 280-282
Øjvind Kyrø: "Congo: Farezone 5", Peoples Press, 2007, s. 29-49
Klip fra youtube om Berlin-konferencen: https://www.youtube.com/watch?v=vO3-SNpCbSo
Video: "Benedict Anderson om nationer og nationalisme" i "Verden efter 1914" ebog under kapitel 7: https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=174 jf. sekvens modul den 10. oktober 2023

SUPPLERENDE TEORI
- Om ”Globalisering og afkolonisering” fra Lars Andersen m.fl.: Fra verdenskrig til velfærd (2009)
- Om "Udviklingsproblemer, udviklingsstrategier og international bistand" fra et uddrag af Bülow og Knudsen, International politikNU – magtbalance, værdier og samarbejde, kap. 3.5 (http://ipnu.systime.dk/index.php?id=340, d. 25.8.2014)

KILDER
- Diverse kort over Afrika med grænsedragning, etnicitet mv. jf. dokument af samme navn i studieplanen
- Kipling: ”Hvis mands byrde”, 1899, oversat af Tom Kristensen
- Lumumbas tale ved Congos uafhængighed 1960


ARTIKLER
- Jørgen Stjerneklar: "Congobajere, Krig og Kannibaler", i Politiken, 24.11.2008
- Øjvind Kyrø: “Kineserne kommer” i Weekendavisen, 2008
- Ulla Poulsen: ”Kina har givet Afrika selvrespekten tilbage” i Kristeligt Dagblad, 2012
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Tema 8:Ideologiernes kamp med fokus på Tyskland

OM FORLØBET:
Kampen om det gode samfund har medført at det oplyste 20. århundrede blev et af de måske blodigste århundreder nogensinde. Det ”korte 20. århundrede” fra 1914/17 til 1989/91 kan defineres ved ideologiernes kamp. Ideologierne socialismen og fascismen og senere socialismen og liberalisme kæmpede om masserne og magten. I en kort, men særdeles brutal, periode fra 1933 til 1945 satte den tyske fascisme, nationalsocialismen, sin egen dagsorden i Europa og resulterede i 2. verdenskrig.

Forløbet tager sit afsæt i fredsforhandlingerne (erstatningsproblemet) efter 1. verdenskrig, og går så kronologisk frem for videre at beskæftige sig med, hvordan fascisterne kommer til magten i Italien, hvad der er Weimarrepublikkens svaghed, hvad "dolkestødlegenden" er samt hvad verdenskrisen 1929 betød for Tyskland.
Forløbets hovedfokus ligger på Hitlers vej til magten, og forløbet vil således ikke beskæftige sig med selve 2. verdenskrig, men til gengæld vil vi i forløbets sidste del forstå, hvorfor retsforfølgelser af gerningsmænd kommer og hvorfor de har givet anledning til problemer blandt historikere (strukturalister overfor intentionalister).
Eleverne skal som afrunding på forløbet arbejde med artikler og materiale fra folkedrab.dk og analysere og diskutere følgende: Hvordan huskes Endlösung (Holocaust), hvem var gerningsmændene og hvordan forholdt de sig til anklagerne om at have deltaget i Endlösung.

Forløbet har hovedvægt på tiden efter 1900.
Forløbets omfang: ca. 95 sider.

FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

FOKUSPUNKTER/BEGREBER:
Udfyldt af eleverne i kronologiforløbet i slutningen af 3g:
Versaillesfreden, dolkestødslegenden, revanchisme, økonomisk krise og inflation, politisk radikalisering: fascisme og kommunisme, Hitlers vej til magten, propaganda, nazisme, jødeforfølgelser, Endlösung, gerningsmandsforskning.

FREMSTILLINGSSTOF:
Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914", Systime, 2010, s. 9-14, 18-25, 46-56, 81-93 og 104-110
Peter Frederiksen: "Ideologiernes kamp – kampen om det gode samfund", Systime, 2014, s. 14-28
Peter Frederiksen: "Det Tredie Rige - fællesskab og forbrydelse", Systime, 2013, s. 21-63 (siderne er læst i fire grupper i forbindelse med projektarbejde), 65-73, 119-121

KILDER:
Nedenstående første fire kilder er fra Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914", Systime, 2010:
- Wilsons idéer (uddrag)
- Europakort. Nationalitetsprincip og folkeforbund
- Versaillestraktaten (uddrag)
- Vurderinger af Versailles
- Diverse kilder om Wannsee-konferencen (Kildesættet ligger på modulet 5.3., og i studieplanen hedder dokumentet med kilderne "Historiker-krimi Wannsee".  

SUPPLERENDE:
"Masterplan eller udvikling" teori over intentionalister og strukturalister

ARTIKLER:
Folkedrabets aktører og efterspillet. Alle artikler er at finde på folkedrab.dk:
- "Ofre for Holocaust"
- "Gerningsmændene under Holocaust"
- "Tilskuere til Holocaust"
- "Beskyttere og redningsmænd under Holocaust"
- Oprettelsen af Israel
- Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen
- Overlevende fra Holocaust
- Holocaust-benægtelse
- Tysklands erindring af holocaust
- Hvad betyder holocaust i dag?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Tema 9:Velfærdstaten og konkurrencestaten i Dk

OM FORLØBET:
Hvad er en velfærdsstat? Hvem har "opfundet" den? Hvad kendetegner specielt den danske model? Kan velfærdsstaten overleve i fremtiden? Det er blot nogle af de spørgsmål forløbet søger at besvare. I vores arbejde beskæftiger vi os med samfundsmæssige forandringer i løbet af de seneste hundrede år og deres aftryk i den politiske verden.

Forløbet tager udgangspunkt i Danmark efter 1900.
Forløbets omfang: ca. 40 sider.

FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderneKERNESTOF:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

KERNESTOF
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

FOKUSPUNKTER/BEGREBER
Udfyldt af eleverne i kronologiforløbet i slutningen af 3g:


FREMSTILLINGSSTOF:
- Ebbe Kühle: "Danmark, Historie, Samfund", Gyldendal, 1994, s. 164, 190-193
- Olsen, Sønderberg og Frederiksen: "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime, 2016, s. 217-230, 245-254
- Palle Roslyng-Jensen m.fl.: "Fra oplysnings tid til europæisk integration", Gyldendal, 2017, s. 299-308
- Historieportalen kap. 5 5. Konkurrencestaten som den moderne velfærdsstat og 6. Velfærdsstaten i fremtiden jf, dokumentet "Velfærdsstaten, konkurrencestaten og velfærdsstaten i dag" i studieplan.

KILDER:
- "H.C. Hansens synspunkter på socialisme og velfærdsstat" i: Palle Roslyng-Jensen m.fl.: "Fra krig til krise - kilder til Danmarks historie 1945-1982", 1983,  s. 40-42
- Kilde 54+55 om familieliv i: Olsen, Sønderberg og Frederiksen: "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime, 2016, s. 259-265
- Kilde: "Schlüter og sproglig priming"
- Kildesæt om Jordskredsvalget 1973 jf. dokumentet "Jordskredsvalget i 1973 - Kildesæt"


DOKUMENTAR
"Danske Drømme" med Leif Davidsen, afsnit 1 "Tømmermænd", 17. november 1998 på DRTV: https://www.dr.dk/drtv/serie/danske-droemme_414227




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb som optakt til eksamenslæsning

”I slutningen af 3.g gennemføres et kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.
Formålet med dette forløb er at give eleverne mulighed for at beskæftige sig med de forskellige forløb
og emner, der har indgået i det samlede undervisningsforløb, i et kronologisk perspektiv." (Fra Vejledningen Historie A 2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer