Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Frederiksborg Gymnasium og hf
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
Lærer(e)
|
Kristian Thomsen Purreskov, Line Alberte Corneliussen
|
Hold
|
2022 DA/k (1k DA, 2k DA, 3k DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
1) Grundforløb: Nyhedsjournalistik
Dette forløb giver eleverne en introduktion til avisjournalistik. Det strækker sig over hele grundforløbet i dansk og køres parallelt med de andre klasser.
Formålet med forløbet er, at eleverne skal stifte bekendtskab med den klassiske avisjournalistik, herunder nyhedstyper, nyhedskriterier, stofområder og ydre komposition samt forskellen på fakta- og fiktionskode. Der fokuseres især på avisjournalistik som den kommer til udtryk i portrætartikler, nyhedsartikler og opinion. Forløbet afrundes med en introduktion til manipulerede nyheder (nyheds-satire, fake news og clickbaits) og en drøftelse af de sociale mediernes indflydelse på nyhedsformidlingen i dag.
Undervejs i forløbet prøver eleverne selv kræfter med avisgenrerne gennem skriveøvelser, således at læreplanens krav om et skriftlighedsforløb i 1.g også opfyldes i dette forløb.
Baggrundsstof: Ole Schultz Larsen. "Håndbog til dansk", kap. 5.1, Systime.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Eftersøgningen og andre noveller (VÆRK)
Dette forløb er en introduktion til litterær analyse gennem værklæsning af Peter Seebergs novellesamling Eftersøgningen og andre noveller. I undervisningen har vi fokuseret på den litterære analyse og berørt temaer og sammenhænge i novellesamlingen.
Tekster:
VÆRK: Eftersøgningen og andre noveller (Peter Seeberg, 1962)
Fokuspunkter:
- Fortællerforhold
- Komposition
- Genre
- Tid og sted
- Personkarakteristik
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Leonora Christina: Jammers Minde (VÆRK)
Dette forløb handler om Leonora Christina og hendes værk Jammers minde, som vi dog beskæftiger os med indirekte, idet vi læser Allan van Hansens grafiske roman Jammers Minde – en grafisk roman (2019) som værk. Vi arbejder altså med den grafiske roman som genre, men med Leonora Christina og hendes samtid, barokken, som periode. Vi arbejder med nogle af den grafiske romans og periodens tidstypiske emner som vanitas og forfængelighed. I den forbindelse møder vi også digteren Thomas Kingo, der optræder i den grafiske roman, og som vi derudover læser et enkelt digt af.
Da der er tale om en grafisk roman anvender vi en del begreber angående værkets visuelle udtryk, som også vil kunne overføres til arbejdet med malerier og analyse af levende billeder. Det gælder beskæring (total, halvtotal, nær, ultranær) samt nogle forskellige montage-typer.
I den grafiske roman indgår referencer til en lang række forskellige personer og temaer fra barokken som fx Thomas Kingo, Thomas Bartholin og Shakespeares Hamlet. Derudover er der visuelle referencer til fx Michelangelos maleri Adams skabelse, Ingmar Bergmans Det syvende segl, så derfor benytter vi også begrebet intertekstualitet. Til slut i den grafiske roman (og i det oprindelige værk) beskriver Leonora Christina som måske den første i Skandinavien kålsommerfuglens metamorfose, og også dette indgår som et perspektiv i undervisningen.
Tekster:
VÆRK: Allan van Hansen: Jammers Minde – en grafisk roman (205 sider)
Uddrag fra Leonora Christina: Jammers Minde (ADL) (1 side)
Thomas Kingo:
- Far verden, farvel (1681) (1 side)
- Chrysillis (1669) (1 side)
Øvrigt materiale
Ingmar Bergman: Det syvende segl (1955), 1.30 min. dødsdansen
DR Øgendahl og de store forfattere: Leonora Christina (28 min.)
Mothsordbog.dk til diverse opslag
Ordnet.dk
Lita Greve: ”Vår første Skandinaviske entomolog? Prinsesse Leonora Christina.” i Naturen nr. 6 (2012)
Olsen & Christiansen: Grafiske romaner () s. 30-33 om montage.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
DHO - optakt: Vikingetiden (VÆRK)
Et tværfagligt forløb i samarbejde med historie om vikingetiden. Vi læser i danskdelen af forløbet bl.a. Ravnkel Frøjsgodes saga som værk, vi arbejder derfor også med, hvad sagaerne er for en genre, og vi fokuserer tematisk på tidens mytologi, værdisæt (ære, slægt) og på hvordan mødet mellem hedenskab og kristendom skildres.
Der indgår i forløbet en ekskursion til Nationalmuseets vikingeudstilling Togtet. Eleverne laver undervejs gruppeoplæg om nordisk mytologi og kosmologi, også som træning forud for det mundtlige forsvar af DHO.
Tekster:
VÆRK: Saga: Ravnkel Frøjsgodes saga (20 sider)
Saga: Grønlændernes saga kap. 1-5 (5 sider)
Folkevise: Hr. Ebbes Døtre (1 side)
Marie Hesselager: af Jeg hedder Folkvi (2021) s. 52-63 (11 sider)
Uddrag af Snorris Edda kap. 49-53 (10 sider)
BAGGRUNDSLITTERATUR
Jeanette Varberg: podcasten Viking, afsnit 2 ”Findan”
Annette Lassen: af Islændingesagaernes verden
Indhold
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Retorik
Dette forløb beskæftiger med både teoretisk og praktisk retorik, idet elevernes introduceres til begreber om, talerens opgaver, retoriske figurer og argumentation og anvender dem dels analytisk på retoriske tekster, dels praktisk i produktionen af egne retoriske tekster.
I denne forbindelse introduceres eleverne også for den debatterende artikel.
Teoretiske fokuspunkter:
- Talegenrer
- Retoriske figurer
- Talerens opgaver
- Kommunikationssituationen
- Argumentationsformer
- Appelformer
Tekster:
Gorgias: Lovtale over Helena (400-300-tallet f.v.t.) (6 sider)
Anders Krogsøe: Translokationstale 2021 (4 sider)
Selma de Montgomery: Ølkassetale ved Ungdommens folkemøde, 2021 (3 sider)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Sproghandlinger
I forløbet arbejder vi med sproghandlinger/talehandlinger som en måde at analysere sproget i forskellige tekstertyper. Vi beskæftiger os sprogligt med både medietekster og litterære tekster.
Begreber forløbet har kredset om:
- Samarbejdsprincippet (relevans, sandhed, kvantitet, kvalitet)
- Op- og nedtoninger
- Direkte og indirekte sproghandlinger
- Sproghandlingstyper (regulerende, informerende, holdnings- og følelsesudtrykkende, rituelle, samtalestrukturerende)
- Facework (facebevarende, faceopbyggende, facetruende, facekrænkende)
Tekster:
Klip af filmen "Kærlighedens smerte" https://www.youtube.com/watch?v=WALcEh3eUjg
Klip af serien "Klovn" https://www.youtube.com/watch?v=9xVdzl6PGYQ
Uddrag af intervies med Githa Nørby v. Iben Maria Zeuthen, Radio24/7 https://www.facebook.com/watch/?v=2219353874795791
Helle Helle: "En stol for lidt"
Kortfilm: Under bæltestedet https://www.youtube.com/watch?v=fica53Ydn4Q&feature=youtu.be&fbclid=IwAR36A8wXLFXiPXHRnl9AQGnJKA6ybNOdOpgur17jEo7Q0xkKZ_W4_e08xNM
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Sproghandlinger
I forløbet arbejder vi med sproghandlinger/talehandlinger som en måde at analysere sproget i forskellige tekstertyper. Vi beskæftiger os sprogligt med både medietekster og litterære tekster.
Begreber forløbet har kredset om:
- Samarbejdsprincippet (relevans, sandhed, kvantitet, kvalitet)
- Op- og nedtoninger
- Direkte og indirekte sproghandlinger
- Sproghandlingstyper (regulerende, informerende, holdnings- og følelsesudtrykkende, rituelle, samtalestrukturerende)
- Facework (facebevarende, faceopbyggende, facetruende, facekrænkende)
Tekster:
Klip af filmen "Kærlighedens smerte" https://www.youtube.com/watch?v=WALcEh3eUjg
Klip af serien "Klovn" https://www.youtube.com/watch?v=9xVdzl6PGYQ
Uddrag af intervies med Githa Nørby v. Iben Maria Zeuthen, Radio24/7 https://www.facebook.com/watch/?v=2219353874795791
Helle Helle: "En stol for lidt"
Kortfilm: Under bæltestedet https://www.youtube.com/watch?v=fica53Ydn4Q&feature=youtu.be&fbclid=IwAR36A8wXLFXiPXHRnl9AQGnJKA6ybNOdOpgur17jEo7Q0xkKZ_W4_e08xNM
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Normal
I dette litterære forløb læser vi en række tekster med normkritikken som teoretisk afsæt. Forløbet er en del af et tværfagligt forløb i dansk og biologi om den normale krop, hvor eleverne skulle udarbejde et innovativt projekt med udgangspunkt i FN's Verdensmål.
Tekster:
Ida Holmegaard: Look (uddrag)
Mette Moestrup?: Min kittel er for kort
Caspar Eric: Nike (uddrag)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Østafrika i dansk litteratur (VÆRK)
Et forløb om Østafrika i dansk litteratur, hvor vi læser uddrag fra Jakob Ejersbos Afrikatrilogi (2009) og Karen Blixens ene bog om sin tid i Afrika. Som en del af forløbet arbejder vi med teorierne om kolonialisme og postkolonialisme. Der indgår en dokumentarfilm i forløbet, vi har arbejdet med dokumentarfilmen som genre,og anvendt relevante analyseredskaber under arbejdet med dokumentarfilmen.
Tekster
Jakob Ejersbo: af Liberty (2009) s. 8-47
Karen Blixen:
Af en Emigrants Dagbog 1,5 side
"Eliten i Bournemouth" (0,5 side)
"Swaheli-Regning" (1 side)
Uddrag af Farmen ved Ngong.
Christian Bonke: EJERSBO (2015) (Dokumentarfilm, 75 min.) (VÆRK)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Erasmus Montanus
I forløber læser vi Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus med fokus på dramaet som genre og oplysningstiden. I forløbet inddrager vi sproghandlinger som teoretisk vinkel.
Tekster
VÆRK: Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (XX sider)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Romantikken
Et litteraturhistorisk forløb om romantikken, hvor eleverne arbejder projektorienteret og i grupper fremlægger en litterær strømning for resten af klassen, der arbejder med en tilhørende tekst.
Der inddrages samtidig billedkunst i forbindelse med strømningerne.
Litterære strømninger:
- Nationalromanik
- Grundtvigianisme
- Romantisme
- Biedermeier
- Nyplatonisme
- Universalromantik
- Poetisk realisme
- Tragisk realisme
Tekster:
Adam Oehlenschläger:
- Fædrelandssang (1 side)
- Simon Peder
- Guldhornene (4 sider)
Bjørnstjerne Bjørnson: Ja, vi elsker dette landet
N.F.S. Grundtvig: At sige verden ret farvel
H.C. Andersen:
- Skyggen
- Klokken
- Moderen med barnet
- Den lykkelige familie
- Den lille havfrue
Schack von Staffeldt: Indvielsen
Thomasine Gyllembourg: Den lille Karen
St. St. Blicher: Ak! hvor forandret
Supplerende tekster
Platon: Hulelignelsen
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Det forsømte forår (VÆRK)
I forløbet har vi arbejdet med romanlæsning og analyseret Det forsømte foråt med fokuspunkterne: personkarakteristik, tid, komposition, humor, fortælleren, temaer og problematikker, miljø og sted. Elever har arbejdet projektorienteret og holdt oplæg for hinanden.
Tekster:
Hans Scherfig: Det forsømte forår
Det forsømte forår (film)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Landbrug i dansk litteratur
I forløbet beskæftiger vi os med, hvordan landbruget portrætteres i dansk litteratur. Udgangspunktet er at undersøge, hvordan det billede af det danske landbrug, vi møder, og som fylder en del i dansk litteraturhistorie, på mange måder ikke stemmer overens med nutidens industrialiserede landbrug, som de færreste har et nært kendskab til. Vi forsøger at afdække, hvordan landbrug fremstår som en del af det menneskelige civilisationsgrundlag, og vi undersøger, hvilke perspektiver tekster giver på de udfordringer, som landbruget står over for.
Tekster:
Margrethe Marstrand: Jeg en gård mig bygge vil
Jens Hansen havde en bondegård
Adolph von der Recke: Marken er mejet
Jeppe Aakjær:
- Sneflokke kommer vrimlende
- Jeg er havren. Jeg har bjælder på
Alex Garff: Septembers himmel er så blå
N. F. S. Grundtvig: Nu falmer skoven trindt om land
Johannes V. Jensen: Hvor smiler fager den danske kyst
Mathilde Walter Clark: Åbent landbrug (Hvordan man laver dyr)
Martin A. Hansen: "Ploven" fra Tanker i en Skorsten
Vergil: Georgica (uddrag)
Karen Blixen: Sorg-Agre fra Vinter-Eventyr
Sorg-Agre (film)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Mellemkrigstidens ismer (VÆRK)
I forløbet introduceres eleverne for perioden ”mellemkrigstiden” i dansk litteratur og kunst.
Der fokuseres på de to hovedstrømninger i perioden: Modernisme og realisme.
Der berøres forskellige "under"-ismer: futurisme, ekspressionisme, surrealisme og socialrealisme - med hovedvægt på ekspressionismen og værklæsning af digtsamlingen BLOD.
I forløbet arbejder vi primært med tekstanalyse af både digte og noveller, men også billedanalyse.
Læste tekster:
Filippo Marinetti: ”Futurismens manifest” (1909)
Emil Bønnelycke: ”Jeg ønsker mig en verden” (1921)
Emil Bønnelycke: ”New York” + ”Berlin” (fra Asfaltens Sange 1918)
Tom Kristensen: ”Det blomstrende slagsmål” (1920)
Rudolph Broby-Johansen: BLOD (1922)
Yahya Hassan: ”BARNDOM” (fra YAHYA HASSAN. Digte. 2013)
Edith Södergran: "Landet som icke är" (1925)
Gustaf Munch-Petersen: "Det underste land" (1933)
Nils Nielsen: ”Dokken” (1933, uddrag)
af Sven Møller Kristensen: “Sangen om Larsen” (1935) fra “Melodien, der blev væk”
Malerier:
Asger Jorn: ”Dead Drunk Danes” (1960)
Ivo Pannaggi: "Speeding Train (1922)
David Burliuk: "Workers" (1922)
Emil Nolde: "Møde på stranden" (1929)
Andet:
Dokumentar: Digtere, divaer og dogmebrødre: 1918-1930 (afsnit 2). 37:23 minutter.
https://www.dr.dk/drtv/se/digtere-divaer-og-dogmebroedre_-1918_1930_436968
"Realisme og modernisme" (fra detnyforlag.dk, pdf)
"Ekspressionisme-teori" (dokument med lærernoter, herunder "Dämmerung-begrebet)
”Surrealisme teoritekst”
Diverse baggrundstekster om perioden (filer på modulerne fra bogen "Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime)
Om Broby-Johansen og BLOD: https://www.youtube.com/watch?v=HHXDMY2x11g&ab_channel=GreveBibliotek
Om blod (litteratursiden): https://litteratursiden.dk/analyser/broby-johansen-rudolf-blod
Pontoppidans forsvar for BLOD: https://www.henrikpontoppidan.dk/text/kilder/artik/journalistik/pca320_blod.html?fbclid=IwAR27_FDOCrubK1sqB4SxK0-3-rt0X_n4HCJHnYXGX4KNvU-7P5HAhAfkkUU
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Et spørgsmål om KØN og KLASSE
Forløbet har et tematisk fokus på KØN og KLASSE. Vi zoomer først ind på sprogets magt: Hvordan kan sproget, bevidst eller ubevidst, udnyttes til at fastholde magtpositioner? Vi arbejder derfor med grundlæggende begreber indenfor diskursanalyse og fokuserer på temaerne køn og klasse.
Herefter er forløbet i et litterært spor med fokus på tekster fra det moderne gennembrud. Undervejs perspektiverer vi til senere tekster og moderne problemstillinger.
Baggrundsmateriale:
- ”Ord, der skaber, hvad de nævner - Hvad er diskursanalyse?” (s. 8-11), ”Diskurs og samfund” (Faircloughs model) og ”Hvornår kan man bruge diskursanalyse i dansk?”. i Diskursanalyse i dansk. (Græsborg og Jørgensen, Systime)
- ”Diskursanalysens begreber” (s. 24-26) og ”Køn og arbejdsliv” (s. 31-37) i: Blik for køn af Ditte Campion, Dansklærerforeningens Forlag 2016.
”DMG baggrundstekst” uddrag fra Litteraturhistorien på langs og på tværs. Systime
”Sædelighedsfejden” https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=YzrqMKHmu-4&embeds_referring_euri=https%3A%2F%2Fwww.lectio.dk%2F&source_ve_path=MzY4NDIsMjg2NjY
Analysemateriale og læste tekster:
Diverse reklamer for Marlboro og kampagner imod rygning
Det kønne Kartel: “Pigeband” (sang, 2013)
Joachim B. Olsen: “Mænd er mere ambitiøse, og det afspejler lønnen” (BT 26.09.2012)
”Dresscode” og ”På jobbet” i Udsen og Vrang: Håndbog for Karrierekvinder (Handelshøjskolens forlag, 2009)
Martin Andersen Nexø: ”Lønningsdag” (1900)
Jeppe Aakjær: "Jens vejmand"
Tobias Rahim: "Bums for Eliten" ft. Artigeardit (2022)
Henrik Pontoppidan: ”Naadsensbrød” (1887)
Louis Pio: ”Maalet er fuldt!” (1872)
Perspektivering til Glenn Bech: Nytårstale 2023 (https://www.dansketaler.dk/tale/glenn-bechs-nytaarstale-2023)
Olivia Levison: ”Støv” (1885)
Amalie Skram: ”Constance Ring” (1885, uddrag)
Henrik Ibsen: Et dukkehjem (drama 1879 – uddrag af slutningen af 3. akt)
Perspektivering til kortfilmen A Doll’s House 2012) https://www.youtube.com/watch?v=8CY8s2MqPyM&ab_channel=TheGuardian
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Den gode vinkel
...repetition af grundforløbet om avisjournalistik + om virkemidler i fortællende journalistik.
Vi læser artikler af to kanoner: Bang og Jensen, og læser desuden en artikel, der retter kritik mod Jensens og offentlighedens behandling af Bang. Vi taler i den forbindelse om mediernes som den fjerde magt, om mediernes rolle (jagthund eller vagthund?) og om diskurser i samfundet dengang og i dag.
Forløbet afsluttes med et arbejde med den oscarnominerede film Searching for sugar man (Bendjelloul 2012), hvor vi afprøver en hypotese om, at filmen kan analyseres som en "journalistisk fortælling", fordi den leger med autenticitetsmarkører, fiktionskoder og seerens narrative begær. Vi genopfrisker her filmiske virkemidler og dokumentarfilm som genre.
Læste tekster:
Herman Bang: "Branden" (1884)
Johannes V. Jensen: "Til Seksdagesløb" (1934)
Malik Bendjelloul: Searching for sugar man (2012)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
17
|
Skrivekursus inden SRP
Kort skrivekursus inden SRP.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
18
|
Repetition
Vi repeterer de tre års arbejde og forbereder os til eksamen. Kort repetition af litterær analyse og metode.
Tekster:
Klaus Rifbjerg: "Rast" fra Den syende jomfru og andre noveller eller Ude og hjemme, 1972 (4 sider)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55637163110",
"T": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55637163110",
"H": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55637163110"
}