Holdet 2.ABTZ me (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution GUX - Sisimiut
Fag og niveau Mediefag C
Lærer(e) Anders N. Søndergård
Hold 2024ABTZ me (1.ABTZ me, 2.ABTZ me)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til mediefag C/Kortfilmsforløb
Titel 2 Dokumentar
Titel 3 Genre: Gyser
Titel 4 Produktionsforløb - eksamensfilm
Titel 5 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til mediefag C/Kortfilmsforløb

Forløb: Introduktions- og kortfilmsforløb

I dette forløb er eleverne blevet introduceret til de basale filmiske virkemidler og brugt dem både i forbindelse med produktioner og analyse af kortfilm.

Formål

Af læringsplanens formål, har vi primært fokuseret på disse

a) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner

b) redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold

d) identificere centrale genrer og programtyper og

Og ved de praktiske:

f) betjene optage- og redigeringsudstyr,

g) planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper,

h) bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion,

i) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser,

Indhold

Narrationsanalyse (berettermodel, tre-aktsmodel, syuzhet, fabula)

Kortfilmsformatet og –genrer (klassisk fortællende, slice of life, den eksperimentelle)

Beskæringer (supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær, close-up)

Perspektiver (fugl, frø, normal)

Billedekomposition (det gyldne snit, gyldne rektangler, logaritmisk spiral, vandrette linjer, lodrette linjer, diagonale linjer, kælkede linjer, for- mellem- og bagrund)

Filmens grundsten (frame, indstilling, scene, sekvens)

Usynling klipning/continuity editing (klip på bevægelse, klip på blikretning, shot-reverse-shot, match cut, krydsklipning)

Synlig klipning (kontrast/symbolsk montage, revolverklip/pistolklip, jump cut, sublimenalklip, smash cut, montage)

Ydre kamerabevægelser (statisk kamera, bevægeligt kamera, dolly, tiltning, panorering, truck, håndholdt kamera)

Indre kamerabevægelser (zoom, chokzoom, vertigozoom, fokusskifte, dybdefokus)

Lyd & filmmusik (diegetisk, non-diegetisk, metadiegetisk, parafraserende, kontrapunkterende, musical moment, artless singing, signifier of emotion (filmmusik som følelsesbærende))

Lys og farver (highkey/lowkey-belysning, naturligt/kunstigt lys, sidelys, modlys, lys nedefra, frontbelysning, backlighting, kontrast, blødt/hårdt lys/graduering, varme/kolde farver, farvesymbolik, nuancer)

Produktionsopgaver (med fokus på klipning, med fokus på kompositioner)

Metode

Læreroplæg

Individuelt arbejde (læsning, noter, analyse og begrebskort)

Gruppearbejde (produktionsarbejde, filming, fotografering, redigering, næranalyse, genreanalyse, kortfilmsanalyse) med efterfølgende opsamling

Filmvisning

Materiale

Lærerproducerede slides

Lærerproducerede begrebskort (uudfyldte)

Lærerproducerede produktionsopgaver

Shorts – kortfilm i undervisningen (bog om kortfilm fra 2023, Systime)

Kortfilm:

Fauve (2018)

Ivalu (2023)

Sniffer (2006)

Pistol (2016)

This House Has People in It (2016)

Reality+ (2014)

Mfl.

Evaluering

Der evalueres løbende i undervisningen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 34,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dokumentar

I dette forløb har vi beskæftiget og med faktagenren audiovisuelt, arbejdet med dokumentardefinitioner, set diverse dokumentarer og –klip, analyseret dem med arbejdsspørgsmål (om f.eks. etik, publikum, autenticitetsmarkører etc.) og næranalyse, studeret Bill Nichols’ fremstillingsformer for dokumentarer, arbejde med blandingsformer for fakta og fiktion og dertil lavet dokumentarmedieproduktioner i grupper m. analyse/refleksioner om processen.

Formål

Af lærerplanens formål har vi arbejdet med:

a) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af film og tv-produktioner,

b) redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold,

c) karakterisere grundlæggende træk ved fakta og fiktion,

d) identificere centrale genrer og programtyper og

e) foretage en perspektivering af film og tv-produktion.

f) betjene optage- og redigeringsudstyr,

g) planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper,

h) bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion,

i) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions faser,

l) anvende dramaturgiske grundprincipper og

m) forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion.

Indhold

Diverse dokumentardefinitioner (af John Grierson, Theodor Christensen, Alex Frank Larsen, Film Study Dictionary)

Autenticitetsmarkører

Faktakontrakt

Bill Nichols’ fremstillingsformer (autoritativ, objektiv, deltagende, poetisk)

Etiske dilemmaer i dokumentarproduktion

Blandingsformer mellem fakta og fiktion – med inddragelse af filmhistoriens modsatte retninger; realisterne overfor formalisterne

Dokumentarers budskaber, formål og publikum/målgrupper

Små dokumentarproduktioner i grupper; opgaven lød på temaet ‘vinter i Sisimiut’ og en af Nichols’ seks kategorier, skulle bruges. Dertil blev overvejelser om processen, analyse af egen produktion, refleksioner om ændringer ligeledes fremlagt.

Derudover en opstart med ferievideoproduktion (efter lærerproduceret handout)

Fra lærerplanens ‘kernestof’ er det:

a) filmsprogets terminologi,

b) grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold,

c) grundlæggende træk ved fakta- og fiktionsprogrammer,

d) centrale genrer og programtyper,

e) produktionstilrettelæggelse, herunder synopsis og storyboard,

f) optageprincipper og optageteknik og

g) redigeringsprincipper og redigeringsteknik.

Metode

Gruppearbejde (f.eks. ved produktion, næranalyse, fremlæggelser, arbejdsspørgsmål, staged debate, matrixgrupper)

Individuelt arbejde (f.eks. notater til dokumentarfilmvisninger, arbejdsspørgsmål, refleksioner om filmscener, tekstlæsning, klassediskussioner)

Produktionsarbejde

Læreroplæg

Materialer

DOX (2018) - fagbog i mediefag

Lærerproducerede Mentimeters og PowerPoints

Lærerproducerede arbejdsspørgsmål (også til næranalyse)

Lærerproduceret notationsskemaer til dokumentarvisning

Kamera, mikrofon, redigeringssoftware mm.

Dokumentarer:

20 Dage i Mariupol (2023)

Twice Colonized (2023)

Sumé - The Sound of a Revolution (2014)

Dertil klip fra:

Navalny

In Spring

Nanook of the North

Borat

World’s Toughest Prisons (i Nuuk)

Adoptionens pris

Signe Molde på Udebane

Cow

Mirror

Vilde vidunderlige Danmark

Dahomey

Evaluering

Der evalueres løbende i undervisningen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Genre: Gyser

Forløbsbeskrivelse
I dette forløb dykker vi ned i gysergenren. Vi undersøger særligt tre hovedelementer: Gyserfilmens definition, gyserfilmens filmiske virkemidler og gyserens undergenrer. Med udgangspunkt i den danske gyserforsker, Rikke Schubart, udforsker vi gysergenrens undergenrer: fysisk gys, psykologisk gys, teenagegyset, det dæmoniske gys og det videnskabelige gys. I forløbet ser vi både hele gyserværker, gyserkortfilm, men særligt filmklip, hvor der udføres næranalyser af udvalgte scener samt dramaturgiske analyser af blandt andet gyserfilmens tematikker og typiske anvendelse af suspense og surprise. Derudover vil vi i forløbet undersøge genre som begreb. Vi definerer genrebegrebets elementer ud fra blandt andet genremarkører, genreforventninger, genrehybrider og genrebrud. Slutteligt vil vi også i forløbet udføre små praktiske øvelser, hvor eleverne med mobiltelefon selv afprøver gyserens virkemidler.

FORMÅL
Formålet er at træne eleverne i genreteori, gysergenrens definitioner og typiske brug af filmiske virkemidler, samt kort at eleverne for gyserfilmens undergenrer. Eleverne vil efter endt forløb tilegne sig kendskab til gyseren som filmgenre – og udvikle en rutine i at udføre næranalyser af både gyseren, men også i generel næranalyse af levende billeder.

Læringsmål for forløbet vil være:
a) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med analyse af gyserfilm
b) redegøre for grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold inden for gysergenren
c) karakterisere grundlæggende træk ved fiktion generelt
d) identificere centrale genrer og programtyper og
e) foretage en perspektivering af gyserfilm  

INDHOLD
For at kunne opfylde læringsmålene vil forløbet indeholde følgende kernestof:
a) filmsprogets terminologi,
b) grundlæggende dramaturgiske principper og fortælleforhold i gyserfilmen – med særlig vægt på tematikker og suspense & surprise
c) grundlæggende træk ved gyseren som fiktionsunderholdning – herunder næranalyse af filmiske virkemidler ,
d) centrale og relevante undergenrer inden for gyserfilmen

Konkret har vi set på:
- Genretoeri (genre, -træk/markører, -hybrider, undergenre, storgenre, -forventninger, -brud, -konventioner, -etikette)
- Gyserens definitioner (1 monster, 2 tab af liv/kropsdele, 3 vedvarende uhygge)
- Gyserens undergenre (fysisk gys, psykologisk gys, teenagegyset, det dæmoniske gys og det videnskabelige gys)
- Gyserens særlige brug af filmiske virkemidler (Low-key belysning, nær beskæring (close-up), uhyggelig musik, suspense (længere uhygge), surprise (jump scare), kælkede linjer, hurtigt klipning, langsomme kamerabevægelser, stærke farver, subjektiv POV, monster framet i billedkompositionen, etc.)

METODE
- Læreroplæg
- Individuelt arbejde (læsning, noter, eksamensspørgmål)
- Gruppearbejde (quiz, mentimeter, genrespil, videoessayproduktion, tableu vivant-øvelse, filmning af mord etc.)
Par-arbejde (filmastik med beskæringer og lys, minizine-produktion og -foldning mm.)

MATERIALE
- Lærerproducerede powerpoints, mentimeter, quizzer, eksamenspel på eksamensspørgmål, quizzer, arbejdsspørgsmål i OneNote, praktiske øvelse mm.
- Filmcentralen:
"Genre og genrefilm": https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/genrer-og-genrefilm
"Gyserfilm":
"https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/gyserfilm"
"Genreanalyse af gyserfilm":
https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/genreanalyse-af-gyserfilm
"Suspense og surprise":
https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/suspense-og-surprise)

- WordPress, "Kend din genre": https://sydkystenmediefag.wordpress.com/2016/08/04/kend-din-genre/

- YouTube:
"Camera Speaks Volumes": https://www.youtube.com/watch?v=ZoVd51ExEsM&t

Film:
Incantantion (2022) - spilefilm
Lights Out (2013) - kortfilm

Klip fra:
Alien (1979)
Donnie Darko (2001)
Psycho (1960)
The Substance (2024)
The Conjurring (2013)
A Quiet Place (2018)
Scream (1996)
Nattevagten (1994)

EVALUERING
Gennem forløbet vil der samtidig være en løbende sumativ og formativ evaluering med mindre delprøver, Kahoot og klassediskussion. Også refleksionsspørgsmål i OneNote og læring ifm. filmskabelse. Med andre ord evalueres der løbende i undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Produktionsforløb - eksamensfilm

Formål:
Eleverne skal producere deres eksamensfilm, som de enten skal forsvare til mundtlig eksamen og/ eller som skal tælle med i deres afsluttende årskarakter. Eleverne skal kunne omsætte teori fra de forskellige forløb i faget til en praktisk demonstration i form af en kortfilm af en varighed på ca. 5 minutter (jf. den grønlandske lærerplan og undervisningsvejledning). Kortfilmen skal vise tydelig og nuanceret brug af filmiske virkemidler og skal bero på relevant teori.


Fra lærerplanen:
f) betjene optage- og redigeringsudstyr

g) planlægge og gennemføre en medieproduktion i grupper

h) bestemme faserne i arbejdet med en medieproduktion

i) anvende filmsprogets terminologi i forbindelse med en medieproduktions fase

j) tilpasse udtryksform til indhold og målgruppe

k) udarbejde synopsis og storyboard

l) anvende dramaturgiske grundprincipper  

m) forholde sig analytisk til produktionsprocessen og deres egen produktion.

Indhold:
- Pre-produktion, produktion og postproduktion
- Brainstorm, feedback, løbende reflektion
- Påbegyndende arbejde med eksamensfremlæggelser (refleksion, filmiske virkemidler, dramturgi, genrer)

Fra lærerplanen:

d) centrale genrer og programtyper

e) produktionstilrettelæggelse, herunder synopsis og storyboard

f) optageprincipper og optageteknik

g) redigeringsprincipper og redigeringsteknik.


Metode:
Forløbet er tilrettelagt efter de tre faser i en medieproduktion. Eleverne starter med at få tid i undervisningen til, gennem forskellige øvelser at lægge mærke til filmiske virkemidler i øvrige produktioner, samt øvelse i vurdering af det. Herefter har eleverne mulighed for at filme i en del af undervisningstiden. Afslutningsvis skal eleverne gennem postproduktionen gøre deres film færdig og klar til endelig aflevering og screening i klassen. Undervejs har gruppemedlemmerne mulighed for at arbejde på deres fremlæggelse til eksamen.

Materialer:
- Eksempler på produktioner/tidligere eksamensfilm (Silama siulersortarpaanga, Toqup Tumai, Kaperlak)
- Kamera (Sony ZV-E10KW og objektiv E50mm f/1,8), mikrofon (RØDE Pod-Mic USB-C),
- Software-redigeringsprogrammer(Cap cut, DaVinci Resolve)
- PowerPoint og handouts
- Lærerproduceret materiale om filmiske virkemidler

Evaluering:
Elevernes præstation evalueres gennem det færdige produkt, der skal tage form som en kortfilm baseret på teori og praksis. Derudover vil der være elev-feedback-møder under produktionen. Og for nogle elever vil der i øvrigt være screening i Katuaq i Nuuk til GUX filmfestival.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Repetition

Repetition af forløbene om kortfilm, dokumentar og genre: horror med fokus på eksempler på eksamenssituationen. Dertil screening/deltagelse i GUX Filmfestival 2026. Se de forrige forløb for dybdegående beskrivelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer