|
Titel
1
|
Koloniseringen og hovedtræk i Grønlands historie..
Koloniseringen og hovedtræk i Grønlands historie (Forløbet har hovedvægt mellem 1721-ca. 1953)
Kort introduktion til forløbet (formål)
Der er med forløbet fokus på historiebevidsthed om Grønlands historie i brede træk fra koloniseringen 1721 og frem til og med moderniseringen af det grønlandske samfund med G50 og G60. Dr fremstillingen fra 2022 er visuel og henvender sig til elever med forskellig grad af historisk forhåndsviden, hvor eleverne i nogle tilfælde også har mulighed for at relatere til emner fra kulturfag og grønlandsk samt bruge dette forløbs fokusområde i eksempelvis samfundsfag.
Eleverne skal undervejs i forløbet forholde sig til historien og de problematikker som man fra grønlandsk og dansk side stod med i en anden tid. Der vil desuden være fokus på at opnå kendskab til kildekritikken, forskellige typer af kilder samt anvendelse af kildekritikken på en konkret skriftlig kilde.
Indhold
Materiale (Materiale)
Marianne Rostgaard og Lotte Schou: Kulturmøder - i danske kolonihistorie. Gyldendal. 1 udgave. 2010. S. 23-38. 39-40. 42-45
Kilde 1: uddrag af Poeks beskrivelse af København (s. 39-40)
Kilde 3: Christian Rosing om lampeslukning, 1906 (s. 42-43)
Kilde 5: W. Thalbitzer om inuitfolkets fester, 1926 (s. 44-45)
Fokus på kildekritik
Fra Grundbog til Danmarkshistorien. Historisk metode og materialekritik. S. 295-297
Kilde 1: Uddrag af Poeks beskrivelse af København. Fra bogen kulturmøder – i dansk kolonihistorie af Marianne Rostgaard. 2010 S. 39-40
Filmsekvenser (Materiale)
Mødet
Årene 1721-1736 Præsten Hans Egede er besat af tanken om at rejse til Grønland for at missionere. Han ved, at der bor folk, som ikke tror på Gud og i 1721 sejler han den lange og farefulde vej over Atlanterhavet. Men befolkningen i Grønland - Inuit, er ikke spor begejstrede. De har deres egen tro, og det bliver et dramatisk møde mellem to vidt forskellige kulturers måde at leve og opfatte verden på.
Handlen
Årene 1750-1870 Flere og flere danske handelsfolk rejser i løbet af 1700-tallet til Grønland i håbet om at gøre en god forretning. Men det er ikke let at tjene penge, for befolkningen i Grønland, Inuit, vil hellere handle med de engelske og hollandske hvalfangere. Så nu lukker den danske konge Grønland af for resten af verden.
Et lukket land
Årene 1900-1959 Danmark er i 1920'erne et industrialiseret land med fabrikker og biler på gaderne. I Grønland er der hverken elektricitet eller rindende vand. Kun ganske få har en uddannelse - og landet er totalt lukket
af for resten af verden. I Danmark mener politikerne, at udviklingen i Grønland ikke må gå for stærkt. Men en lille gruppe veluddannede grønlændere vil ikke vente længere. De vil have ligestilling og udvikling.
Det nye Grønland
Årene 1960-1979 Grønland skal være et moderne land på højde med Danmark, og i 1960'erne rejser tusindvis af danskere til Grønland for at opbygge samfundet. Mange grønlændere forlader deres gamle liv i bygderne og skifter fangst og jagt ud med et job i fiskeindustrien og en lejlighed i byen. Men under overfladen lurer oprøret. For det er ikke alle, der mener, at man kan bygge et lille Danmark i Grønland.
Udsyn til Danmark og europæisk historie (Set med det formål at give en fornemmelse af tiden og det danske samfund)
Historien om Danmark – Enevælde og oplysningstid
Lars Mikkelsen fortæller om enevældens indførelse i Danmark, der betyder, at én konge bestemmer alt. Det er også fortællingen om den almindelige dansker i 1700-tallet, hvis liv er dybt afhængig af kongens, kirkens og godsejerens regler og luner. Men det er også på denne tid, at det danske teater opstår, og oplysningstidens nye tanker om frihed og lighed, skaber bedre forhold for bønderne, og slaverne i de danske kolonier.
Metode
DR´s fremstilling fra 2022 af Grønlands og Danmarks fælles historie indgår som et centralt element for at skabe en historiebevidsthed om Grønlands historie i brede træk fra koloniseringen 1721 og frem til og med moderniseringen af det grønlandske samfund med G.50 og G60. Fremstillingen er visuel og henvender sig til elever med forskellig grad af historisk forhåndsviden, hvor eleverne i nogle tilfælde også kan relatere til emner fra kulturfag og grønlandsk. Undervejs har eleverne lavet noter og anden form for diskussion og skriveøvelse hvor eleverne skulle forholde sig til historien og de problematikker som man fra grønlandsk og dansk side
stod med i en anden tid.
Læringsmål Historie B, læreplan2022, GUX):
Eleverne skal kunne:
A - Gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Grønlands historie, Europas historie og verdenshistorien.
B - Anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale.
E - Demonstrere indsigt i historiske sammenhænge, herunder samspillet mellem individ, samfund og natur.
F - Gøre rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund.
I - Gøre brug af historien til at forholde sig kritisk til fremtidige, samtidshistoriske problemstillinger og udviklingstendenser.
Kernestof:
A - Grønlands historie
B - Grønlands forhold til Danmark
E - Produktion, økonomi og forholdet til naturgrundlaget
F - Levevilkår, familieforhold og sociale grupperinger
Progression
• Anvendelse af Blooms taksonomi
|