Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Helsingør Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Filosofi C
|
Lærer(e)
|
Martin Baake-Hansen
|
Hold
|
2024 3g fi (3g fi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Temaforløb 1: Hvad er et menneske?
Temaforløb 1: Hvad er et menneske? Teoretisk filosofi
Oversigt:
Forløbet handler om et af filosofiens grundlæggende spørgsmål, nemlig: hvad er et menneske? Gennem filosofihistorien har indflydelsesrige filosoffer givet forskellige svar på spørgsmålet, og vi kommer således til at læse primærtekster af filosoffer fra Antikken og til vor egen tid.
I forløbet arbejder vi med især tre menneskesyn: dualisme, eksistentialisme og transhumanisme.
Vi læser primærtekster af Platon, Descartes, Kierkegaard, Nietzsche, Sartre, Hans Jonas og Kasper Lippert Rasmussen. Udover kernestoffet læses supplerende stof, der især udgøres af case-materiale af hverdagsagtig karakter.
Arbejdsformer:
Undervisningen i forløbet tilrettelægges således, at der tages udgangspunkt i tekstnære læsninger af primærtekster. Introduktionen til de forskellige filosoffer og filosofiske spørgsmål er enten induktiv med afsæt i elevernes levede hverdag eller mere deduktiv med afsæt i en præsentation af den pågældende filosofi eller problematik. Undervejs inddrages diverse cases, der viser filosofis anvendelighed.
Kernestof og faglige mål:
Forløbet adresserer følgende af læreplanens faglige mål:
– genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger
– demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
– demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling
– redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer
– udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner
– indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter
Læste tekster:
Platon - Introducerende tekst og uddrag af dialogen "Faidon". Astrid Holm: Fire menneskesyn (Systime 1997), s. 8-13
Rene Descartes - Introducerende tekst og uddrag af "Metafysiske meditationer". Astrid Holm: Fire menneskesyn (Systime 1997), s. 15-21
Søren Kierkegaard - Introducerende tekst og uddrag af "Enten-Eller" og "Frygt og bæven". Astrid Holm: Fire menneskesyn (Systime 1997), s. 68-80.
Friedrich Nietzsche - Introducerende tekst og uddrag af "Antikrist". Astrid Holm: Fire menneskesyn (Systime 1997), s. 35-38.
Jean-Paul Sartre - Introducerende tekst og uddrag af "Baudelaire". Astrid Holm: Fire menneskesyn (Systime 1997), s. 81-90.
Kasper Lippert-Rasmussen - Introducerende tekst og uddrag af "Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre?". Mikkel Guldhammer Sparsø: Teknologi og filosofi 2 (Systime 2013-2016), s. 77-83.
Hans Jonas - Introducerende tekst og uddrag af "Mennesket som teknikkens objekt". Mikkel Guldhammer Sparsø: Teknologi og filosofi 2 (Systime 2013-2016), s. 84-87.
Desuden, som nævnt ovenfor, og som det fremgår af oversigten over de enkelte moduler, diverse cases og supplerende og perspektiverende tekster i forskellige medier.
Omfang: 65 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Hvad er filosofi - fagets identitet og metoder.pptx
-
Supertanker | Platon - med undren (de uundværlige #1) | DR LYD
-
Ingen lektie
-
Filo 3g 5 september.docx
-
Lektien er at genlæse uddraget af Faidon i "Fire menneskesyn", side 10-12. Skriv alle de modsætningspar ned, som I kan finde i teksten: det synlige vs. det usynlige osv.
-
Skriv en kort tekst på 5-10 linjer, hvor I forklarer Platons filosofi efter bedste evne. Læs desuden side 15-16 i "Fire menneskesyn". I behøver ikke forstå det hele, I skal bare skimme det.
-
Læs resten af den Descartes-tekst, vi begyndte på sidst. Det vil sige uddraget af "Metafysiske meditationer" i bogen "Fire menneskesyn". Den er selvfølgelig svær, og målet er ikke, at I skal forstå det hele. Sidst snakkede vi om, at Descartes' mennes
-
Joakim Garff om fortæller om Søren Kierkegaard
-
Vi forlader dualismen og går til næste menneskesyn: eksistentialisme. Vi starter med tidernes største danske filosof, nemlig Søren Kierkegaard.
-
Filo 3g 1 oktober.docx
-
Lektie: Læs den lille tekst om etikeren, øverste halvdel af side 73 i ”Fire menneskesyn”. Læg mærke til, hvad der især adskiller etikeren fra de to foregående stadier: spidsborgeren og æstetikeren.
-
Filo 3g 3 oktober.docx
-
Læs side 75 i "Fire menneskesyn" + den nederste del af side 79, hele side 80 og toppen af side 81. Tænk især over, hvad der adskiller det religiøse stadie fra det etiske
-
Filo 3g 4 oktober.docx
-
Læs side 35-37 i Fire menneskesyn. Svar derefter på følgende: Hvad har Nietzsche imod kristendommen?
-
Filo 3g 8 oktober.docx
-
Filo 3g 29 oktober.docx
-
Lektie: Læs i Fire menneskesyn side 87 om Væren og Ond tro + side 89 om ansvarlighed og engagement. Tænk over, hvordan du selv viser ansvarlighed og engagement i dit eget liv - hvis du gør det...
-
Filo 3g 5 november.docx
-
Lektie: Gå ind i den nye ibog ”Filosofi i en digital tid” på Systime. Hvis I ikke allerede har aktiveret den, så skal I logge ind på jeres systime-konto og så aktivere ibogen med e-nøglen: 61699589-931f5-432. Og når I har gjort det, skal I gå ind i ”
-
Filo 3g 7 november.docx
-
Lektie: Læs side 77-79 i bogen ”Teknologi og filosofi 2”. I skal kunne forklare kort, hvad transhumanisme er, og hvad et naturlighedsargument er.
-
Filo 3g 12 november.docx
-
Læs teksten af Kasper Lippert-Rasmussen færdig (Teknologi og filosofi 2, s. 80-81) og tag imens noter til teksten ud fra SENAT-metoden, som vi gennemgik sidste gang (se programmet for sidste modul).
-
Etisk råd: Det kunstige menneske
-
Filo 3g 13 november.docx
-
Læs side 84-86 i "Teknologi og filosofi 2". Skriv i kort form ned, hvad Hans Jonas' kritik af transhumanismen går ud på.
-
Filo 3g 15 november.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Temaforløb 2: Etik inkl. projektarbejde
Temaforløb 2: Etik inkl. projektarbejde. Praktisk filosofi.
Oversigt:
Forløbet handler om filosofisk etik, herunder hvordan vi kan begrunde vores valg og handlinger. Forløbet behandler de klassiske etiske teorier: pligtetik, konsekvensetik og dydsetik. Med afsæt i dette fundament arbejder vi efterfølgende med et dagsaktuelt etisk emne, nemlig dyre-etik.
Vi læser primærtekster af Bentham, Kant, Aristoteles, Peter Singer og Mickey Gjerris.
Arbejdsformer:
Undervisningen i forløbet tilrettelægges således, at der tages udgangspunkt i tekstnære læsninger af primærtekster. Introduktionen til de forskellige filosoffer og filosofiske spørgsmål er enten induktiv med afsæt i elevernes levede hverdag eller mere deduktiv med afsæt i en præsentation af den pågældende filosofi eller problematik. Undervejs inddrages diverse cases, der viser filosofis anvendelighed.
Forløbet munder desuden ud i et projektarbejde, hvor eleverne selv finder filosofisk materiale til belysning af en problemstilling. Arbejdet præsenteres mundtligt.
Kernestof og faglige mål:
Forløbet adresserer følgende af læreplanens faglige mål:
– genkende og redegøre for filosofiske problemstillinger
– demonstrere viden om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
– demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling
– redegøre for vigtige traditionelle løsningsforslag til givne filosofiske problemer
– udvise evne til at håndtere begrebslige definitioner og distinktioner
– indgå i en fagligt funderet diskussion om en behandlet filosofisk problemstilling af klassisk eller hverdagsagtig karakter
– genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger
Læste tekster
Immanuel Kant - Introducerende tekst og uddrag af "Grundlæggelse af sædernes metafysik". Mikkel Guldhammer Sparsø: Teknologi og filosofi 2 (Systime 2013-2016), s. 12-17.
Jeremy Bentham - Introducerende tekst og uddrag af "Indføring i principperne for moral og lovgivning". Mikkel Guldhammer Sparsø: Teknologi og filosofi 2 (Systime 2013-2016), s. 18-22.
Aristoteles - uddrag af Etikken.
Peter Singer - Introducerende tekst og uddrag af "Praktisk etik". Mikkel Guldhammer Sparsø: Teknologi og filosofi 2 (Systime 2013-2016), s. 64-68.
Mickey Gjerris - Introducerende tekst i Mikkel Guldhammer Sparsø: Teknologi og filosofi 2 (Systime 2013-2016), s. 58-63.
Desuden, som nævnt ovenfor, og som det fremgår af oversigten over de enkelte moduler, diverse cases og supplerende og perspektiverende tekster i forskellige medier.
Omfang: 40 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
-
ETIK intro 2024 PP.pptx
-
Læs denne korte intro til, hvad filosofisk etik er. Noter de vigtigste begreber i teksten.
-
Filosofi i flerfaglige samspil SRP, SOP, SSO mv. - Filosofi - STX | Emu.dk
-
Filo 3g 26 november.docx
-
Vi starter med pligtetikken og Immanuel Kant. Læs side 12, 13 og toppen af 14 i "Teknologi og filosofi 2"
-
Filo 3g 27 november.docx
-
Nu skal I læse en svær tekst, som også er en kæmpe klassiker i filosofien, nemlig uddrag af Kants "Grundlæggelse af sædernes metafysik" (1785). Det er side 14-15 i "Teknologi og filosofi 2". Opgaven, mens I læser, er at finde de to imperativer i teks
-
The Purge | Official Trailer
-
Filo 3g 3 december.docx
-
Læs side 18 i "Teknologi og filosofi 2".
-
DRTV - På tirsdag skal jeg dø
-
Læs selve teksten af Jeremy Bentham, side 19-20 i "Teknologi og filosofi 2". I skal være klar til at arbejde med opgaverne på side 21 fra modulets start.
-
Filo 3g 6 december.docx
-
Filo 3g 11 december.docx
-
Læs vedhæftede tekst om etikkens argumenter. I skal ikke læse det hele grundigt, men I skal kunne forklare, hvad et normativt udsagn er, hvad et etisk udsagn er og hvad naturlighedsargumenter og glidebaneargumenter er. I skal ikke lave opgaverne
-
Etikkens argumenter.pdf
-
Filo 3g 7 januar.docx
-
Selfie-abe
-
Hver femte unge dansker tror, en rødspætte er en fugl. Hvad mister vi, når vi mister sproget for naturen?
-
Læs side 44-45 + side 48-49 i "Teknologi og filosofi 2" og overvej imens det spørgsmål, kapitlet indledes med, nemlig: "Har vi ret til at behandle dyr som blot maskiner, der producerer kød, vi kan spise?"
-
Webisode 1: Eksperimentet: Kan man slå et dyr ihjel man kender? - Julegrisen på DR3
-
Identifikationsøvelse.docx
-
Vi diskuterer desuden indholdet på følgende hjemmesider i dag:
-
Afsnit
-
Supplerende materiale:
-
Mikkel Guldhammer Sparsø: Teknologi og filosofi 2, SYSTIME
-
Generation Wealth og brevkassespørgsmål fra Information.pdf
-
Aristoteles Etikken.pdf
-
Etikken afsnit 2 spørgsmål.docx
-
Etikken afsnit 3-4 spørgsmål.doc
-
Video om Aristoteles
-
Projektarbejde etik.pdf
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Tema 3: Viden, videnskabsteori og sandhed i krise
Tema 3: Viden, videnskabsteori og sandhed i krise
Oversigt:
Forløbet kredser om spørgsmålet "Hvad er viden?" fra forskellige filosofiske perspektiver og med gradvis større fokus på konkrete cases.
Forløbet indledes med en generel introduktion til spørgsmålet, og hvorfor det er relevant i 2025. Her vil vi blandt andet tale om sandhedsbegrebet, om hvad viden er, om det postfaktuelle samfund, fake news og sociale medier.
Herfra dykker vi ned i videnskabsteorien, hvor vi læser primærtekster af Platon, Karl Popper, Thomas Kuhn og David Favrholdt.
Arbejdsformer:
Undervisningen i forløbet tilrettelægges således, at der tages udgangspunkt i tekstnære læsninger af primærtekster. Introduktionen til de forskellige filosoffer og filosofiske spørgsmål er enten induktiv med afsæt i elevernes levede hverdag eller mere deduktiv med afsæt i en præsentation af den pågældende filosofi eller problematik. Undervejs inddrages diverse cases, der viser filosofis anvendelighed.
Eleverne arbejder desuden med et innovativt forslag til en filosofisk inspireret guide til kritisk tænkning i år 2025.
Kernestof og faglige mål:
Forløbet adresserer følgende af læreplanens faglige mål:
- identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
- indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
- demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af
menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
- demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske
sammenhæng og udvikling
- forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
- udvise elementært kendskab til argumentationsteori
- skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og
videnskabsområder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Læste tekster:
Platon - Hulelignelsen, uddrag af Staten
Karl Popper - Introducerende tekst og uddrag af "Gisninger og gendrivelser". Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: Grundbog til filosofi, Mennesket i verden (Systime 2013), s. 45-55.
Thomas Kuhn - Introducerende tekst og uddrag af "Videnskabens revolutioner". Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: Grundbog til filosofi, Mennesket i verden (Systime 2013), s. 56-65.
Oversigtstekst om Popper og Kuhn: "Popper og Kuhn". Keld B. Jessen (red.): Filosofi. Fra Antikken til vor tid (Systime 1999-2022), s. 301-304.
David Favrholdt - Introducerende tekst og uddrag af "Socialkonstruktivisme - marmortempel eller sandslot?" Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov: Grundbog til filosofi, Mennesket i verden (Systime 2013), s. 65-69.
Desuden, som nævnt ovenfor, og som det fremgår af oversigten over de enkelte moduler, diverse cases og supplerende og perspektiverende tekster i forskellige medier. Den centrale case i forløbet er DRs dokumentarserie om konspirationsteorier: Konspirationsfolket har ordet (2021), hvor vi har set første og sidste afsnit.
Omfang: 44 sider
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/53/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64100863995",
"T": "/lectio/53/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64100863995",
"H": "/lectio/53/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64100863995"
}