Holdet 2z Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Helsingør Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Stine Beenfeldt Weber
Hold 2024 Ke/z (1z Ke, 2z Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kemiens alfabet
Titel 2 Molekyler - når elektroner er fælles
Titel 3 Carbonhydrider - Et indblik i den organiske kemi
Titel 4 Kan der regnes på alkoholer?
Titel 5 Ioner og ionforbindelser
Titel 6 Koncentrationer og fortyndinger
Titel 7 Når det er surt eller basisk
Titel 8 Redoxreaktioner - når elektroner flyttes
Titel 9 Kemisk ligevægt
Titel 10 Syrer og baser
Titel 11 Lægemiddelkemi
Titel 12 SRO - Antibiotika og resistens
Titel 13 Reaktionshastighed
Titel 14 Din kost indeholder carbohydrater/sakkarider
Titel 15 Farver i din drink
Titel 16 Komplekskemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kemiens alfabet

I dette forløb har I lært det helt grundlæggende kemi, som er vigtigt for at man kan lære alt det sjove:

Generel kemi:
- Kemiske skrivemåder
- Afstemning af reaktioner, hvor der skal være lige mange atomer på hver side af reaktionspilen

Atomets opbygning:
- Kernen med protoner og neutroner
- elektronerne i skaller/skyer rundt om atomet
- Atomets massetal og atomnummers betydning
- isotoper: Med det samme protontal med forskelligt neutrontal

Grundstoffernes periodiske system:
- Hovedgrupper angiver antal alektroner i yderste skal
- perioder angiver antal skaller
- metaltrappen, der adskiller metaller og ikke-metaller
- ædelgasreglen, som også kaldes oktetreglen, hvor alle gerne vil ligne ædelgasser med 8 elektroner i yderste skal

Forsøg:
Reaktionen mellem kobber og dibrom
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Molekyler - når elektroner er fælles

I dette forløb lærer I om den type kemiske forbindelse, som hedder et molekyle, og som kun kan dannes mellem ikke-metaller, dvs de atomer, der ligger øverst til højre i det periodiske system. De fleste kemiske forbindelser på jorden er molekyler.

Kovalente bindinger:
- Hvordan de opstår som deling af elektroner mellem ikke-metaller for at opfylde ædelgasreglen.
- Navngivning, hvor man skal huske talforstavelserne

Molekyler:
- Hvordan de kan tegnes både om elektronprikformler, som stregformler, som molekylformel og hvordan de bygges med molekylbyggesæt
- Enkeltbindinger, dobbelbindinger og trippelbindinger er introduceret.
- Rumlig struktur: Tetraedrisk form, pyramideform, plan og lineær form

Elektronegativitet:
- Elektronegativitetsværdier
- ΔEN og grænserne for polære og upolære elektronparbindinger.
- Polære og upolære grupper i et molekyle - Der skal fire upolære grupper til at ophæve en polær gruppe
- Opløselighed af molekyler ud fra ovenstående

Introduktion til intermolekylære kræfter
- Londonkræfter i upolære molekyler, som opstår mellem midlertidige dipoler
- dipol-dipol bindinger opstår hvor der er permante poler (baseret på ΔEN)
- Hydrogenbindinger, som er de stærkeste dipol dipol bindinger

Smelte- og kogepunkter for molekyler
- Tilstandsformerne g, l, s, aq og overgangene mellem de tre første
- Hvordan smeltepunkt og kogepunkt er påvirkede af polaritet - Jo højere polaritet og jo flere hydrogenbindinger jo højere er de
- Hvordan smeltepunkt og kogepunkt er påvirkede af størrelse- Jo større jo højere er de


Øvelser:
Vandopløselighed
TLC øvelse med blade
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Carbonhydrider - Et indblik i den organiske kemi

I dette forløb har I lært om carbonhydriderne. Det vil sige alle de molekyler, hvor der KUN indgår Carbon og Hydrogen. Forløbet fungerer også lidt som en introduktion til den organiske kemi, vi skal lege med i 2.g.

Carbonhydrider:

Alkaner (mættede carbonhydrider)
- Den tetraedriske opbygning omkring carbon ved 4 enkeltbindinger
- molekylformel, Strukturformel, Sammentrukket strukturformel, Stregformel
- Strukturisomeri, som ved carbonhydrider ses ved kædeisomeri, hvor vi både kan have uforgrenede og forgrenede alkaner
- Navngivning af alkaner. Huske remsen, og at de ender på -an

Alkener og alkyner (umættede carbonhydrider)
- Alkener er dem med dobbeltbindinger
- Navngivning af alkener (ender på -en)
- Alkyner er dem med trippelbindinger
- Navngivning af alkyner (ender på -yn)

Fysiske  egenskaber for carbonhydrider
- Kogepunkter og smeltepunkter for alkaner, som stiger med antallet af C-atomer, men falder med mængden af forgreninger
Kemiske egenskaber for carbonhydrider
- Forrændingsreaktioner, der bliver mere uren, jo flere dobbeltbindinger der er i dem
- Substitutioner for de reaktionstræge alkaner
- Additioner for de reaktionsivrige alkener
- Elimination for at danne alkener

Forsøg:
Addition til en alken
Substitution i en alkan
Forbrænding af et carbonhydrid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kan der regnes på alkoholer?

En alkohol er et molekyler, der udover et carbonhydrid indeholder en -OH gruppe. Udover den alkohol, som vi kender, fordi vi drikker den er der uendeligt mange andre. I forløbet her har I lært om nogel af dem, og I lærer også hvad mængdeberegning er - og hvorfor det er smart at kunne - da I skal bruge det til at bestemme, hvor meget alkohol I selv har lavet i en gæring.

Alkoholer:
- Navngivning af simple alkoholer (de ender på -ol)

Fysiske og kemiske egenskaber for alkoholer
- Kogepunkter for alkoholer sammenlignet med alkaner
- hydrogenbindinger og deres indflydelse på kogepunkt og smeltepunkt
- opløselighed af alkoholer

Fremstilling af alkohol
- gæring af sukker
- Addition af vand til en alken

Kemiske mængdeberegninger
- Stofmængde som mål for antal molekyler og enheden mol
- Avogadros konstant og hvordan den hænger sammen med  stofmængde og antal molekyler
- molarmasse
- Regnetrekanten for sammenhængen mellem masse (m målt i g), molarmasse (M målt i g/mol) og stofmængde (n målt i mol)
- Mængdeberegning for kemiske reaktioner
- Stofmængdeforhold - reagerer de 1:1 eller måske 3:2?
- teoretisk og praktisk udbytte

- Destillation som metode til oprensning af ethanol

Øvelser:
Natron
Alkoholgæring
Hvem kan lave den stærkeste alkohol? (destillation)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ioner og ionforbindelser

ionfobindelser er noget helt andet end molekyler, da der her er tale om ionbindinger, der holder stoffet sammen. En ionbinding handler ikke om at dele elektroner med hinanden, men om at ionerne har stjålet dem fra hinanden for at opfylde ædelgasreglen og dermed får en ladning, som så indgår i plus/minus tiltrækning i forbindelsen. Ionforbindelser kaldes også salte og dannes som regel af et metal og et ikke metal.

Simple og sammensatte ioner:
- dannelse af simple ioner for at opnå ædelgasstruktur
- navngivning af simple ioner (-ion på de plusladede og -id på de minusladede)
- sammensatte ioner - deres navne skal man kunne udenad

ionforbindelser - dannes mellem et metal og et ikke-metal:
- dannelse af ionbinding
- iongitteret og de deraf meget høje smelte og kogepunkter
- opløsning af iongitter i vand
- ΔEN>2 i ionforbindelser (som hovedregel)
- Navngivning af ionforbindelser
- Krystalvand fx i CuSO₄ krystalvand 1/5

Opløselighed
- opløselighed som funktion af temperaturen
- tungt og letopløselige salte
- fældningsreaktioner
- reaktionsskemaer for fældningsreaktioner

Forskellen på en exoterm og en endoterm reaktione (varmeafgivende eller varmeoptagende)

Forsøg:
Undersøgelse af CuSO₄
Opløselighed af salte (fældninger)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Koncentrationer og fortyndinger

Når man skal bruge en opløsning af et stof er det ofte vigtigt at vide, hvad stofmængdekoncentrationen af stoffet er i opløsningen. I det her forløb lærte I, hvordan man beregner stofmængdekoncentrationen i en homogen blanding, men også hvordan man laver opløsninger med en bestemt stofmængdekoncentration - både ved hjælp af afvejning af stoffet og ved hjælp af fortynding af en stamopløsning. I lærte også om titrering og hvordan den analyse kan hjælpe os til at finde en ukendt koncentration.

Forskellen på homogene og heterogene blandinger
Forskellen på mættede og umættede opløsninger

Stofmængdekoncentration
- Regnetrekanten og forholdet mellem den formelle stofmængdekoncentration (c måles i mol/L), stofmængden (n måles i mol) og volumen (V måles i L)
- Fremstilling af opløsninger med en bestem koncentrationved hjælp af udregning af hvor mange gram af stoffet, der skal afvejes til en bestemt volumen.

Fortyndinger
- Fremstilling af fortyndinger ved hjælp af at n(før)=n(efter), hvilket giver fortyndingsformelen:   c(før)*V(før)=c(efter)*V(efter)
- Fremstilling af fortynding

Aktuel stofmængdekoncentrationer
- Forskellen på formel og aktuel stofmængdekoncentration.

Titrering:
- Fældningstitrering med sølvnitrat som titrator
- indikatorer og deres betydning i ækvivalenspunktet
- Beregninger ved titrering når man skal finde en ukendt koncentration af et stof

Forsøg:
Fremstilling af blandinger (uden øvelsesvejledning)
Mohr titrering af smør - ny indikator
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Når det er surt eller basisk

Dette er et introduktionsforløb til syre/basekemi, så I får berørt alle grundbegreberne her, men kun for den stærke syre og stærke base.

Definitioner:
- En syre kan afgive en hydron
- En base kan modtage en hydron

Grundlæggende syre/base begreber:
- syre/base reaktioner med hydronoverførsel
- korresponderende syre/base par
- Syrer og basers reaktion med vand under dannelse af henholdsvis oxonium eller hydroxid ioner
- Amfolytter som både kan reagere som syrer og som baser

Syrer og basers styrke
- En stærk syres fuldkomne reaktion med vand
- En ikke stærk syres delvise reaktion med vand

Vands autohydronolyse:
- Vands ionprodukt med vands styrkekonstant: Kv = [H₃O⁺]*[OH⁻]
- Kv = 1*10⁻¹⁴ M²
- Balancen mellem  [H₃O⁺] og [OH⁻] i sure og basiske opløsninger og sammenhængen med Kv

pH begrebet
- pH skalaen
- Beregning af pH for en stærk syre vha formlen pH = -log([H₃O⁺])
- Beregning af  [H₃O⁺] og [OH⁻] ud fra pH vha fx formlen [H₃O⁺]=10^-pH
- Måling af en tilnærmet pH-værdi vha en indikator

Reaktion mellem stærk syre og stærk base:
- Neutralisationsreaktion
- Titrering af stærk base med stærk syre og omvendt
- Beregning af ukendt koncentration af en stærk syre vha titrering med stær base

Forsøg
- Leg med indikatorer (uden øvelsesvejledning)
- Titrering af HCl med NaOH
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Redoxreaktioner - når elektroner flyttes

I dette forløb kigger I på redoxreaktioner, dvs reaktioner, hvor der flyttes elektroner fra et atom til et andet.

Oxidation:
- En afgivelse af elektroner
- En opgang i oxidationstal

Reduktion:
- En optagelse af elektroner
- En nedgang i oxidationstal

Spændingsrækken:
-Hvad er forskellen på ædle og uædle metaller
- Hvordan er spændingsrækken opdelt

Oxidationstal:
- H er næsten altid +I - undtagen i metalhydrider som fx LiH (lige her er H= -I)
- O er næsten altid -II - undtagen i peroxider f.eks. H₂O₂ (lige er her O=+I)
- Grundstoffer er altid 0
- Summen af oxidationstallene er lig med ladningen på stoffet

Afstemning af redoxreaktioner:
- Opskriv reaktionen og afstem for alt andet end O og H
- Find oxidationstallene
- find op og nedgange i oxidationstal (oxidationer og reduktioner)
- Afstem op og nedgange (ofte: gang over kors)
- Tæl ladninger og afstem med H⁺ i sur opløsning og OH⁻ i basisk opløsning
- Tæl H'er og afstem med H₂O
- Tæl O'er som kontrol


Demoforsøg:
Spændingsrækken med udvalgte eksempler
Forsøg:
Mangans oxidationstal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kemisk ligevægt

I dette forløb beskæftiger I jer med kemiske ligevægte - dvs reaktioner, dre kan løbe i begge retninger.

Kemiske reaktioner:
- Reversible og irreversible reaktioner
- Dynamiske ligevægte
- Forskellen på homogene og heterogene ligevægte

Ligevægtsloven:
- Reaktionsbrøken Y
- Ligevægtskonstanten K, der er temperaturafhængig
- Sammenhængen mellem Y og K
- Rene væsker og faste stoffer udeladelse fra reaktionsbrøken
- Vand indgår med molbrøken 1 i reaktionsbrøken

Ligevæsgtskonstanten
- K's størrelse og effekten på ligevægten
- Udregning af ligevægtskonstanten K
- Enhed på K


Forskydning af ligevægten:
- Forskydninger skal kunne forklares både ud fra ligevægtsloven og Le Chataliers princip
- Ændring af stofmængdekoncentrationen af enten reaktanter eller produkter
- Ændring i temperaturen
- Ændring i volumen


Virtuel øvelse:
Forskellige kemiske ligevægte
Forsøg:
Indgreb i kemisk ligevægt - mikroskala
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Syrer og baser

Dette forløb starter med en repetition af syre/basebegreberne fra den første bog, og så udvider vi jeres viden om syrer og baser, så I kender mere til dem. Efter dette forløb ved I både noget om stærke syrer og om svage syrer.


Vands autohydronolyse:
- Vands ionprodukt med vands styrkekonstant: Kv = [H₃O⁺]*[OH⁻]
- Kv = 1*10⁻¹⁴ M²

Syrer og basers styrke:
- Syrestyrkekonstanten for en syre Ks som en ligevægtskonstant
- Jo højere Ks, jo stærkere syre
- Syrestyrkeeksponent pKs = -logKs
- Jo lavere pKs jo stærkere syre
- Styrkekonstanten for en base Kb som en ligevætskonstant
- Jo højere Kb, jo stærkere base
- Basens styrkeeksponent pKb = -logKb
- Jo lavere pKb jo stærkere base
- Sammenhængen mellem pKb og pKs: pKb+pKs= 14

Beregning af pH for syrer:
- Stærke syrers fuldkomne reaktion med vand
- pH = - logc for stærke syrer
- Svage syrers ufuldkomne reaktion med vand
- pH for ikke-stærke syrer inkluderer formlen Ks = [H₃O⁺]²/(c-[H₃O⁺])
- Visning af, hvordan Ks formlen fremkommer vha SÆL-skema

Beregning af pH for baser:
- Stærke basers fuldkomne reaktion med vand
- pOH = - logc for stærke baser
- Sammenhængen pH+pOH=14
- Svage basers ufuldkomne reaktion med vand
- pH for ikke-stærke baser inkluderer en udregning vha formlen Kb = [OH⁻]²/(c-[OH⁻]), en efterfølgende udregning af pOH og derefter omregning til pH

Syre/base titreringer:
- kolorimetrisk titrering: Titrering med en indikator
- Bestemmelse af egnet indikator vha en titreringskurve
- Forskellen på titrering af en stærk syre med en stærk base og titrering af en svag syre med en stærk base
- Bestemmelse af koncentration af syren vha ækvivalenspunktet
- Ækvivalenspunktet som det sted, hvor stofmængderne af titrator og titrand er det samme
- Bestemmelse af pKs ved halvækvivalenspunktet for en ikke-stærk syre
- Halvækvivalenspunktet som det sted, hvor stofmængdekoncentrationerne af titranden (syren) og dens korresponderende base er det samme
- Potentionmetrisk titrering med et pH meter

Eksperimenter:
Titrering af HCl med NaOH
Hvilken syre og hvilken koncentration
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Lægemiddelkemi

I får introdúktion til, hvad lægemiddelkemi er overordnet set, og så går vi i detaljen med nogle af de ting, der karakteriserer de lægemidler, som også er organiske molekyler.

Alkoholer
- Repetition af navngivning og opbygning
- Fysiske egenskaber: Kogepunkter i forhold til tilsvarende alkaner med hydrogenbindingernes indflydelse. Blandbarhed med vand -også med hydrogenbindinger
- Kemiske egenskaber: Oxidation af alkoholgrupper til oxogrupper
- Undersøgelse af alkoholernes egenskaber

Oxogrupper
- Navngivning og opbygning af aldehyder og ketoner
- Fysiske egenskaber: Kogepunkter og opløselighed i vand
- Kemiske egenskaber: Oxidation af oxogrupper til carboxylsyregrupper, reaktion af aldehyder med 2,4-DNPH, sølvspejl af aldehyder vha Tollens reagens

Carboxylsyrer:
- Navngivning og opbygning af carboxylsyrer
- Fysiske egenskaber: Kogepunkt og syrestyrke

Estere
- Fremstilling af estre vha kondensationsreaktioner og nebrydning vha sur hydrolyse
- Fremstilling af duftende ester efter eget valg
- Fremstilling af acetylsalictlsyre med renhedstest og udbytteberegning

Aminer
- Opbygning

Amider og syrechlorider
- Opbygning
- Syntese af amid fra syrechlorid vha en kondensation

Intermolekylære kræfter:
- Hydrogenbindinger som de stærkeste dipol-dipol bindinger, som kun findes mellem OH, NH, og FH grupper
- dipol-dipol bindinger so m er bindinger mellem polære molekyler
- Londonbindinger, der er de svageste bindinger, og de eneste, der opstår mellem upolære molekyler.

Hovedpinepiller generelt
- Opbygning af acetylsalicylsyre
- Hæmning af COX og effekten af dette
- Bivirkninger ved indtag

Isomeri:
- strukturisomeri herunder kæde-, stilings- og funktionsisomeri
- stereoisomeri herunder spejlbilledisomereri og geometrisk isomeri (cis/trans og E/Z)
- aymmetrisk syntese som en metode til at komme udenom problemer ved spejlbilledisomeri
- Eksempler på lægemidler med spejlbilledisomeri: Thalidomid

MarvinSketch: Download og brug

Dokumentar: "I den bedste mening: Thalidomidskandalen" Danmarks Radio. Hentet på CFU.dk

Forsøg;

Alkoholers kemiske egenskaber
Lav din egen ester
Intermolekylære bindinger
Syntese af en penicillinvariant (se SRO forløb)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 SRO - Antibiotika og resistens

I SRO er der arbejdet med antibiotika og hvordan bakterier udvikler resistens mod denne.

I kemi er der fremstillet en penicillinvariant ud fra 6-APA og et syrechlorid, der er kondenseret sammen.
Denne penicillinvariant er i biologi sammen med andre antibiotika testet mod to forskellige bakteriestammer. Eleverne har også haft mulighed for at medbringe egne ting fra husholdningen, som de også kan teste for antibiotisk virkning.

Teoretisk er der undervist i amider og deres dannelse og desuden syrechlorider i kemi. Desuden trækker kemidelen på allerede opnået viden om syre/baser, intermolekylære bindinger osv. I biologi er der undervist i bakteriers opbygning især i forhold til forskellige antibiotikas virkemåde på bakterier.

Fagligt metodemæssigt er der i kemi arbejdet med syntese og oprensning og i biologi med fremstilling af agarplader, udstrygning af bakterier og resistenstest.

I SRO arbejdes der desuden med at hjælpe eleverne til i grupper at mestre det at skrive en overordnet problemstilling  med en tilhørende problemformulering.

Til sidst er der også arbejdet med videnskabsteorisk metode på et basalt plan, hvor der dels er arbejdet videre med de videnskabsteoretiske begreber, som eleverne allerede kender fra naturvidenskabeligt grundforløb, dels er arbejdet videre med den videnskabsteoretiske metode, som eleverne kender fra andre SRP-forløb og til sidst også er introduceret forskellige begrebspar, som kan være relevant for naturvidenskabeligt arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Din kost indeholder carbohydrater/sakkarider

I dette forløb kigges på carbohydrater, som vi i daglig tale kalder kulhydrater eller bare sukkerarter, som er en vigtig bestanddel af vores kost, da de indeholder energi, men som kan opføre sig ret forskelligt rent kemisk.


Monosakkarider
- Fischerprjektioner og D og L former
- aldoser og ketoser og forskellen på dem
- Ringslutning af glucose med forskellen på α og β former
- Binding af monosakkarider til smagsløgsreceptorer

Disakkarider
- kondensationsreaktioner
- α og β bindinger i di- og polysakkarider og eksempler på dette

polysakkarider
- Eksempler på polysakkarider: Stivelse, cellulose og glucogen
- Kroppens manglende evne til at nedbryde β bindinger

Hexosernes egenskaber:
- Oxidation af aldoser med Fehlings reagens
- Omlejring af ketoser så de også kan reagere med Fehling

Øvelser:
Blindsmagning af carbohydrater ift sødeevne
Tærskelværdi for smag af carbohydrater
Sakkariders egenskaber - detektivøvelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 16 Komplekskemi

I dette forløb beskæftiger I jer med, hvordan metalioner kan danne kompleksioner med forskellige ligander. Dette er fx vigtigt hos enzymer/proteiner, der ofte indeholder kompleksbundne metalioner.

Kompleksioner:
- navne på metalionerne
- navne på liganderne
- koordinationstallets effekt på navngivning
- navngivning af kompleksioner
- kompleksdannelse og hvordan kompleksbindingens elektroner begge stammer fra liganden
- rumlig struktur af kompleksioner

Kompleksitetskonstanter:
- Udregning af denne
- Betydning af denne for ligevægtens beliggenhed

Chelate komplekser
- Chelate liganders evne til at binde to eller flere gange til sammen metalion
. Blyforgiftning og EDTA
- Nikkeltest vha kompleksdannelse

Eksperimenter:
Nikkeltest
Bestemmelse af koordinationstallet for Cu²⁺
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer