Holdet 3y HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Helsingør Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Mikkel Borgwardt
Hold 2023 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie
Titel 2 FF3 - DHO -Skriveforløb,dansk-historieforløb + DHO
Titel 3 TEMA 2: Det antikke Grækenland - klassisk tid
Titel 4 TEMA 3: Europæisk middelalder (og kulturmøder)
Titel 5 TEMA 4: Nybrud - Renæssance og Reformation
Titel 6 TEMA 5: Enevælde & oplysningstid - med fokus på DK
Titel 7 TEMA 6: Verdenskrigene - helvede tur-retur
Titel 8 TEMA 7: Ideologiernes kamp - Den kolde Krig
Titel 9 TEMA 8: Da Kina blev kommunistisk
Titel 10 TEMA 9: Velfærdsstat, familiemønstre og kvindekamp

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 FF3 - DHO -Skriveforløb,dansk-historieforløb + DHO

Del 1) Dansk-historieforløbet - flerfagligt forløb med fagene dansk og historie (14 moduler)

Overordnet emne: Besættelsestiden i Danmark

Eleverne arbejder i grupper á 4 med 3 temaer og præsenterer til sidste deres arbejde via PowerPoint eller andet medie, så hele klassen får et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark. Til hver periode udleveres grundbogsmateriale, overblik over perioden samt litterær tekst og historisk kilde.

Dansk baggrundsmateriale:
- Litteraturens  Veje: “Kulturpessimisme og generationsmodsætninger”.
- Ole Wivels programartikel "Fem brød og en fisk"
- Filmen https://www.danmarkpaafilm.dk/film/kornet-er-i-fare  Allegorien som modstandsform
- Forbudt litteratur: “Mellem linjerne. Den tvetydige tekst” og “Censur under besættelsen 1040-1945” (i samme dokument).


Historie baggrundsmateriale:
- Carl Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Gyldendal Uddannelse, 2002, s. 212-220 (Frem til afsnittet “Bruddet den 29. august 1943”)
- Carl Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Gyldendal Uddannelse, 2002, s. 220-225 (Fra afsnittet “Bruddet den 29. august 1943”, frem til afsnittet “Danmark i en ny verden”).

Der arbejdes med nedenstående 3 temaer (opgaveformuleringer), og der er tre grupper på hvert tema, så hver gruppe har en sparringsgruppe.

TEMA 1: Dagligdagen under besættelsen

TEMA 2: Danskere i tysk tjeneste

TEMA 3: Modstandskampen

Del 2)
Skriveforløb i dansk. Antal moduler: 3. Skrivemodul i historie. Antal moduler: 1.
Som optakt DHO'en arbejder eleverne med skriveprocessens faser. I de forskellige faser stifter eleverne bekendtskab med idéudvikling, problemformulering, opgavestruktur, formalia, taksonomi samt formidlingen af en akademisk opgave.

Del 3) DHO
DHO skrives i par fra onsdag den 1. maj til fredag den 3. maj 2024.
Parrene vælger en af nedenstående temaer:

Opgaveformulering 1:
Læste tekster:

Opgaveformulering 2:
Læste tekster:

Opgaveformulering 3:
Læste tekster:

Yderligere til del 3:
I DHO'en arbejder vi med fokus på progressionen mellem DHO-SRO-SRP og formativ evaluering.
Som en del af DHO’en indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Evalueringen afvikles som en mundtlig årsprøve, hvor begge vejledere er til stede. Inden årsprøven fremlægger eleverne væsentlige pointer for hinanden. Dette gør de med udgangspunkt i den feedback de har fået fra vejlederne i deres individuelle portfolio. Her har vejlederne formuleret 3-5 spørgsmål.
Vi giver feedback til eleven efter årsprøven på baggrund af den samlede præstation dvs. både DHO’en og årsprøven, herunder elevens arbejdsproces, den faglige argumentation, problemformulering, det valgte materiale, konklusion og krav til formalia.
Eleven skal skrive vores feedback/evaluering ind i logdelen i evalueringsarket efter sommerferien mellem 1.g og 2.g sammen med deres dansklærer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 TEMA 2: Det antikke Grækenland - klassisk tid

TEMA: KLASSISK TID - GRÆKENLAND:

Forløbet indledtes med en generel introduktion til Det antikke Grækenland og bystatens (Polis) etablering. Her blev bystaten defineret, herunder den politiske, økonomiske og sociale udvikling - altså en overordnet beskrivelse af bystaternes styreformer, forholdet mellem moderby og koloni, samt Borgerens rettigheder og forpligtelser.    

Herefter blev der sat fokus på Klassisk tid (500-300 fvt.), hvor vi mere indgående gik i dybden med sociale og politiske forhold i Athen/Sparta (se oplistningen af kilder).

Forløbet blev afsluttet med en historiografisk gennemgang af forskellige tiders vurdering/opfattelse af det Athenske demokrati.

KILDELÆSNING:

Om opdragelse og uddannelse:
- Kilde 10: Xénofon (ca. 430-355 f.kr.) - om hvordan en Athensk borgen modtog sin hustru.
- Kilde 12: Lukián (ca. 120-180 e.kr.) - om sportens opdragende funktion og sammenhængen mellem idræt og samfundsliv.

Om konkurrence og præstige:
- Kilde 15: Xenofon (ca. 430-355 f.kr.) - om samfundsforholdene og lovene i Sparta (Lakedaimon), som han beundrer.

Om krig og borgerkrig:
- Kilde 19: Plutárch (ca. 45-120 e.kr.) - beskrivelse af den spartanske hær.
- Kilde 20: Thukydid (ca. 460-400 f.kr.) - beskrivelse af Athensk tilbagetog på Sicilien i 413 f.kr.
- Kilde 21: Demósthenes (ca. 384-322 fvt.) - Om forskellen mellem gammel og ny krigsførelse (341 fvt.).
- Kilde 22: Thukydid (ca. 460-400 f.kr.) - nogle generelle betragtninger over borgerkrigens væsen.

Om styreformer:
- Kilde 23: Thukydid (ca. 460-400 f. kr.) - Perikles gravtale.
- Kilde 24: (Ukendt forfatter) - Den gamle Oligark.

CENTRALE UDVIKLINGSLINJER/BEGIVENHEDER:
- Perserkrigene (Hellenere/grækere >< Perserne)
- Peloponnesiske Krig (Sparta >< Athen)
- Styreformer (Oligarki >< Demokrati)
- Alexander d. Store.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 TEMA 3: Europæisk middelalder (og kulturmøder)

TEMA: Europæisk middelalder (500-1400)

Forløbet indledtes med en snak om periodiseringer - herunder hvorfor og hvorfra benævnelsen "middelalder" stammer. Derefter satte vi fokus på, hvordan Europa kom til at se ud efter Romerrigets fald - altså den decentrale samfundsudvikling, med fremkomsten af mange autonome konge- og fyrstedømmer, der var organiseret i en streng hierarkisk struktur; konge/herre - versal - fæstebonde - træl (Feudalismen).

Derefter var hovedfokus på kirkens altoverskyggende betydning for individ og samfund (herunder tilblivelsen af Europa som region). Vi så på hvordan kirken var organiseret, hvilke magtmidler den havde, samt hvilke konflikter og udviklinger den var involveret i. I punktform kan nævnes:

- Skismaet i år 1054: Bruddet mellem Paven i Rom og Patriarken i Konstantinopel = splittelsen af kirken i en Vestromersk katolsk kirke og en Østromersk ortodoks kirke.

- Investiturstriden, år 1075-1122: Kampen mellem den verdslige magt (Konge/Kejser) og den gejstlige magt (Pavestolen i Rom) om retten til at udnævne biskopper.

- Forskellige munkeordner og klosterbevægelser og deres betydning for samfundets udvikling (videnskab/uddannelse, nye teknologier, sociale institutioner mv.).

- Pestens omfang og betydning (årsagsforklaringer og konsekvenser = autoritetstab for kirken).

- Kulturmødet mellem kristendommen og islam i forbindelse med islams ekspansion - såvel på det videnskabelige intellektuelle plan, hvor antikkens viden kommer tilbage til Vesteuropa, som på det religiøse plan førende over i korstogenes bevæggrunde, mål og midler.

Forløbet afsluttedes med læsning af et kildesæt omhandlende det første korstog (år 1095), samt hvilken betydning man i moderne tid, fra såvel vestlig som mellemøstlig side, tillægger korstogene.

KILDELÆSNING (ud over de korte kildeuddrag i Verden før 1914):
- "Kirkemødet i år 1215 om kætteri"
- "Privilegier for by i Flandern, 1127"
- "Ibn Fadlan - om vikingerne, år 927".
- "Urban IIs brev til Flandern om støtte til korstoget, år 1095"
- "Propagandabrev skrevet af Bernhard af Clairvaux, ca.1140"
- "En muslimsk vurdering af korstogene", 2007
- "Korstogene spøger igen", i Politiken 29. Marts 2003
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 TEMA 4: Nybrud - Renæssance og Reformation

TEMA: RENÆSSANCE, REFORMATION og RELIGIONSKRIGE

Dette forløb indledes med et fokus på renæssancens karakteristika. Vi ser på, hvordan individet/mennesket i højere grad sættes i centrum, frem for Gud - og hvordan det kommer til udtryk i kunst og arkitektur (=humanismen). Ligeledes ser vi på naturvidenskabelige landvindinger og fremkomsten af et nyt verdensbillede.

Herefter føres forløbet over i et religiøst nybrud, nemlig reformationen (lutheranere og calvinister) - og der kobles til renæssancens karakteristika, som en forudsætning for de reformerte bevægelser (og en stadig svækket pavemagt i Rom). Sluttelig ser vi på de europæiske religionskrige, som splittelsen af den katolske pavemagt afstedkommer.

Centrale udviklingslinjer / begivenheder:

- Renæssancen: Antikkens genfødsel i videnskab, kunst og kultur.
- Reformationen: Spaltningen af kirken i Katolikker >< Protestanter/Calvinister.

Kilder:
- Leon Battista Alberti: "Om billedkunsten", 1436.
Om forskellen på menneskesynet fra middelalder til renæssance:
- Johannes Salisbury: "Om livet som komedie og tragedie", 1159.
- Pico delle Mirandola: "Tale om menneskets værdighed", 1488.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 TEMA 5: Enevælde & oplysningstid - med fokus på DK

Dette forløb tager afsæt i det etablerede enevældige samfund. Vi ser på hvordan enevælden på mange måder danner grundlag for udviklingen af den moderne stat - eksempelvis udbygningen af en systematisk professionel administration (bureaukrati), omfattende infrastruktur og en professionel national hær. Frankrig er forbilledet!

Dernæst bringes oplysningsfilosofferne i spil - både de engelske og de franske. For kan man retfærdiggøre et enevældigt samfund, hvor suveræniteten er givet til én mand? - og hvor mennesket fødes ind i fastlåste givne roller? Dette udfordres af tankerne om fornuft, lighed og frihed for det enkelte menneske!

Forløbet afsluttes med et fokus på Danmark - og fremstillingen af den enevældige konge, Christian d.7, og kilder, der beskriver ham som konge. Gennem arbejdet med disse kilder stifter eleverne bekendtskab med, hvordan enevælden var en styreform, der satte kongen i toppen af hierarkiet, men at han samtidig kunne gøres til en marionet af hans indflydelsesrige rådgivere.

Som et særligt fokus arbejder vi i forløbet med historiebrug og remediering. Eleverne skal arbejde med tegneserien ”I morgen bliver bedre” af Karoline Stjernfelt. Denne vil danne grundlag for en diskussion af, hvordan man kan bruge historien og hvordan hun vælger at remediere den. Eleverne skal også selv remediere kilder og reflektere over, hvad denne metode kan bidrage med i historiefaget.

Forløbet tager udgangspunkt i Danmark mellem 1500-1900.


KERNESTOF:
3. forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
7. politiske og sociale revolutioner
11. historiebrug og -formidling

FAGLIGE MÅL:
Eleverne har i forløbet arbejdet med følgende faglige mål.
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 TEMA 6: Verdenskrigene - helvede tur-retur



Dette forløb indledtes med en kort gennemgang af de store europæiske nationalstaters dannelse i anden halvdel af 1800-tallet - herunder de alliancer der blev indgået omkring århundredeskiftet (Tripel-alliancen overfor Tripel-entanten). Det slås fast, at man siden den tysk-franske krig i 1871 har løst konflikter ad diplomatisk vej!

Herefter arbejdedes der med årsager til 1. Verdenskrigs udbrud, samt hvordan krigen blev udkæmpet (ny våbenteknologi medførte skyttegravsstilstand). Ligeledes berørtes krigens udvikling (Rusland ud / USA ind).

Et særligt fokuspunkt var Versaillestraktaten, som også var genstand for et elev-rollespil (de forskellige nationers interesser og forhandlingsposition). Fredsslutningen/-diktatet vurderes og gøres (i tillæg med verdenskrisen i 1929) til hovedskurken for mellemkrigstidens højrenationale fremkomst = nationalsocialismen. Altså blev der arbejdet med Weimarrepublikkens svaghed og Hitlers vej til magten.

Derefter så vi på de midler Hitler og Nazipartiet anvendte for at befæste deres magtposition (i tyskernes bevidsthed) - nemlig propagandaen. Ligeledes var fokus på Hitlers udenrigspolitik op gennem 1930'erne, der uundgåeligt førte frem til nye internationale spændinger og i sidste ende endnu en verdenskrig.

Sluttelig arbejdedes der med 2. Verdenskrigs forløb (mål og midler), der relateredes til 1. Verdenskrigs forløb. Forløbet afsluttedes med fokus på Jalta- og Potsdamkonferencerne.

Centrale udviklingslinjer / begivenheder:
- Imperialisme (kampen om territorier udenfor Europa)
- Multipolær verdensorden (mange ligestillede stormagter)
- 1. Verdenskrigs start; hvem ville krigen?
- Versaillesfreden; en kilde til fremtidige konflikter?
- Mellemkrigstiden: "De brølende 20'ere" og fallittens 30'ere (Børskrakket 1929).
- Hilters vej til, og befæstning af, magten.
- Jødeforfølgelserne (Endlösnung)
- 2. Verdenskrigs forløb (alliancer, mål og midler).
- Jalta- og Potsdamkonferencen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 TEMA 7: Ideologiernes kamp - Den kolde Krig

Forløbet introduceres med, hvorfor alliancen mod Nazityskland brød sammen umiddelbart efter at Hitler var besejret, hvor fokus er lagt på de ideologiske og samfundsøkonomiske modsætninger mellem USA og USSR, der lagde kimen til de næste 45 års kolde krig. Centralt for denne forståelse er arbejdet med kilderne af Kennan og Novikov.

Dernæst arbejdede vi med styrkeforholdet mellem Vest og Øst, herunder våbenkapløbet og udviklingen af masseødelæggelsesvåben, atomtruslen mv - hvor vi også kom ind på forskellige opfattelser af, hvem der havde hovedansvaret for eskaleringen af Den kolde Krig (”traditionalister” overfor ”revisionister” og en ”realistisk”/”idealistisk” opfattelse af verdensordenen).

Et omdrejningspunkt i forløbet er Berlinmuren – og det gælder årsager og konsekvenser til såvel opførelsen som ”faldet”. I relation hertil afsluttes forløbet med USSR’s sammenbrud.

Ud over diverse kildelæsning har vi set dokumentaren ”24 timer vi aldrig glemmer”, hvor murens fald bliver anskuet fra en dansk vinkel – og vi har også set filmen ”De andres liv”.

Centrale udviklingslinjer / begivenheder:
- Ideologiernes kamp.
- Våbenkapløb og terrorbalance.
- Afkolonisering (Vietnam - den kolde krig bliver varm)
- Murens opførelse – og fald
- Sovjetunionens sammenbrud

Kilder:
- George Kennans lange telegram, ”Om Sovjetunionens politik”, sendt fra USA's ambassade i Moskva til udenrigsministeriet i Washington, 22. februar 1946.
- Nikolai Novikov (USSR’s ambassadør i USA), Notat om USA’s politik, 27. september 1946.
- Luftangreb – Oplysningsfilm fra Civilforsvaret, 1959.
- Uddrag af Kilder der indgår i ”Det grønne bord” (HI 2020)
- Tabel over flygtninge fra Øst til Vest 1949-1961
- En Vesttysk skolebog om årsagen til Berlinmuren
- En Østtysk skolebog om årsagen til Berlinmuren
- Oversigt over det gennemsnitlige lønningsniveau i Tyskland, 2014.
- "Der var engang en mur" - tegninger af Enki Bilal




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 TEMA 8: Da Kina blev kommunistisk

Forløbet har som formål at skabe et overblik over, hvordan Kina blev kommunistisk - og tager derfor sit udgangspunkt i borgerkrigens start i 1927 og slutter med de økonomiske reformer Kina har gennemført i dag for at åbne sig mod omverdenen. Der er tale om et kort forløb og derfor et forløb, der har tjent det formål at skabe et overblik over overgangen til det kommunistiske Kina og etableringen af "Mao-kulten". Hovedfokus har ligget på tiden under Mao, hvor eleverne særligt har arbejdet med de forskellige tiltag for at øge produktionen i landet, og det nationale kaos, der fulgte med Maos politiske tiltag og kampagner. Slutteligt i forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med de reformer som Deng Xiaopeng gennemførte - og perspektiveret til Kina i dag under Xi Jinping.

Forløbet tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA efter 1900.

FOKUSPUNKTER/BEGREBER
Kinas Kommunistiske part (KKP), Guomindang, den kinesiske folkekrig, den lange march, kommunisme, femårsplaner, Kold Krig, Det Store Spring Fremad, Kulturrevolutionen, kultdyrkelse, Maos ”lille røde”, politiske kampagner, interne stridigheder i KKP, kontrarevolutionære.

FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie  
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne  
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


KERNESTOF
Hovedvægt på tiden efter 1900.
2. forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
3. forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
4. kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
5. stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
6. nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
7. politiske og sociale revolutioner.
9. politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 TEMA 9: Velfærdsstat, familiemønstre og kvindekamp

I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med den danske velfærdsstat, og hvordan denne var med til at muliggøre udviklingen i kvindens plads i samfundet fra mentalitetsændringerne i 1930’erne til #Metoo i dag. Eleverne kommer til at arbejde indgående med, hvordan synet på det feminine og maskuline har udviklet sig over årene og ikke mindst, hvad der har bidraget til denne udvikling.
Gennem hele forløbet vil fokus ligge på familiemønstre og kønsroller, og hvordan de udvikler sig i takt med at velfærds- og velstandssamfundet vokser. Forandringen af familiemønstre  i “velfærdsstatens guldalder” (1957-1973) og andenbølgefeminismens påvirkning på og opgør med de traditionelle kønsroller vil blive vægtet særligt højt.
Gennem arbejdet med forskellige kilder, der både forekommer i form af tekster, statistikker, videoklip, film og valgplakater, arbejder eleverne med forskellige relevante problemstillinger inden for området, som de enten selv har udformet eller som er blevet givet af læreren.

Den centrale problemstilling, der skal besvares i løbet af forløbet lyder som følger:
Hvordan har kønsrollerne ændret sig fra velfærdsstatens begyndelse til i dag?

Følgende krav til elevernes faglige mål i faget historie vil blive trænet i løbet af forløbet:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie.

- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.

-Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne

- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:

Fremstillingsstof:
- Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021. S. 198-204, 263-66.
- Nielsen, Denise Lindegaard og Elisabeth Lollike Ørsted: Kampe for Ligestilling, Columbus, 2021. S. 111-134 og 143-165

Kildemateriale:
- Leunbach-brevene i uddrag, 1932, fra "Erindringsmaskinen", af Geert A. Nielsen, Columbus, 2013, s. 47-49.

- Socialdemokratiets kampagner fra 1946, 1950 og 1960: https://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=620

- Gallupundersøgelse 1963: ”1 ud af 3 husmødre ønsker sig et arbejde uden for hjemmet” https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gallup-1963-1-af-3-husmoedre-oensker-sig-et-arbejde-uden-for-hjemmet

- ”Familien lever, 1955-58” fra "Grundbog til Danmarkshistorien" af Poul Steiner Jensen m.fl., Systime, 2021, s. 259-261.

- ”De vrede, unge hustruer”, Kilde 1 i "Kampe for ligestilling" s. 135-36.

- ”Far laver sovsen”, Helle Juhl i "Husmødre", historier fra landets største arbejdsplads, Gyldendal, 2012. S. 227-229

- ”Far laver sovsen”, film af Finn Henriksen, produceret af Palladium i 1967.

- Uddrag fra "Kvinde kend din krop" 1. udgave, 1975, s. 11-13

- ”En dag i en kvindes liv”, i "Kvinde kend din krop", 1. udgave, 1975, s. 14-15.

- ”Folketingsdebat vedrørende svangerskabsafbrydelse, 30. november 1972 (uddrag)”, kilde 6 i "Kampe for ligestilling", s. 139-40.

- ”Lov om svangerskabsafbrydelse af 13. juni 1973 (abortloven)” https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/lov-om-svangerskabsafbrydelse-af-13-juni-1973-abortloven

- ”Hun og han, 1980” Kilde 55 i "Grundbog til Danmarkshistorien", s. 262-265 - Interview af familie i 1980. Fra Alt for damerne.

- Peter Belli - ”Sådan som du er” (1979)

- TV2 – ”Rigtige mænd” (1985), ”Tidens kvinder” (1987)

- Kvindens hvem, hvad, hvor fra 1955-1987, udgivet af Politiken. (brugt til projektet, forskellige udgaver fordelt over grupper).

- ”Det er tid til et opgør med de absurde forestillinger om, hvad en rigtig mand er”, af Rasmus Brygger, kilde 1 i "Kampe for ligestilling" s. 172-73.

- Video: ”Jeg er bange for, at mænd er ved at blive totalt overflødige”, Sebastian Lynggaard, 19. novem-ber 2022. https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/jeg-er-bange-for-at-maend-er-ved-at-blive-totalt-overfloedige

- Video: ”Mandefald”, introen (indtil minuttal 2:50). Dr-Serie, 2020. https://www.dr.dk/drtv/se/mandefald_-naar-maend-er-alene_164406

- ”1950’ernes husmor er tilbage. ”Jeg vil hellere være der for min familie, end for arbejdedsmarkedet.” ar-tikel af Lærke Cramon, Information, 12. november 2022. https://www.information.dk/moti/2022/11/1950ernes-husmor-tilbage-hellere-vaere-familie-arbejdsmarkedet  




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer