|
Titel
9
|
Digtanalyse. Yahya Hassan
Formål:
Eleverne skal være i stand til at analysere og fortolke et digt. Der vil derfor være fokus på deres tekstforståelse, herunder at de er i stand til at sætte det enkelte digt i en større sammenhæng litterært, men også i en større samfundsmæssig kontekst. Der vil desuden være et sprogligt indlæg, hvor der er fokus på grammatikken. Hvilke ordklasser benytter Yahya Hassan sig af, og hvad betyder de for hans digtning?
I forhold til Læreplanen punkt 3.1 skal eleverne kunne:
d) "anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og vurdering af tekster,"
f) "læse større, sammenhængende tekster med udbytte og kunne anvende forskellige intensive og ekstensive læsemåder,"
h) "demonstrere færdighed i at integrere sprogiagttagelse i tekstlæsningen"
Indhold:
Yahya Hassan har skrevet en unik digtsamling. Ingen andre har behandlet lignende problemstillinger på samme vis. Fokusset på problemer i familien, herunder en hård opvækst i en muslimsk familiekultur, vinder genklang i mange kulturer, og er derfor også oplagt at bruge i Grønland. Der er givetvis nogle, som vil kunne genkende nogle af de temaer, som Yahya Hassan behandler , hvorfor værket i sig selv må siges at være vigtig i moderne litteratur. Eleverne vil i første omgang blive introduceret til væsentlige indflydelser som Vita Andersen og Karl Ove Knausgård. Det er vigtigt, at sætte eleverne ind i denne inspiration - den konfronterende modernistiske stil, som Yahya Hassan benytter sig af, når han beskriver dagligdagens voldsomme konflikter. Lignende kan trækkes en linje fra Vita Andersen til Yahya Hassan, når han benytter sig af selvsamme knækprosa-stil. Forhåbentlig vil denne indledende perspektivering give eleverne et bedre indblik i Yahya Hassans forfatterskab.
Hvad? (analyse af indhold)
Handling: Hvad handler teksten kort beskrevet om, og hvad sætter den i gang? Hvilket motiv eller hvilke motiver kredser teksten om? Hvilken konflikt er på spil?
Tid og miljø: Hvornår foregår handlingen (historisk tid, årstid, tid på dagen m.m.), eller er det svært at bestemme tiden? På hvilket geografisk sted foregår den (nation, land eller by, hav, skov, bjerge osv.)? Hvilket miljø foregår den i (socialt lag, aldersgruppe, etnisk gruppe osv.)? Er der tale om to eller flere forskellige miljøer? Er der tale om et realistisk, et absurd eller et fantastisk univers?
Personkarakteristik: Hvem er de centrale personer? Giv en karakteristik af dem. Se efter ydre kendetegn (alder, køn, udseende, beklædning m.m.) sociale kendetegn (uddannelse, arbejde, social placering m.m.) og indre kendetegn (væremåde, egenskaber, selvopfattelse m.m.). Vær opmærksom på kontrastpersoner. Er personbeskrivelserne dybe og nuancerede eller er de flade og sparsomme? Er personerne mere typer end individualiteter?
Forholdet mellem personerne: Hvilket forhold har personerne til hinanden? Hvilke indbyrdes konflikter har de? Hvordan ser de på hinanden og reagerer på hinanden? Hvordan taler de med hinanden? Undersøg dialogen (taler de respektfuldt til hinanden, ned til hinanden, forbi hinanden osv.).
Hvordan? (analyse af form)
Fortæller og synsvinkel: Hvilken fortællertype benyttes (Jeg-fortæller, personalfortæller, alvidende fortæller, observerende fortæller)? Er fortælleren pålidelig eller upålidelig? Er der fast synsvinkel eller skiftende synsvinkler? Er der indre eller/og ydre synsvinkel?
Sproglige billeder: Hvilke sproglige billeder benyttes i teksten (sammenligning, metafor, symbol m.m.)? Er der sproglige billeder, der har en særlig væsentlig betydning i teksten? Benytter de sproglige billeder særlige kildeområder?
Ordklasser: Hvilke ordklasser dominerer i teksten? Se især efter verber, substantiver og adjektiver.
Ordvalg: Hvilke ord benyttes hyppigt i teksten (slang, fremmedord, fyldord, dialektord, dagligdags ord m.m.)? Benyttes der mange positivt ladede, negativt ladede eller neutrale ord, benyttes der konkrete eller abstrakte ord? Er ordvalget præget af talesprog?
Tekstens tone: Er der en særlig tone i teksten (hverdagsagtig, vred, højtidelig, sentimental, naiv, humoristisk, stille, larmende, sprudlende, ironisk, alvorlig, m.m.)? Hvad frembringer tekstens særlige tone? Ligger den i selve historien eller/og i den måde, den er fortalt på?
Tekstens stil: Er der tale om en særlig kunstnerisk stil (realistisk, romantisk, impressionistisk m.m.)? Er stilen bestemt af en særlig måde at fortælle eller bruge sproget på? Er der tale om høj, normal eller lav stil?
Fortolkning:
Tema: Hvilke forslag har du til tekstens tema eller temaer. Et tema kan ofte aflæses af de modsætninger, der optræder i digtet. Vær desuden opmærksom på, om titlen kan sige noget om digtets tematik. Se på, hvilken betydning formen og valget af sproglige virkemidler har for indholdet. Hvis der er tale om et lyrisk jeg, fungerer den ydre verden ofte som en konkretisering af eller et billede på jegets indre verden, eller mødet med den ydre verden eller sansningen af den fremkalder indre forestillinger og stemninger.
Perspektivering: Hvordan placerer digtet sig i forhold til den tid, det er skrevet i og den litteraturhistoriske periode, det tilhører? Har det ligheder med andre tekster fra perioden eller fra andre perioder? Berører digtet aktuelle eller nutidige problemstillinger i dag?
Materiale:
Yahya Hassan: "Digte," 2013.
Følgende vil blive analyseret i klassen:
"Barndom," s. 5 - 6.
"Den nye dreng," s. 56.
"Røveriforsøget," s. 78 - 79.
"Opkald fra Melllemøsten," s. 38.
Metode:
Lærerstyret undervisning hvor eleverne introduceres til Yahya Hassans forfatterskab. Eleverne arbejder selvstændigt i grupper. Der vil desuden være mindre skriftlige opgaver undervejs, som til sidst vil munde ud i en gruppefremlæggelse, hvor eleverne viser, hvad de har lært. Herved afsluttes forløbet med en evaluering af eleverne.
Evaluering:
Formativ evaluering løbende samt ved forløbets afslutning.
Opgave
Eleverne vil i slutningen af forløbet fremlægge udvalgte tekster fra novellesamlingen.
|