Holdet 2g ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2g ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Helsingør Gymnasium
Fag og niveau	Kemi C
Lærer(e)	Mikael Sørensen
Hold	2025 ke/2g ke (2g ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	I gang med kemi
Titel 2	Organiske molekyler og stofmængdeberegning
Titel 3	Ionforbindelser og koncentrationer
Titel 4	Når det er surt eller basisk
Titel 5	Redoxreaktioner - når elektroner flyttes

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	I gang med kemi Forløbets indhold og fokus: Hvad er kemi? At give eleverne viden om kemiske grundbegreber så de har en redskabskasse til at kunne koble teori og iagttagelser når vi i næste forløb for alvor skal i laboratoriet. Faglige mål: Eleverne skal kunne: - anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger - relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog - gennemføre enkle kemiske beregninger - udtrykke sig mundtlig og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og fagbegreber - demonstrere viden om kemis identitet og metoder Kernestof: - Inddeling af stoffer - Densitet - Atomets opbygning og Grundstoffernes Periodesystem - Isotoper - Kemiske formler og reaktionsskemaer - Tilstandsformer - Kemiske bindinger og ædelgasreglen Anvendt materiale: "I gang med kemi" side 9-22 og 26-38 Arbejdsformer: Klasseundervisning, individuelt og gruppearbejde om opgaver, fremlæggelser af opgaver eller om laboratorieøvelser.
Indhold	Kernestof: Spørgsmål og svar til side 9-13 Reaktionsskemaer og tilstandsformer \| Kemi C - 4 Sådan afstemmes kemiske reaktioner.docx description Spørgsmål og svar til side 28-38 Besvar opgave 1.13, 1.14, 1.15, 1.18, 1.19 og 1.20
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Organiske molekyler og stofmængdeberegning Forløbets indhold og fokus: Fokus er på den store stoftype kaldet molekyler. Faglige mål At lære eleverne at koble teori til observationer i laboratoriet. At gøre eleverne fortrolige med simple forsøg og fortolighed med et bredt udsnit af laboratoritets udstyr og udstyrets navne. I første halvdel af forløbet er der vægt på molekylers polaritet og øvelser der knytter sig til dette. I anden halvdel handler forløbet primært om organiske molekyler og mængdeberegninger knyttet til fremstilling af bioethanol. Intermolekylelære kræfter og molekylers kogepunkter kobles til en øvelse om fremstilling af brændevin ved destillation. Eleverne skal kunne: - anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger - relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog - gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed - indsamle og efterbehandle eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori - gennemføre enkle kemiske beregninger - indsamle kemifaglige informationer fra forskellige kilder og anvende dem relevant i faget - udtrykke sig mundtlig og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og fagbegreber - demonstrere viden om kemis identitet og metoder - anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen eller den aktuelle debat og eventuelt til at udvikle og vurdere løsninger. Kernestof: Elektronparbindingen, molekylemodeller og molekylers rumlige struktur. Molekylers formler og navne. Polaritet, elektronegativitet, blandbarhed og opløselighed Tyndtlagskromatografi. Intermolekylære kræfter samt smeltepunkter og kogepunkter for molekyler. Organiske molekyler og navngivning af carbonhydrider og alkoholer Strukturisomeri Forbrændingsreaktioner Masse, stofmængde og molarmasse Kemiske mængdeberegninger Teoretisk og praktisk udbytte Ækvivalente mængder og begrænsende reaktant Destillation. Anvendt materiale: I gang med kemi side 47-55, 62-77, 87-97, 101-112, 118-132 Arbejdsformer: Klasseundervisning, laboratorieøvelser, individuelt og gruppearbejde om opgaver, fremlæggelser af opgaver eller om laboratorieøvelser. Øvelser: - Vandopløselighed - Fedt i chips - Er røde blade grønne? - Fremstilling af ethanol ved gæring - Fremstilling af brændevin ved destillation
Indhold	Kernestof: Intermolekylære bindinger \| Biotech Academy Spørgsmål til side 67-72 Øvelse - vandopløselighed.docx description Demoforsøg - Tre faser i et glas Laboratorieudstyr i kemi.pdf description Øvelsesvejledning - Fedt i chips image.png Kromatografi (Videre med Kemi).pdf description Er røde blade grønne? Spørgsmål til øvelsen Øvelsesvejledning - Er røde blade grønne? Metoder - Tyndtlagskromatografi \| Biotech Academy Organiske molekyler Modeller af organiske molekyler Navngivning Sæt brikkerne sammen to og to Intermolekylære bindinger \| Kemi B - Organisk kemi 15 Carbonhydridernes egenskaber Chokolade og tyggegummi Mængdeberegninger (træningsopgaver).pdf description Kemisk mængdeberegning Øvelsesvejledning - Fremstilling af bioethanol Lone Als Egebo: I gang med kemi, nucleus; sider: 118-126 Basal kemi - Opgaver i mængdeberegning med masse, molarmasse og stofmængde \| Biotech Academy Øvelsesvejledning - Destillation og bestemmelse af ethanolindhold Afsnit
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Ionforbindelser og koncentrationer Forløbets indhold og fokus: Forløbet omhandlede ionforbindelser og koncentration med fokus på ioners egenskaber og opløsning i vand. Eleverne arbejdede med opbygning og navngivning af ionforbindelser, fældningsreaktioner samt ioners rolle i vandige opløsninger. Der blev desuden arbejdet med koncentrationsbegrebet, herunder beregning af stofmængde, volumen og koncentration i opløsninger. Faglige mål: At eleverne efter forløbet kan forklare forskellen på molekyler og på ionforbindelser og at de kan anvende titrering til at bestemme koncentrationen af en ionforbindelse i en opløsning. Eleverne skal kunne: - anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger - relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog - gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed - indsamle og efterbehandle eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori - gennemføre enkle kemiske beregninger - indsamle kemifaglige informationer fra forskellige kilder og anvende dem relevant i faget - udtrykke sig mundtlig og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og fagbegreber - demonstrere viden om kemis identitet og metoder - anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen eller den aktuelle debat og eventuelt til at udvikle og vurdere løsninger. Kernestof: Dannelse af ioner, ædelgasreglen, ionbinding og iongitter. Elektronegativitet og bindingstyper. Ionforbindelsers navne og formler. Masse/volumenprocent. Formél og aktuel koncentration. Fremstilling af opløsninger. Fortynding og fortyndingsformlen. Opløselighed og fældningsreaktioner Titrering (fældningstitrering) Anvendt materiale: "I gang med kemi" side 135-142, 145-156, 166-175 Arbejdsformer: Klasseundervisning, opgaver individuelt og i par, laboratorieøvelser, præsentation af laboratorieøvelser. Øvelser: Fremstilling af opløsninger med bestemt koncentration Fældningsreaktioner Saltindhold i havvand
Indhold	Kernestof: Øvelsesvejledning - Destillation og bestemmelse af ethanolindhold Intermolekylære bindinger \| Biotech Academy Dannelse af ioner Arbejdsark om navngivning af ionforbindelser Ionforbindelser og navngivning Lone Als Egebo: I gang med kemi, nucleus; sider: 135-142, 146-149, 152-155, 166-171 Koncentrationer af ioner i vand Dissolving NaCl Kemi: Lave en opløsning fra et fast stof Kemi: Fortynding af opløsninger Øvelsesvejledning om fremstilling af opløsning og fortynding Øvelsesvejledning Opløselighed og udfældning.pdf description Ionforbindelsers opløselighed Titrering
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Når det er surt eller basisk Forløbets indhold og fokus: Fokus er på de molekyler og ioner som udviser syre-baseegenskaber. Faglige mål Eleverne skal kunne: - anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger - relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog - gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed - indsamle og efterbehandle eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori - gennemføre enkle kemiske beregninger - anvende digitale værktøjer i en konkret faglig sammenhæng - indsamle kemifaglige informationer fra forskellige kilder og anvende dem relevant i faget - udtrykke sig mundtlig og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og fagbegreber - demonstrere viden om kemis identitet og metoder - anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive enkle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen eller den aktuelle debat og eventuelt til at udvikle og vurdere løsninger. Kernestof: Syre-basereaktioner Korresponderende syre-basepar Syrer og basers styrke samt forskellen på stærke syrer og ikke-stærke syrer (og tilsvarende for baser). Vands selvionisering og pH-begrebet. Beregning af pH i opløsninger af stærke syrer eller baser. Måling af pH. Reaktioner mellem syrer og baser samt syre-basetitrering. Anvendt materiale: "I gang med kemi" side 189-211, 223-227 Arbejdsformer: Klasseundervisning, laboratorieøvelser, præsentationer af øvelser foran resten af holdet, individuelle opgaver og gruppeopgaver. Øvelser: - Rødkålsindikator - Titrering af afløbsrens. - Carboxylsyrer i frugt
Indhold	Kernestof: Øvelsesvejledning - Saltindhold i havvand Mikro makro titrering Lone Als Egebo: I gang med kemi, nucleus; sider: 172-175, 189-194 Sylvester tager havvand med Øvelsesvejledning Hvad ved jeg om syrer og baser? Opgaver Stærke og svage syrer og baser Makro nano stærk syre (HCl) og svag syre (propansyre) Vands selvionisering Sandt eller falsk? Beregning af pH og måling af pH Øvelsesvejledning Rødkålsindikator (Nucleus).pdf description Syre-basetitrering Øvelsesvejledning Titrering af afløbsrens med saltsyre.pdf description Makro nano titrering af afløbsrens med natriumhydroxid Download Vernier Graphical Analysis® - Vernier
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Redoxreaktioner - når elektroner flyttes Forløbets indhold og fokus: Fokus er på reaktionstypen kaldet redoxreaktioner. Eleverne skal forstå at redoxreaktioner er elektronoverførsler. Eleverne skal kunne afstemme simple redoxreaktioner ved at opdele redoxreaktionen i en oxidation og en reduktion. Eleverne skal kunne anvende spændingsrækken til at afgøre om en reaktion mellem et metal og en metalion er spontan eller ej. Faglige mål: Eleverne skal kunne: - anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive simple kemiske problemstillinger - relatere iagttagelser, modeller og symbolsprog til hinanden ved anvendelse af kemisk fagsprog - gennemføre kvalitativt eksperimentelt arbejde med simpelt laboratorieudstyr under hensyntagen til laboratoriesikkerhed - indsamle og efterbehandle eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori - gennemføre enkle kemiske beregninger - anvende digitale værktøjer i en konkret faglig sammenhæng - indsamle kemifaglige informationer fra forskellige kilder og anvende dem relevant i faget - udtrykke sig mundtlig og skriftligt om kemiske emner med inddragelse af fagsprog og fagbegreber - demonstrere viden om kemis identitet og metoder - anvende fagets viden og metoder til at undersøge og beskrive nekle problemstillinger med kemisk indhold fra hverdagen eller den aktuelle debat og eventuelt til at udvikle og vurdere løsninger. Kernestof: Oxidation, reduktion og redoxreaktion Spændingsrækken Afstemning af redoxreaktioner (vi bygger videre på dette på B-niveau) Anvendt materiale: "I gang med kemi" side 231-239 Arbejdsformer: Klasseundervisning, laboratorieøvelser, præsentation af laboratorieøvelser, individuel eller gruppebaseret besvarelse af opgaver. Indhold: Oxidation, reduktion og redoxreaktioner Spændingsrækken Korrosion og rustbeskyttelse Øvelse: Jerns placering i spændingsrækken
Indhold	Kernestof: Lone Als Egebo: I gang med kemi, nucleus; sider: 207-210, 233-234 Beskrivelse af øvelsen Frugters indhold af syrer Burning magnesium ribbon Brændende magnesium Spørgsmål til side 235-236 Arbejdsark - sker reaktionen? Spændingsrækken Prøve Forbered jer til prøven
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb