Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Helsingør Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Idræt C
|
|
Lærer(e)
|
OP2 OP2, Thea Kristine Feld Nielsen
|
|
Hold
|
2023 id/z (1z id, 2z id, 3z id)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Boldbasis 2
Boldbasis 2 (Boldspil)
Forløbet ”Boldbasis 2” bygger ovenpå "Boldbasisi 1" som alle elever var en del af i grundforløbet. Boldbasis 1+2 dækker derved til sammen mere end 6 modulers undervisning.
I Boldbasis 2 skal I arbejde innovativt med forskellige former for boldspil. I undervisningen vil der være fokus på tekniske færdigheder, spilbarhed og taktisk forståelse. Den praktiske undervisning bliver koblet med basal boldspilsteori gennem spilhjulet og spiludviklingsmodellen samt forskellige feedbackformer.
I skal hovedsagelig arbejde i større og mindre grupper. I den anden del af forløbet bliver I inddelt i grupper, som skal arbejde med at udvikle, afprøve, justere og reflektere over et nyt boldspil. Forløbet vil blive afsluttet med at klassen afprøver spillet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Grundtræning
Beskrivelse af forløbet:
Eleverne skal i dette forløb introduceres til grundtræning og herunder disciplinerne muskelstyrke, muskeludholdenhed og kondition samt funktionel træning (idrætsspecifikt).
Alle former for discipliner trænet via cirkeltræning.
I forløbet introduceres eleverne til generel grundtræning.
Forløbet starter med, at eleverne individuelt udfører Yubios grundtræningstest som er en test i: armstrækkere, kropshævninger, mavebøjninger, smidighed, wall sit, planke, balance samt coopertest.
Dernæst præsenteres de for fire typer cirkeltræningsprogram indenfor de forskellige discipliner (muskelstyrke, muskeludholdende, kondition og idrætsspecifikt). Efterfølgende skal eleverne i grupper udarbejde deres eget generelle grundtræningsprogram. Til sidst fremviser en gruppe sit grundtræningsprogram for resten af holdet, som afprøver det og kommer med feedback.
Teoretisk er der arbejdet med fysiologisk hvad der sker i kroppen under hhv. muskeludholdenhedstræning og træning af kredsløb kondition samt arbejdspause forhold og belastning under de forskellige discipliner.
Yubio Idræt C+B 2023: 33-37, 78-83 - Online bog
Yubio Idræt C+B 2023: 841-827 + 841-842 + 844-845
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Basketball
Eleverne skal lære de grundlæggende færdigheder i centrale dele af basketballspillet. Der lægges i starten af forløbet vægt på de tekniske elementer i spillet som afleveringer, driblinger, skud, lay-up og finter. Taktiske elementer som ”løb i det tomme rum” og at ”sætte sin forsvarer af” med forskellige cuts inddrages også.
Eleverne skal have forståelse for 3 mod 3 spillets struktur og de skal kunne anvende rubric-evaluering og filmanalyse til både egen færdighedsudvikling og korrigering af klassekammerater.
Forløbsprøven tager udgangspunkt i udvalgte dele af de gennemgåede tekniske elementer og derudover evnen til at deltage i det færdige spil. Forløbet afsluttes med en turnering mod en anden klasse.
Faglige mål der arbejdes med:
- Opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for idrættens discipliner
- beherske centrale færdigheder i færdighedsområdet: boldspil,
- opnå kropsbevidsthed
Færdigheder:
• Driblinger (elementær ballhandling, kunne bruge begge hænder, kigge op under dribling, cross over finten).
• Afleveringer (generel afleveringsteknik, brystaflevering, studs, one hand pass, overhead pass).
• Lay up (korrekt afsætsben, rytme, præcision).
• Skud (enhåndsskud, follow through, støttehåndens placering, centralbevægelse).
• Blive fri (v-cut, back door).
• Forsvar (udgangsposition, slide-bevægelsen).
Taktik:
Forstå 3 mod 3 spillets struktur.
Evnen til at gøre sig ’fri’
Teori - Idrætspsykologi:
Spændingsregulering Yubio (2023) s. 576-579
Spændings-/Præstationskurve (Zonen for optimal præstation) Yubio (2023) s. 136-138
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Les Lancier
Les Lancier (Dans og bevægelse til musik)
I dette forløb danser vi Les Lanciers - eleverne skal efter forløbet kunne danse Les Lanciers.
Eleverne bedømmes teknisk på deres evne til at følge rytmen, at føre og lade sig føre, at udføre forskellige trin, trinkombinationer og beholde overblikket samt som sædvanlig deres generelle form og evne til at indgå konstruktivt i flere samarbejder. I forløbet indgår forskellige videoer samt skriftligt materiale (ligeledes i form af links) om Les Lanciers
Teknik: Teknikken i Les Lanciers er simpel og med rigtig mange gentagelser af samme grundtrin. Vigtigst er chassé-trin h-v-h efterfulgt af to trin, gå-stå. Trinene skal være små og lave, og kunne udføres i høje hæle og med ret holdning. Desuden skal man kunne føre og lade sig føre, og den førende part skal således samtidigt kunne holde overblik og føre, samt styre samarbejdet med partner og andre par. Man skal naturligvis kunne følge taktslagene og holde rytmen, samt holde overblikket over koreografien. Ligeledes skal man kunne udføre et korrekt buk og nej (kompliment) og eleverne skal i princippet kunne danse både som førende part og den, der føres, og alle 4 forskellige positioner i kvadrillen.
Forløbet afsluttes med dans af lanciers til gallafesten.
Faglige mål i forløbet er
- Gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet
- Beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter indenfor musik og bevægelse
- Opnå kropsbevidsthed
- Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
- Demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.
Kernestof i forløbet er
- Aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet
- Aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse
- Aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik (herunder etikette og korrekt opførsel på et dansegulv)
Kernestof
- Kropsbeherskelse
- Idrætter der fokuserer på samarbejde
Teori:
Afsnit 31.1 s. 1315-1318 + Afsnit 31.2 1318-1325 + dertilhørende videoer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Fodbold
1. modul i dette skoleår starter med en Coopertest. Dernæst bruges de følgende 6 moduler på et udendørs fodboldforløb.
Formålet med fodboldforløbet er en grundlæggende indføring i de centrale dele af fodboldspillet.
Tekniske elementer:
Indersideafleveringer, halvtliggende vristspark, tæmninger, driblinger, kropsfinte, husmandsfinte og skudfinte.
Taktiske elementer:
Bandespil, overlap, afslutninger.
Småspil som træner de tekniske og taktiske elementer fra undervisningen.
Almindeligt spil på 11-mands mål.
Som teori læses følgende kapitler i Yubio: 11.2 Regler, idé og organisering samt 11.7 Træning og sundhed.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Rytmisk Opvarmning
Færdighedsområde: Musik og bevægelse
Formål
I forløbet arbejdes der med opvarmningsprogrammer med fokus på performance. Eleverne skal kunne udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmningsprogrammer og i relation hertil kunne redegøre for relevant fysiologisk og musikfaglig teori. Endvidere vil der i forløbet være fokus på bevægelseskvalitet. Slutproduktet har fokus på den rytmiske del i opvarmningsprogrammet - herunder kvalitet i øvelserne og bevægelse til musik.
Eleverne laver deres eget opvarmningsprogram i grupper.
Fokus i programmerne
- at programmet viser de forskellige grundelementer: gang, løb, sving, styrke, hop.
- at musikken passer til de valgte øvelser
- at der er kvalitet i bevægelserne
- at der er variation i koreografien/brugen af rummet og hinanden
- at opbygningen er hensigtsmæssig ift. at varme op og undgå skader.
Faglige mål
- udarbejde, gennemføre og evaluere opvarmningsprogrammer og i relation hertil kunne redegøre for relevant fysiologisk teori
- beherske centrale færdigheder ift. musik og bevægelse
- opnå kropsbevidsthed.
Kernestof
- aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet
- aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse
- aktiviteter, der fokuserer på samarbejde.
Opgave
- Lav et opvarmningsprogram på 13-20 min., som opfylder kravene for opvarmning
- Aflever programmet inklusiv beskrivelse af musik, øvelser og gentagelser.
Forløbsprøve
- Opvarm resten af klassen samt evaluere en anden gruppe – hver person i gruppen skal stå for mindst en af delene i opvarmningsprogrammet. Dvs. fortælle/vise resten af klassen, hvad der skal gøres.
- Giv feedback til en af de andre grupper
Forevisning
Det er vigtigt, at alle i gruppen laver alle øvelser ens og korrekt hele tiden. Alle skal kunne hele programmet og gennemfører programmet selvom, der er en fra gruppen der er syg.
Kriterier
- Programmet SKAL udføres til musik.
- Opgaven er en gruppeopgave (seks grupper med 4 til 5 personer i hver gruppe) og skal derfor løses sådan. Alle i gruppen skal være med i hele programmet. Og programmet skal kunne udføres selvom der er en fra gruppen der er syg.
- I skal i programmet vise, at I har forståelse for de fysiologiske krav til et opvarmningsprogram med hensyn til tid, intensitet/belastning og øvelsesvalg
- Der skal være en sammenhæng mellem øvelsesvalg og musikken.
I bedømt ud fra ovenstående kriterier samt på struktur, forevisning af øvelser, arbejdsfordeling og opfindsomhed.
Teori - Yubio (2023):
Afsnit 3.3 Opvarmning/nedvarmning s. 71-72.
Afsnit 30.1 Hvorfor varme op? s. 1287-1288.
Afsnit 30.2 Selve musikken? s. 1288-1289.
Afsnit 30.3 Bevægelseskvalitet. s. 1290-1291.
Afsnit 30.4 Programmets opbygning. s. 1292-1293.
Afsnit 30.7 Evaluering s. 1307 plus formål s. 1306.
Afsnit 30.8 Labans bevægelseslære s. 1308-1310 (gentages i alle danseforløb).
Samlet omfang ca. 13 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Folkedans - trin gennem kulturen.
"Folkedans – Trin gennem kulturer"
Formål:
Eleverne skal opnå kropslig erfaring med traditionelle folkedanse fra forskellige kulturer og forstå, hvordan dans afspejler kulturelle værdier, fællesskaber og traditioner. Fokus er både på bevægelse og kulturel indsigt.
Læringsmål:
Eleven kan udføre grundtrin og figurer fra dansk, syrisk, albansk og tyrkisk folkedans.
Eleven kan identificere karakteristiske bevægelser og formationer i udvalgte danse.
Eleven kan reflektere over dansens kulturelle betydning og funktion i forskellige samfund.
Indhold:
1. Dansk folkedans – “Totur til Vejle” og “Hamborg Sekstur”
Grundtrin: Trin frem, hop, vug og partnerudskiftning.
Bevægelse: Parvis og gruppevis dans i kreds og formationer.
Musik: Traditionelle danske melodier i 2/4 og 6/8-takt.
Fokus: Historisk fællesskab og struktur i dansk folkekultur.'
2. Syrisk folkedans – “Dabke”
Grundtrin: Stamp, side-til-side-trin, kædedans.
Udvidelse: Vi har tilføjet variationer, hvor vi går ned i knæ som en del af udtrykket og intensiteten.
Bevægelse: Hånd i hånd, rytmisk tramp, stærk energi.
Fokus: Modstand, samhørighed og fest.
3. Albansk folkedans – “Valle”
Grundtrin: Løftede ben, sidebevægelse, kædeform.
Bevægelse: Hurtige og rytmiske trin, ofte i 5/8- eller 7/8-takt.
Fokus: Identitet, tradition og stolthed.
4. Tyrkisk folkedans – “Halay” og pengedans
Grundtrin: Trin frem, tilbage, stamp – danses i kæde.
Udvidelse: Vi har tilføjet trin og bevægelser inspireret af pengedansen – en traditionel bryllupsdans, hvor der symbolsk hæftes penge på danseren, ofte med legende eller flirtende bevægelser.
Bevægelse: Legefulde bevægelser med hænder og hofter, dans i kæde og fokus på mimik og udtryk.
Fokus: Ceremoniel symbolik, fællesskab og glæde.
Læringsaktiviteter:
Trin-for-trin indlæring af hver dans – først samlet, derefter i grupper.
Fokus på teknik, rytme, udtryk og kulturelle normer i bevægelserne.
Refleksion i grupper: Hvad fortæller dansen om kulturen?
Frivillig kreativ opgave: Sammensæt jeres egen folkedans på tværs af stilarter.
Evaluering:
Forløbsprøve i den kreative opgave.
Materialer:
Musikfiler (fx Dabke, Halay, Valle og dansk folkemusik).
Videoklip af autentiske danse fra alle fire kulturer og dansebeskrivelser.
Tørklæder til tyrkisk/syrisk dans.
Teori:
Folkedansens historie i Danmark: Fra landbokultur til folkeoplysning og modernisering.
Forskelle på folkedans og selskabsdans:
Folkedans: Uformel, kreds- eller kædedans, bygger på fællesskab og tradition.
Lanciers: Formelle mønstre, opført i overklassesaloner, fast koreografi.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Badminton - Klassiske og Nye Idrætter
Badminton (Klassiske & Nye Idrætter)
Formålet med forløbet er en indføring i de grundlæggende teknikker omkring badmintonspillet. Først læres de basale greb og svingsløjfer, derefter bygges benarbejdet og flere forskellige
slag på. Der arbejdes med forskellige sammensætninger af slag, og forskellige kamplignende spil hovedsageligt på halv bane.
Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, hvor elevernes færdigheder inden for nogle isolerede øvelser testes.
Eleven skal efter endt forløb kunne:
- Kende slagene serv, clear, drop, netdrop, lob & smash
- Være bekendt med de grundlæggende regler i badminton
- Beherskelse af grundlæggende benarbejde frem til nettet og tilbage til baglinjen
- Beherskelse af benarbejde til henholdsvis kort forhånds- og kort baghånds-hjørne
- Rimelig beherskelse af netdrop og lob fra både forhånd og baghånd
- Rimelig beherskelse af clear, drop og lang forhåndsserv
- Kunne udføre slagsekvenser hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen
Indhold
Greb
Svingsløjfer
Benarbejde
Forhåndsslag
Baghåndsslag
Clear, drop, lob, netdrop, smash
Slagsekvenser
Teori:
Samtale om Danmark som foreningsland på baggrund af programmet ”Make badminton great again”.
Materiale:
Yubio afsnit 22.2 Regler og Organisering + demonstrationsvideoer fra Yubio
Make badminton great again afsnit 1+2: DRTV - Frank Hvam: Make Badminton Great Again: Der er noget galt, for vi kender ikke historien længere
Kapitel 22 Teknik 7 - YouTube
https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=Q88LmqJdP4w
Kapitel 22 Teknik 9 - YouTube
https://www.youtube.com/watch?v=i3PKAxrjGPE
Kapitel 22 Teknik 13 - YouTube
https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=d20RwIgqf8M
Kapitel 22 Teknik 14 - YouTube
https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=Ay36Js0YQwU
Kapitel 22 Teknik 10
https://www.youtube.com/watch?v=3B6WQdJZrUk
Kapitel 22 Teknik 12
https://www.youtube.com/watch?v=VCS_yLhLsQ0
Kapitel 22 Teknik 15 - YouTube
https://www.youtube.com/watch?v=DglQMS1nses
Kapitel 22 Teknik 11 - YouTube
https://www.youtube.com/watch?v=opCOPfn5DSc
Kapitel 22 Teknik 8 - YouTube
https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=RjjGJSjcbE0
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Træningsprojekt
I skal i træningprojektet udfærdige et fysisk træningsprogram af minimum 8 ugers varighed.
I arbejder august, september og oktober med jeres respektive projekter - individuelt og i mindre grupper. Da forbedringen af jeres træningstilstand indgår som et fagligt mål, vil test i både distancen og test af den generelle kondition danne en naturlig ramme for forløbet.
I skal ved forløbets start sætte mål for jeres projekt og lægge en grovskitse for jeres træning som muliggør fremskridt - her skal I overveje placering af træningen i løbet af ugen, typer af træning, restitution - muligheden for superkompensation.
I udarbejder en individuel træningslogbog/dagbog, der dels beskriver træningsmængde o.l. dels fortæller om oplevelsen af træningsprogrammet. Hver gruppe (3-4 personer) skal i løbet af projektet planlægge og gennemføre en træning af klassen.
Ved træningsprojektets afslutning afleveres en skriftlig rapport, der er en evaluering af det personlige udbytte af træningsprojektet samt en teoretisk vurdering af trænings/motions gavnlige virkninger for den enkelte.
Kravene til rapporten er:
- dokumentere evnen til at udarbejde, gennemføre og evaluere et hensigtsmæssigt, personligt træningsprogram
- koble teoretisk viden og kundskaber til sit personlige træningsprogram
- demonstrere korrekt brug af faglige termer.”
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Springgymnastik - tillid og selvtillid
I dette forløb er der fokus på kropsforståelse samt tillid og selvtillid. Fokus rettes især på, at kunne hjælpe hinanden og give feedback.
I forløbet arbejdes med: forlæns+baglæns rulle, vejrmølle, håndstand-rulle, hovedspring og salto.
Springgymnastik er mange ting, men samlet set kunne man kalde det leg og eksperimenteren med kroppens muligheder.
I dette forløb lægges fokus på den akrobatiske del af springgymnastikken. Denne del er af Eva Wulff Helge og Else Trangbæk (2001) defineret som der hvor det legende og det sportslige af gymnastikken mødes.
Det er forløbets formål at afprøve denne sammenhæng mellem leg og alvor, og det er et specifikt mål at gøre jer (eleverne) teknisk bedre til de udvalgte øvelser.
Forløbet har fået underoverskriften 'Tillid og selvtillid', fordi det er ønsket at udfordre og få afprøvet egne grænser og derigennem øge selvtilliden. For at kunne gøre dette er det vigtigt at man er klar over egne evner, men også at man nærer tillid til de personer der skal hjælpe en gennem udfordringerne (ved at agere modtagere).
For at fremme denne tillid og derved øge trygheden ved sine modtagere, arbejder vi gennem hele forløbet kønsdifferentieret i faste grupper således at der gennem tillidsøvelser og akrobatik opbygges et tillid/tryghedssforhold gruppemedlemmerne imellem.
Forløbet organiseres med en naturlig progression i øvelserne således at der startes med øvelser, hvor det er lettest at bibeholde kropskontrol (forlæns rulle og håndstand m. modtagning), hvorefter sværhedsgraden i øvelserne gradvist øges (frem mod hovedspring og salto). Både forløbet og den enkelte lektion tilrettelægges med stor vægt på relevante forøvelser – specielt til de to spring (hovedspring og forlæns salto). Ved at arbejde på denne måde dvs. ved at bygge træningen op med mange væsentlige ligheder i de forskellige øvelser sikres en høj positiv transfer idet man kan udnytte sine opnåede erfaringer bedst muligt.
Forløbet har et specifikt sigte idet alle ved forløbsprøven vil blive bedømt på deres evner til at mestre minimum to måttediscipliner og et spring. Alle må dog gerne vise mere end dette.
Derudover skal alle vise, at man kan modtage korrekt i håndstand og hovedspring og kunne give brugbar feedback til hinanden.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvstændighed
- Selvtillid
- Initiativ
- Ansvarlighed
- Kreativitet
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
11
|
Dans - sammen og hver for sig
Gennem nedslag i dansens historie fra midten af 1800-tallet til i dag skal eleverne
1. beherske grundlæggende færdigheder indenfor følgende dansegenrer: linedance, jazz og cha-cha-cha.
2. bibringes et historisk indblik i kropsidealer og æstetik
3. med udgangspunkt i basisbevægelser kunne lave enkle koreografiske sammensætninger
4. med udgangspunkt i Labans bevægelseslære kunne formulere sig om ligheder/forskelle mellem dansenes bevægelser og koreografiske udtryk
5. opnå indsigt i dansenes funktion i deres historiske samtid
6. opleve glæden ved at danse
Arbejdet med dansene sker kronologisk i forhold til deres opståen.
Dansene er udvalgt sådan, at der er en spredning dels i udtryk/koreografisk sammensætning, og dels i forholdet mellem kønnene. Desuden er dansene udvalgt, så der er en dans, hvor man danser individuelt (linedance og jazz) og to, hvor der er tale om decideret pardans (cha-cha-cha). Pardansene er desuden valgt således, at de repræsenterer en standarddans og en latinamerikansk dans.
Vha. små-øvelser præsenteres eleverne for dansenes grundelementer, og de skal herefter selv arbejde med indlæring, sammensætning og udvikling indenfor dansen.
Gennem forløbet arbejdes der med kropsholdning, balance, tyngdepunkt og koordinationstræning af arme/ben, dels alene og dels i forhold til en partner.
Elementer af observation og fejlretning indgår i forløbet med det formål at træne evnen til at vurdere bevægelseskvalitet samt evnen til at sprogliggøre bevægelser.
Forløbsprøve
Der udvælges to danse.
Fremvis 3 del-elementer fra hver samt en rutine fra hver.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvtillid
- Sociale
- Samarbejdsevne
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
12
|
Beachvolley
Beachvolleyball kræver god teknik, samarbejdsevne og god kommunikation.
I dette forløb vil vi fokusere på at opnå følgende tekniske færdigheder:
1) en god og stabil serv, der rammer modstanderens bane
2) stabile modtagninger, der giver mulighed for viderespil
3) teknisk korrekte baggerslag med en højde, der giver mulighed for viderespil/smash
4) korrekt angreb/smash (enten stående eller med afsæt)
Vi vil desuden arbejde med:
1) forståelse for basale regler
2) evnen til at placere sig korrekt på banen ved at bevæge sig hurtigt til spilposition, så man kan stå stille og stabilt i afviklingen af slaget (serv, modtagning, baggerslag)
Forløbsprøve:
1) Teknikbane (tilpasset A4)
2) Angreb og forsvar (B5)
3) Sommerfuglen (serv og modtagning) (B15)
4) Side-out (B10/C1)
5) Kamp
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/53/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60685274303",
"T": "/lectio/53/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60685274303",
"H": "/lectio/53/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60685274303"
}