Holdet 2022 HI/s - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Ann Karina Skogstad von Qualen
Hold 2022 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie & kildekritik
Titel 2 Vikingetiden (EX)
Titel 3 Oplysningstid og 1800-tallets omvæltn. DK (EX)
Titel 4 PT1/ DHO tema: Det Moderne gennembrud (EX)
Titel 5 Kolonialisme og historiebrug (EX)
Titel 6 Romerriget (EX)
Titel 7 Fra middelalder til Reformationen 1050-1550 (EX)
Titel 8 Folkedrab og Holocaust (EX)
Titel 9 Verdenskrigen og sønderjyderne (EX)
Titel 10 Den kolde krig (EX)
Titel 11 Danmark i Verden i det 20. årh (EX)
Titel 12 Mellemøsten siden 1915 (EX)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 Vikingetiden (EX)


I forløbet har vi arbejdet med tre centrale problemstillinger om henholdsvis:
1. Vikingetidens samfundsstruktur og magtforhold med et overordnet spørgsmål: Var vikingetidens mennesker frie, lige og selvstændige?
Herunder diskuteres slaver og trællenes situation, slægtens betydning, klanforholdet og social mobilitet, samt kvindernes placering i samfundet, herunder husfruen.

2. Vikingernes togter og herunder synet på vikingerne med et overordnet spørgsmål: Var vikingerne ”vilde normanner”*? * En kendt kirkebøn fra Normandiet lød: ”Fri os fra de vilde normanner, som o Gud, hærger vort rige, myrder skarer af gamle og unge og også jomfruer og drenge. Vi beder dig: Afvend alle ulykker fra os.”
der læses Kilder der belyser synet på vikinger fra 1880-tallet og i 1900-tallet.

3. Danmarks samling og religionsskiftet med det overordnede spørgsmål: Hvordan påvirker religionen det norrøne samfund?
Her arbejdes med dokumentarfilm fra DR som belyser årsager til kristningen samt hvordan kongerne påvirkede Danmark og hvem der reelt kan siges at have samlet Danmark.

Kernestof:
Ved hvert emnefokus tilhører tekster som ses nedenfor:

1.Samfundsstruktur og handelsveje:
"Danmark fra oldtid til nutid", s. 18-22
Kilde:
”Rigs vandring”  via: Nationalmuseets hjemmeside
https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-oldtid/kilder/rigs-vandring/

om trælle: Bjørn Matsen: Vikinger; Indsigt og udsyn, Systime 2006-8, (kapitel 6, s. 55-58)
fra Danmarkshistorien.dk :
artikel: ”Vikingetidens samfund”
Kilden: ”Runeinskriptioner”
kilden: ”Ibrahim Ibn Yakub – arabisk beretning om nordboerne”

2. Togter:
"Danmark fra oldtid til nutid", s. 23-26
Kort over folkevandringer
Den angelsaksiske krønike (kilde) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-angelsaksiske-kroenike-787-954
Carl Harding: Vikinger og Togter, s.6-12 + kilderne side 13-18.

3.Danmarks samling og overgangen til kristendom:
"Danmark fra oldtid til nutid", s. 22-23, 26-28
DR: "Gåden om Danmarks første konge" afsnit 1 og 2 (Harald og Thyra)
DR: "Historien om Danmark", afs. 3 - Vikingetiden

Artikler på www.danmarkshistorien.dk:
Jellingedynastiet og kristendommens indførsel
Jellingestenen

Supplerende materialer:
Nutidens fremstilling af (og syn på) vikingetiden via klip fra:  
The Last Kingdom” (britisk historisk drama-tv-serie skabt og udviklet til tv af Stephen Butchard)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Oplysningstid og 1800-tallets omvæltn. DK (EX)


Kernestof:
oplysningsfilosofien (udblik)
Revolutioner og menneskerettigheder (udblik)
Danmark i 1800-tallet
Udviklingen af den danske Grundlov (DK, indblik)

Vi ser på de idépolitiske forudsætninger for den oplyste enevælde i Danmark og endeligt de politiske omvæltninger i 1800-tallet.
Vi har særligt kig på den franske revolution.

Forløbet har fokus på at belyse de forandringer som Danmark gennemgår i løbet af 1700-1800-tallet, både i politisk, geografisk, samt socioøkonomisk forstand såvel som kulturelt og mentalt.

1700-tallets fokus på oplysning markerer et skifte i menneskets syn på magtforhold i samfundet, og kan derfor siges af afgrænse den efterfølgende tid fra den hidtidige. Vi diskuterer oplysningstankerne og det samfund de modtages af samt betydningen de får for følgende radikale ændringer i det politiske landskab i Europa og Danmark i 1800-tallet.

Forløbet læser dernæst begivenhedshistorien om Englandskrigene, hvis konsekvenser påvirker økonomi og politik i helstaten under den yngre enevælde. Vi ser nærmere på helstatens samfund, hvori den europæiske bølge af nationalisme og krav om politisk indflydelse opstår. Forløbet ser på sociale omvæltninger og dannelsen af veldefinerede stænder i samfundet, og deres samspil og modspil på vejen mod demokrati.

Afslutningsvist undersøges desuden årsager til og konsekvenser af de slesvig-holstenske krige og deres betydning for Danmark både politisk og mentalt, ligesom krigenes medvirken til det politiske og kulturelle landskab der former det moderne Danmark i slutningen af 1800-tallet.


Læst i forløbet:
Inge Adriansen (red). "Fokus 2; Fra oplysningstid til imperialisme:
- kapitel 2: s. 34-45, kilder siden 48-52. (Oplysningstiden),
- kapitel 3: Revolutioner, s. 59-75, kilde 2.

Kildefokus med prøvesæt af kilder:
- Menneskerettighederne 1789,
- uddrag af Uafhængighedserklæringen (præamblen)

Visti, Lars (red): "Overblik Danmark", om den oplyste enevælde;  s. 56-91 Kap. 6: 1730-1814)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 PT1/ DHO tema: Det Moderne gennembrud (EX)


DHO / PT1 om Det Moderne Gennembrud.

Vi undersøger helstatens samfund, hvori den europæiske bølge af nationalisme og krav om politisk indflydelse opstår. Forløbet ser på sociale omvæltninger og dannelsen af veldefinerede stænder i samfundet, og deres samspil og modspil på vejen mod demokrati.
Periodeoverblik  med teksten: "Overblik Danmark" Kapitel 7: 1814-1870 og kapitel 8: 1870-1915

Vores fokus er dernæst:

Tema 1: Udviklingen af arbejderklassen i industrialiseringen
Tema 2: Borgerskabets familieliv og kønsroller
Tema 3: De sociale forhold på landet

Informationssøgnings modul nævnte følgende databaser og websites:
www.lex.dk (afløser for Store Danske sitet)
www.Faktalink.dk (brug Uni-login)  (Historie)
https://forfatterweb.dk/  (danskfaglig side)
www.kvinfo.dk (vinkel: kønshistoriske vinkler / kvindehistorie)
www.danmarkshistorien.dk (historieforskning, lavet af Århus Universitet, Historie)

__

Tema 1: Udviklingen af arbejderklassen i industrialiseringen

Kilden: Uddrag af ”Socialistiske Blade”, 1871; Louis Pio: "Fabrikarbejderne", 1871: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-fabrikarbejderne-1871

Baggrund:  

Tema: Arbejderbevægelsen 1872-1940 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/arbejderbevaegelsen-1872-1940/?no_cache=1&cHash=763b36f1b54f6bfa05d0675d79c62093

Christensen, Finn Niels: Fagbevægelsens historie. Kap.1 (2012) Arbejderbevægelsens bibliotek.  

Historien om Danmark ”Grundloven, folket og magten” (8:10): https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572

Om Pariserkommunen:  https://denstoredanske.lex.dk/Pariserkommunen_1871  

Supplerende kilde: Arbejderen. Dk, leder; “Tillykke med de 150 år – nu skal vi i arbejdstøjet”. (2021) https://arbejderen.dk/leder/tillykke-med-de-150-aar-nu-skal-vi-i-arbejdstoejet/  

__

Tema 2: Borgerskabets familieliv og kønsroller

Kilden: Henrik Scharling; “En Mands Erindringer om sin hustru og sin datter” (på dokument, hentet I: Løkke, A og Jacobsen, Anette Faye: Familieliv i Danmark 1550 til år 2000. Systime 1997)

Baggrund:  
Sædelighedsfejden: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/saedelighedsfejden  

Dansk Kvindesamfund 1871. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dansk-kvindesamfund-1871/?no_cache=1&cHash=44fefed93079626868073446379c8fa8

Løkke, A og Jacobsen, Anette Faye: Familieliv i Danmark 1550 til år 2000. Systime 1997. s. 80-87.  

Supplerende kilder:  

Johanne Meyer: “Den gifte kvinde”, I: Hvad vi vil. Nr. 25, årgang 4, 21. juni 1891 http://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=1163&searchtext=borgerskab

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige lighedskrav.

i: Kvinden og Samfundet. Nr. 4. 1887, s. 81-93

http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=225


Tema 3:
Kilden:  
Leveforhold omkring 1890 af Frants A Olsen.  chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/http://museernepaakanten.dk/wp-content/uploads/2015/09/Leveforhold-omkring-1890.pdf

Supplerende kilde:  
Sundhedsforhold på landet 1882:  Uddrag af K. Nommels ”bidrag til sundhedsforholdene i almueskolen paa landet”.  chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/http://museernepaakanten.dk/wp-content/uploads/2015/09/Sundhedsforhold-p%C3%A5-landet-landet1882.pdf  

Baggrund:  

Nielsen, Kayser Niels: Husmænd (2011). www.danmarkshistorien.dk https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/husmaend/.  

Jørgensen, Claus Møller: ”Modernisering, internationalisering og urbanisering”, (2020) https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/modernisering-internationalisering-og-urbanisering  

Lars Visti, red; Overblik Danmark.   

Bryld, Carl-Johan: Danmark fra oldtid til Nutid. Gyldendal 2. oplag 2000. s. 159-164.  

Frederiksen, Peter mfl: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime 2010. s. 154-158.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kolonialisme og historiebrug (EX)

Forløbet behandler kolonialisme og dansk slavefortid ved at tage udgangspunkt i den danske kolonitid med Dansk Vestindien ud fra bogen af Rikke Lie Halberg og Bertha Rex Coley; "Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium" fra august 2016.

Vi arbejder særligt med historiebevidsthed og historiebrug. Vi trækker en kronologisk linje gennem de knap 250 års kolonihistorie, der gik forud for salget, og ser på synet på denne fortid på US Virgin Islands i dag.

Forløbet afrundes ved at udforske imperialismen og afkoloniseringsprocessen og lander hvor vi startede; hvordan man i dag forholder sig til personer/perioden via kollektiv erindring, historiebrug og sprogbrug.

Der arbejdes herunder med forklaringer af imperialismen og eksempler på imperialistisk tankegang/ageren i tidsperioden via kildeøvelse.

Fokuspunkter:
Kolonialisme /kolonisering
Merkantilisme
Den florissante periode

Case Dansk Vestindien:
Slaveri og abolitionisme
modstand og straf
Magt og modstand
Peter von Scholtens rolle (helt eller skurk afhængig af synsvinkel og tidsperiode)
General Buddhoe
Nødvendigheden af en helt
Imperialismen
Den hvide mands byrde
Afkolonisering
neokolonisme
Undskyldning, beklagelse og kompensation
kollektiv erindring
historiebrug

METODISK arbejde:
Kildegranskning
Racisme og repræsentation (sprogbrug jf "slavegjorte" frem for "slaver", frikulørte, blanke, mfl.)
Synet på og brugen af historien om Dansk Vestindien – på begge sider af Atlanten.
Historiebevidsthed
Kollektiv erindring (https://historiskmetode.weebly.com/kollektiv-erindring.html)
Historiesyn: (https://da.wikipedia.org/wiki/Historiesyn)
Historiebrug: (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug)

Materiale:
Halberg/Coley: Dansk Vestindien - – fra dansk koloni til amerikansk territorie, fra august 2016, kap.1-9.

Diverse kildeøvelser fra henh. hjemmesiden tilknyttet bogen (www.his2rie.dk) og andre (nedenfor).

Kildemateriale:
Dadahai Naoroji og Jules Ferry (IN: Fokus 2) /(via googlebooks)

Artikel om mindemærkers betydning:
https://kunstkritikk.dk/en-monumental-udfordring-for-dansk-historieskrivning/




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Romerriget (EX)


ROM,ROMERRIGET og det ROMERSKE IMPERIUM
Forløbet tilstræber viden og forståelse for baggrunden for og faktorerne bag det romerske imperiums opståen, udvikling og afvikling.
Hvad kendetegner riget i den store historie?
Hvad kendetegner familien i den lille historie?

Vi arbejder med den romerske arv ift:
1. det politiske system  under republikken, om Kejserdømmet og dets betydning

2. Den kulturelle arv i forhold i den romerske familia, clientela systemet , betydningen af slægt og kobling til guder/forestillingsverdenen

3. Romerrigets strukturelle indretning som et brutalt og disciplineret samfund, bygget på vold og slaveri.

4. Teorier om og forklaringer til rigets opståen, vedligeholdelse og imperiedannelse og sammenbrud.

5. Diskussion om der var tale om reelt brud eller kontinuitet af kulturel og institutionel tradition for for de brede masser. (overgang til Middelalder)


MATERIALER
P.F.Bang mfl: IMPERIER - fra oldtid til nutid, 2017: 37-52,56-58 plus kilde 2.1....IMPERIE DANNELSE

Hjemmesider med info og opslag om
- det politiske system:
http://klassisk.ribekatedralskole.dk/historie/rompolsystem/rompolsystem.htm
- Populus Romanum:  Om Romernes og gruppeinddeling. http://klassisk.ribekatedralskole.dk/historie/rompolsystem/populusromanus.htm

Artikler om Rom/Romerrigets undergang

Jesper Carlsen: Romerriget, 2011: side 9-16, 30-32, tekst 7-9 side 36-39,side 44-49 samt tekst 14,15 og 16  side 52 -54. (Artiklen "I seng med Romerne under den 14/9), 60-67 tekst 29 og 31 side 92 og 94

Gyldendals Kompakt Historie:Menneske - Samfund - Historie, 1988: side 65-66,69-71

Supplerende:
Hjernekassen: https://www.dr.dk/lyd/p1/hjernekassen-pa-p1/hjernekassen-pa-p1-2021-11-22

Dokumentar:  Tiberius Gracchus, fra DR2 serie; Romerrigets storhed og fald, 2009, (via CFU)
(minut: 0-2:00)  som indledning om Tiberius Gracchus, samt (19:30-35:30) for at belyse tribunens vetoret, klasser, magtkampe og forholdet imellem klasserne.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Fra middelalder til Reformationen 1050-1550 (EX)


Oversigtligt forløb hvor magtfordelingen er i fokus.

Først ses på middelalderens feudale samfund og vekslen mellem henh svækket og stabil kongemagt.
Dernæst undersøges Reformationen nærmere som et markant brud på kontinuitet fra det bestående til den nye samfundsindretning med religionen i en ny rolle i samfundet; kulturelt, økonomisk og politisk.  
Reformationen granskes ud fra kildemateriale og en nutidig kommentar og fortolkning af reformationens betydning.

samt via et besøg på Frederiksborg slot med rundvisning og bearbejdelse heraf. Derved søges at forstå dens betydning for magtforhold og sociokulturelle forhold i samfundet.

Fokuspunkter:
- katolicisme vs protestantisme
- Luther
- kongemagt, rigsråd og håndfæstninger
- konsekvenserne af reformationen, økonomisk, politisk, og for religiøs praksis i DK.

Kernestof: (Materiale bearbejdet)
Overblik, Danmarkshistorien (kapitlerne 3+4)
Arven fra middelalderen (kapitel 2)
Artikel: "Reformationen skabte en satirisk kultur".
Dokumentarfilm: Historien om Danmark; tidlig middelalder (DR)

Kildegranskning i dokumenter:
(fra Peter Frederiksen, Grundbog til Danmarkshistorien)
Poul Helgesen
Chr IIIs forordning

Supplerende aktivitet:
Podcast Biblen Leth Fortalt i uddrag inddraget i diskussionen af religionens betydning i nutiden.
Ekskursion til Frederiksborg Slot (lidt forskudt, i maj) med rundvisning om iscenesættelse af magt gennem 1000 år ( religionen og kongemagten, respektivt).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Folkedrab og Holocaust (EX)

(Forløbet er læst i slutningen af 2g og starten af 3g, med en sommerferiepause imellem)

Folkedrab og Holocaust

60-100 millioner mennesker blev ofre for folkedrab i det 20. århundrede, og derfor kaldes det også for “the century of genocide”.
Hvordan kunne det ske? Var menneskeheden i det 20. århundrede mere ond end i tidligere århundreder? Hvorfor blev disse folkedrab ikke forhindret af dem, der havde muligheden?

Vi tager udgangspunkt i FN’s definition af folkedrab og forskellige teoretiske tilgange til forklaringer på folkedrab med det formål at forstå, hvad begrebet dækker over, dets historiske opståen og anvendelse samt komplikationerne herved.
Dernæst vil vi se på Holocaust (3 moduler) og til sidst perspektivere det til et nyere folkemord (5. og sidste modul. )

- “There is no denying that Hitler and Stalin are alive today...they are waiting for us to forget, because this is what makes possible the resurrection of these two monsters.”
Simon Wiesenthal, 1980.

-” There aren't just bad people that commit genocide; we are all capable of it. It's our evolutionary history.”
James Lovelock.

- “Civilization, the orderly world in which we live, is frail. We are skating on thin ice.”
Zygmunt Bauman, 2005.

Forløbet søger at diskutere sig frem til svar på følgende problemstillinger:

- Hvorfor er det vigtigt at studere folkedrab?
- Hvornår kan noget defineres som et folkedrab?
- Hvilke teoretiske forklaringer kan bedst beskrive årsagerne til folkemord?
- Hvem ønsker folkedrabet – er det en politisk elite (top-down) eller et folk, der ønsker at politikerne skal sørge for at udrydde et andet folk (bottom-up)?
- Hvad har det internationale samfund prøvet at gøre for at forhindre folkedrab efter holocaust, og hvorfor har disse anstrengelser ikke forhindret senere folkedrab?
- Hvilke forskellige mindekulturer eksisterer efter folkedrabene, og hvilken betydning har mindekulturerne for værdier og politik i vores samtid?

Kernestof:
Folkedrab.dk: Dansk Institut for Internationale Studiers undervisningswebside om folkedrab.
Undersiderne:
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
DK: materialer om Flugten til Sverige: https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/film-om-flugten-til-sverige

Bog: Nazisme og Holocaust – et forløb fra Historieportalen,
Sofie Lene Bak, Systime 2023 ( kapitel 3,4,5) samt kapitlet om Danmark og Holocaust.
Bogkapitlet »Danmark og Holocaust«, kapitel 21 i fra undervisningsbogen: »Vejen til folkedrab« (Columbus 2023) af Sofie Berlau. via site: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=150

KILDER:
Kilde 13 i bogen: Primo Levi; Hvis dette er et menneske, 1947
Kilde 4 i bogen: En tysk skolepiges syn på jøderne, januar 1935
kortfilm om Oktober 1943

Supplerende:
George Steven, Buchenwald og Dachau, film, 1945:
https://collections.ushmm.org/search/catalog/irn1001631

Kampen om HIstorien: Om einsatzgrupperne minut 0-1 + minut 29-32:
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/kampen-om-historien-holocaust-foer-auschwitz-einsatzgruppernes-haergen-11032315222

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Verdenskrigen og sønderjyderne (EX)

Forløbet undersøger den store krigs årsager, forløb og konsekvenser.  
Tematisk arbejder vi med en særlig synvinkel; DSK,  Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere, dvs sønderjyder, der kæmpede på tysk side.

Vi starter i nutiden hvor unge mænd også sendes i krig og ligger på marken i sne og bliver lemlæstede i Ukraine, og vor tid som også er præget af en vis usikkerhed og alliancesystemer.

Så bevæger os derefter tilbage i tiden med dokumentaren "Guld, Konge og Fædreland", som giver os et indblik i dansk neutralitet og lukrative gevinster ved krigen, mens sønderjyder blev tvunget i krig.

Vi kortlægger derefter krigens udbrud og forløb med en kronologi-øvelse. Vi undersøger krigens kendetegn og konsekvenser med gruppearbejde omkring slagene mm.
Vi læser kildestykker fra tekster af DSK'ere, som står for dansksindede SØnderjydske Krigsdeltagere, som jo er sønderjyders oplevelser under krigen i tysk uniform.

Materiale/ Kernestof:
'Sønderjyderne og Den Store Krig 1914-1918' af Inge Adriansen, mfl.  / siderne: 17-37, 52-56.

Filmmediet: Vi ser en dokumentar samt en film og arbejder med mediet levende billeder som historisk kilde:
dokumentaren "Guld, Konge og Fædreland"
&
’Intet nyt fra vestfronten’. Spillefilm. Instruktion: Edward Berger. Medvirkende: Daniel Brühl, Felix Kammerer, Albrecht Schuch, Moritz Klaus, Aaron Hilmer, Edin Hasanovic. Spilletid: 147 minutter.

gruppearbejde med forskelligt materiale alt efter fokus, taget fra websites såsom www.his2rie.dk, https://denstorekrig1914-1918.dk/ m.fl.

Fokuspunkter / Centrale begreber:
Dansk neutralitet
Gullaschbaroner
Tyskland; "en plads i solen",
Bismarck og Wilhelm d.2.
nation og stat som begreber
fra multinationalstat til nationalstat
Imperialisme
Østrig-Ungarn
Det tyske kejserrige
Schlieffenplanen
Triplealliancen = Centralmagterne
Tripleententen = ententen = de allierede
Totalkrig
Skyttegravskrigen
Granatchok (Shell shock)  
kanonfoder (cannonfodder)
DSK = Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere
"Den lille historie i den store"  (eksemplet Thyge Thygesen)
Versaillesfreden
Woodrow Wilsons 14 punkter
Folkeforbundet
Selvbestemmelsesretten
Genforeningen 1920
Weimarrepublikken
Dolkestødsmyten
Otto Dix (maler)

Supplerende:

Billede af Otto Dix: Der Krieg: https://ietgraenseland.graenseforeningen.dk/sites/ietgraenseland.dk/files/2020-09/OttoDix.pdf

Internetsider:
https://www.his2rie.dk/boeger/1-verdenskrig/
https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/

https://denstorekrig1914-1918.dk/

https://graenseforeningen.dk/leksikon/dansksindede-soenderjyske-krigsdeltagere-dsk


https://litteratursiden.dk/analyser/remarque-erich-maria-intet-nyt-fra-vestfronten

om Weimarrepublikken:  https://politikenhistorie.dk/art7993674/%C2%BBTiden-er-ikke-til-eksperimenter%C2%AB-Weimarrepublikken-var-et-demokratisk-laboratorium-i-en-farlig-tid


Aktivitet i modul:
Kronologiøvelsen; 1. verdenskrigs forløb: opstil i korrekt rækkefølge nedenstående begivenheder:
Slaget ved Somme, Våbenhvilen (vestfronten), Slaget ved Verdun, Versaillefreden,  Slaget ved Marne, Weimarrepublikken udråbes, det andet Marneslag, Slaget ved Amiens, tyskernes forårsoffensiv, Wilhelm d.2. abdicerer, den allierede modoffensiv, ubådskrigen, Bresk-Litovsk Freden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Den kolde krig (EX)


Den kolde krig er gennemgået vha. en blanding af klasseundervisning og gruppearbejde med diskussion af kilder og tekster der har fokus på de forskellige perioder af den kolde krig fra 1945-1989 og vekslen mellem konfliktoptrapning og afspænding samt omkring terrorbalancen.

I gruppearbejde har eleverne arbejdet med særligt starten af den kolde krig med blokdeling og bipolaritetens udfoldelse, samt med Vietnam-krigen. Vi har derudover også arbejdet med den ”anden kolde krig” samt Danmarks internationale position og måde at forholde sig til krigen via NATO-medlemsskabet gennem perioden.

Kernebegreber behandlet i undervisningen:
Historiens afslutning, Fukuyama
Civilisationernes sammenbrud, Huntington
”Det korte århundrede” Hobsbawn
Historiesyn / historiebevidsthed
”En ny kold krig”

Jaltaaftalen og Potsdam aftalen
Trumandoktrinen / inddæmningspolitik
Tysklandsproblemet: Tysklands deling, Berlinblokaden, Berlinmuren, luftbroen

Cubakrisen
Rum- og våbenkapløbet
Vietnamsyndromet
afspænding/ deténte
Oprustning
Dobbeltbeslutningen
Fodnotepolitikken
Reagans begreb "Ondskabens imperium"
Gorbatjovs begreber "Glastnost" og "Perestroika"
Murens fald
Genforeningen (Tyskland)

Kernestof:
Henrik Juul: Overblik Verden. Gyldendal, 2008. (s. 158-168, kapitel om den kolde krig)
Peter Frederiksen: Verden siden 1914, Ibog, Systime, kapitel 6.
Tekst: Mortensen: det 20. og 21. århundrede, side 208-217.
www.danmarkshistorien.dk : Danmark i Norden, i Europa, i Vestblokken. https://danmarkshistorien.dk/perioder/efterkrigstiden-1945-1973/danmark-i-norden-i-europa-og-i-vestblokken

Artikler fra www.Lex.dk:
om Vietnamkrigen. https://denstoredanske.lex.dk/Vietnamkrigen
om strategisk nedrustning. https://denstoredanske.lex.dk/strategisk_nedrustning

Kilder:
Bender Gade "Stormagtspolitikken 1945-82":
Tyskland:
s. 27-29 Lucius Clay: ”Berlin blokeres”.
s. 34-37 Statistik flygningeproblemet + hhv. Vesttysk og Østtysk historiebog
Vietnam: s. 58-62 Robert McNamara: og Walt Rostow ”USA’s dilemma i Sydvietnam”
HC Hansen notatet, 1957 , via: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hc-hansen-notatet-til-usas-ambassadoer-val-peterson-1957/

Supplerende:

Klip og TV-udsendelser om den kolde krig; bla.
1. Cubakrisen på under 4 minutter: https://www.youtube.com/watch?v=v5RINdSq7BU&ab_channel=WORLDLYMEDIA
2.Dokumentarklip om Vietnamkrigen, de første 13 minutter af:  11 Cold War CNN Vietnam 1954-1968 (CNN, publiceret youtube i 2015): https://www.youtube.com/watch?v=MnKCDyj8KSY
3. Danmark under den kolde krig: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-kolde-krig-i-danmark
4. Trailer til ”The Man who saved the World. https://www.youtube.com/watch?v=VaPXVJWHji4

Artikler til diskussion af diskurs / samtidsrelevans:
Nej, vi er ikke midt i en ny kold krig – men vi skal tage resten af verden mere alvorligt end hidtil.. https://videnskab.dk/kultur-samfund/nej-vi-er-ikke-midt-i-en-ny-kold-krig-men-vi-skal-tage-resten-af-verden-mere-alvorligt-end-hidtil/
Poul Høi: »Vi er på vej ind i en ny kold krig«  https://www.berlingske.dk/oestergaards-salon/poul-hoei-vi-er-paa-vej-ind-i-en-ny-kold-krig
10 historikere vurderer: Er vi på vej mod endnu en kold krig? https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/10-historikere-vurderer-er-vi-paa-vej-mod-endnu-en-kold-krig

Artikel til repetition:
"28 Iconic Pictures That Defined The Cold War" , July 13, 2017, https://www.buzzfeednews.com/article/gabrielsanchez/28-iconic-pictures-that-defined-the-cold-war
Samt Quiz via ibogen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Danmark i Verden i det 20. årh (EX)

(Dette forløb skal ses som koblet til "Den kolde krig" i eksamenssammenhæng)

Danmark i verden, kold krig, EU og aktivisme (fra 1945 til i dag)

I dette forløb stilles der skarpt på den danske politik og aktivisme fra slutningen af 2. verdenskrig gennem flere kritiske politiske begivenheder frem til i dag. Vi følger et skift i både udenrigs- og sikkerhedspolitikken efter Danmarks besættelse og befrielsen i 1945, fra neutralitetspolitik til medlemskaber i bl.a. FN og EF gennem den kolde krig og til deltagelse i Kosovo-, Irak- og Afghanistankrigene til bekæmpelse af international terrorisme i dagens Danmark.

Kort forløb ad 5 moduler af 95 min, som ser på den danske side af den kolde krig, og læner sig derfor op ad Koldkrigsforløbet afsluttet lige inden.

Modul 1: Fra neutralitet til alliance
Modul 2: Aktivistisk afspændingspolitik og vejen ind i EF (1962-1978)
Modul 3: 'Fodnotepolitikken' og den kolde krigs afslutning (1979-1991)
Modul 4: Sikkerhedspolitisk sporskifte (1990-1997)
Modul 5: Militær aktivisme. Orientering mod USA (2003-2016)

Begreber:
tilpasningspolitik
i Tysklands skygge
Det Munck'ske system
neutralitet

Atlantpagten
Nato tilslutning

fodnotepolitikken
det alternative flertal

...

Kernestof:
Historieportalen e-bog: Danmark i Verden af (red) Paul Villaume. Copyright the authors and Systime 2025.  ISBN: 9788743320012.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Mellemøsten siden 1915 (EX)

Dette forløb om Mellemøsten har fokus på at forklare Palæstinakonfliktens oprindelse og udvikling fra 1915 til i dag, hvor den er højaktuel.

Vi starter med den nutidige situation af forvirring men dog fred pt.
Efter Trumps tiltrædelse er der etableret en våbenhvile efter 1,5 års krig, som fulgte Hamas terrorangreb i oktober '23 og Israels massive bombning i Gaza som som forsøg på at udradere Hamas.

Ellers vil vi skitsere den historiske baggrund for konflikten tilbage til starten af det 20. århundrede og udviklingen i styrkeforholdet samt diskutere perspektiver for fred eller eskalering indtil i dag.

kernebegreber såsom:
- pogrom, antisemistisme, zionisme, den hellige by, Herlz, Diaspora.
- det britiske dobbeltspil, Folkeforbundet.Det osmanniske rige, Suezkanalen som forsyningsvej.

I forløbet vil vi forsøge at forstå :
- den historiiske baggrund for konflikten
- udviklingen gennem mandatperioden frem til udråbelsen af staten Israel og krigene der fulgte
-  De nutidige knaster mellem parterne samt
bosættelser, Jerusalems status, angreb og gidseltagning, grænsedragninger og den palæstinensiske flygtningeproblematik.
samt, status quo i dag, og verdenssamfundets (FN) samt vægtige aktører (GB, siden USAs) forsøg på at skabe fred/ fredsprocessen i 1990'erne og i dag. Fokus på USAs relation til konflikten.

De to sider af sagen: 2 narrativer
- det jødiske narrativ præget af antisemitisme gennem århundreder og "Shoa" /Holocaust (her læner vi os op ad tidl forløb om Holocaust).
- den palæstinensiske fortælling med Al Nakba, fordrivelsen af palæstinenserne i 1948.

Materialerne:
Der arbejdes med en grundbog, Israel - en stat i Mellemøsten (ibog, systime, 2024)
- Kapitlerne 1-3: om zionismens udvikling, Britisk dobbeltspil under 1.Verdenskrig, Mandatperioden og staten Israels oprettelse.
- Kapitlerne 4-12, sporadiske tekstbidder i gruppearbejde med fremlæggelse: om de jødisk-arabiske krige efter Israels oprettelse og krigene der fulgte, er behandlet med gruppearbejde og følgende gruppeoplæg.
- Nedslag fra de sidste kapitler er anvendt i en belysning af fredsprocessen i overordnede træk.  (herunder Oslo-forhandlingerne).

Kernestof:
Henrik Wiwe Mortensen: "Israel, en stat i Mellemøsten" Systime ibog 2024

Kildematerialet til forløbet (primært fundet i fremstillingen, ovenfor, af Wive Mortensen)
- MacMahon - Hussein brevkorrespondance
- Balfour erklæringen
- Resolution 242
Kildeøvelse til afslutning:
- Oslo-aftalen. Palæstina-Orientering, Årg. 15, nr. 3, 1993, s. 5-8. De Danske Palæstinagrupper.
- Hamas charter i tuddrag , i to versioner bl.a. fra 2017 på engelsk
- Foto: ”Palæstinensiske demonstranter kaster sten mod det israelske militær”. Foto fra TV2 d. 6. april 2018
- Israeli PM Netanyahu’s speech to UN General Assembly, September 23, 2011 (engelsk)


Supplerende:
Uddrag af TV-dokumentaren om Israels oprettelse og Palæstinakonflikten, herunder;
”Indefra med Anders Agger: Israel”, tv-udsendelse. (via CFU)
klip fra film No other country (2024) om situationen i nyeste tid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer