Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Helsingør Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Mikael Sørensen
|
|
Hold
|
2024 Ke/y (1y Ke, 2y Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
I gang med kemi
Forløbets indhold og fokus:
Hvad er kemi? At give eleverne viden om kemiske grundbegreber så de har en redskabskasse til at kunne koble teori og iagttagelser. Blandt andet om øvelser om polaritet og blandbarhed
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre enkle kemiske beregninger
- udtrykke sig mundtlig og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og fagbegreber
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
Kernestof:
- Inddeling af stoffer
- Densitet
- Atomets opbygning og Grundstoffernes Periodesystem
- Isotoper
- Kemiske formler og reaktionsskemaer
- Tilstandsformer
- Kemiske bindinger og ædelgasreglen
- Polaritet, elektronegativitet, blandbarhed og opløselighed
Anvendt materiale:
"I gang med kemi" side 9-22, 26-38, 62-66, 73-76
Arbejdsformer:
Individuelt og gruppearbejde om opgaver, fremlæggelser af opgaver eller om laboratorieøvelser.
Øvelser:
- Vandopløselighed
- Fedt i chips
- Tyggegummi og chokolade
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Organiske molekyler og stofmængdeberegning
Forløbets indhold og fokus:
Fokus er på den store stoftype kaldet molekyler.
Faglige mål
At lære eleverne at koble teori til observationer i laboratoriet. At gøre eleverne fortrolige med simple forsøg og fortolighed med et bredt udsnit af laboratoritets udstyr og udstyrets navne. I første halvdel af forløbet er der vægt på molekylers polaritet og øvelser der knytter sig til dette. I anden halvdel handler forløbet primært om organiske molekyler og mængdeberegninger knyttet til fremstilling af bioethanol. Intermolekylelære kræfter og molekylers kogepunkter kobles til en øvelse om fremstilling af brændevin ved destillation.
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
- indsamle og efterbehandle eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
- gennemføre enkle kemiske beregninger
- indsamle kemifaglige informationer fra forskellige kilder og anvende dem relevant i faget
- udtrykke sig mundtlig og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og fagbegreber
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen eller den aktuelle debat og eventuelt til at udvikle og vurdere løsninger.
Kernestof:
Elektronparbindingen, molekylemodeller og molekylers rumlige struktur.
Molekylers formler og navne.
Intermolekylære kræfter samt smeltepunkter og kogepunkter for molekyler.
Organiske molekyler og navngivning af carbonhydrider og alkoholer
Strukturisomeri
Forbrændingsreaktioner
Masse, stofmængde og molarmasse
Kemiske mængdeberegninger
Teoretisk og praktisk udbytte
Ækvivalente mængder og begrænsende reaktant
Destillation.
Anvendt materiale:
I gang med kemi side 47-55, 62-77, 87-97, 101-112, 118-132
Arbejdsformer:
Laboratorieøvelser, individuelt og gruppearbejde om opgaver, fremlæggelser af opgaver eller om laboratorieøvelser.
Øvelser:
- Fremstilling af bioethanol ved gæring
- Destillation
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Ionforbindelser og koncentrationer
Forløbets indhold og fokus:
Fokus er på stoftypen kaldet ionforbindelser. I den forbindelse arbejdes der også med koncentration.
Faglige mål
At eleverne efter forløbet kan forklare forskellen på molekyler og på ionforbindelser og at de kan anvende titrering til at bestemme koncentrationen af en ionforbindelse i en opløsning.
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog
- gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed
- indsamle og efterbehandle eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori
- gennemføre enkle kemiske beregninger
- indsamle kemifaglige informationer fra forskellige kilder og anvende dem relevant i faget
- udtrykke sig mundtlig og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og fagbegreber
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen eller den aktuelle debat og eventuelt til at udvikle og vurdere løsninger.
Kernestof:
Dannelse af ioner, ædelgasreglen, ionbinding og iongitter.
Elektronegativitet og bindingstyper.
Ionforbindelsers navne og formler.
Masse/volumenprocent.
Formél og aktuel koncentration.
Fremstilling af opløsninger.
Fortynding og fortyndingsformlen.
Opløselighed og fældningsreaktioner
Titrering (fældningstitrering)
Anvendt materiale:
"I gang med kemi" side 135-142, 145-156, 166-175
Arbejdsformer:
opgaver individuelt og i par, laboratorieøvelser, præsentation af laboratorieøvelser.
Øvelser:
Fremstilling af opløsninger fra et fast stof
Saltindhold i havvand
Saltindhold i smør
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Når det er surt eller basisk
Forløbets indhold og fokus:
Fokus er på de molekyler og ioner som udviser syre-baseegenskaber.
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger.
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog.
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelse af simple kemiske problemstillinger
- anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
Kernestof:
Syre-basereaktioner
Korresponderende syre-basepar
Syrer og basers styrke samt forskellen på stærke syrer og ikke-stærke syrer (og tilsvarende for baser).
Vands selvionisering og pH-begrebet.
Beregning af pH i opløsninger af stærke syrer eller baser.
Måling af pH.
Reaktioner mellem syrer og baser samt syre-basetitrering.
Anvendt materiale:
"I gang med kemi" side 189-211, 223-227
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, laboratorieøvelser, præsentationer af øvelser foran resten af holdet, individuelle opgaver og gruppeopgaver.
Øvelser:
- Rødkålsindikator
- Syrer i citrusfrugter
- Titrering af saltsyre med natriumhydroxid
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Kemiske ligevægte
Forløbets indhold og fokus:
orløbet havde fokus på kemiske ligevægte som dynamiske processer. Eleverne arbejdede med anvendelse af ligevægtsudtryk og ligevægtskonstanter til beskrivelse af kemiske systemer. Der blev lagt vægt på forståelse af, hvordan ydre påvirkninger kan forskyde en ligevægt, samt på sammenhængen mellem eksperimentelle observationer og kemiske modeller
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger.
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog.
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelse af simple kemiske problemstillinger
- anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
Kernestof:
Kemiske ligevægte.
Indgreb i kemiske ligevægte.
Ligevægtsloven.
Ligevægtskonstantens betydning.
Le Chateliers Princip
Endoterme og exoterme reaktioner
Forskydning af kemiske ligevægte
Anvendt materiale:
"Videre med kemi" side 45-69
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, øvelser, opgaveregning individuelt og i grupper, præsentationer af opgaver eller øvelser ved tavlen.
Øvelse:
Indgreb i en kemisk ligevægt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Redoxreaktioner
Forløbets indhold og fokus:
- Forløbet havde fokus på redoxkemiens centrale begreber og modeller. Eleverne arbejdede med at anvende oxidationstal til analyse og afstemning af redoxreaktioner samt med elektrokemiske processer i galvaniske celler og elektrolyse. Der blev lagt vægt på koblingen mellem eksperimentelle observationer, kemisk fagsprog og modeller på mikroskopisk niveau.
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger.
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog.
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelse af simple kemiske problemstillinger
- anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til at analyse, vurdering og erspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
Kernestof:
- Oxidation og reduktion
- Spændingsrækken
- Oxidationstal
- Afstemning af redoxreaktioner
- Redoxtitrering
Supplerende stof:
- Elektrolyse af en saltvandsopløsning
- Antioxidanter i mad og drikke
Anvendt materiale:
"Aurum - kemi for gymnasiet" side 53-72
"I gang med kemi" side 231-243 og 247-258
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, laboratorieøvelser, præsentationer af øvelser foran resten af holdet, individuelle opgaver og gruppeopgaver.
Øvelse:
C-vitaminindhold i juice
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Organisk kemi - alkoholer og carbonylforbindelser
Forløbets indhold og fokus:
Forløbet havde fokus på organisk kemi med særligt henblik på alkoholer og carbonylforbindelser. Eleverne arbejdede med funktionelle grupper, nomenklatur og struktur-egenskabsrelationer samt med centrale reaktionstyper som oxidation.
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger.
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog.
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelse af simple kemiske problemstillinger
- anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
Kernestof:
- Alkaner, alkener og alkyners opbygning, navngivning og egenskaber
- Reaktionstyper: Substitution, addition, elimination
- Cykliske carbonhydrider
- Aromatiske carbonhydrider
- Alkoholers opbygning, navngivning og egenskaber
- Aldehyder og ketoners opbygning, navngivning og egenskaber
- Bradys reaktion, Tollens reaktion og reaktion med Fehlings væske
Anvendt materiale:
"Videre med kemi" side 127-139, 142-156, 170-172
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, laboratorieøvelser, præsentationer af øvelser foran resten af holdet, individuelle opgaver og gruppeopgaver.
Øvelse: Hvad er der i flaskerne?
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Organisk kemi - Carboxylsyrer og estere samt SRO
Forløbets indhold og fokus:
Forløbet omhandlede organisk kemi med fokus på carboxylsyrer og estere. Eleverne arbejdede med opbygning, navngivning og strukturformler for organiske forbindelser samt med funktionelle grupper. Der blev desuden arbejdet med esterificering og hydrolyse som reversible reaktioner samt med reaktionsskemaer og ligevægtsforhold. Der indgik også et tværfaligt forløb (SRO) om paracemtamol og hormonsforstyrrende stoffer.
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger.
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog.
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelse af simple kemiske problemstillinger
- anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til at analyse, vurdering og erspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Kernestof:
Carboxylsyrer
Kondensation og hydrolyse
Estere
Omkrystallisering
Fremstilling af paracetamol
Mængdeberegninger
smeltepunktsundersøgelse
Anvendt materiale:
"Videre med kemi" side 219-231
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, laboratorieøvelser, præsentationer af øvelser foran resten af holdet, individuelle opgaver og gruppeopgaver. Større selvstændigt skriftligt arbejde (SRO)
Øvelser:
- Fremstilling af dufte i form af estere
- Fremstilling af paracetamol
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
18,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
SRO
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Farvestoffer og isomeri
Forløbets indhold og fokus:
Forløbet omhandlede farvestoffer med fokus på sammenhængen mellem molekylstruktur og farve. Eleverne arbejdede med kromoforer, konjugerede dobbeltbindinger og absorption af synligt lys. Der blev desuden arbejdet med forskellige typer farvestoffer, deres kemiske egenskaber og anvendelser samt med eksperimentelle undersøgelser af farvestoffer ved hjælp af spektrofotometri. Der blev supplerende arbejdet med isomeri.
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger.
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog.
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelse af simple kemiske problemstillinger
- anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
- anvende fagets viden og metoder til at analyse, vurdering og erspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske eller miljømæssige problemstillinger med kemisk indhold og til at udvikle og vurdere løsninger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Kernestof:
- Stråling, lys og farver
- Farvede organiske forbindelser
- Spektrofotometri og Lambert-Beers Lov
- Isomeri
Anvendt materiale:
"Videre med kemi" side 9-14, 24-43 og 159-166
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, laboratorieøvelser, præsentationer af øvelser foran resten af holdet, individuelle opgaver og gruppeopgaver.
Øvelse:
Tartrazin i japansk sodavand
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Renhedsundersøgelse af paracetamol med TLC
Forløbets indhold og fokus:
- Eleverne arbejder med at renhedsvurdere det produkt de fremstillede det produkt de arbejdede med i deres SRO-forløb.
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger.
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog.
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelse af simple kemiske problemstillinger
- anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
Kernestof:
- Tyndtlagskromatografi
- Opløselighed og blandbarhed
Anvendt materiale:
"Videre med kemi" side 194-202
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, laboratorieøvelse, præsentationer af øvelser foran resten af holdet, individuelle opgaver og gruppeopgaver.
Øvelse:
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Syre-basereaktioner (del 2)
Forløbets indhold og fokus:
Forløbet omhandlede syre-basereaktioner med fokus på Brønsteds syre-base-teori. Eleverne arbejdede med stærke og svage syrer og baser, pH-beregninger samt syre-base-ligevægte. Eksperimentelt blev der arbejdet med titrering, pH-målinger og bestemmelse af koncentrationer.
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger.
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog.
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelse af simple kemiske problemstillinger
- anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
Kernestof:
- Syrer og baser
- Vands selvionisering og pH-begrebet
- Syrers og basers styrke
- Styrkeeksponent og baseeksponent
- Beregning af pH for stærke syrer, ikke-stærke syrer og stærke baser og ikke-stærke baser
- Syre-basetitreringer
- Hvad titrerkurven for en syre kan afsløre om syren
- Aminers opbygning og navngivning
Anvendt materiale:
"Videre med kemi" side 79-111 og 275-284
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, laboratorieøvelser, præsentationer af øvelser foran resten af holdet, individuelle opgaver og gruppeopgaver.
Øvelser:
Identifikation af en syre og bestemmelse af koncentration
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Reaktionshastighed
Forløbets indhold og fokus:
- Forløbet havde fokus på de faktorer der afgør hastigheden af en kemisk reaktion.
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
- anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger.
- relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog.
- gennemføre kvalitativt og kvantitativt eksperimentelt arbejde under hensyntagen til laboratoriesikkerhed, herunder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter
- indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
- dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammenknytte teori og eksperimenter
- gennemføre og vurdere beregninger ved undersøgelse af simple kemiske problemstillinger
- anvende digitale værktøjer, herunder fagspecifikke, i en konkret faglig sammenhæng
- anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
- indsamle, vurdere og anvende kemifaglige tekster og informationer fra forskellige kilder
- formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere viden om kemis identitet og metoder
Kernestof:
- Reaktionshastighed, gennemsnitshastighed og øjeblikkelig hastighed
- Energiprofiler
- Faktorer kan kan påvirke reaktionshastigheden
Anvendt materiale:
"Videre med kemi" side 305-321
Arbejdsformer:
Klasseundervisning, laboratorieøvelser, præsentationer af øvelser foran resten af holdet, individuelle opgaver og gruppeopgaver.
Øvelse:
- Brusetabletter og reaktionshastighed
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/53/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66252962315",
"T": "/lectio/53/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66252962315",
"H": "/lectio/53/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66252962315"
}