Holdet 3.BC DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution GUX - Sisimiut
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Arzoo Zirak, Catrine Petersen, Martin Juul-Hansen
Hold 2023BC DA (1.BC DA, 2.BC DA, 3.BC DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Eventyr
Titel 2 Noveller i nyere tid
Titel 3 Kortfilm
Titel 4 Lyrik
Titel 5 Folkeviser
Titel 6 Retorik og argumentation
Titel 7 Dokumentar forløb
Titel 8 Hævn og retfærdighed
Titel 9 Et dukkehjem
Titel 10 Digte fra barok til nyere tid
Titel 11 Podcast - dokumentar
Titel 12 Journalistik
Titel 13 Noveller fra DMG til i dag
Titel 14 Kortfilm 2.0
Titel 15 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Eventyr

Formål:
I dette forløb skal vi arbejde med eventyrgenren - folkeeventyr og kunsteventyr. Vi skal arbejde med at kunne genkende klassiske eventyrtræk herunder; komposition, karakteranalyser, sproglige træk der knytter sig til genren samt eventyruniverset.
Således skal dette forløbe give eleven kompetence i at lave en litterær analyse, som i dette tilfælde knytter sig til eventyrgenren. Mere generelt skal forløbet også styrke eleverne i at kunne lave litterær analyse i almindelighed.
Forløbet knytter sig til det litterære stofområde. Men da forløbet også indeholder sproglige observationer, knytter det sig i nogen grad også til det sproglige stofområde.

Indhold
For at opfylde formålet med undervisning skal vi læse 2 folkeeventyr og 2 kunsteventyr. Dette materiale skal understøttes af teoretisk materiale, der knytter sig til eventyrgenren. Det teoretiske materiale, som knytter sig til det sproglige område kender eleverne allerede fra tidligere sprogforløb. Derfor vil dette materiale ikke blive uddelt som tekst, men blive genopfrisket gennem samtaler i klassen.

Metode
Der vil i forløbet blive arbejdet med forskellige metoder, heriblandt: Gruppearbejde i arbejdet med at analysere teksterne. I læsning af eventyrene arbejder eleverne med selvlæsning, højtlæsning fra læreren. I forståelsen af teksterne og i arbejdet med evaluering af analyserne vil dels foregå gennem klassedialog, dels gennem tavleopsamling i fællesskab. Ligeledes vil de teoretiske tekster blive gennemgået gennem læreroplæg.

Materialer
Præsentation af eventyrtræk - YouTube
Folkeeventyr - teori
Den lille Rødhætte + opgaver
Disneys "Den Store Stygge ulv"
De episke love (ind i dansk)
Askepot
Genreskema over forskellen på kunsteventyr og folkeeventyr
Lille Claus og Store Claus (tekst)
Lille Claus og Store Claus video: https://www.youtube.com/watch?v=_fgBzjKXcQY
"Kærestefolkene" H.C. Andersen
YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=nSjczn0O7_Y
Øgendahl og de store danske forfattere: H.C. Andersen

Evaluering
Evaluering sker gennem fælles opsamlinger på analyserne af eventyrteksterne og af de teoretiske tekster.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Noveller i nyere tid

I dette forløb skal eleverne arbejde med noveller fra 00’erne. De skal arbejde med minimalisme som havde sin storhedsperiode i Danmark i 1990’erne, med konceptet ”Less is more”. Hvorledes minimalistiske tekster lægger ansvar på læseren for at finde meningen med teksten. Teksten er gennemsyret af tomme pladser som læseren skal fylde ud. Jo mere minimal teksten bliver jo mere maksimal, bliver betydningen af, at læseren kan finde ud af udfylde tomme pladser. Eleverne skal lære hvordan dette afspejler sig i reduceret sproglig stil, form og indhold. Ydermere skal de arbejde med noveller for at kunne genkende klassiske novelletræk og læse, forstå og lave litterære analyser af disse med fokus på fortæller og komposition.
Forløbet berører hovedsageligt det litterære og tildeles det sproglige på baggrund af observationer af elevernes selvstændige deltagelse i klassen og i par/grupper.
Indhold:
For at formålet med forløbet kan blive opfyldt skal eleverne læse tre noveller af prominente forfatter indenfor novellegenren henholdsvis; Helle Helle, Naja Marie Aidt og Thomas Korsgaard. Der er teoretisk materiale knyttet til forløbet som eleverne skal lære og der er analytiske begreber som eleverne har stiftet bekendtskab med i forrige forløb og skal arbejde med og bygge videre på.
Metode:
I forløbet kommer der til at blive vekslet mellem forskellige former for arbejdsmetoder; eleverne skal arbejde i par og i mindre grupper for analysere de to valgte tekster. Læsningen af teksterne kommer til at forgå i par og til tider med højtlæsning fra læreren.
Forståelse, analyse og fortolkning af teksterne kommer til at blive gennemarbejdet af eleverne og samlet op på tavlen i klassen.
Litteratur |
Medier | d) visuelle udtryksformer MATERIALER TEORI | Håndbog til dansk (kapitel 3) | Ole Schultz Larsen Noveller: https://indidansk.dk/analysehjul/novelle/ Isbjergteknikken: https://www.youtube.com/watch?v=k5hBWfZeJL0 PRIMÆRLITTERATUR | Novellen: ”Syltning” af Helle Helle fra novellesamlingen, Biler og Dyr, Samleren (2000) Gylling.
Novellen: ”Hun græder ikke” af Naja Marie Aidt fra novellesamlingen Bavian, Gyldendal (2006) Gylling.
Novellen "Selvmordsmanual" af Thomas Korsgaard fra novellesamlingen Tyverier, Lindhardt og Ringhof A/S (2019)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kortfilm

Formål:
At eleven træner kompetencer til at kunne analysere, fortolke og perspektivere medieprodukter og inddrage og identificere filmiske virkemidler, der kan være relevante for analysen af et medieværk. Eleverne træner gennem hele forløbet deres analytiske kompetencer samt skriftlige færdigheder til at producere en danskfaglig stil. Forløbet giver viden om generelle værktøjer og metoder til analyse i danskfaget samt praktiske kundskaber til rent faktisk at anvende metoderne.  

Indhold:
- skriftlige fremstillingsformer og reflekteret formidling på skrift
- Aktiv lytning og forståelse af kortfilm på dansk
- Analytiske begreber til nuanceret analyse
- Behandling af mediefaglige produkter
- mundtlige præsentationer
- Skriftlig aflevering


Metode:
Anvendelsesorienteret praksis. Eleverne får værktøjer til at kunne træne og gennemføre relevante analyser af de film, der anvendes i forløbet. Eleverne skal arbejde i plenum, grupper og individuelt. Derudover får eleverne kompetencer til at kunne identificere væsentlige steder i en given tekst (her kortfilm, men overførbart til f.eks. novellen) og lave en analyse og fortolkning af teksten.

Materiale:
Kortfilmskompendium med relevante analyseredskaber
3 kortfilm:
Trekanter af lykke (2014)
Ernst og lyset (1996)
Helium (2013)
Detektiverne, Filmiske virkemidler
Dispositionsskema til analyse og fortolkning
Ernst og lyset lydspor (på print)
Personkarakteristik - udfyld Facebookprofiler til Ernst og Jesus
Øvelse: Skriv et referat eller et resume
Symbolik i Ernst og Lyset
Helium (2018)

Fagbegreber i fokus: De syv parametre for kortfilm, filmiske virkemidler, Referat/resume, personkarakteristik, symbolik, tragtmodellen til skriftlige opgaver.

Evaluering: Løbende evaluering - primært mundtlig
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Lyrik

Formål og indhold:
Forløbet Lyrik har til formål, at eleverne skal introduceres til lyrikken og hvad det kendetegner. De skal lære, hvad de forskellige digttyper hedder (episk, lyrisk, dramatisk) og hvad forskellen er på dem. De skal lære hvordan et digt er bygget op og hvordan vi taler om et digts komposition. De bliver trænet i semantiske skemaer/ felter forskellige former for billedsprog for at skabe bedre forståelse hos og træne dem op i at analysere digte.  Der er udvalgt tre forskellige berømte digter som stadig er relevante i dag. Ydermere kommer der til at være fokus på rim og rytme.
Forløbet kommer til at ligge under det litterære stofområde, med tekster fra 1958, 1981 og 2013.

Metode:
Eleverne kommer til at arbejde individuelt og i to mænds grupper og i grupper af tre, for at få dem til at tænke kritisk selv og dernæst udveksle deres ideer med deres klassekammerater.

Materialer:
Erik Knudsen ”Varehuset TOTAL” 1958
Michael Strunge ”Natmaskinen” 1981
Yahya Hassan ”Barndom” og ”Parabol” 2013
Ind i dansk (billedsprog)

Øgendahl og de store danske forfattere: Michael Strunge https://www.dr.dk/skole/michael-strunge
"Himlen Over Os" Yahya Hassan: https://www.youtube.com/watch?v=gjhIZtDf6EQ&t=86s&ab_channel=Opgang2

Evaluering:
Der bliver evalueret løbende både på klassen og en samlet evaluering i slutningen af forløbet for at evaluere arbejdsmetoderne, indhold og undervisningsformerne.
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Folkeviser

Folkeviser forløbsbeskrivelse
I dette forløb skal eleverne arbejde med folkeviser; de kommer til at lære om middelalderen og dens samfundsstruktur. De kommer til at lære teorien bag folkeviserne; hvordan det er gået fra at være mundtlige overleveringer til at blive nedskrevet. Strukturen af viserne til de forskellige typer for folkeviser der er; trylleviser, ridderviser, historiske viser. Hvad formålet var med viserne dengang og hvordan viserne blev forstået og tolket dengang vs. hvordan vi forstår og tolker dem i dag. I forløbet er der fokus på de vigtigste temaer og typiske figurer, der er i trylleviser og slægt og dens jordbesiddelser i forbindelse med ridderviser. Der er udvalgt tre viser til eleverne, en riddervise Ebbe Skammelsøn og to trylleviser Nøkkens Svig og Germand Gladensvend.

Følgende læringsmål er der særlig fokus på:
e) lytte aktivt med opmærksomhed og forståelse,
f) læse større, sammenhængende tekster med udbytte og kunne anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder,
g) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster,
h) demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen
i) demonstrere viden om dansk litteratur og kultur set i historisk og nutidigt perspektiv,

Indhold:
Litteratur:
Dansksiderne- Folkeviser: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3443
Folkeviser dansk litteratur -  https://www.youtube.com/watch?v=_mdo-GB29g8&t=37s&ab_channel=S%C3%B8renVristChristensen
Ebbe Skammelsøn
Nøkkens Svig
Germand Gladensvind
Dansk - Litteraturhistorie - Middelalderen (1000-1450): https://www.youtube.com/watch?v=0J6LIcjmzi4&ab_channel=Restudy
Sang Nøkkens Svig - https://www.youtube.com/watch?v=g_T8_gAF4gQ&list=PL9VAAzPA-D7hu_Q9bqQHVNtKqcQQpn739&t=1s&ab_channel=Virelai-Topic
Nøkken – åmanden: https://www.dr.dk/historie/danmarkshistorien/moed-aamanden-helhesten-og-de-underjordiske-tror-du-paa-sagnfolk

Temaer:
Overgangen fra barn til voksen
Slægten beskyttelse/ fortsættelse – Jordbesiddelser
Bedrageri
Begreber
Slægt
Kollektiv digtning
Flade personer
Handlingsopbygning – folkeviser (1 konflikten varsles, 2 konfliktfasen, 3 konfliktløsning)
Den farlige erotik
Den farlige forfører
Forlovelsessituation
Broen – Overgang fra barn til voksen

Metode:
Eleverne arbejder individuelt, i par og i grupper af tre. Undervisningen veksler mellem læreroplæg, gruppearbejde og opsamling på tavlen og i grupper hvor deres svar er tjekket (OneNote) inden de sætter sig for at samle op.

Evaluering:
Der evalueres løbende ved dialogbaseret interaktioner mellem læreren og eleven og på klassen med spil såsom Kahoot, som læreren har lavet og to som de selv har lavet.  Derudover indgår deres besvarelser på OneNote også i evalueringen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Retorik og argumentation

Retorik og argumentation
I dette forløb skal eleverne arbejde med retorik og argumentation for at forstå, hvor vigtigt det har været for menneskeheden at kunne formidle og argumentere siden antikken, og hvor vigtigt det stadig er i vores tid. Vi begynder med at se på, hvornår og hvem der er kendt for retorik, som for eksempel Aristoteles, og fortsætter med appelformerne, Toulmins argumentationsbegreber og Ciceros retoriske pentagram. Klassen skal analysere taler, der har skabt debat og forandringer i samfundet, som Aki Matilda Høegh Dams tale ved Folketingets åbningsdebat den 3. oktober 2024, som skabte debat om sprog, og Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla i 2020, der var startskuddet til #MeToo-bevægelsen i Danmark. Forløbet afsluttes med en skriftlig aflevering hvor de skal anvende alt det de har lært i løbet af forløbet.

Følgende læringsmål er der særlig fokus på:
e) lytte aktivt med opmærksomhed og forståelse,
f) læse større, sammenhængende tekster med udbytte og kunne anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder,
g) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster,
h) demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen
i) demonstrere viden om dansk litteratur og kultur set i historisk og nutidigt perspektiv,

Indhold:
Litteratur:
Taler:
Sofie Linde Linde 2020 Zulu Comedy Galla: https://www.dansketaler.dk/tale/sofie-lindes-tale-ved-zulu-comedy-galla-2020/
Aki- Matilda Høegh Dams tale ved folketingets åbningsdebat 2024: Aki Matilda Høegh Dams tale ved Folketingets åbningsdebat
Toulmins argumentationsmodel: https://grundbogiretorik.systime.dk/?id=238
Appelformerne https://indidansk.dk/3-appelformer/
Ciceros pentagram: håndbog til dansk




Metode:
Eleverne arbejder individuelt, i par og i grupper af tre. Undervisningen veksler mellem læreroplæg, gruppearbejde og opsamling på tavlen og i grupper hvor deres svar er tjekket (OneNote) inden de sætter sig for at samle op.

Evaluering:
Der evalueres løbende ved dialogbaseret interaktioner mellem læreren og eleven og på klassen med spil såsom Kahoot, som læreren har lavet og to som de selv har lavet. Derudover indgår deres besvarelser på OneNote også i evalueringen samt en skriftlig opgave (Grønland i fremtiden) som de laver i slutningen af forløbet hvor de skal anvende deres viden om retorik og argumentation.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dokumentar forløb

Dokumentar
Formål:
I dette forløb skal eleverne arbejde med dokumentargenren for at forstå, hvordan dokumentarer har været et vigtigt redskab til at formidle virkeligheden og skabe opmærksomhed om samfundsforhold. Vi begynder med at se på dokumentarens historie og udvikling, herunder tidlige pionerer som Robert Flaherty, og fortsætter med at undersøge de tre klassiske typer dokumentarfilm, den observerende dokumentar, den interaktive, samt den autoritative.  Derudover skal de arbejde med Mockumentary for at tænke kritisk, bare fordi noget ligner en dokumentar er det ikke nødvendigvis en dokumentar. Klassen skal analysere dokumentarer, der har arbejdet med aktuelle emner i samfundet i USA og Grønland, som Fatal Flaws: The OceanGate Story (2024), der giver et indblik i OceanGate skandalen og ”Kampen om Grønland” (2020). Derudover ser og arbejder de med små klips fra forskellige dokumentarer for at kunne kende forskel på forskellige typer af dokumentar.
Indhold:
Fakta og fiktionskoder: https://hbdansk.systime.dk/?id=238
Filmmusik og filmiske virkemidler https://hbdansk.systime.dk/?id=222
Fakta kontrakt og autenticitetsmarkører DOX
Etik og Manipulation DOX
De Tre klassiske dokumentartyper: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3471
Mockumentary
Dokumentarer:
Fatal Flaws: The OceanGate Story 2024 https://www.youtube.com/watch?v=irlsrE3lG_M
Kampen om Grønland 2020 https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/kampen-om-groenland
Danske læger i kamp mod nazismen 2022 https://www.dr.dk/drtv/program/danske-laeger-i-kamp-mod-nazismen_366594
Metode:
Eleverne arbejder individuelt, i par og i grupper af tre. Undervisningen veksler mellem læreroplæg, gruppearbejde og opsamling på tavlen og i grupper hvor deres svar er tjekket (OneNote) inden de sætter sig for at samle op.

Evaluering:
Der evalueres løbende ved dialogbaseret interaktioner mellem læreren og eleven og på klassen med spil såsom Kahoot, som læreren har lavet og to som de selv har lavet.  Derudover indgår deres besvarelser på OneNote også i evalueringen.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hævn og retfærdighed

Formål:
I dette forløb skal eleverne arbejde med temaet hævn og retfærdighed. Med læsning af 2 værker skal der trænes, læsning af tekst, kendskab til novellegenren, personkarakteristik, miljøkarakteristik, spændingshøjdepunkter, konflikt og tema.
Vi vil gennem sproglige analyser og filmanalyser undersøge, hvordan hævn og retfærdighed kommer til udtryk i dansk litteratur og film. Således er det tematiske læsninger, der trænes i læsning af de to værker. Samt litterær analysemetode og filmanalysemetode.

Indhold:
Forløbet vil indeholde en del læsning, hvor eleverne selv læser novellerne og arbejder med arbejdsspørgsmål, som knytter sig til formålet. Desuden Derudover vil der være et medieværk, som eleverne laver analyser af. Samt læreroplæg og elevoplæg i grupper.
Dertil desuden knytte sig en skriftlig opgave til forløbet, hvor eleverne skriver om temaet og knytter nogle ad de analyser til opgaven som vi har lavet i forløbet.

Materialer:
Novellesamlingen, "Øje for øje", af Gunvor Garner Krejberg, Gyldendal (2022).
Film, "Retfærdighedens ryttere" af Anders Thomas Jensen, Nordisk film (2020).

Metoder:
Der vil være meget selvstændigt arbejde, i læse- og analysearbejdet. Her skal eleverne selvstændigt stå for at løse opgaver der skal samles til et større arbejde med bidrag fra flere elever. Således vil der være stor brug af Co operative learning.
Derudover vil der være fælles læsning og gruppearbejde om løsning af opgaver, som knytter sig til analyserne.

Evaluering:
Eleverne evalueres løbende i forhold til læse og analyseindsatsen og deres progression.
Det være sig gennem samtaler med de enkelte elever og gennem elevernes deltagelse i undervisningen og gennem deres oplæg for klassen. Alt sammen for at styrke eleverne og give den redskaber til at blive endnu stærkere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Et dukkehjem

ESKRIVELSE:
Forløbet tager udgangspunkt i oplysningstiden tanker om rationalitet og strækker sig frem til det moderne gennembrud med særligt fokus på Henrik Ibsens drama ”Et dukkehjem”. Indledningsvist introduceres eleverne til de radikale ændringer, der opstår i det danske samfund og kulturliv i 1700-tallet og i slutningen af 1800-tallet. Herefter følger Georg Brandes’ indledning til det moderne gennembrud, og eleverne præsenteres for de nye tematikker, denne nye kulturstrømning sætter under debat. Under læsning af Henrik Ibsens ”Et dukkehjem” er der særligt fokus på temaer som kvindefrigørelse og kønsroller, som afslutningsvist bliver perspektiveret til den norske tvserie SKAM.

FORMÅL:
Forløbet har til formål at indføre eleverne i den litteraturhistoriske perioder før og efter romantikken, som almindeligvis kendes som oplysningstiden og det moderne gennembrud (DMG). Eleverne får kendskab til de i Danmark samfundsmæssige ændringer, der spiller en afgørende rolle for den kultur og kunst, som udvikles i løbet af det moderne gennembrud.
Væsentligt for forløbet er også DMGs fokus på sociale problemer, og hvordan disse portrætteres i forskellige kunstformer. Eleverne vil læse og arbejde intensivt med Henrik Ibsens drama Et dukkehjem og får et basalt kendskab til dramagenrens karakteristika. Arbejdsformen vil træne elevernes fordybelsesevne og dybdegående analyse samt udvikle elevernes analytiske kompetencer og fordybelsesevne.
Læringsmål, der særligt arbejdes med:
- en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog.
- formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterende indlæg.
- demonstrere færdighed i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion.
- demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelsen i tekstlæsningen.
- demonstrere en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, herunder benytte en genkendelig udtale af dansk og beherske skriftsprogets vigtigste normer for sprogrigtighed,
- lytte aktivt med opmærksomhed og forståelse,
- læse større, sammenhængende tekster med udbytte og kunne anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder,
- anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster,
- demonstrere viden om dansk litteratur og kultur set i historisk og nutidigt perspektiv

INDHOLD:
Forløbet placerer sig med sit kernestof under det litterære stofområde og indfrier kravet til mindst et litterært værk fra før 1900-tallet. Forløbet giver både et kulturelt, kunstnerisk og litterært perspektiv over skiftet fra romantikken til perioden med det moderne gennembrud.
- Værklæsning: roman
- Forskellige former for tekstanalyse; fokus på personkarakteristik, sted og miljøbeskrivelse samt temaer.
Genrekendskab: drama
Baggrundstekst om perioden.

MATERIALE:
Ludivg Holberg, 1722, Jean de France. 1. akt på tekst og i TV-teater
Ludvig Holberg, 1748, Epistel "For og imod, kaffe, te og tobak".
Ibsen Henrik, 1879, Et dukkehjem, 1. udgave. redigeret af Janss, Christian; Bøe Hilde; Taugbøl Brenna Stine
Franck, Knud & Kjærulff-Schmidt, Palle, 1974, Et dukkehjem, 106 minutter, Danmarks Radio, Danmark,



Supplerende materiale:
- Memegenerator (https://imgflip.com/memegenerator)
- Lærerproducerede opgaver (krydsogtvær, ”trusselsbreve” mv.)

METODE:
Arbejdsmetoden vil variere mellem en induktiv og deduktiv tilgang. Eleverne skal blandt andet producere forskellige fremstillinger (mundtlig og på tekst), lave gruppearbejde, værklæsning (i gruppe og individuelt) og behandle lærerstillede arbejdsspørgsmål. Dertil vil der indgå refleksionsøvelser samt yderligere elevprodukter som meme-generator og ”trusselsbreve”.

EVALUERING:
Forløbet evalueres mundtligt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Digte fra barok til nyere tid

Formål
Dette forløb ligger inden for fagets sproglige del. Men da forløbet handler om digtanalyse er der en del af forløbet som krydser ind over litteraturområdet. Formålet med dette forløb er, at eleverne skal opnå kompetence i at analysere digte. Den kompetence skal opnås ved at samle de tekstanalytiske værktøjer, som eleverne har fra tidligere sprog og litteraturforløb, og de skal kunne anvende nye værktøjer for tekstanalyse. Således skal eleverne kunne læse, analysere og fortolke forskellige digte skrevet i romantikken og frem til nyere tid. En del af formålet med dette forløb er også at give eleverne eksamenstræning. Denne træning skal både være inden for mundtlig og skriftlig eksamen.
Eleverne skal opnå kompetence i at analysere digte ud fra at kunne se de sproglige virkemidler, stilbrud, billedsprog, ordklasser, semantiske felter, komposition, vers og strofer, besjælinger, ekspressionisme. Derudover skal eleverne kunne tale om digtes temaer og give en fortolkning af digte.

Læringsmål som trænes i dette for løb er:
a) en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, herunder benytte en genkendelig udtale af dansk og beherske skriftsprogets vigtigste normer for sprogrigtighed,
b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg,
c) beherske forskellige skriftlige fremstillingsformer og udvise evne til at reflektere og formidle skriftligt,
d) demonstrere færdighed i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion,
e) lytte aktivt med opmærksomhed og forståelse,
f) læse større, sammenhængende tekster med udbytte og kunne anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder,
g) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster,
h) demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen,      
i) demonstrere viden om dansk litteratur og kultur set i historisk og nutidigt perspektiv,


Indhold
Elverren skal naturligvis læse, analysere og fortolke en del digte skrevet af forskellige digtere. Eleverne kender allerede til mange forskellige sproglige og litterære analyseværktøjer, som fx strofer, vers, metaforer, rimskemaer, besjælinger og andre sproglige virkemidler. De nye værktøjer, som eleverne skal anvende i dette forløb er; semantiske felter og stilbrud. Derudover skal eleverne også læse digte, som anvender den ekspressionistiske skrivestil.

Materiale
Teoretisk kompendium til digtanalyse. (Sammansat af MJH.)
Om ekspressionisme: https://indidansk.dk/ekspressionisme.html
Om Stilbrud: www.ordnet.dk
Om semantiske felter: Semantiske felter (gymdansk.dk)
Om Barokken: ”Barokkens ppx”
Om Romantikken: "Romantikkens ppx".

Naja Marie Aidt – ”hvis vi udhuler en vandmelon” Fra Alting blinker (2009).
Naja Maria Aidt – ”18”, Fra Alting blinker (2009).
Halfdan Rasmussens digt ”Noget om Kraft” (1958).
Om stilbrud: stilbrud — Den Danske Ordbog (ordnet.dk)
Schack Staffeldts digt, "Indvielsen" (1804)
Frederik Nielsens digt, "Vort grønlandske hjem"
Adam Oehlelnschläger, "Der er et yndigt land" (1820
Emil Aarestrups digt, Angst (1838)
Emil Aarestrups digt, "En middag" (1838)
Michael Strunges digt, “Plasticsolen” (1981)
Edward Munchs maleri: ”Skriget” (1893).
Tom Kristensens digt, ”Angst” (1930).
Tom Kristensens digt ”Fribytter” (1920).
Henrik Nordbrandt "Vi Danskere" (2010) Værkslæsning.
Yahya Hassan "Eid" (2013).
Thorkild Bjørnvig: ”Basis” (1961).

Supplerende stof:
Yahya Hassan, Digtoplæsning https://www.youtube.com/watch?v=87SHkbA6wKI
Maleri: Edward Munch "Skriget". 1893
Maleri: Edward Munch "Melankoli". 1892
Film: "De største helte" Af Thomas Vinterberg, 1996.

Metode
I dette forløb vil der være en blanding af metoder. Herunder læreroplæg om teoretisk stof. Analysearbejdet vil være gruppearbejde og selvstændigt arbejde, hvortil der vil være fælles opsamlinger på arbejdet med analyserne. Derudover vil der være en skriftlig opgave, som skal træne eleverne til den skriftlige eksamen, og der vil også være en mundtlig aflevering, som skal træne eleverne til den mundtlige eksamen.

Evaluering
Evalueringen vil ske i løbet af hver undervisningsgang. Her vil læreren gennem samtale med eleverne finde ud af om og i hvor høj grad forløbets formål er opfyldt. Således skal de enkelte evalueringer danne grundlag for den næste undervisning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Podcast - dokumentar

Formål:
Med dette forløb skal vi lave en værkslæsning af et medieværk, som er en podcast-serie. Dette værk kombinerer grønlandsk og dansk, idet værket er danskproduceret og har omdrejningspunkt omkring det grønlandske fænomen, fjeldgænger. Forløbet ligger i forlængelse af det dokumentarforløb, som klassen har haft tidligere.
I dette forløb er målet at eleverne skal få styrket deres kompetence i at vurdere en afsender og en målgruppe til et medieprodukt. Derudover er målet i lige så høje grad at kunne vurdere podcast i forhold til genren, podcast, og kunne vurdere fiktions- og faktakoder. Årsagen til værdien af dette formål er, at eleverne bliver i stand at se, hvordan fakta dramatiseres gennem fiktionselementer. Det skal føre frem til, at eleverne kunne vurdere om serien er fiktion eller fakta. Den viden, som eleverne oparbejder, skal eleverne kunne bruge på andre faktalignende medieprodukter.

Arbejdet med podcasten, "Fjeldgænger" fungerer som læsning af et medieværk.

Indhold:
Forløbet vi indeholde læsning og elevfremlæggelse af teori. Lytning til podcast. Gruppearbejde og eget arbejde. Der vil dels blive arbejde skriftligt og mundtligt.

Metode:
I dette forløbe skal eleverne først og fremmest kunne lytte. Denne lytning skal derefter bruges som genstand for analyse og perspektivering. Arbejdsmæssigt skal eleverne arbejde individuelt med lytning og analytisk i grupper. Således vil analysen hver undervisningsgang tage udgangspunkt i nyt teoretisk materiale. Hermed skal elevernes analytiske værktøjskasse bygges op gennem de 8 moduler. Analyseværktøjerne bliver således repeteret og anvendt i hver undervisning.

Materiale: Podcast-serien "Fjeldgænger", https://www.dr.dk/radio/p1/fjeldgaenger

Analyseteori om podcast, https://indidansk.dk/podcast + Teori om fakta- og fiktionskoder, https://dansksiderne.dk/index.php?id=3469#c15186

Evaluering: Mundtlig/skriftlig evaluering efter hver undervisning. Fokus på evalueringen er om arbejdet er vedkommende for eleverne, om det var spændende, om arbejdsformerne fungerede.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Journalistik

Formål:
I forløbet, ”Journalistik, skal vi arbejde med de 3 hovedgenrer inden for journalistikken, nyheder, opinion og fortællende journalistik. Således skal arbejdet med de 3 genrer sikre, at eleverne kan genkende genren og kunne analysere tekster inden for hver genre med de rette analyseværktøjer. Ligeledes skal eleverne kunne tage kritisk stilling til journalistiske artikler i danske medier. Gennem analysen skal de kunne se, hvilke kriterier og greb der bruges i medieteksten og tage stilling til det hensigtsmæssige i brugen af disse kriterier og greb. Derudover skal eleverne også kunne tage stilling til måden, som en artikel modtages af læseren.
Ved forløbets afslutning skal eleverne kunne anvende følgende fagbegreber:
Nyheder og nyhedsartikel.
Fortællende journalistik
Opinion.
Nyhedskriterier
Nyhedstrekanten
Appelformer
Argumentation
Sproglige virkemidler
Rubrik, underrubrik, faktaboks og spalte
Kernelæser

Indhold:
Eleverne vil med dette forløb få kendskab til de ovenstående fagbegreber. Disse elementer skal støtte eleverne i at kunne analysere journalistiske artikler såvel web-som i papirbaserede artikler. Heri vil der indgå analysetekster fra danske aviser. Disse analysetekster vil være aktuelle for tiden, så eleverne understøttes i at læse om emner, de formentlig har kendskab til i forvejen. Derudover  vil vi tale om, hvilke læsere, der er til de forskellige aviser.

Materiale:
Artikelfagsprog: https://indidansk.dk/uf/120000_129999/121559/89876b040725811af621e6d9f0503bec.pdf
Avisgenrer: https://hbdansk.systime.dk/?id=218&L=0#c675

Dokument om "Avisens læsere" (Hvem læser hvilke aviser).

Om nyhedskriterierne: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3466#c11454
Genretræk ved en nyhedsartikel: https://indidansk.dk/nyhedsartikel-genretraek
Nyhedstrekanten: https://indidansk.dk/nyhedstrekant

Nyhedstrekanten: Nyhedstrekanten | Analysesiden + Ind i dansk - Hjælp til analyse og skrivning i danskundervisningen og opslagsværk over alle de vigtigste fagbegreber.

Genretræk debatindlæg: https://indidansk.dk/debatindlaeg-genretraek


Nyhedsjournalistik i Ekstrabladet: "Kongen tage bagvejen: Klapper i om retsag" https://ekstrabladet.dk/underholdning/kongelige/danskekongelige/kongen-tog-bagvejen-klapper-i-om-retssag/11004225

Nyhedsjournalistik i Pokitiken: "Chefjurist: »Hvis en ansat skrev en digtsamling i sin fritid, ville Tesla også eje rettighederne til den«" (2024).

Nyhedsjournalistik i Sermitsiaq: "17-årig dreng anholdt i sag om drab på en 13-årig pige".


Debatindlæg i Politiken "Unge er ikke narcissistiske ansvarsfralæggere. De er stressede" (2024)

Læserbrev: Weekendavisen 2024, "Moral og organer" (Supplerende stof).
Læserbrev: Sermitsaq 2024, "Hvor er ambitionerne" (Supplerende stof). https://www.sermitsiaq.ag/samfund/laeserbrev-hvor-er-ambitionerne/58019


Fortællende journalistik i Familie Journalen: ”Håbet er drivkraften” (2015).
Fortællende journalistik i Jyllandsposten: "Brandkatastrofen: Som om solen kom for tæt på". (2004).

Metode:
Klassen vil arbejde med forskellige metoder. Ift. læsning af tekster arbejder klassen hovedsageligt med egen læsning, fordi alle elever er stærke i den disciplin.
Analysearbejdet vil i store træk foregå som gruppearbejde, som understøttes af læreren. Her er samarbejdet som skal styrkes, og det elev-sparring som anses for den bedste måde at får eleverne til at opnå forløbets formål.
  Ift. læring af teoretisk stof vil metoden blande sig mellem læsning, læreroplæg og gruppevis arbejde med definition af begreberne.

Evaluering:
Efter hver undervisningsgang vil der være en evaluering i form af fælles opsamling på tavlen, hvor læreren vurderer, om der er mangler i elevernes viden. Det er formålet for hver undervisningsgang, som ligger til grund for vurderingen.
  Derudover vil læreren løbende evaluere elevernes forståelse af de det teoretiske stof, og elevernes evner til at anvende teorien i analyser af journalistiske tekster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Noveller fra DMG til i dag

Formål:
I dette forløb skal klassen læse, analysere og fortolke nogle noveller fra det moderne gennembrud og nogle noveller fra helt ny tid. Formålet med det er, at eleverne skal have forstå den drejning som litteraturen tog i 1870erne ift. skrivestil og temaer og frem til i dag. I arbejdet med novellerne skal eleverne opbygge deres kompetencer i at analysere litteratur og se på skrivestil. Navnligt vil minimalisme, hverdagssprog, fortællestil og fortælleforhold være en del af det vi øver. Særligt fokus vil der være på brugen af ”isbjergsteknik” (tomme pladser). Ligeledes vil eleverne også blive trænet i at arbejde med tekster,som har en upålidelig fortæller. Forløbet skal gøre eleverne parate til at gå til eksamen i en novelle. Derfor vil der i forløbet også indgå træning i både skriftlig og mundtlig eksamen, hvor eleverne bliver stillet spørgsmål, som vil ligne dem de kan få til eksamen.

Læringsmål, som trænes i dette forløb, er:
a) demonstrere en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, herunder benytte en genkendelig udtale af dansk og beherske skriftsprogets vigtigste normer for sprogrigtighed,
b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg,
c) beherske forskellige skriftlige fremstillingsformer og udvise evne til at reflektere og formidle skriftligt,
d) demonstrere færdighed i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion,
e) lytte aktivt med opmærksomhed og forståelse,
g) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster,
h) demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen,
i) demonstrere viden om dansk litteratur og kultur set i historisk og nutidigt perspektiv,

Indhold:
Indholdet af forløbet vil i høj grad være analysetekster, som eleverne skal arbejde med. Det teoretiske stof vil bestå af et kompendie med emner at komme ind på i en novelleanalyse. Fx fortællertype, synsvinkel, symboler, budskab og meget mere. Dette kompendie danner grundlag for elevernes analysearbejde af novellerne.

Metode:
I dette forløb vil der være en blanding af metoder. Herunder læreroplæg om teoretisk stof. Analysearbejdet vil være gruppearbejde og selvstændigt arbejde, hvortil der vil være fælles opsamlinger på arbejdet med analyserne. Derudover vil der være en skriftlig opgave, som skal træne eleverne til den skriftlige eksamen, og der vil også være en mundtlig aflevering, som skal træne eleverne til den mundtlige eksamen. Den mundtlige aflevering afleveres i Screencas-o-matic eller Power Point.

Materiale:
Kompendie med de samlede analyseværktøjer for novelle og romaner. Fremstillet af MJH.
Stikord til det moderne gennembrud. Fremstillet af MJH.
Henrik Pontoppidan: ”Nådsensbrød”
Helle Helle: ”Mere Kaffe?”
Naja Maria Aidt: ”Slik”
Pia Juul: ”Opgang”

Evaluering:
Den evaluering, som skal sikre, at eleverne opfylder formålet vil være gennem vurdering af de to opgaver, der stilles i løbet af forløbet. Derved er det en evaluering af elevernes eksamenskompetence, som den retter sig mod.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kortfilm 2.0

Formål.
I dette forløb skal eleverne opnå kompetence i at analysere og fortolke kortfilm. Samtidig med at eleverne skal opnå de filmanalytiske kompetencer, er der også et dannelsesmæssigt formål med forløbet. Her er det meningen, at eleverne skal udsætte for en anderledeshed i de filmiske udtryk, som dels viser livets som kunstens mangfoldighed.
Eleverne skal lære at arbejde med; Genretræk for kortfilm.
Handlingsanalyse – Plot-Point og berettermodellen . Resumé, tid-sted, Karakteranalyse, konflikt, dramaturgi, tema, budskab, perspektivering samt filmiske virkemidler. Klipning, farve og lys, lyd, kameraperspektiv, symboler.

Læringsmål, som trænes i dette forløb, er:
a) demonstrere en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, herunder benytte en genkendelig udtale af dansk og beherske skriftsprogets vigtigste normer for sprogrigtighed,
b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg,
c) beherske forskellige skriftlige fremstillingsformer og udvise evne til at reflektere og formidle skriftligt,
d) demonstrere færdighed i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion,
g) anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster,
h) demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen,
j) analysere, fortolke og perspektivere medieprodukter
k) navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus


Indhold
For at opnå dette formål skal eleverne se 4 kortfilm. Disse film deles ud mellem eleverne som skal lave analyser af disse film. Disse analyser skal fremlægges i grupper for resten af klassen. Dermed ser eleverne alle filmene og arbejder grundigt med én film.

Metode
Forholdsvis skal eleverne arbejde i grupper, der skal munde ud i et oplæg for resten af klassen.

Materiale:
Teoretisk materiale om kortfilms genre, komposition, karakterer, filmiske virkemidler, klipning og perspektiv samlet i kompendium.
Materialet er samlet fra.
• Kortfilmsanalyse | Analysesiden
• Dansksiderne: Dansksiderne
• Dansksiderne: Dansksiderne
• Filmiske virkemidler | Filmcentralen – Filminstituttets streamingsite

Kortfilm
•  Ud, spring over, ind.
• Tur retur
• Dødbringende Diesel


Evaluering
Gennem gruppernes fremlæggelse, vil der være en elev til elev evaluering, hvor eleverne bedømmer det faglige indhold og præsentationen. I forlængelse af elevernes feed-back til hinanden, vil der også være en evaluering fra læreren.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Repetition

I dette forløb repetere vi alt det vi har gennemgået i 1- 2. og 3.G. Således skal I ved denne gennemgang huske, hvad vi kan komme til eksamen i. Hermed er forløbet en del af eksamensforberedelsen.

Indhold:
En gennemgang af alle forløb vi har arbejdet med i 3 år. her repeteres øves og spørges til indholdet.

Metode:
Hovedsageligt bliver der en del læreroplæg. Til disse oplæg knyttes spørgesmål og samtaler, hvor eleverne skal komme på banen og sige, hvad de ønsker at få uddybbet.

Materiale:
Alt materiale fra de 3 års undervisning.

Evaluering:
Eleverne byder ind med det de finder behandlet for let. Således at den evaluering der kommer til at foregå konstant gennem hele forløbet hele tiden vil ændre undervisningens karakter og stile efter at opfylde elevernes behov.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer