|
Titel
2
|
Tema 1: Politik, magt og demokrati
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Faglige mål:
-formulere præcise faglige problemstillinger og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere
problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (matematik)
Kernestof:
Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark
Beskrivelse af forløbet:
I første halvdel af forløbet har vi arbejdet med de tre klassiske former for ideologier: liberalisme, socialisme og konservatisme samt arbejdet kort med ideologiske forgreninger (socialliberalisme, socialdemokratisme, socialkonservatisme og nationalkonservatisme, den grønne ideologi, revolutionær socialisme og neoliberalisme). Derudover har vi arbejdet med den fordelings- og værdipolitiske akse. I den forbindelse har vi undersøgt de danske partier i Folketinget med fokus på partiernes historie, partiernes ideologiske grundlag, elementer fra deres partiprogram samt deres placering på den fordelingspolitiske og værdipolitiske akse.
I anden halvdel af forløbet har vi arbejdet med og diskuteret forskellige politiske systemer med særligt fokus på demokrati og forskellige demokratiformer (direkte og repræsentativt demokrati, konkurrence- og deltagelsesdemokrati). Vi har arbejdet med kriterier for et demokrati og undersøgt hvilke lande, som har en demokratisk, autoritært eller teokratisk styreform. Vi har også diskuteret fordele og ulemper ved de forskellige demokratiformer.
Vi har undersøgt det politiske system, hvor vi har gennemgået Eastons model, den parlamentariske styringskæde i Danmark og lovgivningsprocessen i Danmark, hvor vi også har set på forskellige lovforslag. Vi har arbejdet med magt og forskellige magttyper (magt som ressource, institutionel magt, direkte magt, indirekte magt, skjult magt og symbolsk magt). I den forbindelse har vi diskturet hvilke andre aktører, som også har indflydelse på den parlamentariske styringskæde.
Vi har også arbejdet med politisk deltagelse og rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Her har vi diskuteret, hvad man kan gøre for at styrke den politiske deltagelse, hvad en god medborger er og om demokratiet i Danmark er under pres med den dalende tillid til politikerne.
Medborgerskab vil blive et tema, når klassen skal være med i projektet 'Nordlys' i april.
Dertil har vi arbejdet med partiadfærd, vælgeradfærd samt fokus medier og meningsdannelse. Vi har haft fokus på, hvilke strategier partierne har, og hvad vælgerene stemmer ud fra. Derudover har vi set på udviklinger ift. partityper og vælgertyper. Vi har også arbejdet med medierne og mediernes rolle i demokratiet.
I slutningen af skoleåret (moduler er under økonomi) har vi også samarbejdet med matematik med fokus på meningsmålinger og statistisk usikkerhed samt at forklare, hvorfor partierne har haft en frem- eller tilbagegang.
Oversigt over teorier til partiadfærd:
Ideologi + fordelings- og værdipolitisk placering
Molins model
Downs model – medianvælgermodellen
Strøms model
Oversigt over teorier til vælgeradfærd:
Fordelings- og værdipolitisk placering
Den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd
Den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-modellen)
Rational Choice teori om vælgeradfærd (Downs og Issue voting)
Personfaktor
Læringsmål:
-At kunne forklare de centrale karakteristika ved partiers og vælgeres adfærd
- At kunne anvende teorier og begreber om parti- og vælgeradfærd i en analyse af forskellige aspekter ved folketingsvalg og den politiske situation nu
- At kunne diskutere hvilke strategier partierne skal anvende
Kernestof:
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
politisk meningsdannelse og medier
Metode:
-statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
|