Holdet 2022 HI/i - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kyung Christensen, Steen Christophersen
Hold 2022 HI/i (1i HI, 2i HI, 3i HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 (Grækenland og) Rom i oldtiden EKSAMEN
Titel 2 Danmarks historie 1660-1945 EKSAMEN
Titel 3 Renæssancen og reformationen EKSAMEN
Titel 4 Sydafrikas historie
Titel 5 1. Verdenskrig EKSAMEN
Titel 6 Danmarks oldtid og vikingetid
Titel 7 Stalins Sovjet 1928-53 EKSAMEN
Titel 8 Mazzini, Mussolini og Meloni EKSAMEN
Titel 9 Den Kolde Krig EKSAMEN
Titel 10 Terror i nyere tid EKSAMEN
Titel 11 Repetition og kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 (Grækenland og) Rom i oldtiden EKSAMEN

Generel introduktion til faget historie og til kildekritik.

Oldtidens Grækenland:
Kolonitid ca. 750-500 f.Kr., Klassiske tid ca. 500-338 f.Kr., Hellenismen fra ca. 330 f.Kr. - 0.
Græske bystater. Politiske systemer i oldtidens Grækenalnd, især demokratiet i Athen og oligarkiet i Sparta.
Forholdet mellem kønnene: Kvinders vilkår, prostitution, pæderasti.
Den græske kulturarv: Videnskab, filosofi, alfabet, litteratur og teater, sport.

Romerriget:
Romersk imperialisme og opbygning af verdensrige ved sejre over Karthago, Makedonien osv.
Årsagerne til Roms sejre. Behandlingen af de besejrede. "Del og hersk". "Pax Romana".
Det politiske system i den romerske republik til 31 f.Kr.: folkeforsamlinger, senat og embedsmænd.
Republikkens krise 133-31 f.Kr., kejserdømmet under Augustus fra 31/30 f.Kr., kejserideologi og kejserportrætter.
Klassedeling. Slaveri.
Byer, byplan, boligformer, offentlige bygninger.
Forholdet mellem kønnene.
Årsagerne til Romerrigets undergang (bl.a. folkevandringerne).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmarks historie 1660-1945 EKSAMEN

Fra enevældens indførelse 1660 til besættelsen 1940-45. Hovedvægten er lagt på Danmark i 1800-tallet.

Enevælde, oplysningtid, landboreformer, florrisant handel.
Englandskrigene, guldalderen, de slesvigske krige 1848-50 og 1864, folkestyret fra 1848/49, forfatningskampen, industrialisering, landbrugsomlægningen og andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen.
Systemskiftet 1901, demokratiets udvidelse med grundloven 1915, Påskekrisen og Genforeningen 1920, socialdemokratisk reformisme.
Besættelsen: samarbejde og modstand.

DHO-opgaver om Danmark i slutningen af 1800-tallet: Livet i storbyen; Fattige på landet; Industriarbejdernes vilkår og kamp; Kvinder og kønsroller.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Renæssancen og reformationen EKSAMEN

Renæssancens idegrundlag; Årsagerne til renæssancen, herunder årsagerne til de italienske byers velstand og økonomiske udvikling; Den nye bykultur i Italien; Kunstens rolle i renæssancen.

Baggrunden for reformationen og årsagerne til dens gennemslagskraft; Luthers ideer; Den radikale reformation; Andre reformationsbevægelser: anglikanisme, calvinisme, presbyterianisme; Den katolske modreformation; Reformationens virkninger i Europa; Reformationen og dens konsekvenser i Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Sydafrikas historie

Sydafrikas historie fra koloniseringen til afslutningen af Apartheid-styret.
- Sydafrikas folkeslag: oprindelige folk, hollændere og briter, britisk imperialisme, Det Store Træk, de fire hvide kolonier i Sydafrika fra midten af 1800-taller
- Diamant og guldminer, kampen om kontrollen med ressourcerne, Boerkrigen. Migrantarbejdere, reservaternes økologiske sammenbrud.
- Den Sydafrikanske Union 1910, segregationen og Jordloven af 1913, boernationalismen, ANC's stiftelse og kamp.
- Nationalistpartiets valgsejr 1948 og systematisering af Apartheid-systemet, ANC's fortsatte kamp, brud mellem ANC og afrikanisterne i PAC, Sharpeville-massakren 1960.
- ANC's overgang til væbnet kamp, fængsling eller landflygtighed for ANC-lederne, Steve Biko og Black Consciousness.
- Soweto-oprøret 1976, ny sort organisering i borgersammenslutninger, Sydafrikas Kirkeråd, fagbevægelse og UDF. Apartheidstyrets forsøg på mindre reformer - og tab af kontrol med township'ene.
- Legaliseringen af ANC 1990 og Apartheidstyrets endelige fald 1993-94.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 1. Verdenskrig EKSAMEN

Krigens årsager: Udviklingen i Europa og USA forud for 1. verdenskrig; Nationalismen; Balkanproblemet; Forholdet mellem de europæiske stormagter; Krigsforventningerne og krigsplanerne; Mordet i Sarajevo og krigsudbruddet;

Krigens forløb: Ententen og Centralmagterne; Kampene på de forskellige fronter

Gruppearbejde om 5 temaer:
- Mellemøsten og 1. verdenskrig, s. 66-70, 83-89
- Soldaternes vilkår 91-103, 111-114 (se også link til leksikonartikler)
- Våbenudvikling og søkrig 103-110, (se også tre link)
- Hjemmefronten 125-141, 152-155 (se også link til leksikonartikler)
- Fredsslutningen 159-169, 185n-192
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Danmarks oldtid og vikingetid

Forhistorien: Danmark i sten-, bronze- og jernalder.
Landbrug og handel.
Mentaliteten i vikingetiden.
Hedensk kult og religionsskifte.
Kongemagtens opståen og udbygning, Jellingedynastiet.
Vikingetogter, erobringer og kolonisation.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Stalins Sovjet 1928-53 EKSAMEN

Stalin-revolutionen:
Landbrugets kollektivisering: årsager og virkninger.
Femårsplaner og industrialisering: årsager og virkninger.
De store udrensninger, Gulag.
Udenrigspolitik i 30'erne.
Sovjetunionen under 2. verdenskrig.
Stalintidens kulturpolitik, skolepolitik og familiepolitik.

Kort rids over Sovjets og Ruslands historie fra Stalins død i 1953 til i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Mazzini, Mussolini og Meloni EKSAMEN

Formål:
I dette forløb arbejder vi med Italiens historie fra ca. 1860 til i dag. Fokus er Italien under Mussolinis fascistiske styre, men der trækkes tråde tilbage til Il Risorgimento (Mazzini og Garibaldi) og frem til samtidens Italien med Meloni som regeringsleder, og der perspektiveres også til Romerriget.

Forløbet har koncentreret sig om følgende overordnede problemstillinger:
- Hvad karakteriserer fascismen forstået som en markør for Italiens nationalidentitet under Mussolinis styre?
- Hvilken betydning havde Første Verdenskrig og Anden Verdenskrig for den fascistiske stats dannelse, udfoldelse og afvikling?
- Hvordan forholder Italien sig til sin fascistiske fortid i samtiden?

Materiale:
• Frederiksen, Peter: Fascismens ansigter, Columbus (2024), s. 8-10, 14-20, 20-28, 30-56, 58-66, 68-78, 80-90
• Tv-udsendelse: Horisont. De italienske patrioter sendt d. 27. september 2022 på DR https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-de-italienske-patrioter_336762

Begreber:
• Første, andet, tredje Rom
• Fascisme
• Mussolini
• Il Risorgimento
• Fasci di combattimento
• PSI, Partito Populare, PNF
• Marchen mod Rom
• Det fascistiske storråd
• Acerbo-loven
• Aventiner-parlamentet
• Locarno-aftalen
• Lateran-aftalen
• Fascistisk imperialisme
• Racelovene
• Saló-republikken
• MSI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den Kolde Krig EKSAMEN

Formål:
I dette forløb arbejder vi med Den Kolde Krig, idet vi især fokuserer på årsagerne til Den Kolde Krigs begyndelse, Cubakrisen, Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud. De politiske, økonomiske og sociale konsekvenser af Den Kolde Krig diskuteres og perspektiveres til USSRs angreb på Ukraine forstået ud fra et koldkrigsperspektiv.

Forløbet koncentrerer sig om følgende overordnede problemstillinger:
• Hvilke årsager er der til, at Den Kolde Krig bryder ud efter Anden Verdenskrig?
• Hvilken betydning havde Cubakrisen for Den Kolde Krig?
• Hvilke årsager er der til Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud, og hvilke konsekvenser får det for Europa?

Materiale:
• Bryld og Haue: Den nye Verden, 2. udg. (2000), s. 9-29 + 108-112 + 114-122
• Barner, Kai Otto v.: Den kolde Krig (2011), s. 77-83
• Læreroplæg om Den Kolde Krig i Asien og opstandene i DDR 1953, Polen 1956, Ungarn 1956, Prag 1968, Polen 1981
• Crash course: The cold war https://www.youtube.com/watch?v=y9HjvHZfCUI

• Kilder:
o Uddrag af Jaltaaftalen
o Uddrag af: Trumandoktrinen d. 12. marts 1947
o Uddrag af: Andrei A. Zdjanovs tale ved Kominforms grundlæggelse d. 22. september 1947
o Propagandaplakater
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Terror i nyere tid EKSAMEN


Formål: Dette forløb kredser om begrebet terrorisme og især jihadismen, som den kommer til udtryk i krigen mod terror efter 9/11. Hovedvægten lægges på krigen i Afghanistan efter 9/11 herunder terrornetværket Al-Qaeda og talebanstyret, årsagsforklaringer til terror, terrorens mål og midler og vestens, herunder Danmarks, antiterrorarbejde.

Forløbet koncentrerer sig om følgende overordnede problemstillinger:
• Hvordan kan man definere begrebet terrorisme, og hvad er forskellen på de forskellige definitioner?
• Hvilke årsager er der til den nye terrorisme?
• Hvordan legitimerer Vesten krigen mod terror, og hvordan kommer krigen mod terror til udtryk i Afghanistan efter 9/11?
• Hvad karakteriserer vestens antiterrorarbejde og hvilke dilemmaer medfører det?

Materiale:
• Hansen og Jensen: ”Terrorisme på tværs”, Frydenlund 3. udg. (2016), s. 10-30, 83-89 (67-88), 96-101
• Læreroplæg om Afghanistans historie før 9/11
• Okkels Olsen og Mørch: ”USA's nye verdensorden”, Systime (2006), s. 132-163
• Om Antiterrorlovene https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/terrorlove-og-muhammed-krise
• Mona Kanwal Sheikh, Marie Barse & Anne Blaabjerg Nielsen: ”Afghanistanudredning: Der var intet pludseligt ved Talebans magtovertagelse” DIIS d. 13/11-24
https://www.diis.dk/publikationer/afghanistanudredning-intet-pludseligt-ved-talebans-magtovertagelse

Kilder:
• Andersen, Lars Erslew: Den nye terrorisme, i: Information d. 27/9-01
• Fukuyama: ”Et nyt USA” i Politiken d. 27/9-01
• Flykaprernes efterladte brev 11. september 2001
• Uddrag af: ”State of the union” d. 29. januar 2002
• Rashid, Ahmed: ”Det drejer sig ikke om fodbold” 1996
• le Carré, John: ”Er USA blevet vanvittig?” i: The Times d. 15. januar 2003
• Fogh Rasmussen, Anders: ”Vi skal lære af vore fejltagelser” 4. maj 2004
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Repetition og kronologi

I disse moduler er forløb fra 1g og 2g repeteret samtidig med, at de lange linjer i historien er berørt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer