Holdet GF6 DA (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2026/27
Institution Helsingør Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Rune Maahn Christensen
Hold 2026 DA/GF6 (GF6 DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klima: Argumentation, retorik og kommunikation

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klima: Argumentation, retorik og kommunikation

I forløbet har eleverne undersøgt, hvordan vi i nutiden argumenterer og kommunikerer om miljø, klimakrise og bæredygtighed. Dette er sket gennem analyse af forskelligartede medietekster, idet klassen har arbejdet med nyhedsartikler, debatindlæg, breve, taler, trykte kampagner, kampagnefilm og reklamefilm. De forskellige tekster er blevet analyseret ud fra Ciceros pentagram med henblik på, at eleverne skulle kunne vurdere kommunikationens mål og midler ved at forstå sammenhængen mellem den teksteksterne kontekst og det tekstinterne sprog. Undervejs er genremæssige karakteristika ved de forskellige teksttyper blevet berørt og inddraget i analyserne. Til den interne analyse har eleverne fået kendskab til et bredt analyseapparat med fokus på argumentation, retorik & stilistik. I den forbindelse er følgende gennemgået: Toulmins argumentationsmodel. Appelformerne logos, patos & etos. Forskellige argumenttyper samt deres tilknytning til appelformerne. De retoriske virkemidler anafor, alliteration, assonans, antitese, apostrofe, epifor, epanastrofe, epizuexis samt triade. Troperne metafor og sammenligning. Alle teoretiske begreber er blevet indarbejdet lektielæsning, læreroplæg og mindre skriftlige øvelser i par. I forløbet har eleverne yderligere skrevet deres egen klimatale i et kort processkrivningsforløb, med henblik på at de individuelt skulle øve sig i at argumentere for et synspunkt på baggrund af den gennemgåede teori. Den mundtlige udtryksfærdighed er trænet gennem klassedialog og fremlæggelse i matrixgrupper. Forløbet sluttede med en skriftlig prøve uden hjælpemidler.

Forløbet dækker det sproglige og det mediemæssige perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale og kulturelle sammenhænge

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Gade, Bodil Marie (2019): "Argumentation" i: Grundbog til retorik: At vise og overbevise, Systime i-bog
Johnsen, Marianne (2019): "Appelformerne" i: Grundbog til retorik: At vise og overbevise, Systime i-bog
Olsen, Mimi (2021): "Argumenttyper" i: Dansk i tiden, Systime i-bog
Olsen, Mimi (2021): "Klimaaktivisme" i: Dansk i tiden, s. 221-223, Systime
Olsen, Mimi (2021): "Reklamer" i: Dansk i tiden, s. 28-31, Systime

Klassen har analyseret følgende medietekster:

Nyhedsartikler, breve og debatindlæg:
Bjergager, Erik: "Skru ned for klimaangsten" i: Kristeligt Dagblad, 28. marts 2019
Eric, Casper: "Jeg ser dit bitre ansigt forbande mig, fordi I fik nye el-biler, men mistede laksen. Brev til mit barnebarn" i: Politiken, 8. december 2018
Joel, Jens et. al.: "Vores børn fortjener grønne ambitioner" i: Politiken, 12. maj 2017
Kloster, Christian: "Danske børn frygter dommedag" i: Ekstra Bladet, 26. maj 2019

Taler:
Gretha Thunbergs tale ved klimamarchen 2019

Trykte kampagner og kampagnefilm:
Danish Crown (2020): "Klimakontrolleret gris" (Kampagnefilm)
Fuldkornspartnerskabet (2020): "Korn og Klima" (Kampagnefilm)
Greenpeace Danmark (2020): "Danish Crowns greenwashing" (Kampagnefilm)
Landbrug og fødevarer (2020): "Klimakampagne" (Trykt kampagne)

Reklamefilm:
Arla (2020): "Skridt for skridt"
IKEA (2019): "Climate Action Starts at Home"
Kohberg (2020): "Vi er bagere"
Mercedes (2025): "Tomorrow drives Mercedes-Benz"

Det faglige stof udgør samlet cirka 50 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriveøvelse 21-08-2026
Klimatale 01-10-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer