Holdet 2022 HI/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Å - Skabelon skemalægning 2024 René
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christina Gervin
Hold 2022 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Magtens Billeder
Titel 2 2. Nationalisme, romantik og krige 1801-1864
Titel 3 3. Dem og os - Kulturmøder: Korstogene
Titel 4 4. Dem og os - Kulturmøder: Opdagelsesrejserne
Titel 5 5. Dem og os - Kulturmøder: Verden kommer til USA

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Magtens Billeder

Magtens billeder - knagerækkeforløb med nedslag i Danmarkshistorien på hvordan magten bliver udtrykt i billeder fra "Danmarks tilblivelse" til "Det konstitutionelle monarki". Vi arbejder med billedanalyser og sætter disse i relation til samtidens syn på kongemagten/regeringsmagten.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund, Systime, 2009, s. 24-27 og s. 30 om kronologi, periodisering og kilder.

Jesper Bek: Magtens Billeder – Billeder af danske magthavere gennem 1000 år, Gyldendal, 2000:
De ældste magthavere i Danmark, fra ca. 4000 f.Kr. til ca. 1100 e.Kr.: s. 8-12
De valgte konger, fra ca. 1100-1660: s. 15-20
Enevælden, fra 1660 til slutningen af 1700-tallet: s. 27-32 (eksklusiv tekst 6)
Den oplyste enevælde, fra slutningen af 1700-tallet til 1848: s. 35-40 (eksklusiv tekst 7 og 9)
Det konstitutionelle monarki: s. 45-46
Danske monarker/regeringer: s. 83-84

Udvalgte afsnit fra DR-serien "Historien om Danmark", 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Nationalisme, romantik og krige 1801-1864

Forløb som optakt til dansk-historie-opgaven (DHO) med fokus på dansk selvforståelse, nationalisme og krigene i 1800-tallet.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave i litteraturliste og indholdsfortegnelse 14-03-2023
Opgave i historisk redegørelse 28-03-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Dem og os - Kulturmøder: Korstogene

Forløb om 'dem og os' under korstogene. Efter en introduktion til os og de andre i et historisk perspektiv, havde vi fokus på kulturmødet mellem muslimer og kristne under korstogene.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale fra kompendiet "Dem og os" (s. 3-25):
- "Forholdet mellem os og de andre i historisk perspektiv", i: Nielsen, H. S.: Korstog og jihad? Kulturmøder mellem Europa og islam ca. 600-ca. 2000, Gad 1998, s. 18-24.
- "Islams historie", i: Nielsen, H. S.: Korstog og jihad? Kulturmøder mellem Europa og islam ca. 600-ca. 2000, Gad 1998, s. 25-27.
- "Korstogene", i: Nielsen, H. S.: Korstog og jihad? Kulturmøder mellem Europa og islam ca. 600-ca. 2000, Gad 1998, s. 43-47.
- "Urban 2.s tale i Clermont, 1095", i: Nielsen, H. S.: Korstog og jihad? Kulturmøder mellem Europa og islam ca. 600-ca. 2000, Gad 1998, s. 48.
- Ibn al-Athir: "Muslimske beretninger om korsfarernes indtagelse af Jerusalem", i: J. M. Rosenløv & M. Pihl: Korstogene – Islams ekspansion og kristen modoffensiv (2014, hentet fra http://centerforhistorieformidling.dk/korstogene-islam-kristendom/tekst177.html)
- Maalouf, Amin: "En arabisk vurdering af korstogene", i: Maalouf, Amin: Korstogene som araberne ser dem, 1983, dansk udgave 1997, s. 250-254.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Filmanalyse og fremlæggelse: Korstogene 05-10-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Dem og os - Kulturmøder: Opdagelsesrejserne

Forløb om 'dem og os' under opdagelsesrejserne i Sydamerika med fokus på kulturmødet mellem de kristne europæere og indianerne.

Materiale fra kompendiet "Dem og os" (s. 26-43):
"Kristne og andre mennesker 1400-1500", fra: Gade, H. K. m.fl.: Europas vej, Munksgaard 1994, s. 168-71.
"Christoffer Columbus og indianerne", fra: Madsen, F. K. og Nielsen, H.S: Opdagelserne. Kulturmøder eller sammenstød? Munksgaard, 1995, s. 35-36.
"Den kristne kirkes forhold til indianerne: Bartolomeo de Las Casas", fra: Madsen, F. K. og Nielsen, H.S: Opdagelserne. Kulturmøder eller sammenstød? Munksgaard, 1995, s. 43-45.
"De kristnes forhold til indianerne: Juan Ginès de Sepulveda", fra: Madsen, F. K. og Nielsen, H.S: Opdagelserne. Kulturmøder eller sammenstød? Munksgaard, 1995, s. 45-46.
"De kristnes forhold til indianerne: Processen i Valladolid", fra: Madsen, F. K. og Nielsen, H.S: Opdagelserne. Kulturmøder eller sammenstød? Munksgaard, 1995, s. 30.
"Oplysningstiden", fra: Danielsen, Kim Bech m.fl.: En bedre verden, Gyldendal, 2013, s. 83-90 (uddrag).
"Den amerikanske uafhængighedserklæring", fra: Allan Ahle: Den amerikanske borgerkrig, 2001, s. 17-19, https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=103
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Dem og os - Kulturmøder: Verden kommer til USA

USA-forløb, del I, med vægt på kulturmødet i Nordamerika mellem:
- indianerne og de frivillige immigranter (europæerne/WASPs) fra 1500-tallet
- de frivillige immigranter (europæerne) og de ufrivillige immigranter (slaverne) fra 1600-tallet
- de gamle immigranter (europæerne) og de nye immigranter (europæerne og ikke-europæerne) fra 1800-tallet

Fokuspunkter:
- Undersøge hvordan amerikanerne fortolker deres selvforståelse vha. fortiden, herunder den nationale mytologi i form af USA's ”exceptionalisme”, ”Manifest Destiny" og ”Frontier-tesen” med indianerne som taberne, og således ser sig selv som et alternativ til den “gamle” verden i form af Europa.
- Undersøge hvordan amerikanerne forholder sig til indianerne og de frivillige/ufrivillige immigranter, herunder begrebet ”The Melting Pot” og racediskrimination.
- Undersøge hvordan indianerne og de frivillige/ufrivillige immigranter integreres i det amerikanske samfund.

Begreber og begivenheder:
- USA's tilblivelse
- Exceptionalisme
- The american dream
- City on a hill
- WASPs
- Uafhængighedserklæringen
- Manifest Destiny og ekspansionen mod vest
- Turners frontier-tese (kolonisations-/civilisationsgrænse)
- Indianerreservater, indianerkrige, New Deal og de indianske kulturers forfald
- Melting pot/smeltedigel kontra kulturel pluralisme
- Amerikanisering kontra bindestregsamerikaner
- Slaveri
- Den amerikanske borgerkrig
- Raceadskillelse og -diskrimination/Jim Crow-love/Ku Klux Klan
- Borgerrettighedsbevægelsen

Kernestof:
̶ hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid - formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale:
Niels Bjerre Poulsen: USA - historie og identitet, Systime 2000, s. 8-18, 19-27, 32-37, 37-45, 45-48, 48-58.
Eleverne har undervejs i dette forløb indsamlet materiale på nettet til at lave en præsentation om "Den danske udvandring til USA".
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Powerpoints om renæssancen 12-03-2024
Præsentation: Den danske udvandring til USA 16-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer