Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Frederiksborg Gymnasium og hf
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Johan Kirkegaard
|
|
Hold
|
2022 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Danmark som slavenation
Slaverhandlen i Afrika:
Rostgaard og Schou: "Kulturmøder", s. 57-65
KIlder:
"Byttehandel" (1791)*
"Negotiebog for snoven Elonora" (1770)*
"Skibsjournal for Elonora" (1770)*
Overfarten over Atlanten:
Kilder:
"Slaveskibet Christiansborgs skibsprotokol" (1775)*
"Specifikation over udskibede og døde slaver 1778-82"*
Paul Isert: "Oprøret på slaveskibet Christiansborg" (1787)
Billedkilder og kort over slavetransporter
Slaverne sælges:
Kilder:
Johan Lorenz Carstens: "Slaver sælges" (1740)*
John Reimert Haagensen: "Slaver sælges" (1758)*
Paul Isert: "Slaver sælges" (1788)*
"Liste over slaveladningen på slaveskibet Christiansborg" (1767)*
"The Royal Danish American Gazette 2/61792 (auktionsannoncer)
Slavernes vilkår på øerne:
Kilder:
"Gardelins slavereglement" (1733)
"Slavehandelens afskaffelse" Lex.dk
"Forordning om Neger-Handelen 16. marts 1792" (Kilde)
Andreas Riegelsen Bjørn: "Forsvar for slaveri", 1792 (Kilde)
Anonym: "Fordele ved at afskaffe slavehandel" 1792 (Kilde)
Anonym: "Liv og straf på plantagerne" 1792 (Kilde)
Tabel over antallet af indførte slaver 1660-1806
Læreroplæg om forskel på plantageslaver, husslaver, frie sorte og mulatter
Halberg og Coley: "Dansk Vestindien", kap 9: "Slaveriets endeligt", s. 89-92
Andre materialer:
DR: "Historien om Danmark", afsnit 7: "Enevælde og oplysningstid"
Podcast: Fortiden Fast Forward 12: "Slavehandel og slaveri"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
1. verdenskrig
Uddrag fra bøger
- Verden efter 1914 – bryld s. 37- 40, 40-43, 46-51
- Grundbog til historie – systime s 117-121
- Frederiksen, Peter: Verdenshistorien efter 1914 – i dansk perspektiv, e-bog, Systime s.
o 2.9 Nationalitetsprincippet og Folkeforbundet
o 4.5 Tyskland: Weimarrepublikkens svaghed
- Adriansen, Inge m.fl., Fokus 2 – fra oplysningstid til europæisk ekspansion, i-bog, Gyldendal.
o Afsnit ”Imperialismen”
o ”teknologi og moral”
o ”Imperialistiske mål og strategier”
o ”sammenfatning”.
- Svetlana Palmer & Sarah Wallis, A War in Words. The First World War in Diaries and Letters (London, 2004), s.194-196 og s.198-202
o Kilde 4: Tysk sekondløjtnant ved Somme, 1916
- Breve hjem – Gyldendal 2013
o Kilde 1: Viktor Frandsen 1914 s. 17-18
Artikler
- Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Videnskab.dk | 10.08.2014
- Sygeplejersker i krigszonen: Leif V.S. Balthzersen. 2014. Uddrag
Links
- udviklingsteorier | lex.dk – Den Store Danske
- Befolkning, 1891-1921, England og Wales på baggrund af folketællinger(tabel) https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-74/
- Diverse propagandaplakater; bl.a. https://de.europeanwriterstour.com/images-2023/testimonial-propaganda-ww1
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Nazismens vej til magten
Forløbet beskæftiger sig med følgende problemstillinger:
- Konsekvenserne af 1. Verdenskrig.
- De historiske, politiske, sociale og økonomiske forhold, som muliggjorde Hitlers vej til magten.
- Nazismen som ideologi og samfundsopbygning.
- Et forsøg på at forklare de "mekanismer" som muliggjorde Holocaust
Forløbet afsluttes med et gruppearbejde om følgende Nürnberglovene, Krystalnatten, Ghettoer, Wannsee-konferencen, Udryddelseslejre og Retsopgøret
Faglige mål i fokus
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof i fokus
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Litteratur:
Frederiksen, Peter: Det Tredie rige, Systime, 2. udgave, s. 15-19, 21-27, 29-53, 65-79, 109-111, 127-130, 135-36, 142-44. Herfra kilderne: ” Den tyske kapitulation – Ludendorff” (s. 127-130), ”Partiprogrammet – de 25 punkter” (s. 133-135), ”Hitler om det nationale og sociale” (s. 135-136) og ”Nazismens fremvækst” (s. 142-144) .
”
Tekster fra www.holocaust-uddannelse.dk: ”Nürnberglovene”, ”Krystalnatten”, ”Ghettoer”, ”Wannsee-konferencen”, ”udryddelseslejrene”, ”retsopgøret”.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Romerriget
I dette forløb om Romerriget vil vi arbejde med følgende, hvor fokus er på det der senere bliver kaldt for Det Vestromerske Rige:
- Romerrigets opståen og ekspansion
- Overgangen fra republik til kejserrige.
- Senkejserriget og Romerrigets fald.
- Familielivet og undervisningen
- Kærlighed, sex og utroskab i romerriget
- Forklaringer på Romerrigets storhed og fald.
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
̶ Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
Kernestof:
̶ Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ Politiske og sociale revolutioner
̶ Globalisering
̶ Historiefaglige teorier og metoder
Litteratur:
Grubb, Ulrik m. fl.: Overblik – verdenshistorien i korte træk. Gyldendal, 2012: s. 33-43
Steg, Kristian Jepsen: På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof, 2015: s. 12-47
Carlsen, Jesper: Romerriget. Systime, 2001: s. 30-35, 44-49,
Den store Danske: Pompeji
Nationalmuseet.dk: Jernalderen. Boligen. Hentet d. 30.07.2012 på http://dramaioldtiden.natmus.dk/jernalderen/videnskab/vb_ger_hjem.html
Kilder:
Augustus, Res Gestae
Cicero, Om pligterne
Plinius den Yngre, Anbefaling af en ung mand
Plinius den Yngre, Om sin hustru
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Aztekerriget
Aztekerriget
Dette forløb beskæftiger sig med Aztekerriget og kulturmødet med europæerne.
Vi arbejder med Aztekernes samfundsopbygning, deres mytedyrkelse og religion samt hvordan de blev et magtfuldt folk i mesoamerika. Derudover ser vi på spaniernes ankomst og den betydning det fik for aztekerne samt hvordan de to kulturer opfattede hinanden. Vi anvender begreber om historiebrug samt etnocentrisme og kulturrelativisme.
Forløbet beskæftiger sig især med følgende faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historien
Af kernestof beskæftiger vi os med:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder
Etnocentrisme og kulturrelativisme
Litteratur:
Madsen, Finn: Aztekerriget og den spanske erobring. Lee, 1987: s. 19-40, 50-53.
Nielsen, Jesper: Opdaget. Columbus, 2018: s. 9-16, 35-55.
Thomsen, Kasper: Historiefaglig arbejdsbog. Systime, 2018: s. 67-71.
Kilder:
Følgende fra Madsen, Finn: Aztekerriget og den spanske erobring. Lee, 1987:
”Varsler om spaniernes komme” s. 54-55, ”Sahagun om mødet mellem Cortez og Moctezuma” s. 57, ”Motecuzoma mødes med spanierne” s. 57-58 og”Cortez fortæller om sit første møde med den aztekiske hersker” s. 58-59
Følgende fra Nielsen, Jesper: Opdaget. Columbus, 2018:
”Sahaguns store værk om aztekerne” s. 92-94 og ”Las casas - indianernes beskytter” s. 99-101.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Dansk udenrigspolitik i nyere tid
Dette forløb beskæftiger sig med Danmarks transformation til småstat og dets betydning for den førte udenrigspolitik i nyere tid, med særlig inddragelse af 2. verdenskrig, Nato og den kolde krig, samt nyere tids militær aktivisme i samarbejde med USA.
Faglige mål i fokus:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Særlig fokus på følgende kernestof i forløbet:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Litteratur
Fokus 3: s. 135-150
Lidegaard, Bo: En fortælling om Danmark i det 20. århundrede. Gyldendal, 2011. s. 317-325
Kilder
Erik Scavenius: Danmarks handlemuligheder(1948). Fra Fokus 3.
Hans Hedtoft: Optagelsen i NATO. Statsminister Hans Hedtofts tale til Socialdemokratiets hovedbestyrelse (1949). Fra Fokus 3.
Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte (2003). Fra Fokus 3.
Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme (2003). Fra Fokus 3
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Vikingetiden
Forløbet beskæftiger sig med en overordnet problemformulering, som giver mulighed for at arbejde med flere forskellige vinkler på Vikingetiden
I dette forløb arbejdes der med forskellige opfattelser af vikingerne og hvordan de fremstilles i forskellige kilder fra forskellige tider og på denne måde fungerer historiebrug som et af de gennemgående temaer i forløbet. Derudover omhandler forløbet vikingernes færden i England, Rusland, og andre europæiske egne og hvilken betydning deres rejser har haft både på dem selv og dem de mødte. Desuden vil vi arbejde med religionens indflydelse på storpolitikken og selve rigsdannelsen i Danmark.
Forløbet afsluttes med en multimodal elevproduktion i form af en podcast om Vikingetiden, der har til formål at træne eleverne i at lave problemstillinger og kvalificere deres historiebevidsthed.
I forløbet indgår beskæftigelsen med følgende faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof i dette forløb:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Litteratur
Matsen & Petersen, Bjørn & Ole Bjørn: Vikinger – indsigt og udsyn. Systime, 2008. s. 13-58, 67-73, 78-83, 117-123, 129-138
Thomsen, Kasper: Historiefaglig arbejdsbog. Systime, 2018: s. 16-17, 67-71.
Kilder
Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus’) skikke ca. 922. Danmarkshistorien.dk.
Tekst 3, 5 og 6 fra ”Vikinger”(Matsen og Petersen 2008):
”Storpolitikk og vikingtog på slutten av 700-tallet” s. 152-156
”Vikinger og togter” s. 159-160
”Om den russiske stats opståen” s- 160-161
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Rusland og kold krig
Dette forløb beskæftiger sig med udvalgte forhold ved Ruslands historie og undersøger hvordan historien anvendes i en konfliktfyldt nutid. Vi kommer ind på følgende:
- Den russiske revolution og kommunismen i Rusland/Sovjet
- Afslutningen på 2. verdenskrig og dens betydning for Rusland og begyndelsen på den kolde krig
- Potsdamaftalen og Jalta-konferencen
- Marshallplanen og kominform
- Trumandoktrinen
- Perestrojka, glasnost og afslutningen på den kolde krig.
Forløbet beskæftiger sig med følgende faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Litteratur:
Bryld & Haue, Carl-Johan & Harry: Den nye verden 1945-2000. Systime, 2000: s. 12-28.
Hansen & Mortensen, Lars Peter Visti & Henrik Wiwe: Verden – det 20. og 21. århundrede. Lindhardt og Ringhof, 2014: s. 213-217.
Hemmersam, Karl-Johann: Verden I konflikt og forandring – International politik 1945-1992. Munksgaard, 1993: s. 15-19.
Folkedrab.dk: Ideologien. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/kommunisme-propaganda-stalins-terrormaskine-7
Folkedrab.dk: Den Russiske Revolution 1917. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/sovjetunionens-historie/russiske-revolution-1917
Folkedrab.dk: Den store fædrelandskrig og Stalins død 1941-1953. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/sovjetunionens-historie/store-faedrelandskrig-stalins-doed-1941-1953
Kilder:
Churchill, Winston: ”The Sinews of Peace (Iron Curtain Speech)”. 5/3-1946, https://winstonchurchill.org/resources/speeches/1946-1963-elder-statesman/the-sinews-of-peace/
Flinthøj, Maja: ”Stalin gør comeback i Rusland – nationalister skriver historien om”. Dr.dk 12/09-2016. https://www.dr.dk/nyheder/udland/stalin-goer-comeback-i-rusland-nationalister-skriver-historien-om
Sv. Aa. Bay ”Potsdamaftalen 1945” i Sovjetunionen og vestmagterne 1945-1955, 1971, s. 49-53.
Zjdanov taler ved Kominforms grundlæggelse 1947. Kilde: C. J. Bryld og Harry Haue, Kilder til den nye verden, 1997, s. 21-23, oversat af udgiveren
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Velfærdsstaten
Forløbet beskæftiger sig med den danske velfærdsstat fra den tidlige start i slutningen af 1800-tallet gennem det 20. århundrede og frem til nutidens velfærdssamfund. Forløbet tager udgangspunkt i leveforholdene for den brede befolkning i sidste halvdel af 1800-tallet og tankegangen bag fattighjælp, og eleverne har i den sammenhæng stiftet bekendtskab med følgende begreber: værdigt trængende, hjælp til selvhjælp, skønsprincip, retsprincip og flere andre.
Fra den tidlige start breder forløbet sig over forandringerne i mellemkrigstiden over efterkrigstidens udvikling af den moderne velfærdsstat frem til nutidens velfærdsstat og dens udfordringer.
Særlige fokuspunkter:
- fra fattighjælp til velfærdsstat
- Krisen i 30'erne og Kanslergadeforliget
- Socialdemokratiet og dets andel i velfærdsstaten
- Velfærdsstaten i krise i 70'erne og Schlüters socialpolitik i 80'erne
- Schlüters socialpolitik i 80'erne
- Holdninger til velfærdsstaten fra den tidlige begyndelse til i dag
- Historiebrug i forbindelse med især Kanslergadeforliget og Socialdemokratiet
- Velfærdsstaten i dag og i fremtiden
Materiale:
Fokus 3: 48-62
Bryld, Carl Johan, Danmark fra oldtid til nutid, Gyldendal, 2002. s. 197-203, 270-276.
Dokumentarfilm:
"Ludere, lommetyve og lirekassemænd - Der skal ydes før der kan nydes 1849-1880" (Liv Thomsen og DR)
Kilder:
Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æresløsheden(1908). Fra Fokus 3.
K. K. Steincke: En demokratisk forsørgelseslovgivning. Fra Fokus 3.
Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930'erne. Fra Fokus 3.
Lidegaard, Bo, Kampen om Danmark, s. 31-34.
Mørch, Søren, 25 danske statsministre, s. 164-165.
Socialdemokratiske valgplakater 1926 og 1950.
Anders Fogh Rasmussen: Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet (2005). Fra Fokus 3.
Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-historiebrug og -formidling ̶
-historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55637198736",
"T": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55637198736",
"H": "/lectio/54/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d55637198736"
}