Holdet 1.H ge (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution GUX - Sisimiut
Fag og niveau Geografi C
Lærer(e) Tor Esbern Markussen
Hold 2025H ge (1.H ge)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 A) Grønland og pladetektonik
Titel 2 B) Geologiske ressourcer
Titel 3 C) Hvorfor blæser det i Grønland
Titel 4 D) Hvorfor kommer der mere nedbør (regn og sne)
Titel 5 E) Klimaforandringers baggrund og årsager
Titel 6 F) Energi og energiomstilling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 A) Grønland og pladetektonik

Kære elever, i dag tager vi på en geologisk rejse til Grønland for at udforske, hvordan pladetektonik og geologiske processer former Jorden. Ved hjælp af pladegrænsekort, datakort og den pladetektoniske model vil vi deduktivt undersøge, hvorfor Grønland geologisk set er en stille gigant på den Nordamerikanske Kontinentalplade. Vi vil også dykke ned i de ydre processer, der nedbryder landskaber, ved hjælp af FETA-modellen (Forvitring, Erosion, Transport, Aflejring). Vores mål er at forstå Jordens opbygning, dens geologiske kredsløb og Grønlands rolle i dette store system. Lad os komme i gang!
1. Jordens opbygning og den pladetektoniske model
Jorden består af en skorpe, kappe, ydre kerne og indre kerne, hvor pladetektonik driver de processer, der former overfladen. Den pladetektoniske model forklarer, hvordan Jordens skorpe er opdelt i plader, der bevæger sig over den varme, plastiske kappe. Disse bevægelser skaber tre hovedtyper af pladegrænser:
• Divergerende grænser (plader bevæger sig fra hinanden, fx midtoceanrygge).
• Konvergerende grænser (plader støder sammen, fx ved subduktion eller bjergkædedannelse).
• Transforme grænser (plader glider sidelæns forbi hinanden).
Grønland ligger på den Nordamerikanske Kontinentalplade, langt fra aktive pladegrænser. Det betyder, at øen ikke oplever de dramatiske processer som bjergkædedannelse, jordskælv eller aktive vulkaner, der er typiske for konvergerende grænser eller hotspots som Island.
2. Grønlands geologiske kontekst
Ved at analysere pladegrænsekort og datakort (jordskælvsdybde, oceanbundens alder, højdeforhold og vulkaner) kan vi deduktivt konkludere, at Grønland er geologisk stabil:
• Jordskælv: Grønland har få og svage jordskælv, da det ligger midt på en kontinentalplade, langt fra subduktionszoner som dem i Stillehavets "Ildring".
• Oceanbundens alder: Omkring Grønland er oceanbunden relativt ung nær Atlanterhavets midtoceanryg, men Grønlands egen skorpe er blandt verdens ældste, op til 3,8 milliarder år gammel.
• Højdeforhold: Grønlands indlandsis dækker meget af terrænet, men under isen findes gamle, nedslidte bjerge som en del af det prækambriske skjold. Ingen aktive bjergkæder dannes her.
• Vulkaner: Grønland har ingen aktive vulkaner i dag, men Østgrønland har spor af vulkanisme fra dengang, kontinentet brød væk fra Europa for ca. 55 millioner år siden.
Denne stabilitet gør Grønland til et perfekt sted at studere ældre geologiske processer og de ydre kræfter, der nedbryder landskabet.
3. Dannelsen af bjerge, jordskælv og vulkaner – og hvorfor Grønland er anderledes
• Bjergdannelse: Bjerge dannes primært ved kollision mellem kontinentalplader (fx Himalaya) eller vulkansk aktivitet ved subduktion eller hotspots. Grønlands bjerge, som dem i Østgrønland, er gamle og blev dannet under tidligere pladetektoniske begivenheder, fx Caledoniske foldning for 400 millioner år siden. I dag er der ingen aktiv bjergdannelse.
• Jordskælv: Disse opstår ved pladegrænser, hvor plader bevæger sig mod eller forbi hinanden. Grønlands placering midt på en plade gør jordskælv sjældne.
• Vulkaner: Aktive vulkaner findes ved divergerende grænser, subduktion eller hotspots. Grønland har ingen af disse i dag, men fortidens vulkanisme har efterladt spor i form af basaltlag i Østgrønland.
4. Det geologiske kredsløb og FETA-modellen
Det geologiske kredsløb beskriver, hvordan indre og ydre processer interagerer for at forme Jorden. Indre processer (pladetektonik, vulkanisme) opbygger landskaber, mens ydre processer nedbryder dem. I Grønland er de ydre processer særligt vigtige, da øen ikke formes af aktive indre processer i dag. Her bruger vi FETA-modellen til at forstå nedbrydning:
• Forvitring: Fysisk (fx frostsprængning) og kemisk (fx opløsning af mineraler) nedbrydning af bjergarter. Grønlands kolde klima fremmer fysisk forvitring.
• Erosion: Fjernelse af materiale, fx ved gletsjere, der skærer U-dale i Grønlands fjelde.
• Transport: Materiale flyttes af vand, vind eller is. Gletsjere transporterer store mængder sediment til kysten.
• Aflejring: Sedimenter afsættes, fx som sand og grus i kystnære områder, der bruges i byggeri.
5. Jordens udvikling i et geologisk perspektiv
Grønlands geologi afspejler Jordens lange historie. Øens ældste bjergarter fortæller om en tid, hvor kontinenter blev dannet, mens sedimentbassiner i Vestgrønland vidner om gamle oceaner og liv. Pladetektonik har flyttet Grønland fra tropiske breddegrader til Arktis, og i dag formes øen primært af is og ydre processer. Denne udvikling giver os et unikt indblik i, hvordan Jorden kontinuerligt forandres.
6. Undervisningsaktiviteter – empirisk og deduktivt arbejde
For at gøre emnet håndgribeligt foreslår jeg følgende aktiviteter:
• Pladegrænsekort-analyse: Brug kort over jordskælv, vulkaner, oceanbundens alder og højdeforhold til at placere Grønland i en pladetektonisk kontekst. Identificér, hvorfor Grønland er geologisk stabil.
• Google Earth-øvelse: Lav højdeprofiler over Grønland og sammenlign med aktive pladegrænser som Island eller Himalaya. Diskutér forskelle i terræn.
• FETA-eksperiment: Simulér forvitring og erosion i klassen, fx ved at bruge sand og vand til at vise, hvordan sediment transporteres og aflejres. Relater dette til Grønlands gletsjere.
• Debat: Hvordan påvirker Grønlands geologiske stabilitet muligheden for at udnytte ressourcer som mineraler og fossile brændstoffer?
Afslutning
Grønlands placering på den Nordamerikanske Kontinentalplade gør det til et roligt geologisk laboratorium, hvor vi kan studere fortidens processer og nutidens nedbrydning. Gennem pladetektonik og FETA-modellen har vi set, hvordan indre og ydre kræfter former Jorden, og hvorfor Grønland undgår jordskælv og vulkaner, men stadig formes af erosion og is. Jeg håber, I er blevet inspireret til at tænke over Jordens dynamik og Grønlands unikke rolle. Har I spørgsmål, eller skal vi udforske en bestemt del af emnet videre?
Længde og tone: Talepapiret er udbydende, tilpasset gymnasieniveau og balancerer teori med praktiske eksempler. Det har en faglig, men engagerende tone og inkluderer konkrete undervisningsforslag for at gøre emnet levende og relevant.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 B) Geologiske ressourcer

I dette tema undersøger vi geologiske indre/opbyggende og ydre/nedbrydende processer, som skaber muligheder for geologiske ressourcer.
Vi ser nærmere på, hvad geologiske ressourcer er, og hvilke processer der gør disse ressourcer attraktive for udnyttelse.
Vores hovedspørgsmål er, hvilke processer der kan opkoncentrere og deponere geologiske ressourcer, med fokus på Grønland og Grønlands geologiske historie.
Vi vil arbejde med pladetektoniske processer såsom vulkanisme (gradvis afkøling i magmakamre), gravsænkning, bassindannelse samt residuale aflejringer (i forbindelse med de ydre geologiske processer).
Vi undersøger mineralske råstoffer som sand (skærver) og malme, samt fossile råstoffer som olie, kul og tørv.
Derudover vil vi arbejde med problemstillinger forbundet med efterforskning, indvinding og raffinering af råstofferne. Miljøspørgsmål og fremskrivninger af råstoffernes størrelsesforhold vil også blive behandlet.
Temaet indeholder følgende eksperimentelle arbejde:
• Feltobservationer, hvor vi identificerer forvitring, erosion, transport og aflejring.
• Forsøg: Densitetsforsøg – bestemmelse af forskellige stens massefylder.
• Forsøg med danskvand, hvor vi observerer gasfrigivelse, når trykket fjernes.
• Indvinding af vand fra en plasticpose for at illustrere indvinding af ikke fornybar ressources og mulighederne for prognoser med hubbertkurver.

I dette tema undersøger vi hvordan råstoffer og energi skabes geologisk og hvordan de udnyttes. Vi ser på hubbertkurver for olie og andre mineralske råstoffer, og undersøger i den forbindelse hvordan stigende forbrug, og den faldende lødighed af både olie og mange råstofforekomster er med til at ændre hvordan vi ser på energi og materialer. Desuden taler vi om og udforsker bæredygtighedsbegrebet.

Formål:
• Opnå kendskab til råstoffers samfundsmæssige betydning
• Kunne forklare de væsentligste malmdannende processer samt menneskets udnyttelse af malme:  høj- og lavtemperaturdannelse
• Træne systematisk observation (med afsæt i forekomster af vulkaner, jordskælv, oceanbundsalder og topografi) og knytte observationer til teorien om pladetektonik
• (Foretage mineralbestemmelse)
• Diskutere bæredygtigheden af råstofanvendelsen samt hvad der skal til for  at gøre produktionen og forbruget af mobiltelefoner mere bæredygtig

Hvorfor timens indhold:
Når du er afhængig af en ikke fornybar resurse er du interesseret i hvor længe den holder, og hvordan gøres det. Det er dette temas indhold. Det er i princippet lige meget om det er kul, olie, gas eller kobber, gul og ædelstene. Indvindingen følger alle samme grundlæggende forløb. De første og lettest tilgængelige deponeringer indvindes først, i takt med indvindingen udvikler teknologi og knowhow sig og indvindingen stiger trods faldende lødighed eller tilgængelighed af råstoffet, men på et tidspunkt kan end ikke stigende knowhow og teknologisk udvikling øge produktionen og her begynder produktionen at falde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 C) Hvorfor blæser det i Grønland

Velkommen til dette spændende forløb! Jeg glæder mig til at udforske sammen med jer, hvordan naturens kræfter former vores verden – især her i Grønland. Vi starter med en grundlæggende forståelse af vind og tryk, og jeg vil guide jer trin for trin, så I kan knytte teori til jeres egen hverdag. Lad os dykke ned i temaet med nysgerrighed og praktiske øvelser.

Undervisningsbeskrivelse: c) Hvorfor blæser det i Grønland og hvad afgør vindens retning (N, Ø, S eller V)?
Temaets faglige indhold
Vi fokuserer på:
• Albedo
• Årstidsvariation
• Solindstråling
• Breddegrader
• Termiske tryk og vinde
• Dynamiske tryk og vinde
• Det globale vindsystem
• Klima og plantebælter
• Hydroterm-figurer
• Fastlands- og kystklima
Kernestof Vi arbejder med centrale elementer fra læreplanen for geografi C, der understøtter jeres forståelse af globale og lokale processer:
• Det globale vindsystem og klimasystemet, inklusive klimazoner og plantebælter.
• Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår.
• Teknologi inden for vedvarende energi.
• Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning.
Opgaver: Eksperimenter og empiribaseret arbejde Forløbet inkluderer praktiske aktiviteter for at gøre læringen håndgribelig og relevant. Vi bruger feltobservationer, data og modeller til at teste hypoteser:
• Forsøg med højdekurver og tryk (ekskursion med bus – induktivt forløb).
• Arbejde med vinddata fra hele verden for at forstå det globale vindsystem.
• Albedoforsøg til illustration af tilbagekoblingsmekanismer.
• Analyse af hydroterm-figurer fra forskellige steder i verden.
• Arbejde med dagens satellitbilleder: Find ITC-zonen, dele af det globale vindsystem, samt tryk og vinde omkring Grønland.
• Sammenligning af fastlandsklima og kystklima i Kangerlussuaq og Sisimiut.
• Forsøg med vand og sand til at vise vand og sands varmekapaciteter og deres indflydelse på temperaturudvikling.
Omfang Estimeret: 8 moduler (inklusive ekskursion og dataanalyse).
Særlige fokuspunkter
• Udvikling af empirikompetencer gennem feltobservationer og datafortolkning.
Væsentligste arbejdsformer
• Deduktivt og induktivt arbejde med kort, data og modeller.
• Praktiske forsøg og ekskursioner.
• Diskussioner om klimaets rolle i dagligdagen.
Dette forløb hjælper jer med at opbygge en struktureret omverdensforståelse, som I kan bruge i videre studier. Har I spørgsmål, så spørg løs – vi lærer bedst sammen!
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 D) Hvorfor kommer der mere nedbør (regn og sne)

Hvorfor kommer der mere nedbør (regn og sne) i Sisimiut (store dele af Grønland) og hvordan påvirkes Isens daglige massebalance af stigende temperaturer?

Temaet handler om det atmosfæriske system og hvordan globale temperaturstigninger vil påvirke nedbør i Sisimiut og Grønland.
Vi har gensyn med den grundlæggende metrologi om temperatur og vinde, fastlands- og kystklima, konvektion, globale vindsystem men i dette her tema fokuserer vi på nedbør.
Vi undersøger stigningsregn, konvektionsnedbør og front nedbør fra vandrende lavtryk. Dette sættes i relation til vejr og klima, klimanormal, konsekvenser af globalopvarmning med fokus op klima og plantebælter og i forhold til særligt nedbør og isens massebalance. Vi er særligt interesseret i hvilke vejrforhold der henholdsvis fører til akkumulation og afsmeltning af indlandsisen?

Temaet indeholder:
• Distinktion mellem vejr og klima
• Fastlands og kystklima
• Nedbør
• Luftens mætningskurve
• Absolut og relativ luftfugtighed
• Nedbørs typer
• Isens masse og energibalance
• Drikkevand og drikkevands ressurcer i Grønland.

Eksperiment: Dug på flaske med is i.
Journal: Eksperiment sky i en flaske
Journal: Bestemmelse af luftens absolutte vanddamps indhold og dugpunktstemperaturen.
Rapport: Undersøgelse af to på hinanden følgende klimanormaler for Sisimiut (eller selvvalgt målestation i Grønland) og undersøgelse af ændringer i nedbørsmønstret i byen.
Opgave: Undersøgelse af isens daglige massebalance og vejrsituationer der henholdsvis fører til afsmeltning eller akkumulation af is.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Klima i Sisimiut og Kanger 10-11-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 E) Klimaforandringers baggrund og årsager

Spørgsmål:
Hvorfor varierer klimaet og hvordan ved vi at CO2 og andre drivhusgasser har en betydning for den nuværende opvarmning?
Vi begynder temaet med at undersøge forklaringer på at klimaet kan ændre sig?
• Hvordan ved vi at stigende mængder CO2 i atmosfæren et problem? Fire fakta og to slutninger.
• Hvordan har temperaturen varieret under sidste istid.
Vi begynder temaet med at se på hvad klassen ved om klimaforandringer og om hvordan klimaet føre i tiden har varieret. Årsager og forskellige forklaringer på klimaforandringer. Vi undersøger mulige forklaringer på at klimaet kan ændre sig steder på jorden og globalt.
Vi ser på temperaturudviklingen på Jorden over forskellige tidsperspektiver og arbejder med andre årsager til at klimaet varierer herunder også positive og negative tilbagekoblingsmekanismer og Milankovitch-effekten.
Herunder arbejde med iskerne-data for de sidse 130'000 år hvor vi ser på temperaturudviklingen og sammenligner med koncentrationer af drivhusgasser.
Udgangspunkter er drivhuseffekten og jordens strålingsbalance.
Vi arbejder med hvorledes drivhusgassernes i atmosfæren har ændret sige og hvad koncentrationen af dem er i dag og vi arbejder med kulstofkredsløbet som model og eksempler på hvordan mennesket kan påvirke dette kredsløb.  
Vi undersøger drivhusgasser og bygger isotoper af ilt og kulstof og taler om hvad vi kan bruge forhold mellem forskellige isotoper af vand i is og kulstof i atmosfæren til at sige noget om.

Forsøg og andet empiribaseret arbejde
• Arbejde med simuleringer af drivhusgaser i atmosfæren Greenhouse Effect
• Arbejde med iskerne data fra N-grip
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 F) Energi og energiomstilling

Hvorfor bruger vi stadig olie (kul og gas)?

Hvilke former for energi er vi interesserede i, når vi taler om energiforsyning til samfundet? Hvor kommer denne energi fra, og hvordan anvender vi den? Det er centrale spørgsmål, når vi dykker ned i emnet for energiforsyning og energiteknologier.
Energi er ikke en ensartet størrelse; den kommer i forskellige former og kvaliteter, hver med deres egne egenskaber og anvendelsesmuligheder. Vi undersøger en række energikilder og teknologier og analyserer deres fordele, ulemper og miljømæssige påvirkninger. Vores fokus inkluderer både naturlige energistrømme og kunstigt skabte energikilder.
Vi sammenligner energiforsyningen i Grønland med den i Danmark og undersøger forskelle og ligheder. Et særligt fokus lægges på olieindvinding, da dette er en væsentlig energikilde, især i en grønlandsk kontekst. Vi dykker ned i geologien bag oliedannelse, inklusive kilder, reservoirebjegarter og oliefælder.
Analyse af oliens indvindingsprocesser er også en del af vores arbejde, herunder undersøgelse af ressourcer, reserver og anvendelse af Hubbert-kurver til prognoser. Vi udforsker begrebet "peak oil" og dets implikationer, samt konceptet nettoenergi (EROEI).
Vi afrunder temaet ved at se på FN's verdensmål og overveje, hvordan stigende energipriser (især for fossile brændstoffer) og klimaforandringer kan påvirke disse mål.

Som en del aftemaet tager vi på ekskursion til Dumpen og affaldsforbrændingsanlægget. Her diskuterer vi inputs til og outputs fra forbrændingsprocessen samt vigtigheden af korrekt sortering af affald (særligt plat og metal) for at minimere miljøpåvirkningen - vi fokuserer på dioxin samt tungmetaller.

Vi arbejder med praktiske opgaver og dataanalyser, herunder:
• Undersøgelse af verdenssamfundets planer om at udfase fossile brændstoffer fra 2016-2100 ved hjælp af grafer.
• Beregning af forbrug af fossile brændstoffer pr. indbygger i Grønland sammenlignet med Danmark.
• Vurdering af, hvor meget af de kendte olieressourcer (reserver) der allerede er brugt.
• Fremskrivning af den danske olieproduktion i Nordsøen ved hjælp af Hubbert-kurver.
* Udførelse af eksperimenter med vandindvinding fra plastposer med sand/klude for at simulere Hubbert-kurver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer