|
Titel
1
|
TEMA 1: Det senmoderne samfund - og menneske...
Forløbet havde fokus på sammenhængen mellem samfundsudvikling, identitetsdannelse, livsformer, sociale relationer og ulighed i det senmoderne samfund. Der blev arbejdet med centrale sociologiske teorier og begreber med særligt fokus på forholdet mellem aktør og struktur.
Forløbet indledtes med et tema om samfundsudvikling og modernitet, hvor der blev arbejdet med udviklingen fra det traditionelle samfund over det moderne samfund til det senmoderne samfund. Fokus var på, hvordan samfundsudviklingen gennem de seneste ca. 200 år har påvirket individets livsvilkår, muligheder og identitetsdannelse. Der blev arbejdet med begreber som individualisering, frisættelse, aftraditionalisering, refleksivitet og risikosamfundet samt med sociologiens aktør- og strukturperspektiver. Centrale teoretikere var Anthony Giddens, Ulrich Beck og Thomas Ziehe.
Et centralt tema i forløbet var identitet og det senmoderne individ. Her blev der arbejdet med, hvordan individualisering, sociale relationer, præstationskultur og digitale medier påvirker individets selvforståelse og sociale liv. Der blev blandt andet arbejdet med selvidentitet, anerkendelse, sociale relationer, accelerationssamfundet samt sociale mediers betydning for identitetsdannelse. I den forbindelse indgik teorier og begreber fra Anthony Giddens, Axel Honneth, Hartmut Rosa og Andreas Reckwitz.
Der blev desuden arbejdet med sammenhængen mellem forbrug, værdier og identitet i det senmoderne samfund gennem temaer om livsformer, livsstile og forbrugersamfundet. Eleverne arbejdede blandt andet med interviewundersøgelser om generationer og livsformer, livsformsanalyse og Minerva-modellen. Forløbet omfattede også arbejde med familiens og samtalens betydning i senmoderniteten, herunder Jürgen Habermas’ begreber om livsverden og systemverden. Der blev i denne del af forløbet arbejdet med teorier fra Zygmunt Bauman, Pierre Bourdieu, Basil Bernstein og Jürgen Habermas, herunder Bourdieus begreber om habitus, felter og kapitalformer.
I den afsluttende del af forløbet blev der arbejdet med sociale skel, ulighed og fattigdom i Danmark. Fokus var på, hvordan sociale og kulturelle forhold påvirker individers muligheder og livschancer, samt på diskussioner af hvorvidt ulighed kan betragtes som retfærdig eller naturlig. Der blev arbejdet med begreber som absolut og relativ fattigdom, social ulighed, social arv, mønsterbrud og livschancer. Centrale teoretikere og perspektiver var Pierre Bourdieu, Basil Bernstein samt forskellige opfattelser af, hvorvidt ulighed kan opfattes som retfærdigt/naturligt eller ej (Robert Nozick og John Rawls).
Der blev gennem forløbet arbejdet med klasseundervisning, tekstlæsning, diskussioner, interviewundersøgelser, gruppearbejde, analyse af samfundsmæssige problemstillinger samt anvendelse af sociologiske teorier og begreber på elevernes egen samtid og hverdag.
KERNESTOF:
- Samfundsforandringer (traditionel / moderne / senmoderne - udviklingen af velfærdssamfundet).
- Identitetsdannelse og socialisation.
- Social differentiering og kulturelle mønstre.
FAGLIGE MÅL (uddrag):
- Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier.
- Sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
- Skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier.
- Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
FAGLIGE BEGREBER:
EKSEMPLER på væsentlige begreber (ikke udtømmende!):
- Samfundsudviklingen (traditionel - moderne - senmoderne)
- Fællesskabsorienteret >< individorienteret
- Socialisering (primær - sekundær - dobbelt)
- Udlejring af sociale relationer, Aftraditionalisering, Øget refleksivitet
- Risikosamfund, Ekspertsystemer
- Anerkendelse, Tillid, Social sammenhængskraft
- System- og Livsverden
- Livsstile (Minerva-modelen / segmentanalyse).
- Familiestrukturer (traditionel – moderne – senmoderne)
- Lars Denciks familietyper (svingdørsfamilien, teamfamilien mv.)
- Social mobilitet, social arv (mønsterbryder)
- Livsform og levekår (stratifikation).
|