Holdet 2.J DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution GUX - Sisimiut
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jeffrey Ishøy, Kurt Solbjerg Jørgensen
Hold 2024J DA (1.J DA, 2.J DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb 1. En tekst er en gåde
Titel 2 Grundforløb 2. Berørte Katrine
Titel 3 Tværfagligt forløb. Analyse af tale
Titel 4 Dokumentarfilm. Historien om Grønland og Danmark
Titel 5 Grundforløb 3. Grammatik
Titel 6 Romantikken
Titel 7 Det Moderne Gennembrud. Et Dukkehjem
Titel 8 Novelleanalyse
Titel 9 Oplysningstiden
Titel 10 Intro:  Litteratur: prosa og lyrik
Titel 11 MEDIER - Journalistik - Dokumentarfilm - MedieVærk
Titel 12 Middelalder og folkeviser
Titel 13 Sprog - Identitet - Retorik (unge stemmer i GL)
Titel 14 Repetition + Eksamensopagver eksempler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb 1. En tekst er en gåde

Formål:

Forløbet centrerer sig omkring at give eleverne et grundlæggende kendskab til teksten som fænomen.

FAGETS FORMÅL
VIDEN OG FÆRDIGHEDER  
Eleverne skal kunne anvende det danske sprog både mundtligt og skriftligt, bl.a. som forberedelse til deres videregående uddannelse. I arbejdet med sprog, litteratur og medier skærpes elevernes evne til analyse, fortolkning og kritisk refleksion.

PERSONLIGE OG SOCIALE KOMPETENCER |
Eleverne skal have kritisk-analytisk sans og æstetisk bevidsthed. Danskfaget bidrager til udvikling af elevernes selv- og omverdensforståelse og udgør således et grundlag for personlig identitetsudvikling og social udfoldelse.

LÆRINGSMÅL | Eleven skal kunne:

a) demonstrere en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, herunder benytte en genkendelig udtale af dansk og beherske skriftsprogets vigtigste normer for sprogrigtighed

c) beherske forskellige skriftlige fremstillingsformer og udvise evne til at reflektere og formidle skriftligt,

e) lytte aktivt med opmærksomhed og forståelse

f) læse større, sammenhængende tekster med udbytte og kunne anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder

k) navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus.


Indhold:

TEMAER | Relationer, familie, ungdomsliv
BEGREBER |
Inferens, tomme pladser
Genrer: fakta, fiktion, epik, drama, lyrik
Genrekoder, genrekontrakt
Tema, konflikt


Metode:

For at udvikle analytiske, kreative, kommunikative og sociale kompetencer hos eleverne, anvendes forskellige undervisningsformer fra projektarbejde i grupper til klasseundervisning i en kombination af induktive og deduktive tilgange til stoffet.


Materiale:

PRIMÆRLITTERATUR
Tre hovedgenrer: De tre store genrer i dansk.
Begreber oversat til grønlandsk.
En tekst er en gåde: ”Inferens og tomme pladser”
”Læseren som detektiv – ”Inferencer” i Powerpoint.

Evaluering:

Evaluering i klassen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tekstforståelselsopgave til veninder 11-09-2024
Fortsættelse af novellen "Veninder" 09-10-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grundforløb 2. Berørte Katrine

Formål:

Eleverne skal kunne læse og forstå en længere tekst i form af et værk. De vil blive trænet i, at tænke kritisk og analysere for til sidst at sætte teksten i en større tematisk sammenhæng. Der vil desuden være fokus på elevernes evne til at argumentere ved hjælp af PEEL-modellen (Point, Explanation, Example, Link).  Teksten læses som en del af én af de fire værker, der indgår i det littære stofområde: ”Mindst fire værker blandt kategorierne roman, drama, novellesamling og digtsamling.” (Læreplanen 3.2 F).

Der vil desuden blive arbejdet med aktiv læsning, så eleverne får mest muligt ud af den læste tekst. Dermed indfries kravet om at læse ”større sammenhængende tekster med udbytte og kunne anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder.” (Læreplanen 3.1 F).

Indhold

Forløbet består af tre dele, hvor eleverne skal svare på spørgsmål til teksten. De vil arbejde i læsegrupper undervejs, hvorfor de hjælpes ad med opgave besvarelsen. De forskellige dele af forløbet afleveres dog individuelt som en samlet portefølje: Første og anden del tager udgangspunkt i personkarakteristik, hvor den sidste del har fokus på motiv og tema. I den sidste del reflekteres over den større sammenhæng uden for teksten.

Metode:

- Gruppearbejde
- Lærerstyret undervisning

Materiale:

Kim Fupz Aakeson: ”Berørte Katrine”

Evaluering

I klassen ved forløbets afslutning.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Berørte Katrine opgaver til Kapitel 1 + 2 11-10-2024
Berørte Katrine opgaver til kapitel 3 + 4 04-11-2024
Berørte Katrine opgaver til kapitel 5 + 6 11-11-2024
Del 2 ydre og indre personkarakteristik 28-11-2024
Del 3: Motiv og tema 02-12-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tværfagligt forløb. Analyse af tale

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fremlæggelse af analyse af tale 12-12-2024
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dokumentarfilm. Historien om Grønland og Danmark

Formål:

Jævnfør det mediekulturelle stofområde skal eleverne analysere ”et værk i form af et medieprodukt” (Kernestof punkt 3.2 L i læreplanen). Eleverne skal lære at forholde sig kritisk til en dokumentarfilm, som de analyserer. Formålet er dermed at gøre eleverne i stand til at være kritiske over for de dokumentarfilm, som de ser i TV.

Indhold:

Eleverne analyserer dokumentarfilmen ”Historien om Grønland og Danmark.” Her vil særligt være fokus på filmiske virkemidler. Hvilke visuelle og lydlige ”tricks” bruges i dokumentaren til at formidle et bestemt budskab? Eller formidles budskabet absolut nøgternt uden nogen form for vinkling? Hvorvidt formår afsenderen af dokumentarfilmen, at forholde sig neutralt til det emne, som behandles?

For at få et dybere kendskab til det emne, som dokumentarfilmen behandler, vil der være fokus på personerne, det sociale miljø samt det fysiske miljø. Der vil indgå opgaver undervejs, som eleverne afleverer for til sidst at aflevere en afsluttende individuel skriftlig opgave, der tager udgangspunkt i disse (personerne, det sociale miljø og det fysiske miljø).

Vi skal arbejde med følgende.

Filmiske virkemidler:
- Billedbeskæring
- Kameravinkler
- Kameraføring


Kompositionsanalyse:
- Lineær komposition
- Fragmenteret komposition
- Cirkelkomposition
- Bølgemodellen (anslag, præsentation, point of no return, klimaks og udtoning).

Miljø og personer:

- Fysisk miljø
- Socialt miljø
- Personer

Metode:

Arbejdsformer:

• Gruppearbejde
• Skriftlig aflevering
• Opgaveaflevering løbende


Materiale:

Flugten fra Grønland, TV-dokumentar fra 2012, produceret af DR. Kan ses på nedenstående link:


Sharepoint:

https://ktisisimiut-my.sharepoint.com/:v:/g/personal/jeis_kti_gl/EY1lT0gsfExOuQGYh4nJLGgBqIYUCS1WIewhC4HalYmCcg?nav=eyJyZWZlcnJhbEluZm8iOnsicmVmZXJyYWxBcHAiOiJPbmVEcml2ZUZvckJ1c2luZXNzIiwicmVmZXJyYWxBcHBQbGF0Zm9ybSI6IldlYiIsInJlZmVycmFsTW9kZSI6InZpZXciLCJyZWZlcnJhbFZpZXciOiJNeUZpbGVzTGlua0NvcHkifX0&e=5E4oiL

YouTube:

https://www.youtube.com/watch?v=4IsiTp7BC8Y



Kompendium om filmiske virkemidler:

https://www.studienet.dk/filmiske-virkemidler


Fortællestil og kilder:

https://www.studienet.dk/analyse-af-dokumentarfilm/fortaellestil-og-kilder


Overblik over kompositionsanalyse:

https://www.studienet.dk/analyse-af-dokumentarfilm/komposition/overblik


Miljø og personer:

https://www.studienet.dk/analyse-af-dokumentarfilm/miljoe-og-personer



Evaluering:

Evaluering på Lectio ved forløbets afslutning.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Filmiske virkemidler 03-02-2025
Fortællestil og kilder 24-02-2025
Kompositionsanalyse 06-03-2025
Miljø og personer 21-03-2025
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Romantikken

Formål:

Eleverne skal have kendskab til Romantikken, der indgår i det litterære kernestofområde (jf. læreplanen punkt 3.2). Der vil blive lagt vægt Romantikkens betydning i en grønlandsk kontekst – ”ligheder og forskelle imellem dansk og grønlandsk erfaringsverden og kultur på baggrund af de tekster, eleverne arbejder med.”  


Indhold:

Eleverne arbejder med Romantikken som vigtig litterær periode fra 1800 – 1870.

Der vil blive fokuseret på Romantikken som –isme, hvordan den opstod som en modreaktion mod 1700-tallets positivistiske fornuftbaseret tilgang til verden.

Der arbejdes desuden med et udvalg af tekster fra denne periode, men der trækkes også på perioden som helhed. Vi vil blandt andet se på, hvordan Romantikken adskiller sig fra Oplysningstiden, og hvorfor den kan siges at være vigtig.


Metode:

Arbejdsformer:

• Gruppearbejde
• Klassedialog
• Skriftlig arbejde



Materiale:

Bæk og Thomassen: Dansk i Grønland 2, 2013.


Evaluering:

Evaluering i klassen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Unge Andersen spørgsmål aflevering 19-08-2025
Aktiv læsning 25-08-2025
Tekst 1: Rasmus Lyberth - Stjernerne 02-09-2025
Tekst 3: Johannes Ewald: "Kong Christian" 08-09-2025
Hun duede ikke skriftlig aflevering 22-09-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det Moderne Gennembrud. Et Dukkehjem

BESKRIVELSE:

Forløbet tager udgangspunkt i perioden omkring det moderne gennembrud med særligt fokus på Henrik Ibsens drama ”Et dukkehjem”. Indledningsvist introduceres eleverne til de radikale ændringer, der opstår i det danske samfund og kulturliv i slutningen af 1800-tallet. Herefter følger Georg Brandes’ indledning til det moderne gennembrud, og eleverne præsenteres for de nye tematikker, denne nye kulturstrømning sætter under debat. Under læsning af Henrik Ibsens ”Et dukkehjem” er der særligt fokus på temaer som kønsroller.

FORMÅL:
Forløbet har til formål at indføre eleverne i den litteraturhistoriske periode efter romantikken, som almindeligvis kendes som det moderne gennembrud (DMG). Eleverne får kendskab til de i Danmark samfundsmæssige ændringer, der spiller en afgørende rolle for den kultur og kunst, som udvikles i løbet af det moderne gennembrud.
Væsentligt for forløbet er også DMGs fokus på sociale problemer, og hvordan disse portrætteres i forskellige kunstformer. Eleverne vil læse og arbejde intensivt med Henrik Ibsens drama Et dukkehjem og får et basalt kendskab til dramagenrens karakteristika. Arbejdsformen vil træne elevernes fordybelsesevne og dybdegående analyse samt udvikle elevernes analytiske kompetencer og fordybelsesevne.
Der vil blive trukket paralleller til den norske tvserie SKAM,

Læringsmål, der særligt arbejdes med:

- en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog.
- formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterende indlæg.
- demonstrere færdighed i at karakterisere sprogets opbygning, brug og funktion.
- demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelsen i tekstlæsningen.
- demonstrere en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, herunder benytte en genkendelig udtale af dansk og beherske skriftsprogets vigtigste normer for sprogrigtighed,
- lytte aktivt med opmærksomhed og forståelse,
- læse større, sammenhængende tekster med udbytte og kunne anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder,
- anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster,
- demonstrere viden om dansk litteratur og kultur set i historisk og nutidigt perspektiv

INDHOLD:
Forløbet placerer sig med sit kernestof under det litterære stofområde og indfrier kravet til mindst et litterært værk fra før 1900-tallet. Forløbet giver både et kulturelt, kunstnerisk og litterært perspektiv over skiftet fra romantikken til perioden med det moderne gennembrud.
- Værklæsning: roman
- Forskellige former for tekstanalyse; fokus på personkarakteristik, sted og miljøbeskrivelse samt temaer.
Genrekendskab: drama
Baggrundstekst om perioden.

MATERIALE:
Ibsen Henrik, 1879, Et dukkehjem, 1. udgave. redigeret af Janss, Christian; Bøe Hilde; Taugbøl Brenna Stine
Franck, Knud & Kjærulff-Schmidt, Palle, 1974, Et dukkehjem, 106 minutter, Danmarks Radio, Danmark,
Andem, Julie, 2016, Vil du flytte sammen med meg?, sæson 2 afsnit 12, 50 minutter, SKAM, NRK
Fibiger, Johannes & Dalsgaard Kristensen, Sine & Von Buchwald Lütken, Gerd, 2008, af ”Indledningsforelæsning” til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur, s. 194-195, Litteraturens Huse, Systime A/S
Grønnow Cæcilie Liv, 2013, Det moderne gennembrud – Danmark i slutningen af 1800-tallet, Nationalmuseet 2013, online tekst på 48 sider. https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/dk_historier/det_moderne_gennembrud_2.pdf

Supplerende materiale:
- Fibiger, Johannes, Lütken, Gerd, Sædelighedsfejden – Et opbrud fra den patriarkalske familie, Litteraturens Veje, 2020, Systime A/S
- Tidstypiske kunstværker af L.A. Ring, Brendekilde, Henningsen m.fl.
- Memegenerator (https://imgflip.com/memegenerator)
- Lærerproducerede opgaver (krydsogtvær, ”trusselsbreve” mv.)

METODE:
Arbejdsmetoden vil variere mellem en induktiv og deduktiv tilgang. Eleverne skal blandt andet producere forskellige fremstillinger (mundtlig og på tekst), lave gruppearbejde, værklæsning (i gruppe og individuelt) og behandle lærerstillede arbejdsspørgsmål. Dertil vil der indgå refleksionsøvelser samt yderligere elevprodukter som meme-generator og ”trusselsbreve”.


EVALUERING:
Forløbet evalueres mundtligt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sædelighedsfejden 03-10-2025
Noter til George Brandes "Hovedstrømninger" 30-10-2025
Et Dukkehjem aflevering 13-11-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Novelleanalyse

Formål:

Læses som ét af fire værker jf. læreplanen. Eleverne skal desuden:
”anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster,”


Indhold:

Eleverne arbejder med tekster af Sørine Steensholdt og Jan Sonnergaard. De får en analysemodel, som de følger. Her vil der være fokus på: genre, komposition, synsvinkel, tema, personkarakteristik, stil og virkemidler samt fortolkning. Eleverne vil blandt andet lytte til en Google AI-generet podcast, som forklarer teksterne. Dette bør gør det nemmere for eleverne at forstå teksternes indhold. Det vil også være muligt for eleverne at støtte sig til et ai-genereret mind-map, der lignende skal gøre det nemmere for den enkelte at forstå teksten. Der afleveres løbende afleveringer til hver tekst ved timernes afslutning. Den sidste tekst analyseres som hjemmearbejde.

Metode:

Arbejdsformer:

- Gruppearbejde
-Individuelt arbejde
- Skriftlig aflevering



Materiale:

Sørine Steensholdt: "Støvet" og "Qinngorput"
Jan Sonnergaard: ” ”Kimono mit hus” i Radiator.



Evaluering:


Formativ evaluering ved forløbets afslutning.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse af Støvet af Sørine Steenholdt 26-11-2025
Analyse af Qinngoqput af Sørine Steenholdt 03-12-2025
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Oplysningstiden

Formål:

Læreplanen, 3.1:

Vi følger Læreplanens punkt 3.2 a), hvori det fremgår, at eleverne skal have kendskab til tekster fra oplysningstiden.  


Indhold:

Oplysningstiden

Oplysningstiden strækker sig fra 1720 – 1800. Befolkningen får flere rettigheder i takt med at enevælden bliver påvirket af tidens nye strømninger, herunder Struense, som indfører afgørende reformer som trykkefrihed, afskaffelse af tortur, begrænsning af dødsstraf og forbedring af kvindernes rettigheder. Filosoffen og fysikeren, John Locke, påvirker samfundet i en mere liberal retning, hvor magten i højere grad centreres hos folket og ikke hos kongen. Lignende får Rousseaus tankegang om mennesket som ufrit og undertrykt af samfundet ”Mennesket er født frit, men dog overalt er det i lænker,” en betydning for, at der lægges mere vægt på borgernes rettigheder. Endelig er Ludvig Holberg det, måske bedste eksempel, på denne udvikling fra absolut enevælde til oplyst enevælde, hvor tankefrihed (ytringsfrihed) har en central rolle i komedier som Erasmus Montanus og Jeppe på Bjerget.

Indledning:

Vi skal i det følgende arbejde med et uddrag fra Jeppe på Bjerget af Ludvig Holberg. Her vil blive trukket på de førnævnte filosoffer, som har haft en afgørende betydning for oplysningstiden, og som dermed også har influeret Ludvig Holbergs værker. For at forstå Holberg, er det vigtigt også at have kendskab til de vigtigste dramagenrer, herunder tragedien og komikken. Vi vil naturligvis arbejde med sidstnævnte, eftersom dette er Holbergs varemærke – latterliggørelsen af det almene borgerskab, som netop peger på, hvorfor den oplyste enevælde – og ikke et demokrati – er vejen frem. Da Jeppe I Jeppe på Bjerget bliver Baron korrumperes han, hvorfor han vil hænge ridefogeden og have samleje med hans kone. Holberg tegner et billede af, hvad der sker, når man lader almindelige uoplyste mennesker have magt. Demokratiet vil givetvis ende i kaos, fordi almindelige mennesker tænker på sig selv først, og ikke samfundet som helhed.

Opgave:

Eleverne laver ved forløbets afslutning en opgave, hvor de besvarer følgende:

- Hvilken genre falder dramaet ind under?
- Hvad betyder titlen?
- Hvordan er Jeppe på bjerget bygget op? (komposition)
  Begyndelse, midte, slutning.
- Personkarakteristik af hovedpersoner (karakteriseres ofte ved deres -
  måde at tale på: "replikindividualisme")
- Hvordan er personernes indbyrdes forhold?
- Hvori består den egentlige konflikt?
- Hvad er temaet?
- Perspektivering til genren (komedien).


Metode:

Arbejdsformer:

• Klassedialog
• Selvstændigt arbejde/hjemmearbejde
• Lærerstyret undervisning/gennemgang af teori.


Materiale:


Holberg, Ludvig: Jeppe på Bjerget, 1722.
Oplysningstiden PowerPoint slide.


Evaluering:

Evaluering i klassen ved forløbets afslutning.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Intro: Litteratur: prosa og lyrik


Forløbsbeskrivelse:

               Sproglige virkemidler, fortælleteknikker og grammatik i  litterære tekster

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

INDHOLD  (undervisningsforløb)

Primærtekster|

prosa:


Sven Ørnø:            1991                                                                     -  Frem og tilbage
Henrik Pontoppidan:     1887                                                           -  En stor Dag
                                      

Sprogligt og litterært område:
Grammatik for dummies  (Uv-video) : https://sproget.dk/leg-og-ler/grammatik-for-dummies/grammatik-for-dummies

TEORI
www.Dansksiderne.dk  om litterære analyseteknikker og udtryk + sproglige virkemidler
Håndbog til Dansk  Ole Schultz larsen  - systime

FAGLIGE BEGREBER OG FOKUSPUNKTER:

Det litterære stofområde:

Prosa:  tekstanalyse:

genrer inden for fiktion: lyrik/prosa
Indledning
resume
Fortælleteknik
Personkarakteristik
Komposition og berettermodel
Scenisk/panoramisk
medsyn/bagudsyn
indre og ydre synsvinkel + kombineret
Tid, sted og miljø
Tema og fortolkning

Det sproglige stofområde:

- ordforråd og ordklasser
- sproglig iagttagelse i forbindelse med tekstanalysen
- sproglige virkemidler
- mundtligt udtryksfærdighed.

Sprogligt område:
ordklasser,
lydord, bandeord, ord med
konnotationer, minus/plus-ord,
sproglige virkemidler  som
gentagelser, talesprog/skrift-
sprog samt humor, ironi og satire.

                                                             
METODE | For at udvikle analytiske, kreative, kommunikative og sociale kompetencer hos eleverne, anvendes forskellige undervisningsformer: gruppearbejde, to og to,  powerpoint-oplæg og  til klasseundervisning i en kombination af induktive og deduktive tilgange til stoffet

EVALUERING | Evalueringen vil foregå som en kombination at løbende formativ samt afrundende summativ evaluering

FORMÅL:
Viden & færdigheder: Eleverne skal kunne anvende det danske sprog mundtlig og skriftligt. I arbejdet med sprog og litteratur skærpes elvernes evne til analyse, fortolkning og kritisk refleksion.
Lærings- & arbejdskompetencer: Der trænes studieteknikker til brug af tilegnelse af og fastholdelse af viden, læsestrategier og informationshåndtering med særligt fokus på aktiv læseforståelse.
Personlige & sociale kompetencer: Forløbet har fokus på udvikling af elevernes selv- og omverdensforståelse
som grundlag for personlig identitetsudvikling og social udfoldelse.

Læringsmål der primært arbejdes med:
- demonstrere en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, herunder benytte en genkendelig udtale af dansk.
- læse større sammenhængende tekster med udbytte og kunne anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder.
- anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning af tekster.
- demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen.

Skriftlig dimension:  4  analyseopgaver  + 2 stilopgaver

Evaluering   løbende feedback og evaluering af det indlærte stof og undervisning

Elevprodukter: Mindmaps og powerpointoplæg med alle faglige begreber

Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 MEDIER - Journalistik - Dokumentarfilm - MedieVærk


Medier - Journalistik  og dokumentarfilm

Forløbet indeholder arbejde med nyhedsjournalistik, fortællende journalistik og Dokumentarfilmgenren. Podcast er integreret som holdets valgte Medieværk som afslutning på arbejdet med Medier, journalistik og filmiske virkemidler.  Formålet med forløbet er kendskab til medier/journalistik og dokumentarfilm, og de fagudtryk
som hører til under dette fagområde i dansk. Målet er, at du opnår indsigt i journa-listikkens samfundsmæssige opgave og funktion samt forskellige genrer inden for
medieområdet. For eksempel er del af dette forløb et Medieværk i form af podcast
fra DR. Vi arbejder også med dokumentar og filmiske virkemidler.

Alle tekster eller medieprodukter er det klare sigte, at I til eksamen kan benytte de særlige fagudtryk til analyse af journalistisk artikel indenfor nyhedsgenren, fortællende journalistik eller meningsjournalistik. Læringsmål er også, at du kan fremstille - mundtligt eller skriftligt - et medieprodukts genre, komposition, filmiske virkemidler, forklare fakta- og fiktionskoder eller vinkling af stoffet i et eksamens-spørgsmål. Og med hvilke særlige sproglige eller filmiske virkemidler journalisten fortæller sin nyhedsreportage eller dokumentarfilm.  Alle kursister har arbejdet med selvvalgt dokumentarfilm.


Materialer:
Malik Brøns: Fare for isbjørne på stranden: Ittoqqortoormiit får svømmebassin
Kultur ·21. juli  2019  Sermitsiaq
Kassaaluk Kristensen:  Isbjørn skudt i nødværge  24/7 2024  Sermitsiaq

Morten Sabroe:  Politiken 21.10.1994    artikel            -    Ildkuglen i fjernsynet
Søren Flott mfl.  Jyllandsposten  04.11.2004  artikel   -    Som om Solen kom for
                                                                                          tæt på

Dokumentarfilm:

Lyden af en revolution - Sumé   af Inuk Silis Høegh 2014  


                                        
TEORI:
Ole Schultz Larsen:   Systime   - Håndbog til dansk  5.1 journalistik (s.218…) 2.1 Fakta og fiktionskoder + genrer
Mimi Olsen mfl.:   Krydsfelt 2010 -  Fortællende  Journalistik
Link om filmiske virkemidler og dokumentargenren:  www.filmcentralen.dk/undervisning
+  om journalistik  som værksted -               https://aiu.dk/mediehandbogen/journalistik/
Link om  filmmusik og filmiske virkemidler:  https://www.youtube.com/watch?v=SMzxjscBNeg
                                                                     https://www.youtube.com/watch?v=Jp0d330bbxs
Indlæring af vigtigste filmudtryk:                  https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog
Synnøve Kjærland mfl.  2001                      Definition af dokumentarfilm   (doku-genrer)
Jan Aasbjerg Petersen: link  nov. 2014                www.https://www.gymdansk.dk/fakta--og-fiktionskoder.html.


Om Podcasts:  anvendt link til analyse                https://indidansk.dk/podcast



FOKUS:

JOURNALISTIK: + Dokumentarfilm -
De klassiske fem nyhedskriterier: Aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt.
Opinion (Læserbrev, kronik, klumme, leder, anmeldelse, kommentar, analyse) versus Information, nyhedsartikel, baggrundsartikel, interview,  reportage, feature, case-story – Nyhedstrekant, Fortællende journalistik – fakta og fiktionskoder

Avisudtryk: Rubrik, Underrubrik, mellemrubrik, genretag, brødtekst, billedfrise, bærende billede, faktaboks, billedtekst, citat, byline, foto, Især arbejdet med Vinkling af stoffet og journalistens rolle i vores samfund, brug af interviewtkenik og kilder + journalistisk skriveteknik
Dokumentarfilm og podcast:  filmiske virkemidler:  billedbeskæring, klippeteknik, lyd, kamerabevægelser, fugle/frø/normal-perspektiv, doku-genrer, podcast-genrer, producentens/journalistens valg af vinkling  og stemmeføring (appelform, berettende, fortællende, dramatiserende)

METODE | For at udvikle analytiske, kreative, kommunikative kompetencer hos eleverne, anvendes forskellige undervisningsformer: gruppearbejde, to og to,  powerpoint-oplæg og  til klasseundervisning i en kombination af induktive og deduktive tilgange til stoffet

EVALUERING | Evalueringen vil foregå som en kombination af løbende formativ samt afrundende summativ evaluering

FORMÅL:
Viden & færdigheder: Eleverne skal kunne anvende det danske sprog mundtlig og skriftligt. I arbejdet med sprog og litteratur skærpes elevernes evne til analyse, fortolkning og kritisk refleksion.
Lærings- & arbejdskompetencer: Der trænes studieteknikker til brug af tilegnelse af og fastholdelse af viden, læsestrategier og informationshåndtering med særligt fokus på aktiv læseforståelse.
Personlige & sociale kompetencer: Forløbet har fokus på udvikling af elevernes selv- og omverdensforståelse som grundlag for personlig identitetsudvikling og indsigt omkring grønlandsk/dansk kultur og samfund

Læringsmål der primært arbejdes med:
- demonstrere en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, herunder benytte en genkendelig udtale af dansk.
- læse større sammenhængende tekster med udbytte og kunne anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder.
- anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning af tekster.
- demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen.   ”

Særligt formål med dette forløb er at opfylde læreplanens krav om at dække fagområdet Medier:  ”Det mediekulturelle stofområde har som genstand medietekster i trykte såvel som elektroniske medier, herunder aviser, radio, tv, film, websites og Interaktive medier
- Nyhedstekster
- Dokumentartekster
- Fiktionstekster
- Visuelle udtryksformer og
- Et værk i form af et Medieprodukt


Skriftlig dimension:  4  analyseopgaver  + 2 stilopgaver

Evaluering   løbende feedback og evaluering af det indlærte stof og undervisning

Elevprodukter: Mindmaps,eksamenstilopgaver, selvvalgt journalistisk nyhedsreportage
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 42,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Middelalder og folkeviser

Formål:

Læreplanen, 3.1:

Vi følger Læreplanens punkt 3.2 a), hvori det fremgår, at eleverne skal have kendskab til tekster fra før år 1700.

Indhold:

Middelalderen

Middelalderen strækker sig fra det. 5. århundrede til det 15. århundrede, og er kendt for at være en tid med feudalisme – et opdelt samfund, hvor magten ligger hos adlen og kirken. Folk er i højere grad overladt til sig selv, hvorfor selvtægt er løsningen, når der opstår konflikter imellem forskellige slægter. Norden overgår fra asatro til kristendom, runerne bliver skiftet ud med det latinske alfabet, og der opstår et egentligt skriftsprog i Europa. Overgangen medfører et skifte fra vikingetidens æresbegreber til kristne værdier, hvorfor livet med tiden rettes mod Gud og i ringere grad mod familiens ære.

Introduktion

Eleverne vil i første omgang blive introduceret til den barske middelalder og de familieforhold, som gør sig gældende i denne tid. Der vil være fokus på, hvordan æres-relaterede konflikter håndteres på tværs af forskellige slægter, og hvordan æresbegrebet reflekteres i folkeviserne.

Æresbegrebet

Det er vigtigt for eleverne, at have kendskab til middelalderens æresbegreb, så de har en forståelse af, hvor stor en betydning slægtens ære har haft. I riddervisen ”Ebbe Skammelsøn,” vil vi se på konsekvenserne af Skammelsøns drab af broderen samt den tidligere forlovede, Adela. Dermed trækkes der på de realistiske skildringer af konflikter om magt, ægteskab og blodhævn, som gør sig gældende i riddervisen. Denne er et godt billede på middelalderens slægtsforhold, hvor æren udgør livets omdrejningspunkt.

Tryllevisen

I tryllevisen, ”Harpens Kraft,” arbejdes med det overnaturlige, som viser sig i form af trolden, der fanger jomfruen og holder hende fanget under vandet sammen med sine to søstre. I overgangssituationen fra ugift til gift, tages jomfruen til fange af et overnaturligt væsen for til sidst at blive befriet af sin forlovede, Villemand, der ligeledes bruger et overnaturligt instrument – Guldharpen – til at befri sin forlovede og hendes to søstre. Heri beskrives det overnaturlige, men også krisen i mennesket – den indre konflikt.

Komposition

Der vil desuden være fokus på folkevisernes opbygning, herunder brugen af rim, gentagelser og pauser, formelsprog (den tids ordsprog), strofer og verslinjer med mere. Det vil være interessant at se på sammenhængen imellem disse og folkevisernes indhold. For eksempel, hvordan omkvædet gentages og dermed understreger en bestemt situation af denne eller hin karakter. Endelig vil vi se på fortællestilen, som er en sammenblanding af epik, lyrik og drama.


Forløbet udmunder i en skriftlig opgave, der tager udgangspunkt i følgende:

- Hvilken folkevisetype er det? Hvordan ser du det?

- Hvordan er folkevisen opbygget? (komposition)

- Hvad handler folkevisen om (referat/forklaring)?


- Hvori består konflikten i visen?

- Karakteriser de centrale personer

- Hvordan er sproget? Giv eksempler

- Hvad er temaet?

- Hvad er budskabet?

- Perspektivering til genren

- Perspektivering til andre folkeviser med samme tema



Metode:


Arbejdsformer:

• Klassedialog
• Selvstændigt arbejde/hjemmearbejde
• Lærerstyret undervisning/gennemgang af teori.



Materiale:

Teori:

”Folkevise” fra Systime,

Folkevise | Dansk på ny (Læreplan 2017) (systime.dk)
Folkeviser:

"Ebbe Skammelsøn"

"Harpens Kraft"


Evaluering

Evaluering i klassen ved forløbets afslutning.



Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Retorik og taler 09-03-2026
Mundtlig fremlæggelse lydvideo: Harpens Kraft 16-03-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Sprog - Identitet - Retorik (unge stemmer i GL)


Forløb omkring Temaet:  # grønlandsk identitet blandt unge i Danmark og i Grønland#… via to unge grønlænderes stemmer:  Sprog - Identitet - Retorik

Sprogligt område:   Retorik og argumentationsteknik

Forløbet indeholder arbejde med meningsjournalistik og taler, hvor argumentationsteknik og retoriske virkemidler Især anvendes.
Men også appelformer og  kommunikationsmodel samt evnen til mundtligt at fremstille
et emne har været del af forløbet. Formålet er, altså udover at I lærer at kende til argumentationsteknik og retoriske virkemidler, at udvikle kritisk bevidsthed i forhold til
medier og politikeres valgflæsk i et demokratisk samfund.

Forløb omkring Temaet:  # grønlandsk identitet blandt unge i Danmark og i Grønland#… via to unge grønlænderes stemmer  

Vi kombinerer arbejdet med fagområdet journalistik med sprogligt område via disse helt nye og dugfriske materialer.  Samtidig arbejder videre med at lære at foretage Retorisk analyse af Taler, artikler med politiske holdninger og  musiklyrik  med skarp retorik

Materialer:

Link til artikel plus video med Naja Mathilde Rosings TALE i EU parlamentet i Bruxelles:

Artiklen "Morgenpost fra Grønland" af DR journalist Karoline Engelund  - 16/2 2026:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/morgenpost-fra-groenland-hendes-udseende-blev-en-del-af-en-politisk-fortaelling-nu-har-miss-grand

Naja M. Rosings Tale i EU-parlamentet - 16/2 2026

VÆRK:  Livets strøm  Debora H Kleist 2024 roman  Tema:  Dansk/Grønlandsk identitet


Gitte Svanhold:     Lektielæsning er spild af tid  - politiken 15/11-2007


Jens Stoltenberg, Norges statsminister,  Tale fra mindehøjtidelighed i Oslo Domkirke 22. juli 2011 pga. Utøya-tragedien.

Martin Luther Kings tale 1963:  I have a dream

TEORI:
Ole Schultz Larsen:   Systime   - Håndbog til dansk  kap. 4 .10  Argumentation  s.157-167
Link: https://dansketaler.dk/temarum/retoriske-figurer-og-finesser/
Link til kilde:  https://www.gymdansk.dk/retoriske-virkemidler.html


FAGBEGREBER: (Fokuspunkter)

Retorik:  De 3 appelformer: logos, patos, etos, Påstand, Begrundelse/Belæg, Rygdækning, Forbehold/Gendrivelse, styrkemarkører, ordvalgsargument, sproglige figurer: gentagelses-
figurer som anafor, epifor, epanastrofe + opremsning, Analogi, Antitese, Paradoks, Retorisk spørgsmål,
hyperbel (overdrivelse), generalisering, Litote (underdrivelse), metafor, sammenligning, taler:  Den Informative tale, lejlighedstalen, den politiske tale, kommunikationsmodel: Ciceros retoriske pentagram, talens argumen-tation og komposition: indledning (exordium), corpus: narratio (sag/problemstilling), argumentation + afslutning (perocardio)



METODE | For at udvikle analytiske, kreative, kommunikative og sociale kompetencer hos eleverne, anvendes forskellige undervisningsformer: gruppearbejde, to og to,  powerpoint-oplæg og  til klasseundervisning i en kombination af induktive og deduktive tilgange til stoffet

EVALUERING | Evalueringen vil foregå som en kombination at løbende formativ samt afrundende summativ evaluering

FORMÅL:
Viden & færdigheder: Eleverne skal kunne anvende det danske sprog mundtlig og skriftligt. I arbejdet med sprog og litteratur skærpes elevernes evne til analyse, fortolkning og kritisk refleksion.
Lærings- & arbejdskompetencer: Der trænes studieteknikker til brug af tilegnelse af og fastholdelse af viden, læsestrategier og informationshåndtering med særligt fokus på aktiv læseforståelse.
Personlige & sociale kompetencer: Forløbet har fokus på udvikling af elevernes selv- og omverdensforståelse
som grundlag for personlig identitetsudvikling og social udfoldelse.

Læringsmål der primært arbejdes med:
- demonstrere en sikker og nuanceret beherskelse af det danske sprog, herunder benytte en genkendelig udtale af dansk.
- læse større sammenhængende tekster med udbytte og kunne anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder.
- anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning af tekster.
- demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen.   ”
Særligt formål med dette forløb er at opfylde læreplanens krav om at dække fagområdet Medier:  ”Det mediekulturelle stofområde har som genstand medietekster i trykte såvel som elektroniske medier, herunder aviser, radio, tv, film, websites og Interaktive medier
- Nyhedstekster
- Dokumentartekster
- Fiktionstekster
- Visuelle udtryksformer og
- Et værk i form af et Medieprodukt


Skriftlig dimension:  2  analyseopgaver  + 2 stilopgaver

Evaluering   løbende feedback og evaluering af det indlærte stof og undervisning

Elevprodukter: Mindmaps og elevoplæg med alle faglige begreber i spil
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 37,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer