Holdet 2022 HI/t - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Rune Weber
Hold 2022 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Danmark som slavenation
Titel 3 Familielivet i Danmark
Titel 4 Romerriget
Titel 5 Korstogene
Titel 6 Renæssance og reformation
Titel 7 Det tredje Rige
Titel 8 Vietnamkrigen
Titel 9 Israel-Palæstina konflikten
Titel 10 Velfærdsstatens udvikling
Titel 11 Danmark under besættelsen
Titel 12 Repetition og overblik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Forløbet er en kort generel introduktion til historie og kildekritik

Faglige mål i fokus:
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i fokus
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmark som slavenation

Forløbet arbejder med følgende problematikker:
- Hvorfor opstod den transatlantiske slavehandel?:
- Hvordan fungerede plantagesystemet?
- Hvordan var arbejdet og livet på de danske plantager?
- Hvorfor brugte man slaver, og hvorfor kom disse slaver fra Afrika?
- Hvordan foregik handelen med slaver i Afrika, og hvilken betydning havde/har handelen for kontinenentet?
- Hvordan var synet på de sorte?
- Hvordan foregik rejsen fra Afrika til Amerika?
- Hvorfor stoppede handelen med slaver? Herunder perspektivering til oplysningstidens tanker og menneskerettigheder!
- Hvordan har slaveriet og forholdet hertil ændret sig! Herunder hvad der kendetegner nutidens debat om fortidens synder?

Nb. Forholdene på De Dansk Vestindiske Øer er gennemgået som gruppearbejde og gruppefremlæggelser.

Faglige mål i fokus:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - - anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet i fokus:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske ideologier, herunder
- historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
- Rikke Halberg og Bertha Coley: "Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium". Frydenlund (2016): s. 21-31, 39-47 49-100, 123-127. Nb. kilderne på s. 52-100 er gennemgået som gruppearbejde.
- Erik Bjergager: ”En meningsløs undskyldning”, i Kristeligt Dagblad d. 8/03-2013
- Jon Mathorne: ”Så stort har Danmark været”, Videnskab.dk (2017)
- Walter Rodney om virkningerne på Afrika (1968)
- Maria Kristiansen: ”Paul Erdmann Isert”, fra Nationalmuseet.dk
-Lene Myong og Mathias Danbolt: 'Guldkysten' dyrker en hvid frelserfortælling. I Politiken d. 20 julie 2015.

Kilder udenfor grundbogen:

Gruppearbejde (ikke læst af alle):
- Brev af Paul Isert fra Hovedfortet Christiansborg på Guineakysten, 10ende Nov., 1783
- Brev af Paul Isert. Hovedfortet Christiansborg i Guinea, d. 20 nde April, 1786.
- Brev af Paul Isert . Fra hovedfortet Christiansborg 1786.    
- Brev af Paul Isert.  Fra hovedfortet Christiansborg i Guinea 1786      
- Brev af Paul Isert.  Hovedfortet Christiansborg i Guinea 1786                      

- Olaudahs Equianos beretning (1789) i Jens Frese: Den atlantiske slavehandel og England.

- Statistik over døden på de danske slaveskibe

Gennemgået som gruppearbejde:
- Hans West om herrnhuternes mission blandt de slavegjorte (1793)
- Peter Lotharius Oxholm om de slavegjortes manglende reproduktion (1797)

- Uddrag af den amerikanske uafhængighedserklæring, 4.juli 1776
- Uddrag af den franske Menneskerettighedserklæring (1789)

Andet:
- Uddrag af Daniel Dencik s film: ”Guldkysten” (2015)
- Dokumentar: Slavernes børn (2017)
- Uddrag af Anna Neye: ”Kald mig bare brun ”, udsendelse fra 2016
- Uddrag af Maya Albany: ”Det sorte kapitel” udsendelse fra 2018
- Film: History Channels beskrivelse af Mellempassagen.

Samlet ca. 70 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Familielivet i Danmark

Fortællingen om familielivet i perioden fra 1550 til i dag er fortællingen om Danmarks overgang fra feudalsamfund til klassesamfund og videre til nutidens velfærdssamfund.
I dette forløb vil vi forsøge at belyse, på hvilken måde de samfundsændringer, som foregik i tidsrummet fra 1550 til i dag, resulterede i forandringer af individets og fællesskabets livsvilkår. I forlængelse heraf vil vi kunne observere en omvæltning af familielivet samt menneskets selvopfattelse og følelsesliv.
Med andre ord vil vi forsøge at belyse, i hvilket omfang den store historie (forandringer i selve samfundsopbygningen) afspejles i den lille historie (det enkelte menneskes liv og beretninger herom)  
Overblikslæsningen sker i samarbejde med dansk, som bidrager med et litteraturhistorisk overblik.
Forløbet munder ud i et særligt fokus på de samfundsmæssige og litteraturhistoriske forandringer i 1800-tallet. Denne periode kommer også til at danne udgangspunket for DHO´en.
I forløbet indgår en ekskursion til Et Klunkehjem og Statens Museum for Kunst.


Faglige mål i særligt fokus:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i særligt fokus

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Materiale:

- Løkke og Jacobsen: ”Familielivet i Danmark”. Systime (1997): 13-19, 22-29, 50-56, 68-94, 103-113, 122-124, 176-179, 186-188, 202-204, 218-219, 250-251
- Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen: ”Om De danske kvinders historie”, systime (2014), i uddrag, 8 sider
- Sædelighedsfejden, fra Gyldendals minilex., 1 side
- Bodil Olesen: Kvindelig valgret 1849-1915. Danmarkshistorien.dk, januar 2017, 2 sider
- Nina Koefoed: ”Fra menighedsråd til rigsdagsvalg: Indførelsen af kvindelig valgret, 1903-1915” , fra danmarkshistorien.dk (2015) 2 sider

Kilder udover grundbogen:
Frederik Bajer: ”Valg af borgerrepræsentanter i København”. November 1886, 1 side
Carl Ploug: ”Kvinders kommunale valgret”. Februar 1888, hentet på kvinfo.dk d. 11.03.2019, kvinfo.dk d. 11.03.2019, 1 side

Andet:
Klip fra første afsnit af Matador
Ekskursion til Et Klunkehjem

Samlet ca. 85 normalsider

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Romerriget

I dette forløb har vi fokus på følgende:
- Pompei og Herculaneum som kilder til romerriget.
- Forklaringer på Romerrigets udbredelse og fald.
- Kendetegn ved den den romerske republik
- Overgangen fra republik til kejserrige.
- Det politiske system i Romerriget
- Senkejserriget og Romerrigets fald.
- Livet på land og i by
- Familielivet og undervisningen
- Kærlighed, sex og utroskab i romerriget
- Slaverne i Romerriget
- Forklaringer på Romerrigets storhed og fald.

Faglige mål i fokus:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i fokus
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder

Grundbogsstof:
- Kristian Jepsen Steg: Romerriget. Lindhardt og Ringhof (2015); sider: 6-21, 28-33, 39-43, 49-53, 61-64, 71-74, 80-86, 97-101, 111-113
- Den store Danske: Pompeji , 3 sider
- Det pompejanske atriumshus, af Henrik Bolt–Jørgensen (2014), 4 sider

Kilder:
- Polybs og Plinius beskrivelse af de puniske krige. Fra Kristian Jepsen Steg: Romerriget Lindhardt og Ringhof (2015), s. 23-27
- Quintus Cicero: "Brev til broderen Marcus". Fra Kristian Jepsen Steg: Romerriget Lindhardt og Ringhof (2015), s. 34-37
- Augustus: ”Res Gestae”, Fra Kristian Jepsen Steg: Romerriget Lindhardt og Ringhof (2015), s. 55-57
- Cicero, Marcus: ”Om pligterne” (fra 44 f.kr), i Jesper Carlsens: Romerriget. Systime. 1 udgaven (2001), s. 36.
- Udvalgte sndskrifter fra Pompeji omhandlende erhvervslivet. Fra Thiedecke, Arendse (m.fl): ”Ansigt til ansigt med romerne”. Pantheon. 1 udgave (1997), side 77-78
- Plinius den Yngre, "Anbefalinger af en unge mand" og "Om sin hustru", Tekst 15 og 16 fra  i Jesper Carlsens: Romerriget. Systime. 1 udgaven (2001), side 52-54
- Quintilians uddannelsesidealer samt glimt fra Pompejis skoleliv, Fra Arendse Thiedecke: "Ansigt til ansigt med romerne", side 71-72
- Florence Dupont: "Den romerske kærlighed til debat", Fra Arendse Thiedecke: "Ansigt til ansigt med romerne", side 67-69
- Udvalgt grafitti om kærlighed og sex fra Pompeji, Fra Arendse Thiedecke: "Ansigt til ansigt med romerne", side 65-67 og 83.
”Varo: om landbrugets slaver” Fra Kristian Jepsen Steg: Romerriget Lindhardt og Ringhof (2015), s. 102-103
Michael Rostovtzeff samt Leo Hjortsøe og Erling Bjøls beskrivelse af Romerrigets krise! Fra Kristian Jepsen Steg: Romerriget Lindhardt og Ringhof (2015), s. 76-79

Andet:
- Klip fra Godfather samt Life of Brian
- Folkeskolens formålsparagraf
- Undertegnedes forklaring af forskellen på idealistiske og materialistisk historieskrivning.

Samlet ca. 70 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Korstogene

Forløbet beskæftiger sig med:
- Vesteuropa, Byzans og Mellemøsten i tiden op til det første korstog
- Det første korstog i 1095, samt eksempler på senere korstog i Mellemøsten og andre steder.
- Korstogenes virkninger i eftertidens Europa og Mellemøsten.
- Nutidige perspektiver på korstogene.

Faglige mål i fokus:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i fokus:

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Renæssance og reformation

Forløbet beskæftiger sig med:
- Forudsætningerne for Renæssancens opståen.
- Menneske- og livssyn i Renæssancen.
- Samfundet under Renæssancen.
- Kunsten under Renæssancen.
- Renæssancedebatten.
- Forudsætningerne for og betydningen af Reformationen i  Europa og Danmark.
- Forskellene på en en idealistisk, materialistisk eller pluralistisk historieopfattelse.

Faglige mål i fokus:
-̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg̶̶
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i fokus
-̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie̶
- historiebrug og -formidling
-̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Det tredje Rige

Forløbet beskæftiger sig med følgende problemstillinger:

- Optakten til og konsekvenserne af 1. Verdenskrig.
- De historiske, politiske, sociale og økonomiske forhold, som muliggjorde Hitlers vej til magten.
- Nazistismen som ideologi og samfundsopbygning.
- Et forsøg på at forklare de "mekanismer" som muliggjorde Holocaust
- Nynazismens vækst i dele af Europa i dag.

Forløbet afslutter med et gruppearbejde om følgende Nürnberglovene, Krystalnatten, Ghettoer, Wannsee-konferencen, Udryddelseslejre og Retsopgøret

Faglige mål i fokus
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i fokus
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Vietnamkrigen

Forløbet vil beskæftige sig med følgende problemstillinger:
- Årsager til og forløbet af Den kolde Krig.
- Optakten til Vietnamkrigen (Frankrigs kolonisering og Indokinakrigen)
- Forløbet af Vietnamkrigen
- Krig og fjendebilleder.
- Fredsbevægelsen og modstanden imod Vietnamkrigen.
- Vietnamkrigens betydning i dag.
- En kobling mellem westernmyten (grænselandsmyten) og populærkulturens fremstilling af Vietnamkrigen.

I afslutningen af forløbet gennemføres et rollespil over retssagen omhandlende massakren i My Lai.

Faglige mål i fokus:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i fokus:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiefaglige teorier og metoder.


Materiale:
- Peter Frederiksen: Vietnam fra drage til tiger. Systime 2. Udgave (2003); sider: 7-15, 17-19, 23-26, 33-34, 41-45, 53-56, 71-75, 103-107, 127-131, 137-141, 159-164. Herudover er følgende tekster gennemgået som grupperarbejde/rollespil: 15, 33 36, 38, 39, 40, 41, 42, 43 og 47
- Uddrag af Ted Turner: Jerntæppet 1945-47, dokumentar fra 2006
- Ulrik Grubb: Overblik. Verdenshistorie i korte træk. Gyldendal (2005), s. 158-166
- Uddrag af Ken Burns og Lynn Novick: Vietnamkrigen 1858-1961(2018)
- Trumandoktrinen erklæres 12. marts 1947 (i uddrag), Kilde: Bryld og Haue, Kilder til Den Nye Verden, 1997, s. 18-21
- Uddrag af Ted Turner dokumentar fra CNN: ”Vietnam 1954-68”

Omfang: 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Israel-Palæstina konflikten

Forløbet vil give en historisk baggrund for at forstå Israel-Palæstina konflikten. I denne forbindelse arbejdes der med:
- Begivenhederne omkring 1.Verdenskrig, staten Israels oprettelse, de jødisk-arabiske krige og den første og anden intifada.
- Fredsplaner (herunder Oslo-forhandlingerne).
- Grupperinger på israelsk og palæstinensisk side.
- Aktuelle udfordringer knyttet til en løsning på konflikten (herunder bosættelser, Jerusalems status,.grænsedragninger og de palæstinensiske flygtninge).
- Betydningen af FN og det internationale samfund.
- Menneskerettigheder.  

Faglige mål i fokus:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i fokus:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
- David Jano: "Israel. 1948-2015". Frydenlund (2015); sider: 13-31, 34-43, 46-49, 54-57, 64-68, 71-74, 77-78
- Uddrag af Malene Grøndahl: ”Israel-Palæstina-konflikten”. Faktalink (2021)
- Hussein-McMahon-korrespondancen 1915-1916
- Balfourdeklarationen 1917
- Ukendt forfatter: ” Fakta om konflikten Israel-Palæstina”, fra  www.israel-info.dk (2019)
- Fathi El-Abed: ”Sandheden set fra den anden side. Fra Danpal.dk (2002)
- Eitan Wetzler: ”Israels første 50 år”, IBA - Israel Television (1998)
- Carsten Jensen og Birthe Hansen: Terrorisme på Tværs", s. 83-89
- Branner, Hans: ”Global Politik” Columbus (2007), s. 57-58
- Malene Grøndahl og Michelle Arrouas: ”Israel Palæstina - Konfliktens svære spørgsmål”, uddrag fra Faktalink.dk (2021)
- Balfourdeklarationen 1917
- FN´s Sikkerhedsråds Resolution 242, 22. nov. 1967, hentet på steffen-jensen.dk d. 09-04-2018
- Uddrag af Hamas charter fra 2017
- Line Søgaard: ”Ekspert: Der findes ikke en militær løsning på Mellemøsten-konflikten” i Videnskab.dk d. 12.10.2023

Omfang: 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Velfærdsstatens udvikling

Forløbet beskæftiger sig med forudsætningerne for, kendetegnende ved og konsekvenserne af velfærdsstatens udvikling fra sidste halvdel af 1800-tallet og frem til i dag.


Faglige mål i fokus

– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i fokus:
– Industrialisering
– Velfærdsstaten
– Danmarks internationale placering
– Europæisk integration
- Nye grænser og konflikter

Materiale:
- Lars Andersen (m.fl.): Fokus 3 - fra oplysningstid til velfærd". Gyldendal (2009): side 48-62
- Danskernes akademi: 125 års velfærdshistorie, del 1, 2, 3 fra
- Thorvald Stauning: Socialdemokratiets principprogram 1913
- K.K. Steincke: ”Raceforbedring (Racehygiejne, Eugenik)”, 1920
- Uddrag af Venstres partiprogram fra 1963
- Uddrag af DR´s udsendelse Historien om Danmark - Det svære demokrati
- Niels Kayser Nielsen: Historiebrug. Fra danmarkshistorien.dk
- Maise Njor: ”Bred kritik af »Historien om Danmark« for at være for rød”, Berlingske.dk d. 22. oktober 2017
- "Arbejdere, husmænd og tjenestemænd. I har magten hvis I vil”. Socialdemokratisk valgplakat fra 1928
- ”Gør gode tider bedre”, Socialdemokratiske valgplakater fra 1960
- Tabel over fordeling af personer i arbejdsstyrken 1950-1975. Hentet fra Lars Andersen (m.fl): ”Fokus 3. Fra verdenskrig til velfærd”. Gyldendal (2006)
- Bent Rold Andersen ”Den aktive velfærdsstat” (1966), artikel hentet fra Andersen (m.fl.): Fokus 3, Gyldendal (2008), s.67-68
-  ”Socialdemokrat og arbejder, der nu stemmer liste Z” (1977), hentet på danmarkshistorien.dk.
- Poul Nyrup Rasmussen: Ansvarsfølelse og fællesskab. Uddrag af tale på Socialdemokratiets kongres 1999.
- Danmarkshistorien.dk: Den politiske udvikling fra 1953 og frem

Omfang: ca 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Danmark under besættelsen

Vi skal beskæftige os med Danmark under  besættelsen. Forløbet tager sig udgangspunkt i et eviggyldigt dilemma mellem idealismens kamp imod ondskaben og pragmatismens kamp for at sikre fred og fordragelighed.  Vi skal se på, hvad der fik unge mennesker til at risikere deres liv for at bekæmpe besættelsesmagten og nazismen, og hvad der omvendt fik den danske regering og langt de fleste danske politikere til at samarbejde med værnemagten. Det handler med andre ord om samarbejde eller modstand.
I denne forbindelse vil vi bl.a. arbejde med optakten til og indledningen på besættelsen, kendetegn ved samarbejdspolitikken, modstandskampen, retsopgøret samt eftertidens syn på samarbejdspolitikken og modstandskampen.

Faglige mål i fokus:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i fokus:
-̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶-  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶̶- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶- globalisering
-̶ historiebrug og -formidling

Materiale
- Uddrag af Jakob Heuseler: “Besættelsen 1940-45. Faktalink (2020)
- Uddrag af Staunings radiotale nytårsdag 1940
- Indberetning til det danske gesandtskab i London d. 3. ferbruar 1940.
- Hitlers ordre vedrørende besættelsen af Danmark og Norge d. 1. marts 1940
- Skrivelse fra general Kaupisch til general Bodenschatz d. 20. april 1940.
- Uddrag af til Matador afsnit 18 ”Hr. Stein
- Danmarkshistorien.dk: Besættelsestiden i eftertidens lys
- Dr.dk: "Hævnens time". Dansk dokumentar fra 2020
- Tilpasning og aktivisme i dansk udenrigspolitik. Fra Morten Winther Bülow (m.fl.): International PolitikNU.dk. Systime (2011)
- Dr.dk: Deadline ( 22.02.2024 )
- Anders Fogh Rasmussens tale ved Søværnets Officerskole d. 29. august 2003 (i uddrag)
- Hans Kirchhoff: "Fogh dæmoniserer historien", Kronik i Information, 16. oktober 2003

Omfang: 50 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Repetition og overblik

Kort overbliks- og repetitionsforløb som har fokus på "orskellige idealer for det gode samfund.

Faglige mål i fokus:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i fokus:
-̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶-  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶̶- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer