Holdet 2.A Kf (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution GUX - Sisimiut
Fag og niveau Kulturforståelse B
Lærer(e) Karen Lunding-Møller
Hold 2024A Kf (1.A Kf, 2.A Kf)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad er kultur?
Titel 2 Kikknuvugut?
Titel 3 Barndom og opdragelse
Titel 4 Migration
Titel 5 Arktiske folk
Titel 6 Identitet og fælleskab - Ungdomskultur
Titel 7 Popkultur
Titel 8 Juleforløb - repetition af begreber
Titel 9 Køn, krop og kultur
Titel 10 Musikkultur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad er kultur?

Introduktion til kulturfaget og de centrale begreber og metoder

Formål:
Eleverne skal få et indblik i, hvad det vil sige at lave feltarbejde. De skal lære at se kritisk på tekstmaterialer og vide, hvordan de skal analysere forskelligt materiale ud fra en kulturanalytisk tilgang. Disse begreber er også noget eleverne skal kunne bruge gennem hele undervisningsforløbet, så det er en vigtig kerne i faget.

Indhold:
Introduktion til begreberne: kulturmøde, kulturchok, 'antropologisk metode:  kvalitativ og kvantitativ, samt objektiv og subjektiv', etik, normer og værdier høj- og lavkontekstkulturer og spacebegrebet.

Introduktion og udførsel af Deltagerobservation

Metode:
- Pararbejde
- Gruppearbejde
- Klasseundervisning


Materiale:

Kultur, kulturmøde og kulturchok:
Davidsen, Jonbert, Motzfeldt, Vivian & Anne Skaarup Rasmussen. ”Kultoori”. Nuuk: Departementet for uddannelse 2014, s. 7-9; 13; 17-19

Antropologisk metode:
Helligsøe, Kasper Pape, Line Beck & Malthe Barnkob Lehrmann. "Feltarbejde - Antropologisk metode i gymnasiet". L & R Uddannelse 2015

Edward Halls teorier om høj- og lavkontekstkulturer og spacebegrebet:
Davidsen, Jonbert, Motzfeldt, Vivian & Anne Skaarup Rasmussen. ”Kultoori”. Nuuk: Departementet for uddannelse 2014, s. 53-57; 61-62

Evaluering:
Begrebs kahoot
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 Kikknuvugut?

Forløbet handler om grønlandsk kultur i et historisk og globalt perspektiv: fra traditionel grønlandsk kultur til moderniseringen og nutidig grønlandsk kultur. I forløbet skal I lære en række begreber, som vi skal bruge til at analysere grønlandsk kultur:
• Materiel og immateriel kulturarv
• Det beskrivende og komplekse kulturbegreb
• Etnocentrisme og kulturrelativisme
• Stereotyper og fordomme

I forløbet skal I også bruge antropologisk metode i forbindelse med feltarbejde om grønlandsk kultur. Derudover inddrages studiemetodik om evaluering, herunder Blooms taksonomiske niveauer, i forløbet, hvor vi skal arbejde med, hvordan I redegør, analyserer og diskuterer i kulturfag.

FORMÅL

Faglige mål
• Skal have viden om såvel egen som andre kulturer og have redskaber, så I på et grundlæggende niveau kan forstå interne såvel som eksterne kulturelle forskelle
• Skal med udgangspunkt i teori og praksis kunne forholde sig til kulturelle møder både lokalt, nationalt og internationalt
• Skal have sådanne kompetencer, at I i jeres arbejde med faget kan bygge på forståelse af enkelte processer, der sker i et kulturelt møde
• Skal kunne forstå, hvad der sker i det kulturelle møde ved at være opmærksomme på egne reaktioner og kunne undres over andres
• Skal være bevidste om egne læreprocesser og I skal kunne udvikle faglig og studiemæssig selvstændighed
• Skal kunne indgå i både par- og gruppearbejde og kunne være opmærksomme, koncentrerede og kritiske ved elevfremlæggelser
• Skal have en vis indsigt i, at I selv er opdraget ind i kulturelle kontekster, hvor I efterfølgende i mødet med andre både producerer og reproducerer kultur
• Skal have selv- og omverdensforståelse og derigennem kunne skabe et fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk grønlandsk samfund i konstant udvikling

Læringsmål
a) Demonstrere kendskab til relevant kulturteori med henblik på at redegøre for kulturelle problemstillinger inden for såvel egen som andre kulturer
b) Reflektere over egne og andres kulturelle værdier
c) Skelne mellem materiel og immateriel kulturarv
e) Redegøre for stereotype forestillinger og fordomme i forbindelse med kulturelle forskelle
f) Anvende enkelte metoder på et simpelt plan i forbindelse med feltarbejde

INDHOLD

Kernestof
a) Kulturbegrebet
b) Traditionel og nutidig grønlandsk kultur i globalt perspektiv
d) Kulturforståelse og kulturmisforståelse eksempelvis i forhold til begrebet universalisme
e) Metoder i forbindelse med feltarbejde

METODE
Forelæsning
Lærerstyret undervisning
Pararbejde Gruppearbejde
Individuelt arbejde

MATERIALER

Grønlands historie:
Davidsen, Jonbert, Motzfeldt, Vivian & Anne Skaarup Rasmussen (2014). ”Kultoori”. Nuuk: Departementet for uddannelse, s. 23-27

Materiel og immateriel kulturarv:
Davidsen, Jonbert, Motzfeldt, Vivian & Anne Skaarup Rasmussen (2014). ”Kultoori”. Nuuk: Departementet for uddannelse, s. 27-29

Qeqqata kommunia. "UNESCO verdensarvsområde". Hentet d. 23.september 2019: https://qeqqata.gl/Emner/Om_kommunen/UNESCO?sc_lang=da

Kulturbegreber:
Davidsen, Jonbert, Motzfeldt, Vivian & Anne Skaarup Rasmussen (2014). ”Kultoori”. Nuuk: Departementet for uddannelse, s. 9-12

Traditionel vs. nutidig grønlandsk kultur:
Ritzau. "Den traditionelle grønlandske kultur er truet". Sermitsiaq 17.april 2015: https://sermitsiaq.ag/node/177838

Netredaktionen. "Dødstrusler mod kamik-designer". Sermitsiaq 24.marts 2009: https://sermitsiaq.ag/node/67848

Moderniseringen og nutidig grønlandsk kultur:
Dokumentarserien "Rigsfællesskabets historie" (2016), DR1 – afsnit 1: Det vanskelige møde & afsnit 5: Tid til forandring

Etnocentrisme og kulturrelativisme:
Davidsen, Jonbert, Motzfeldt, Vivian & Anne Skaarup Rasmussen (2014). ”Kultoori”. Nuuk: Departementet for uddannelse, s. 14-17

Friis Wang, Laura. ”’Jeg kender alle grønlændervittigheder’”. Dagbladet Information, 21. oktober 2015

Stereotyper og fordomme:
Davidsen, Jonbert, Motzfeldt, Vivian & Anne Skaarup Rasmussen (2014). ”Kultoori”. Nuuk: Departementet for uddannelse, s. 19-21

Bruvoll, Janne. ”Fordomme står i vejen for grønlændere”. Institut for Menneskerettigheder, 22. oktober 2015: https://menneskeret.dk/nyheder/fordomme-staar-vejen-groenlaendere-danmark

EVALUERING

Begrebs-vendespil og -puslespil
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Barndom og opdragelse

I dette forløb skal vi undersøge, hvilke normer og værdier, der ligger til grund for forskellige måder at opdrage børn på i forskellige familietyper og i forskellige samfundstyper. Vi skal undersøge, hvordan det at være barn har ændret sig over tid fra det traditionelle samfund, henover det moderne samfund til det vi har i dag; det senmoderne samfund. I forløbet skal vi øve os i at lave kultursammenlignende analyser. Vi skal således både sammenligne bandommen over tid i Grønland, dvs. diakron sammenligningen. Vi skal også sammenligne barndom synkront, hvilket vi sige, at vi skal sammenligne barndomsliv i Grønland med barndomsliv i Danmark og i Kina.  

FORMÅL:
- Eleverne skal ud fra et personligt kulturelt, historisk og socialt perspektiv have indsigt i sammenhængen mellem kultur og identitet.
- Eleverne skal være personligt bevidste om, at de selv er opdraget ind i kulturelle kontekster, hvor de efterfølgende i mødet med andre både producerer og reproducerer kultur.  
- Elevernes skal have selv- og omverdensforståelse og derigennem kunne skabe et fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk grønlandsk samfund i konstant udvikling.

INDHOLD

Kernestof
a) anvende relevant kulturteori med henblik på analytisk at redegøre for kulturelle variationer og problemstillinger inden for såvel egen som andre kulturer,  
b) identificere forskelle og ligheder på tværs af de studerede kulturer,  
c) reflektere over egne og andres værdier som resultat af en kulturhistorisk proces,  
e) identificere og analysere forskellige kulturelle kommunikationsformer med vægt på kulturens indre dimensioner; værdier, normer og udtryksformer,  
f) forholde sig kritisk til kultur, herunder analysere kulturelle, sociale og historiske konstruktioner af såvel identitet som stereotype forestillinger og fordomme i forbindelse med kulturelle forskelle, der forekommer i en verden præget af mangfoldighed og globalisering, og    
b) traditionel og nutidig grønlandsk kultur i et globalt perspektiv,
f) identitetsdannelse som resultat af en historisk og kulturel proces.   

METODE

Gruppearbejde
Pararbejde
Individuelt arbejde

MATERIALE

Samfundstyper:
Hansen, Thor Banke. "Grønland - samfund, økonomi og politik. Systime 2018, kap. 3.4: https://glsamf.systime.dk/index.php?id=123

Socialisering:
Hansen, Thor Banke. "Grønland - samfund, økonomi og politik". Systime 2018, kap. 3.1: https://glsamf.systime.dk/index.php?id=124

Familetyper:
Hansen, Thor Banke. "Grønland - samfund, økonomi og politik". Systime 2018, kap. 3.5.3: https://glsamf.systime.dk/index.php?id=151#c372

Grønlands barndomskultur og andre samtidige barndomskulturer:
Berthelsen, Julie: "Glimt af Grønland". I: Diverse forfattere. ”Min barndom i Grønland”.

Lindhardt og Ringhof 2016 (uddrag) Silis-Høegh, Bolatta. ”Aima”. Milik publishing 2010, s. 4-9

Dansk og kinesisk barndomskultur:
Rasmussen, Edith. ”Kinesiske børn leger ikke”. Jyllands-Posten, 15. januar 2015

Chemnitz, Bibi. Opslag på instagram, 8. juni 2017: https://www.instagram.com/p/BVF1MH8F2Ln/

EVALUERING
Mundtlig evaluering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Migration

Forløbet handler om migration i grønlandsk kultur, men også i andre kulturer. I forløbet skal I lære en nogle begreber, som vi skal bruge til at analysere migration:
• Segregation, assimilation og pluralistisk integration

I forløbet inddrages studiemetodik om evaluering, herunder Blooms taksonomiske niveauer, i forløbet, hvor vi skal arbejde med, hvordan I redegør, analyserer og diskuterer i kulturfag og træne mundtlig eksamen.

FORMÅL

Faglige mål
• Skal have viden om såvel egen som andre kulturer og have redskaber, så I på et grundlæggende niveau kan forstå interne såvel som eksterne kulturelle forskelle
• Skal med udgangspunkt i teori og praksis kunne forholde sig til kulturelle møder både lokalt, nationalt og internationalt
• Skal have sådanne kompetencer, at I i jeres arbejde med faget kan bygge på forståelse af enkelte processer, der sker i et kulturelt møde
• Skal kunne forstå, hvad der sker i det kulturelle møde ved at være opmærksomme på egne reaktioner og kunne undres over andres
• Skal være bevidste om egne læreprocesser og I skal kunne udvikle faglig og studiemæssig selvstændighed • Skal kunne indgå i både par- og gruppearbejde og kunne være opmærksomme, koncentrerede og kritiske ved elevfremlæggelser
• Skal have en vis indsigt i, at I selv er opdraget ind i kulturelle kontekster, hvor I efterfølgende i mødet med andre både producerer og reproducerer kultur
• Skal have selv- og omverdensforståelse og derigennem kunne skabe et fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk grønlandsk samfund i konstant udvikling

Læringsmål
a) Demonstrere kendskab til relevant kulturteori med henblik på at redegøre for kulturelle problemstillinger inden for såvel egen som andre kulturer
b) Reflektere over egne og andres kulturelle værdier
e) Redegøre for stereotype forestillinger og fordomme i forbindelse med kulturelle forskelle

INDHOLD

Kernestof
b) Traditionel og nutidig grønlandsk kultur i globalt perspektiv
d) Kulturforståelse og kulturmisforståelse eksempelvis i forhold til begrebet universalisme

METODE
Forelæsning
Lærerstyret undervisning
Pararbejde  
Individuelt arbejde

MATERIALER

Segregation, assimilation og pluralistisk integration:
Sondum, Billa og Thor Banke Hansen. "Grønland. Samfund, politik og økonomi". Systime 2018: https://glsamf.systime.dk/index.php?id=128

Egede Nielsen, Pipaluk. ”Mange grønlændere ser ned på os”. Nuuk Ugeavis, 13. august 2014

Schultz-Nielsen, Jørgen. ”Flere kinesere end nordmænd i Grønland”. Sermitsiaq.ag, 5. august 2018: http://sermitsiaq.ag/node/207451

Egede, Inga. ”Dyst mellem grønlændere og kinesere”. Royal Greenland, 27. juni 2017: https://www.royalgreenland.gl/da/Afdelinger/Kommunikation/Kommunikationsafdeling/Nyheder/2017/Juni/Dyst-mellemkinesere-og-groenlaendere

UNDERVISNINGSFILM | Det danske sprog i forandring
- Ikke kun dansk. Sprog og Migration
- Dansk på Færøerne

Lindstrøm, Merete. ”Royal Greenland henter 27 nye medarbejdere fra fjernøsten”.

KNR, 13. februar 2018: https://knr.gl/da/nyheder/henter-27-nye-medarbejder-fra-fjernøsten

Kruse, Kathrine. ”Mimi: Lad de unge komme i arbejde i stedet for kineserne”. Sermitsiaq. AG, 7. februar 2018: http://sermitsiaq.ag/node/203006

Dollerup-Scheibel, Mads. ”Drømmen om Japan gik i opfyldelse”. Sermitsiaq 7 2010

Tabel 1: Studerendes overvejelser om at flytte til Grønland på et tidspunkt (i %). I: Den Nordatlantiske Gruppe. ”Hvorfor grønlændere bosætter sig i Danmark”, s. 11. April 2011: http://f9044f872b204c6bb5d748c4fcf08944d29dd1fe655f58532e06.r94.cf1.rackcdn.com/myfiles/1354109936_hvorforgrnlnderebosttersigidanmark.pdf

Mary 50 år- Man kan kun være sig selv (DR. Dokumentar) https://www.dr.dk/drtv/program/mary-50-aar--_-man-kan-kun-vaere-sig-selv_295273
P3 Essensen:
- Hvornår er man en ægte dansker (2020)- video
https://www.youtube.com/watch?v=Y8YqXH314bg
- Inger Støjberg definerer god integration på 25 sekunder (2016) – video https://www.youtube.com/watch?v=WCbU65UtcgU


EVALUERING

Skriftlig evaluering gennem quiz.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Arktiske folk

Forløbet handler om arktiske folk. Hvem er vores naboer i Arktis? I dette forløb skal I lave sammenligninger og se på forskelle og ligheder mellem arktiske folk. Vi skal på en rejse rundt i Arktis og besøge folk fra Nunavut, Northwest Territories, Alaska og Sameland. I jeres sammenligninger skal i også forholde jer til Kalaallit Nunaat. I forløbet fokusere vi på begreberne fra grundforløbet:
• Kulturmøde, kulturarv, socialisering
Og introduceres til nye begreber:
• Kulturel identitet
• Globalisering og glokalisering

I forløbet skal I fokusere på notat-skrivning og de taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse, diskussion og perspektivering.

FORMÅL
Formålet med forløbet er at få viden om vores arktiske naboer og forstå den relation vi har til dem. I skal kunne redegøre for forskelle og ligheder mellem arktiske folk og reflektere over egne og andres kulturelle værdier.

INDHOLD
Gennem artikel-læsning får I sat grønlandsk kultur i et globalt perspektiv og I skal forholde jer kritisk til identitet på både et personligt, kollektivt og globalt plan. I skal analysere identitetsdannelse i Arktis og indsamle viden herom hos Inuit Circumpolar Council og Saami Council.

METODE
Lærerstyret undervisning
Pararbejde  
Gruppearbejde

MATERIALER
Arctic Centre, University of Lapland (2020). Arctic Indigenous Peoples. Oversat til dansk. Hentet januar 2020 på https://www.arcticcentre.org/EN/arcticregion/Arctic-Indigenous-Peoples og https://www.arcticcentre.org/EN/arcticregion/Arctic-Indigenous-Peoples/Definitions

Arctic Leaders’ Summit (2019). Interviews med Elizabeth Ferguson og Seqininnguaq Poulsen. Hentet februar 2020 på https://vimeo.com/showcase/6580185

Hauptmann, Aviaja Lyberth (2013). ”Kan den grønlandske kultur bestå?”. Grønlandsbloggen. Hentet marts 2020: https://ing.dk/blog/blog-kan-den-groenlandske-kultur-bestaa-157207

Inuit Circumpolar Council (2020). ICC pillugu. Hentet januar 2020 på https://inuit.org/kl/icc-kalaallitnunaanni/


ICC Greenland (2020). Facebook page: @icc.greenland

Inuvialiut Living History (2020). The Inuivialiut. Oversat til dansk. Hentet januar 2020 på www.inuvialuitlivinghistory.ca/wiki_pages/The%20Inuvialuit

Inuvik Native Band – Youth Committee (2018). Facebook page: @inbyouth

Jensen, Iben (2013). Grundbog i kulturforståelse, Kapitel 9 Kulturel identitet, s. 115-123. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Jensen, Paninnguaq Lind. Instagram opslag 27.okt. 2017.

Jensen, Perry Macleod (2019). Oprindelige folk skal ikke tvinges til at ofre deres identitet i fremskridtets hellige navn. Politiken, 9.marts 2019.

Kernell, Amanda (Instruktør) (2018). Sameblod. Sverige, Danmark og Norge: Nordisk Film Produktion.

KNR (Kalaallit Nunaata Radioa)
- Sommer, Karsten (2006). ICC: Chukotka mærker også klimaforandringerne. Hentet januar 2020 på https://knr.gl/da/nyheder/icc-chukotka-m%C3%A6rker-ogs%C3%A5-klimaforandringerne
- Sommer, Karsten (2008). Inuitteater i Timbuktus ørken. Hentet januar 2020 på https://knr.gl/kl/node/139897
- Hussain, Naimah (2011). Chukotka ligger nederst på listen. Hentet januar 2020 på https://knr.gl/da/nyheder/chukotka-ligger-nederst-p%C3%A5-listen
- Stenbæk, Marianne (2018). Quinhagak får nyt kulturcenter. Hentet januar 2020 på https://knr.gl/da/nyheder/quinhagak-f%C3%A5r-nyt-kulturcenter
- Stenbæk, Marianne (2019). Nunavut fylder 20 år i dag. Hentet januar 2020 på https://knr.gl/da/nyheder/nunavut-fylder-20-%C3%A5r-i-dag
- Stenbæk, Marianne (2019). Nunavuts fader: En umulig drøm som blev til virkelighed. Hentet januar 2020 på https://knr.gl/da/nyheder/en-umulig-dr%C3%B8m-som-blev-til-virkelighed  
- Stenbæk, Marianne (2019). Unge opretter ungdomsstyrelse i Inuvik. Hentet januar 2020 på https://knr.gl/da/nyheder/unge-opretter-ungdomsstyrelse-i-inuvik
- Stenbæk, Marianne (2019). Nunavut kæmper fortsat for livskvalitet. Hentet januar 2020 på https://knr.gl/da/nyheder/nunavut-k%C3%A6mper-fortsat-livskvalitet

Nationalmuseet (2020). Arktis - de nordligste folk. Hentet januar 2020 på https://natmus.dk/historisk-viden/verden/arktis/

Vahl, Katja. “Iskrystalprinsessen – en overset hyldest til Grønland”. Arnanut 51

Saami Council (2020). About the Saami Council. Hentet januar 2020 på http://www.saamicouncil.net/en/about-saami-council/

SociologiNU (2020). Globalisering eller glokalisering? Systime 2020

Turnowsky, Walter (2019). Unge: Traditionel viden skal sættes på skoleskemaet. Sermitsiaq 18.november 2019. Hentet januar 2020 på https://sermitsiaq.ag/node/217501

Tygesen, Peter (2020). Slaveriet sidder stadig i sjælen. Information 23. februar 2020, Uddrag


EVALUERING

Skriftlig evaluering til slut i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Identitet og fælleskab - Ungdomskultur

Forløb: Identitet og fællesskab – ungdomskultur

Forløbet handler om ungdomskultur. Hvad er ungdomskultur? Har vi altid haft ungdomskultur? Udvikler den sig? Hvilke grupper er vi en del af i vores ungdomskultur og ændre grupperne sig, når vi bliver ældre? I dette forløb skal I lave formidlingsprojekter og analysere jeres egen og andres ungdomskultur ud fra begreberne:
• Identitet og fællesskab
• Arenaer og kapital
• Neostammer og subkultur

Formål:
Formålet med forløbet Ungdomskultur er, at få kendskabet til personlig og kollektiv identitet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv, samt anvende formidlingsstrategier til præsentation af egne undersøgelser og forholde sig kritisk til informationssøgning og statistik.

Indhold:
Vi starter forløbet med at se på, hvordan ungdomskulturen har ændret sig gennem tiden. Derefter kigger vi på den ungdomskultur, som I selv befinder jer i og bruger jeres egne erfaringer og oplevelser til at skabe formidlingsprojekter, der passer til jeres ungdomskultur. Vi kigger på, hvilke fællesskaber I selv indgår i, og hvordan jeres livsvilkår har en indflydelse på det at være ung i dag. Vi skal desuden se på unges levevilkår i Grønland gennem informationssøgning og statistik. Til slut i forløbet skal I præsentere jeres formidlingsprojekter.

Metode:
• Lærerstyret undervisning
• Individuelt arbejde
• Gruppearbejde
• formidling  
• Kildekritik til informationssøgning
• Statistik

Materiale:
Vestergaard, Gunvor (2020). KulturNU. Kulturmøder, ungdomskultur og integration. Kapitel 6: Unge og kultur, s. 127 – 181. Aarhus: Systime A/S https://kulturnu.systime.dk/
Grønlands statistik: www.stat.gl
Genlæs tekst om familietyper og samfundsstruktur: Hansen, Thor Banke. "Grønland - samfund, økonomi og politik". Systime 2018, kap. 3.5.3: https://glsamf.systime.dk/index.php?id=151#c372
Hansen, Thor Banke. "Grønland - samfund, økonomi og politik. Systime 2018, kap. 3.4: https://glsamf.systime.dk/?id=127

Evaluering:
3-2-1 skriftlig evaluering Begrebsvendespil
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Popkultur

Formål: Forløbet handler om populærkultur og giver et indblik i, hvordan globalisering former vores identitet, og hvordan historiske processer er med til at åbne verden omkring os. Det handler om at få et blik på finkulturen og populærkulturen som fænomener og modsætninger. Vi kigger på Bourdieus kapitalbegreber samt behovspyramiden, vekselvirkningsmodellen og masseproduktion.

Begreber i fokus: Stereotyper, kulturel identitet, globalisering, populærkultur, finkultur, kapital, masseproduktion.

Indhold:
Vekslen mellem nutid og fortid. Hvordan har historiske forhold en indvirkning på populærkulturen i Grønland. Vi kigger tilbage på amerikansk kulturs indflydelse i Grønland samt analyserer forskellige populærkulturelle fænomener.

Metode:
Pararbejde
Gruppearbejde
refleksionsøvelser

Materiale:
Johansen, Lars Emil (1995). Befrielse og genforening. Danmarks befrielse – i anledningen af
50 året for Danmarks befrielse. Atuagagdliutit 04.maj 1995, s. 3
Nuuk Nordisk Kulturfestival (2019). Nuuk Nordisk Kulturfestival indgår samarbejde med
populær grønlandsk designer: https://nuuknordisk.gl/bibi-chemnitz
Rasmussen, Poul Nyrup (1995). Statsministerens mindeord. Danmarks befrielse – i
anledningen af 50 året for Danmarks befrielse. Atuagagdliutit 04.maj 1995, s. 3
Rosenfeld, Dennis Jacob og Sabrina Vitting-Seerup (2019). Populærkultur i samfundet –
Analyse af vekselvirkninger. Forfatterne og Samfundslitteratur. s. 25-29
(Vekselvirkningsmodellen) + s. 37 – 38 (Massekultur og populærkultur) + s. 42-43 (Finkultur)
Kulturel Identitet (Iben Jensen)
Globalisering eller glokalisering (Fra bogen SociologiNU, Systime 2020: https://sociologinu.systime.dk/)
Film og video:
- I skyggen af kajakkerne afsnit 1:5
- Sisimiut (1966) af Jørgen Roos: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/sisimiut
- K-pop BTS, koreansk: https://www.youtube.com/watch?v=m8MfJg68oCs
- K-pop BTS, engelsk: https://www.youtube.com/watch?v=gdZLi9oWNZg



Evaluering:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Juleforløb - repetition af begreber

Formålet er at få repeteret nogle begreber fra 1g, og få øvet især mundtlighed. Dette vil gøre under temaet jul.
En tilføjelse er dog kulturløg – som forhåbenligt kan hjælpe med at forstå nogle af vores allerede eksisterende begreber bedre.
Indhold:
- Kulturløg
- Normer og værdier
- Stereotyper og fordomme
- Materiel og immateriel kulturarv
- Mgl. Elevfremlæggelser fra forgående forløb
- Monokron og polykron
Metode:
- Mundtlighed
- Tekstlæsning
- Fremlæggelser
- Produkter
- Individuelt – gruppearbejde og par arbejde
Materialer:
- Kulturløg
- Peters jul
- Rundt i verden med den rigtige julemand. https://www.greenland-travel.dk/inspiration/artikler/rundt-i-verden-med-den-rigtige-julemand/
Evaluering:
Julehygge – walk and talk om jul
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Køn, krop og kultur

Formål:
I dette forløb udforsker vi samfundets syn på køn. Vi kigger på stereotyper, fordomme og udforsker det binære kønssystem og de kasser, som systemerne putter os ind i. Vi afprøver køn som en social konstruktion og undersøger, hvad vi lærer vores børn. Vi kigger på køn som en samfundsstruktur, der starter allerede inden vi fødes og undersøger dem, der ikke pr. definition føler sig velkomne i kønskassen. Ved at bruge Judith Butler som teoretisk anker får vi diskuteret, hvad der ligger bagved vores køn og set på, om kønskasserne er berigende eller begrænsende.

Indhold:
Vi laver egne undersøgelser og kigger på teoretisk materiale. Vi bruger deltagerobservation og reflekterer over vores egne køn.

Metode:
deltagerobservation
gruppearbejde
Individuelt arbejde
eksamenstræning
læsning
lytning

Materiale:
- Reklame: Like a girl (Always)
- Be a man - Tik Tok fænomen
- BBC - girls toys vs. boys toys - eksperiment (2017)
- Dokumentar: Et helt menneske 1. episode: Nu er jeg en pige
- Dokumentar: Eskimo Diva (2015)
- Artikel: Nu er Nuka officielt en kvinde - det er fantastisk! (KNR, 2020)   
- Sammenfatning af Judith Butlers teori fra Gender Trouble
- Kønsrollerne er i opløsning (artikel, Politiken 2019)
- LgBT+ ordbog for begreberne: Kønsidentitet, transkønnethed, ciskønnet, det binære kønssystem, femininitet, maskulinitet.
- Derfor gør vi vores piger til små prinsesser (artikel, TV2)
- Afghanske kvinders rettigheder i Taliban ( Artikel DR sep. 2024)
- sammenfatning af universalisme begrebet  
- Tobias Rahim italesætter igen angstanfald -  han er talsmand for en ny maskulinitet mener ekspert (artikel, tv2, 2022)
- Når mænd de græder (youtube)
- Horisont - Staten vil eje min gravide krop (DRTV)
- Kan transkønnet atleter deltage i vinter OL? - Breakingnews.ie
- Dansk transkønnet skuespiller scorer rolle i Netflix-serie: 'Jeg kæmper stadig med at blive taget seriøst' (dr.dk 2019)
- Tabel fra Center for kønsidentitet om antallet af første samtaler. (rigshospitalet)


Evaluering:
Løbende evaluering gennem fremlæggelser, diskussioner og produkter.
Prøveeksamen som afrunding på forløbet

Fagbegreber i fokus: kønsstereotyper, fordomme, kønsidentitet, det binære kønssystem, maskulinitet, femininitet, transkønnethed, universalisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Musikkultur

Forløb: Musikkultur og Identitet
I dette forløb undersøger vi, hvordan musik fungerer som en kulturel markør og skaber fællesskaber, identitet og sociale betydninger også i fortid og nutid. Vi ser på musikkulturens rolle i både subkulturer og mere flydende neostammer, og hvordan musik kan bruges som et redskab til selvforståelse og social positionering.
Undervejs arbejder vi med:

Subkulturer og neostammer – hvordan musik skaber tilhørsforhold.
Semiotik – kulturelle markører i musik og populærkultur.
Idoldyrkelse og fankulturer – ritualer, normer og værdier.
Kulturmisforståelser, stereotyper og fordomme – når musik krydser grænser.
Teoretiske perspektiver – Tia DeNora (musik som selvteknologi) og Adorno (lyttertypologier, kommercialisering).
Kulturel appropriation – når musik lånes og omformes.

Forløbet kombinerer teori med praktiske øvelser, musikeksempler og diskussioner, så vi sammen kan forstå musikkulturens betydning i et globalt og digitalt samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer