Holdet 2022 DA/v - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Astrid Marie Hedegaard Hansen
Hold 2022 DA/v (1v DA, 2v DA, 3v DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 'København' af Katrine Marie Guldager
Titel 2 Sprogligt tema
Titel 3 DHO
Titel 4 Sproghandlinger
Titel 5 Kortfilm
Titel 6 Litterære Selfies
Titel 7 Den debatterende arikel
Titel 8 Natur-retur
Titel 9 Køn
Titel 10 Fortællingens kraft
Titel 11 Dokumentargenren
Titel 12 Den reflekterende artikel
Titel 13 1800'tallet
Titel 14 Fortællende Journalistik
Titel 15 Minimalisme
Titel 16 Skriftlighed
Titel 17 Eksistentialisme
Titel 18 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 4 Sproghandlinger

Begreber, forløbet har kredset om:
- Samarbejdsprincippet (relevans, sandhed, kvantitet, kvalitet)
- Op- og nedtoninger
- Direkte og indirekte sproghandlinger
- Sproghandlingstyper (regulerende, informerende, holdnings- og følelsesudtrykkende, rituelle, samtalestrukturerende)
- Facework (facebevarende, faceopbyggende, facetruende, facekrænkende)

Materiale:
Klip af serien "29", 2018
Klip af filmen "Kærlighedens smerte", 1992
Klip af serien "Klovn", 2005
Uddrag af intervies med Githa Nørby v. Iben Maria Zeuthen, Radio24/7, 2019
Thøger Jensen: "Nu sad det unge par sikkert og så video", 1996
Helle Helle "Tirsdag nat" 2000
Helle Helle: "En stol for lidt", 1996
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kortfilm

Forløbet er et kortere forløb, hvis hovedformål er at introducere filmiske virkemidler.
Forløbet er et analytisk tilrettelagt forløb, hvor det handler om at bruge tillærte begreber på filmmateriale.

Begreber, eleverne stifter bekendtskab med:
Genretræk, kortfilm
Raskins 7 parametre
Filmiske virkemidler: billedbeskæring, vinkler, klipning, perspektiv, belysning, farver, lyd, symbolik, set-up, pay-off

Materiale/værktøjer:
Krydsfelt s. 330-338
- Ung mand falder (2007) som illustration på filmiske virkemidler. (VÆRK)

Kortfilm set i forløbet:
"Trekanter af Lykke", instrueret af Jannik Dahl Pedersen fra 2014
"Under bæltestedet" instrueret af Alexander Kølpin fra 2006
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Litterære Selfies

I forløbet læses tekster, der på forskellig vis har et jeg, som på en eller anden måde har forbindelse til forfatteren bag teksten.
Vi kommer rundt (selv)biografien og om autofiktion med fokus på fakta- og fiktionkoder.




Tekster læst:
Teori om fakta og fiktion (baseret på “Håndbog til dansk”; sammensat af DL og AH)
Teori om autofiktion (sammensat af DL og AH)
Peter Seeberg: “Biografi af en snegl”
Kortfilmen “Orthorexia”, del af projektet “The Current”
Anna Juul: Uddrag af “Superskurk”, 2023
Harald Pisket: Uddrag af “Desertør”, 2014
Haidar Ansari: Uddrag af “Institutionaliseret”, 2022
Jens Blendstrup: Uddrag af “Gud taler ud”, 2004
Maja Lee Langvad: “Find Holger Danske” (VÆRK)

Andet:
Besøg på Bogforum 2023, hvor eleverne hører oplæg ved Anna Juul og Harald Pisket - om deres vej ind i litteraturen.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Den debatterende arikel

Introduktion til den debatterende artikel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Natur-retur

Forløb med fokus på natursyn.
Den første del fokuserer på litterære fremstillinger af naturen - og menneskets forhold til naturen

Vi indleder med værklæsning: Doppler af Erland Loe (2004) - dernæst ser vi på lyrikken gennem tiden, med 3 nedslag: Romantikken, 80’erne og nyere tid (2014).
Her introduceres lyrikken som genren, og fokus er på generelle analysebegreber der knytter sig lyrikken og billedsprog.

Afslutningsvis skal det handle om, hvordan vi sprogligt taler om naturen, og hvordan diskurser skaber sandhed og magt.
Her introduceres diskursanalysen.

Tekst læst i forløbet:
Erland Loe: Doppler (2004) (VÆRK)
Oehlenschläger: Morgenhimmel
Christian Winther: Jeg kom til Skovens boligAlfabet
Inger Christensen: Alfabet (a-g)
Thorkild Bjørnvig: Skovene
Michael Struge: Plasticsolen
Theis Ørntoft: 2 digtefra “Digte  2014”
Carsten Andersen: “Vi har alle fornemmelse af at jorden ryster”, artikel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Køn

Forløbet griber forriges forløb afsluttende fokus på Diskurs.
Vi taler fortsat om nodalpunkter, ækvivalenskæder mm. (se tidligere forløb).

Vi analyserer diverse reklamer, hvor køn spiller en afgørende rolle.
Bl.a. "Like a girl" - always-reklame

Inkl. Teatertur: "Ik' noget pis" af Camilla W. Brekling på Helsingør Teater, 2024
Stykket undersøger, hvordan det er at være mand i dag.
Som optakt læste vi uddrag af "PIS" fra 2004-2007 (en del af trilogien "KRIG", PIS", "UNDSKYLD").
Joachim B Olsen: "Mænd er mere ambitiøse og det afspejler lønnen", BT 2012
Uddrag af "Klæder skaber folk" fra "Håndbog for karrierekvinder, DJØF

Vi har talt om legetøj, markedting, kønnede ord, kønnede erhverv, mm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Fortællingens kraft

Forløbet tjener primært det formål at klæde eleverne på til deres studietur til Grønland, Nuuk.
Desuden læser vi 2 kanonforfattere: Karen Blixen og Johannes V. Jensen + en folkevise. Elever læser også oversat verdenslitteratur.
Forløbet centrerer sig om ‘den gode fortælling’. Vi taler om, hvad der gør en fortælling god (med fokus på komposition, karakterer og deres funktion, miljø, stilistiske træk, gentagelser, fortælleforhold og andre relevante analyseelementer) via nedslag i kendte fortællinger og kanonforfattere.
Der er særligt fokus på myten som genre - og den mundtlige tradition og overlevering fremhæves. Under myten fremhæves karakterernes funktion i fortællingen, herunder: forhindring, hjælper, den almægtige, lovbryder).

Tekster læst
Karen Blixen: Det ubeskrevne blad, 1957
Folkevise: Agnete og Havmanden
Folkeeventyr: Fiskeren og hans kone + De 3 bukkebruse
Myte: Tilblivelsen af Havets Moder
Myte: Imap Ukua (Havets Moder) ved Knud Rasmussen
Johannes V Jensen: Sommerblæsten, 1908
Artikel: Fortællingen er det vigtigste (Camilla Arnsberg i Kristeligt Dagblad, feb. 2017)
Teori: 2 afsnit i Litteraturen på langs og på tværs om folkeviser + folkeeventyr & Hjemmelavede dokument om myter (mest på baggrund af Den store danske).
Musik: Minds og 99: “Det er Knud som er død” (2014) + Andreas Odbjerg: “Det er sådan en dag” (2024)

Ekskursion
Klassen var på en dagstur til København, hvor vi først besøgte Nationalmuseet, og fik en guidet tur i koloniseringen af Grønland - og hvor er Grønland i dag?
Her læste klassen en grønlands (oversat) rap “Tupilak” (2016) af kunstneren Tarrak (josef tarrak-petrussen).
Derefter gik klassen på en podcast-vandring gennem Christianshavn: På sporet af Grønland, med 9 lytte-stationer, omkring Grønlands tilstedeværelse i Danmark, historisk, politisk og kunstnerisk.

Afleveringer
Fortælling:
Eleverne skal skrive en myte selv og optage sig selv fortælle myten (3 elevtimer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Dokumentargenren

I forløbet arbejder eleverne blandt andet med:
- De to overordnede typer: Tv-dokumentar vs dokumentarfilm
- De 5 dokumentarfilmstyper: den forklarende, den observerende, den deltagende, den performative & den poetiske
- Forskelle mellem fakta og fiktion
- Autenticitetsmarkører samt hvilken effekt de har i en given produktion
- Objektivitet
- Diskussioner om etik og manipulation i forbindelse med dokumentarproduktioner
- Filmiske virkemidler
Begreber fra tidligere forløb om filmtekniske begreber inddrages løbende.

Materiale læst:
Hvad er en dokumentar?” s. 6-10, fra Dokumentaren i undervisningen, L&R (2009).
Om dokumentar-typer: “Dokumentaren i undervisningen”, Andersen og Mikkelsen, (2009)
Om Autenticitetsmarkører + fakta- og fiktionskoder, “Håndbog til dansk” s. 231-235 (2017)

Materiale set:
13 småklip til “Tip 13 om dokumentar-typer”
introen til “Historien om Grønland og Danmark” - afsnit 1: “Mødet”, DR (2022)
Introen til “Kriminelt”, afsnit “I fængsel i Grønland”, DR (2023)
Værk: Tsumu, Kasper Kiertzner, 2022

I forløbet laver eleverne i grupper selv en dokumentar, som afrunding på deres studietur til Grønland, Nuuk. Eleverne analyserer også deres egne film, med fokus på genreovervejelser, filmiske virkemidler, målgruppe mm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Den reflekterende artikel

Introduktion til Den reflekterende artikel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 1800'tallet

Et oversigtsforløb, der dækker 1800-tallet med udgangspunkt i romantikken, over romantismen til det moderne gennembrud og tiden efter.
I forløbet læses et værk (“Sildig Opvaagen”).

Romantikken
Nyplatonisme (splittelse, dualisme, platons hulelignelse, anelsen, indsigt, geniet)
Universalromantik (pietisme, monisme, organismetanken, helhed, gud)
Nationalromantik (fædreland, fortiden, naturen, folket)
Biedermeier (idyl, hygge, borgerskabet, hjemmet)
Romantisme (dæmon, skyggeside, uhygge, det forbudte)
+ sat romantikken i kontrast til Det moderne Gennembrud (som repetition af DHO-forløbet)

Tekster læst i forløbet:
Schack von Staffeldt: Indvielsen
HC Andersen: Klokken, Danmark mit fædreland
Oehlenschläger: Der er et yndigt land
Grundtvig: Langt højere bjerge
Christian Winther: "Tordenveiret om Natten"
Blicher: Sildig Opvaagnen (VÆRK)
Martin A Nexø: "Tyvetøs" (1901)
Henrik Pontoppidan: "Muldskud" (1890)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Fortællende Journalistik

Forløbet indledes med en kort introduktion til traditionel journalistik; avistyper, målgrupper, artikelgenrer, opinion vs. information, nyhedstrekanten, nyhedskriterierne. (En repetition af grundforløbet i 1.g)
Dette sættes op som en kontrast til den fortællende journalistik.

I forløbet er der således primært fokus på den fortællende journalistik - og brugen af skønlitterære virkemidler i en sagprosa-genre. Under arbejdet med den fortællende journalistik kigger vi på forskellige retninger/strømning: new journalism, reportagen, featuren, gonzo - og skæver til impressionismen.

Vi har således arbejdet med:
- Avisen som geren (typer, artikler)
- Nyhedstrekanten
- Nyhedskriterierne
- Tom Wolfes 4 kriterier for new journalism (+ sproglige eksperimenter)
- Den fortællende journalistiks sprog (herunder billedsprog og fremstillingsform)
- Fakta- og fiktionskoder
- Impressionismen
- Reportagen vs featuren
- Nyhedshistorien vs Nyhedsreportagen

Vi har læst følgende tekster:
- Om New Journalism (fra: "Den bearbejdede virkelighed" 1990)
- Artikel: Herman Bang: “Branden” (1884)
- Artikel: Kim Faber “Blod mod blod” (2005)
- Om impressionisme (Fra "Litteraturhistorien på kryds og på tværs").
- Artikel: "Børsen i København står i brand: '400 års kulturarv i flammer'", 16. apr 2024 - DR
- Artikel: “200.000 civile er fanget i Mariupol..” Jyllandsposten, 7. marts 2022
- Artikel: “Toget der ruller ud fra banegården..” Politiken, 7. marts 2022
- Artikel: "Jagten på rigtige ting" Weekendavisen, 14. juni 2013
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Minimalisme

Litteratur er spændende - nogle gange fordi den fortæller en spændende historie - andre gange, fordi læseren skal på arbejde og finde den/en anden fortælling/undertekst i teksten.

Formålet med forløbet er at eleverne skal kunne redegøre for minimalistiske genretræk samt analysere, fortolke og perspektivere minimalistiske tekster.

Begreber vi har arbejdet med:
Minimalisme (med fokus på sprog, komposition, personskildringer)
Impressionisme
Stille eksistenser
Tomme pladser
Show it don’t tell it
Undertekst
Isbjergsteknik

Tekster læst:
Teori: “Less is more” - om minimalistisk realisme
Teori: Herman Bang: “En lille replik”, 1890
Helle Helle: “Stavgang”, 2007
Helle Helle: “Køreplaner” 1996
Hemingway: Bjerge som hvide elefanter, 1927
Herman Bang - Sidste balkjole, 1887
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Eksistentialisme

I dette forløb vil vi læse en række skønlitterære tekster og i vores læsning gøre brug af en eksistentialistisk grundmodel (fra "Eksistentialisme i dansk s. 12).
Vi vil undersøge, hvordan de læste tekster på forskellige måder forholder sig til eksistentielle temaer.

Tekster læst i forløbet:
Emil Aarestrup: "Angst" (1838)
Tom Kristensen: "Angst" (uddrag, 4 strofer) (1930)
Pär Lagerkvist: "Ångest" (1916) SVENSK
Klaus Rifbjerg: "Det er blevet os pålagt" (1960)
Martin A. Hansen: “Roden” (1955)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer