Holdet 2022 HI/s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2023/24
Institution Å - Skabelon skemalægning 2024 René
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Tore Lindemann
Hold 2022 HI/s (1s HI, 2s HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Magtens billeder
Titel 3 Hekse - samfund, tro og menneskesyn
Titel 4 Coming to America, Immigration & kulturmøder i USA
Titel 5 Holocausterindring
Titel 6 Det antikke Grækenland

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Introduktion til hvad historie er - en introduktion til metode og begreber. Vi arbejder med Anders And, for at konkretisere begreberne.

Materiale:
Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund, Systime, 2009, s. 24-28 om kronologi, periodisering, årsagsforklaringer og metode i historiefaget.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Magtens billeder

Magtens billeder - knagerækkeforløb med nedslag i Danmarkshistorien på hvordan magten bliver udtrykt i billeder fra "Danmarks tilblivelse" til "Det konstitutionelle monarki". Vi arbejder med billedanalyser og sætter disse i relation til samtidens syn på kongemagten/regeringsmagten.

Kernestof:
̶ Hovedinjer i Danmarks historie fra Vikingetiden til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Materiale:

Jesper Bek: Magtens Billeder – Billeder af danske magthavere gennem 1000 år, Gyldendal, 2000:
De ældste magthavere i Danmark, fra ca. 4000 f.Kr. til ca. 1100 e.Kr.: s. 8-12
De valgte konger, fra ca. 1100-1660: s. 15-20
Enevælden, fra 1660 til slutningen af 1700-tallet: s. 27-32 (eksklusiv tekst 6)
Den oplyste enevælde, fra slutningen af 1700-tallet til 1848: s. 35-40 (eksklusiv tekst 7 og 9)
Det konstitutionelle monarki, 1848-1901: s. 45-48, 50-52
Billedanalyse: s. 78-82
Danske monarker/regeringer: s. 83-84

Udvalgte afsnit fra DR-serien "Historien om Danmark", 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hekse - samfund, tro og menneskesyn

Forløbet koncentrere sig om, hvorfor heksen som figur var relevant perioden 1400-1800-tallet. Vi ser på samfundsstrukturer, normer, religion og menneskesyn og beskæftiger os med, hvilke årsagsforklaringer, der bevirker, at heksen som figur har ændret sig og/eller er den sammen i nutiden. Vi perspektiverer til det senmoderne samfund i den vestlige verden. Under forløbet har eleverne skulle fremlægge og formidle deres viden for andre, samt søge information om emnet.

Forløbet spiller sammen med dansk-faget og munder ud i DHO-opgaven. Eleverne har i undervisningen arbejde med formidling af emnet i form af skriveøvelser til redegørelse og analyse og arbejdet med formalia ved større skriftlige opgaver.

Materiale:

Andersen, J. et al.: Hekseprocesser i Europa. Emil 2008.[s. 6, 10-25]
Bjerregaard, M.: “Overtro koster "heksebørn" livet i Nigeria” dr.dk 17.2.2016 https://www.dr.dk/nyheder/udland/overtro-koster-hekseboern-livet-i-nigeria (sidst set 8.11.2022)
Danielsen, K.B, et. al: Fokus. Fra antikken til reformationen. Systime 2009. [96-97, 101-102, 108]
“Lovgivningen i Danmark”: Jyske Lov af 1214 og Københavnske Reces af 1547
Hviid, M.N. og Kallestrup, L.N.:  “Djævelen og trolddom i Danmark i 1500- og 1600-tallet”. danmarkshistorien.dk 3.3.2017. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/djaevelen-og-trolddom-i-danmark-i-1500-og-1600-tallet/
Kristiansen, L.: “Stella er heks - og mere moderne end nogensinde før” dr.dk 24.9.2017 https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/stella-er-heks-og-mere-moderne-end-nogensinde-foer (sidst set 2/11-2022)
Maleus Maleficarum (uddrag)
Thiedecke, J.: Vredens tid. Kvindesyn og heksejagt i renæssancens Danmarks. Pantheon. [s. 11,13]
“To Heksesager fra Ribe”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Coming to America, Immigration & kulturmøder i USA

Forløbet koncentrerer sig om Amerikas centrale placering i verden, som et land der gennem tiden har tiltrukket mange mennesker. Vi arbejder med push-pull-teorien, og undersøger tidspunkter og årsager til immigranters interesse i USA. Begreber, der er centrale for forløbet er bl.a. Den amerikanske drøm, exceptionalisme, amerikansk selvforståelse og identitet, smeltedigel, WASP, etnicitet, Assimilation/ segregation og forestillede fællesskaber (Benedict Anderson)

Faglige mål:
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i amerikansk historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
Den amerikanske drøm, [kap 1,2 og 4 og 5 (Homested Act)] Frydenlund https://denamerikanskedroem.ibog.frydenlund.dk/?id=130
USA-historie og identitet: Kapitel 3. (En nation af immigranter) https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=132

Kilder:
Udtalelse fra en amerikansk indianer om en fredsaftale med den amerikanske regering, 1785
Et forsvar for de kinesiske immigranter (1876)
“Den kinesiske mur i Amerika”
Illustrationerne "Frygt for den katolske kirkes magt i USA"
Madison Grant “om de nye immigranter”
"Plakat til Israel Zwangwills skuespil 'The Melting Pot'"
“Japansk-amerikaneres situation under 2.verdenskrig”
Ronald Reagans Vision
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Holocausterindring

I forløbet har vi haft fokus på historiekulturen efter Holocaust primært med fokus på den danske kulturhistorie. Eleverne er blevet introduceret for begrebsteori, teori om folkedrab og vi har beskæftliget os med selve Holocaust. Vi har diskuteret dilemmaerne om at dømme gerningsmændene efter folketdrabet. I forbindelse med Holocaust har vi også arbejdet med erindringshistorie.

Følgende begreber har vi arbejdet med:
Begrebsdiskussion (Holocaust som begreb)
Aktør-strukturmodellen
erindringssteder og kollektiv erindring
holocaustbenægtelse
historiebrug, historieskabt og historieskabende

Materiale:
Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks Historie - mellem erindring og glemsel
Anders Hasing og Christian Vollmond: Fra fortid til historie https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
Aktør/struktur: https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=130&L=0

https://historiensverden.dk/historisketemaer/moderneverden/historisketemaeridet20aarhundrede/folkedrabogmassemordidet20aarhundrede/detjoediskefolkemord

Folkedrab.dk:
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/begrebet-holocaust
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrab-omstridt-begreb
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
https://folkedrab.dk/temaer/fokus-paa-auschwitz/auschwitz-erindringen-holocaust-hvorfor-hvordan
https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvordan-benaegtes-holocaust/holocaust-benaegternes-argumentation
https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvad-er-holocaust-benaegtelse/holocaust-benaegtelsens-grundelementer
https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvem-benaegter-holocaust/danske-benaegtere
https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvad-er-holocaust-benaegtelse/generelt-om-benaegtelse-folkedrab

Film: Nat og tåge https://filmcentralen.dk/gymnasiet/undervisning/holocaust-paa-film-0?sub-page=120246

Kilder:
Kilde: FN'S FOLKEDRABSKONVENTION (1948)- oversat.
https://treaties.un.org/doc/publication/unts/volume%2078/volume-78-i-102...
http://holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/ansvarskyld.asp#160 - teksterne: 160 A1 og 160 A6 og 161 B2
K.K. Steincke. Fremtidens Forsørgelsesvæsen (1920).
Kapitel 22: Raceforbedring(Racehygiejne, Eugenik) s. 237‐238. (uddrag)
Adolf Hitler. Min Kamp (1925). Kapitel 11: Folk og race. S. 192‐193 (uddrag)
https://holocaustremembrance.com/resources/memorial-museums-database
https://snublesten.dk/historien-bag/

https://oktober1943.dk/billedkunst/materiale/mindesm-rker.html
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det antikke Grækenland

Forløbet fokusere på udviklingen af den græske kultur og samfund i det antikke Grækenland og hvordan samfundet har været medvirkende til udviklingen af demokratiske ideer og idealer. Eleverne arbejder med præsentationer og fremstilling af forskellige temaer. Gennem analyse af filmen Troy og i forbindelse med dokumentaren "Sandheden om Athens demokrati" arbejder vi også med historiebrug. I forbindelse med studietur til Athen har eleverne også forholdt sig til museumsanalyse, erindringssteder.

Kernestof:
- Etableringen af den græske kultur og bystaternes udvikling
- Udviklingen af demokratiske ideer og grænserne af idealerne
- Sociale forhold for mennesker udenfor borger-definitionen
- Dagligliv og kultur i det antikke Grækenland
- Bystaternes tilbagegang og spredningen af græsk kultur

Materiale:
Uddrag af filmen Troy (2004)
Vores verdenshistorie 1 [s. 22-49]
Dokumentar: Sandheden om Athens demokrati. CFU

Kilder:
Herodot om Oraklet i Delfi
Xenofon om kvinden
Aristoteles om slaver
Perikles Gravtale
Athenernes Statsforfatning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer