Holdet 2022 DA/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Å - Skabelon skemalægning 2024 René
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Arne Kristoffersen
Hold 2022 DA/z (1z DA, 2z DA, 3z DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Noget om helte
Titel 2 Ære, æt og skæbne
Titel 3 Nytårstalen og den politiske tale
Titel 4 DHO Steder
Titel 5 Romantikken
Titel 6 Dokumentaranalyse - Krop og identitet
Titel 7 Under og efter det moderne gennembrud
Titel 8 Fortællende journalistik og fake news
Titel 9 Relationer i noveller
Titel 10 Værklæsning 4
Titel 11 Samtaleanalyse
Titel 12 Digte i det 20. århundrede
Titel 13 Forløb#11

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Noget om helte

Grundforløb: Introduktion til faget dansk på stx.

Der introduceres til det brede tekstbegreb og fagets tre fokusområder (litteratur, sprog og medier) gennem arbejde med tekster om helte: Hvad er en helt? Hvordan definerer vi, hvad en helt er? Hvilke forskellige heltetyper er der? mm.

Der introduceres til genrerne: podcast, folkeeventyr, folkevise, meningsdannende journalistik, erindringsroman, spillefilm, digt.

Der introduceres til analyse:
- ydre komposition i forhold til journalistik og digte
- indre komposition i forhold til digte
- personkarakteristik
- resumé
- vurdering
- billedsprog
- rim

Materiale:
Podcast: Kulturen på P1: "Heltenes anatomi", https://www.dr.dk/lyd/p1/kulturen-pa-p1/kulturen-2022-07-19 (minuttal 01:12-13:44 )
uddrag af Homers ”Iliaden” (2. sang, vers 402-483)
Folkeeventyr: ”Prinsessen på glasbjerget”
Folkevise: "Ebbe Skammelsen"
Jørgen Leth: uddrag af "Mine helte. Det uperfekte menneske", Gyldendal 2015 (s. 9-11)
Film:  Kasper Barfoed, "Sommeren 92" (2015)
Digt: Halfdan Rasmussen "Noget om helte" (1955)
Leder: "Politiken mener: Derfor er Vingegaard mere end en cykelhelt", Politiken, 26. juli 2022

Håndbog til dansk kapitel
Litteraturhistorien på langs og på tværs s.34-39 om folkeviser og s. 39-41 om folkeventyr
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ære, æt og skæbne

Forløb om saga og folkeviser

Gennem en læsning af sagaen vil vi tilegne os viden om genren: landnamstiden, sagatiden, Sturlingetiden, betydningen af ære, slægt og samfund, friprosateorien/bogprosateorien, genealogi og fortælleteknik. Vi ser også på de stilistiske træk og øver litterær analyse.

Gennem læsning af en folkevise (tryllevise) vil vi bygge videre på vores viden om genren fra forløbet "Noget om helte" og perspektivere til sagagenren: ophav,  trylleviser, ridderviser, knittelvers, formelsprog, reduktionsteknikker/syrebadsteknik, ekspansionsteknikker (epanastrofe, spejlscene, isocolon, udvidet fortællerinstans).


VÆRK 1 (litterært fokus): Ravnkel Frøjsgodes Saga
Litteraturens Veje (Fibiger et al.; 2010):
"Æt og Ære", s. 34
"Sagatiden", s. 40-42
"Sagaen som genre", s. 42-45
om folkeviser, Litteraturhistorien på langs og på tværs s. 34-39
"Germand Gladensvend"

(ca. 55 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Nytårstalen og den politiske tale

Forløb om retorik, argumentation og diskurs
Vi arbejder med retorik, diskurs- og argumentationsanalyse ud fra Håndbog til dansk kap. 4.9 + 4.10 + 4.11  

Hvad er karakteristisk for nytårstalen? Hvordan er der forskel på dronningens og statministerens nytårstaler? Hvad er karakteristisk for den poltiske tale? Den politiske tale vs lejlighedstalen? Hvordan analyserer vi en tale?

Retorik:
Disposition
Talesituationen - Ciceros pentagram
Billedsprog og sproglige figurer
appelformer
talegenrer
Gestik og mimik

Argumentation:
Toulmins udvidede argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkører, rygdækning, gendrivelse)
Argumenttyper, kneb og ordvalgsargumenter

Diskurs:
Nodalpunkt
Ækvivalenskæder
Hegemoni
Antagonisme
Flydende betegnede

Materiale:
Håndbog til dansk (iBog) kapitel 4.9, 4.10, 4.11, 4.2, 4.3
Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 2023
Dronningens nytårstale 2022
Sara Omars nytårstale, sendt på DR2, 2018 (skriftlig aflevering)
Uddrag af Pia Kjærsgårds tale ved DF's landsmøde 2010
Uddrag af Margrethe Vestagers tale ved Radikale Venstres landsmøde 2010

ca. 55 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO Steder

Forløb i samspil med historie, der har fokus på to steder i dansk litteratur og historie: Storbyen og forstaden. Fokus er på danskfagets litterære perspektiv. Eleverne har oparbejdet et kendskab til stederne som motiver i litteraturen og på at arbejde de faglige mål knyttet til DHO:

- tekstlæsning i en historisk kontekst
- faglig formidling (i form af kreative skriveøvelser, oplæg og skriftlige redegørelser og analyser)
- danskfagets identitet og metode

Vi arbejder med genrerne digte/sange, noveller og maleri og analyse og fortolkning af disse.

Materialer:
"Dansk og historie. Storby, provins og derimellem", Systime iBog, 2023
"Litteraturhistorien på langs og på tværs", Systime iBog 2023
"Brug litteraturhistorien", Systime iBog 2023
"Håndbog til dansk", Systime iBog 2023
Ulige numre, "København" (2011)
Katrine Marie Guldager, "En skilsmissehistorie", 2000
Tove Ditlevsen, "København", 1942
Michael Strunge, "Drøm om byen" (1980) + "DRØN" (1982)
Maleri: Thrándur Thórarinsson, "Dronning Louises Bro", 2018
Leif Panduro, "Uro i forstæderne", 1962
Anders Bodelsen, "Signalet", 1972

(ca. 30 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romantikken

Vi arbejder med litterær analyse og litteraturhistorie.

Ved at læse et udpluk af periodens forfattere vil vi skaffe kendskab til perioden og dens strømninger.

Vi vil arbejde med:
- nyplatonisme
- biedermeier
- universalromantik
- romantisme
- poetisk realisme
- nationalromantik

Hvad er typisk for periodens litteratur, og hvide begreber arbejdes der med, fx idealisme, monisme, dualisme, organismetanken, panteisme. Hvilken rolle spiller kunstneren? Hvad er forholdet mellem menneske og natur (kultur/natur)?

Ud over litteratur ser vi også på malerier: Caspar David Friedrich: "Vandringsmanden over taagehavet", "Vinterlandskab"
I forbindelse med læsning af H.C.Andersen-tekster vil vi også kigge på stilistiske særpræg (onomatopoietikon, barnlig naivitet, hvad henvender sig til voksne/børn, billedsprog).

Vi vil tale om aktion og reaktion i forhold til litteraturhistorien og sætter oplysningstid vs. romantik (Holberg).

Sekundær litteratur er læst fra:
Litteraturhistorien på langs og på tværs, kapitlet om Romantikken i uddrag (på nær afsnittene: "Dannelsestanken i prosaen", "Opsamling på romantikken og overgang til det moderne gennembrud" samt de efterfølgende afsnit.)


Tekster:

Oehlenschläger, "Morgenvandring"(1805)
Richard Dybeck, "Du gamla, Du fria" (1844) SVENSK
Bjørnstjerne Bjørnson, "Ja, jeg elsker dette Landet"  (1859-1868) NORSK
Staffeldt, "Indvielsen" (1804)
VÆRK 2 - litterært fokus: H. C. Andersen, "Nattergalen" (1844)
Steen Steensen Blicher, "Præsten i Thorning (1824)
Aarestrup, "Paa Sneen" (1838)
Edgar Allen Poe, "Det ovale portræt" (1842) UDENLANDSK LITTERATUR i OVERSÆTTELSE
Grundtvig, "De levendes land" (1825)
(film) om Romantikken, fra iBogen "Litteraturhistorien på langs og på tværs"
Holberg, epistel 303 (1749)

(ca. 150 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dokumentaranalyse - Krop og identitet

Forløb med fokus på dokumentargenren og dens kendetegn ud fra HTD. Vi gennemgår de forskellige dokumentartyper og virkemidler og introducerer til  begreberne, der anvendes om analyse af levende billeder ift. kamerabevægelser, perspektiv, farver, lyd, klipning etc.

Genretræk for dokumentartyper:
den autoritative dokumentar
den observerende dokumentar
den reflekterende dokumentar
den deltagende dokumentar
den performative dokumentar
den poetiske dokumentar
den dramatiserede dokumentar

Der arbejdes med skelnen mellem autenticitetsmarkører og fiktionskoder.

Vi arbejder også med at bruge de levende billeder i arbejdet med den analyserende artikel.

Materialer:
VÆRK 3: "Vinterbader", Kenneth Sorento, Filmværkstedet, 2004 https://kennethsorento.com/lens_portfolio/winter-swimming-vinterbader/

"Tykke Ida", afsnit 1, DR-dokumentar, sendt på DR3 d. 29. oktober 2017:https://www.dr.dk/drtv/se/tykke-ida_51815

"Hård udenpå", afsnit 1, DR-dokumentar, sendt på DR3 d. 22. oktober 2017: https://www.dr.dk/drtv/se/haard-udenpaa_47417

Håndbog til dansk kap. 5.2 + kap. om filmiske virkemidler og dramaturgi

(ca. 200 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Under og efter det moderne gennembrud

Forløbet begyndes med læsning om det moderne gennembrud i Litteraturhistorien på langs og på tværs samt en diskussion om overgangen fra romantikken. Ved at læse tekster fra nogle af periodens forfattere vil vi skabe os et overblik over karakteristika for periodens litteratur. Det sjælelige gennembrud (symbolisme) berøres kun kort for at tydeliggøre overgangene fra en litterær periode til en anden. Det folkelige gennembrudfokus repræsenteres gennem læsning af Martin Andersen Nexø - fokus for forløbet ligger på det moderne gennembrud.

- De tre K'er: Klasse, Køn og Kirke
- George Brandes' forelæsninger: Litteratur skal sætte problemer under debat
- Naturalisme
- Impressionisme
- sædelighedsfejden
- kritisk realisme

Henrik Ibsen; uddrag af "Et Dukkehjem" 1879
Pontoppidan; "En Vandingsmand", 1885
H.A.Brendekilde; "Udslidt", 1889 (maleri)
J.P. Jacobsen; "Fru Fønss" 1882
Bang; "Impressionisme. En lille Replik", 1890
Bang; "Den sidste Balkjole" 1887
Sophus Claussen; "Ekbátana", 1896
Martin Andersen Nexø; "Ulven og Fårene" 1915
Litteraturhistorien- på lang og på tværs, kapitel 6
Symbolleksikon: http://www.holismen.dk/Symboler/symbolleksikon.htm

(ca. 100 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Fortællende journalistik og fake news

Det er fortællende journalistik, der er i fokus. Der arbejdes primært med genren New Journalism, men der stiftes også kendskab til reportage. Der arbejdes videre med elementer fra grundforløbet, og eleverne skal kunne skelne mellem forskellige journalistiske genre (informerende, meningsdannende, fortællende). Der arbejdes med nyhedskriterier, nyhedsbehov, fakta- og fiktionskoder, skriveteknikker for fortællenede journalistik (ifølge Tom Wolfe), nyhedstrekanten, Hey-You-See-So, den tredje fortællemåde og layout.
Desuden stiftes der bekendtskab med begreberne  fake news og clickbait, hvor eleverne trænes i at definere begreberne og kunne genkende fake news.

Morten Sabroe, "Fodboldidioten: Måååååållllllll!!!!!!!", Politiken d. 19. juni  2004
Jesper Klit, uddrag af "Det mandarinskive-bolsjefarvede superhyls...", (1982), fra Borker & Brøndgaard, "Den bearbejdede virkelighed", DLF 1990
Herman Bang, "Branden", Natinaltidende d. 4. oktober 1884
Håndbog til dansk kap. 5.1 om avisjournalistik
Borker & Brøndgaard, "Den bearbejdede virkelighed", DLF 1990 (Afsnit: New Journalism, Avisreportagen, Fiktionsteknikker)
Rokokoposten; "Regeringen ønsker kommunal Corona-udligning", 28. sep. 2020: https://rokokoposten.dk/2020/09/28/regeringen-oensker-kommunal-corona-udligning/
Artikel fra DR: Jeppe Kyhne Knudsen; "Opfundet af Bill Gates og kan kureres med hvidløg: Nettet vrimler med 'fake news' om Coronavirus", 12. marts: https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/opfundet-af-bill-gates-og-kan-kureres-med-hvidloeg-nettet-vrimler-med-fake

Eleverne har desuden selv produceret fortællende journalistiske artikler i forbindelse med studietur til Firenze.

(ca. 90 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Relationer i noveller

Der arbejdes med noveller fra 1990'erne til nu med fokus på relationer. Er særligt fokusområde er minimalisme, Derudover arbejdes der med realisme- og modernismetradition i noveller samt magisk realisme. Det er den litterære analyse, der er i fokus.

Materiale:
Helle Helle; "Roligt ungt par"; 1996
Pia Juul "En sang til hans søster", 2005
Gunhild Øyehaug, "Lille knude", 2018

Litteraturhistorien på lang og på tværs s. 181-183 + s. 196-197 + s. 201-203 + s. 245-246
Forfatternoter om Helle Helle, Pia Juul
Uddrag af interview med Helle Helle: http://www.itfaellesskabet.dk/Eksamen/2012E/DanskA/#

(ca. 50 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Værklæsning 4

Selvvalgt roman - litterært fokus

Eleverne har selv valgt en roman, som de har læst hen over sommerferien. Romanen skal være af en nordisk forfatter, og den er godkendt af lærer.

Eleverne har fremlagt deres værk for klassen med karakteristik af genre, hovedpersoner, tid og sted, handling (plot, konflikter mm.) samt en vurdering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Samtaleanalyse

Vi arbejder ud fra afsnittet om samtaleanalyse/kommunikationsanalyse fra Håndbog til dansk (kapitel 4.12).
Vi arbejder med samtaleanalyse af skønlitteratur, debat på tv, radioprogram, Facebook og fiktionsserie.

Hvilke mekanikker er til stede, når vi fører en samtale? Hvad får en samtale til at køre gnidningsfrit? Hvad får en samtale til at bryde sammen?

Sproghandlinger (følelses- og holdningsudtrykkende, handlingsregulerende, informationsudvekslende, rituelle, samtalekonstruerende)
Direkte/indirekte sproghandlinger
Gambitfunktioner
Samarbejdsprincippet
Høflighedsprincippet
Undertekst
Transaktionsanalyse
Facework og ansigtstruende handlinger

Analyse af:
Helle Helle, ”Køreplaner”, 1996
SKAM sæson 2 (8:12) minuttal 10:00-21:00 - Samtale mellem Noora og Sana. https://www.dr.dk/drtv/se/skam_57477 (den ligger også på CFU)
dialog fra facebooktråd
Anne Grethe Bjarup Riis om prostitution i Go morgen tv (https://www.youtube.com/watch?v=bwK-AM08g2M)
Iben Maria Zeuten og Githa Nørby; uddrag af "Hele Danmarks Githa", Radio 24 syv, marts 2019: https://www.facebook.com/watch/?v=2219353874795791
Artikel om Ghita-gate: "Er du team Ghita, Iben, Ghiben eller Radio 24syv": https://kforum.dk/article192177k.ece
Analyse af facebooktråde, som eleverne selv finder.

(ca. 65 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Digte i det 20. århundrede

Der tages udgangspunkt i Litteraturhistorien på langs og på tværs.

Der introduceres til begreberne modernisme og realisme med udgangspunkt i den tidlige modernisme og herefter  ekspressionisme, socialrealisme, konfrontationsmodernisme/60'er modernisme, bekendelseslitteratur, 80'er digtning og kropsmodernisme.

Gennem en læsning af representanter for de forskellige stilretninger vil vi danne os et overordnet billede af, hvad der er karakteristisk for de forskellige digte og deres stilretninger.

Vi arbejder med digtanalyse: komposition, det lyriske jeg, sproglige billeder, sproglige figurer, rimstruktur, ordvalg, semantiske felter.

Materiale:
Litteraturhistorien på langs og på tværs s. 148-151, s. 161-164, s. 168-169, s. 173-179, s. 258-260, s. 262-263
Johannes V. Jensen "Paa Memphis Station", 1906
Karen Blixen: "Vinger", 1915
Tom Kristensen; "Det blomstrende slagsmål", 1920
Tove Ditlevsen: "Angst", 1939
VÆRK 5: Klaus Rifbjerg; "Under vejr med mig selv" (digtsamling), 1956
Benny Andersen; "Smil", 1964
Vita Andersen; "Lørdag" 1977
Michael Strunge; "Sidegaden", 1981 + "Natmaskinen", 1981
Kirsten Hamman; "Jeg civiliserer mig om morgenen", 1992

Podcast om Ditlevsens "Angst" https://www.studienet.dk/angst-tove-ditlevsen/podcast
Podcast om Blixens "Vinger" https://www.studienet.dk/vinger/podcast
"Livsstil til salg" artikel fra Alt for damerne, 1986
(ca. 125 ns)
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer