Holdet 2022 HI/v - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Johan Kirkegaard
Hold 2022 HI/v (1v HI, 2v HI, 3v HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Trekantshandlen og danmarks sorte fortid
Titel 2 Aztekerriget
Titel 3 Danmark i 1800-tallet
Titel 4 Nazismens vej til magten
Titel 5 Romerriget
Titel 6 Rusland og kold krig
Titel 7 Dansk udenrigspolitik i nyere tid
Titel 8 Vikingetiden
Titel 9 Første Verdenskrig
Titel 10 Velfærdsstaten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Trekantshandlen og danmarks sorte fortid

Formål:

Forløbet skal undersøge Danmarks fortid som slavehandlende nation. Vi tager udgangspunkt i den nutidig debat om en undskyldning og undersøger herefter de historiske omstændigheder til slaveriet

Indhold:

Merkantilisme
Kolonialisme
Trekantshandlen
Oplysningstiden
Afviklingen af slaveriet
Salget af danskvestindien

Metode:
Vi vil både gå kildekritisk og erindringshistorisk til værks med materiale. Vi skal undersøge hvorledes de slavegjorte blev fremstillet af datidens kilder og hvilken debat der var om slaveriet. Samtidigt tager vi også en erindringshistorisk debat om hvilken rolle slaveriet spiller for den danske historie

Materiale:
Grundbogen: Dansk Vestindien - Fra dansk koloni til amerikansk territorium
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Aztekerriget

Aztekerriget

Dette forløb beskæftiger sig med Aztekerriget og kulturmødet med europæerne.

Vi arbejder med Aztekernes samfundsopbygning, deres mytedyrkelse og religion samt hvordan de blev et magtfuldt folk i mesoamerika. Derudover ser vi på spaniernes ankomst og den betydning det fik for aztekerne samt hvordan de to kulturer opfattede hinanden. Vi anvender begreber om historiebrug samt etnocentrisme og kulturrelativisme.

Forløbet beskæftiger sig især med følgende faglige mål:

̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historien

Af kernestof beskæftiger vi os med:

̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder

Etnocentrisme og kulturrelativisme

Litteratur:

Madsen, Finn: Aztekerriget og den spanske erobring. Lee, 1987: s. 19-40, 50-53.
Nielsen, Jesper: Opdaget. Columbus, 2018: s. 9-16, 35-55.
Thomsen, Kasper: Historiefaglig arbejdsbog. Systime, 2018: s. 67-71.

Kilder:

Følgende fra Madsen, Finn: Aztekerriget og den spanske erobring. Lee, 1987:
”Varsler om spaniernes komme” s. 54-55, ”Sahagun om mødet mellem Cortez og Moctezuma” s. 57, ”Motecuzoma mødes med spanierne” s. 57-58 og”Cortez fortæller om sit første møde med den aztekiske hersker” s. 58-59

Følgende fra Nielsen, Jesper: Opdaget. Columbus, 2018:
”Sahaguns store værk om aztekerne” s. 92-94 og ”Las casas - indianernes beskytter” s. 99-101.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Nazismens vej til magten

Forløbet beskæftiger sig med følgende problemstillinger:

- Konsekvenserne af 1. Verdenskrig.
- De historiske, politiske, sociale og økonomiske forhold, som muliggjorde Hitlers vej til magten.
- Nazismen som ideologi og samfundsopbygning.
- Et forsøg på at forklare de "mekanismer" som muliggjorde Holocaust

Forløbet afsluttes med et gruppearbejde om følgende Nürnberglovene, Krystalnatten, Ghettoer, Wannsee-konferencen, Udryddelseslejre og Retsopgøret

Faglige mål i fokus
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i fokus
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Litteratur:

Frederiksen, Peter: Det Tredie rige, Systime, 2. udgave, s. 15-19, 21-27, 29-53, 65-79, 109-111, 127-130, 135-36, 142-44. Herfra kilderne: ” Den tyske kapitulation – Ludendorff” (s. 127-130), ”Partiprogrammet – de 25 punkter” (s. 133-135), ”Hitler om det nationale og sociale” (s. 135-136) og ”Nazismens fremvækst” (s. 142-144) .

Tekster fra www.holocaust-uddannelse.dk: ”Nürnberglovene”, ”Krystalnatten”, ”Ghettoer”, ”Wannsee-konferencen”, ”udryddelseslejrene”, ”retsopgøret”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Romerriget

I dette forløb om Romerriget vil vi arbejde med følgende, hvor fokus er på det der senere bliver kaldt for Det Vestromerske Rige:

- Romerrigets opståen og ekspansion
- Overgangen fra republik til kejserrige.
- Senkejserriget og Romerrigets fald.
- Familielivet og undervisningen
- Kærlighed, sex og utroskab i romerriget
- Forklaringer på Romerrigets storhed og fald.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
̶  Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Kernestof:
̶  Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  Politiske og sociale revolutioner
̶  Globalisering
̶  Historiefaglige teorier og metoder

Litteratur:

Grubb, Ulrik m. fl.: Overblik – verdenshistorien i korte træk. Gyldendal, 2012: s. 33-43
Steg, Kristian Jepsen: På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof, 2015: s. 12-47
Carlsen, Jesper: Romerriget. Systime, 2001: s. 30-35, 44-49,
Den store Danske: Pompeji
Nationalmuseet.dk: Jernalderen. Boligen. Hentet d. 30.07.2012 på http://dramaioldtiden.natmus.dk/jernalderen/videnskab/vb_ger_hjem.html

Kilder:
Augustus, Res Gestae
Cicero, Om pligterne
Plinius den Yngre, Anbefaling af en ung mand
Plinius den Yngre, Om sin hustru
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Rusland og kold krig

Dette forløb beskæftiger sig med udvalgte forhold ved Ruslands historie og undersøger hvordan historien anvendes i en konfliktfyldt nutid. Vi kommer ind på følgende:
- Den russiske revolution og kommunismen i Rusland/Sovjet
- Afslutningen på 2. verdenskrig og dens betydning for Rusland og begyndelsen på den kolde krig
- Potsdamaftalen og Jalta-konferencen
- Marshallplanen og kominform
- Trumandoktrinen
- Perestrojka, glasnost og afslutningen på den kolde krig.

Forløbet beskæftiger sig med følgende faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Litteratur:

Bryld & Haue, Carl-Johan & Harry: Den nye verden 1945-2000. Systime, 2000: s. 12-28.

Hansen & Mortensen, Lars Peter Visti & Henrik Wiwe: Verden – det 20. og 21. århundrede. Lindhardt og Ringhof, 2014: s. 213-217.

Hemmersam, Karl-Johann: Verden I konflikt og forandring – International politik 1945-1992. Munksgaard, 1993: s. 15-19.

Folkedrab.dk: Ideologien. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/kommunisme-propaganda-stalins-terrormaskine-7

Folkedrab.dk: Den Russiske Revolution 1917. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/sovjetunionens-historie/russiske-revolution-1917

Folkedrab.dk: Den store fædrelandskrig og Stalins død 1941-1953. https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/sovjetunionens-historie/store-faedrelandskrig-stalins-doed-1941-1953

Kilder:

Churchill, Winston: ”The Sinews of Peace (Iron Curtain Speech)”. 5/3-1946, https://winstonchurchill.org/resources/speeches/1946-1963-elder-statesman/the-sinews-of-peace/

Flinthøj, Maja: ”Stalin gør comeback i Rusland – nationalister skriver historien om”. Dr.dk 12/09-2016.  https://www.dr.dk/nyheder/udland/stalin-goer-comeback-i-rusland-nationalister-skriver-historien-om

Sv. Aa. Bay ”Potsdamaftalen 1945” i Sovjetunionen og vestmagterne 1945-1955, 1971, s. 49-53.

Zjdanov taler ved Kominforms grundlæggelse 1947. Kilde: C. J. Bryld og Harry Haue, Kilder til den nye verden, 1997, s. 21-23, oversat af udgiveren

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Dansk udenrigspolitik i nyere tid

Dette forløb beskæftiger sig med Danmarks transformation til småstat og dets betydning for den førte udenrigspolitik i nyere tid, med særlig inddragelse af 2. verdenskrig, Nato og den kolde krig, samt nyere tids militær aktivisme i samarbejde med USA.

Faglige mål i fokus:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Særlig fokus på følgende kernestof i forløbet:

- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

Litteratur

Fokus 3: s. 135-150
Lidegaard, Bo: En fortælling om Danmark i det 20. århundrede. Gyldendal, 2011. s. 317-325

Kilder

Erik Scavenius: Danmarks handlemuligheder(1948). Fra Fokus 3.
Hans Hedtoft: Optagelsen i NATO. Statsminister Hans Hedtofts tale til Socialdemokratiets hovedbestyrelse (1949). Fra Fokus 3.
Anders Fogh Rasmussen: Hvad skal det nytte (2003). Fra Fokus 3.
Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme (2003). Fra Fokus 3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Vikingetiden

Forløbet beskæftiger sig med en overordnet problemformulering, som giver mulighed for at arbejde med flere forskellige vinkler på Vikingetiden

I dette forløb arbejdes der med forskellige opfattelser af vikingerne og hvordan de fremstilles i forskellige kilder fra forskellige tider og på denne måde fungerer historiebrug som et af de gennemgående temaer i forløbet. Derudover omhandler forløbet vikingernes færden i England, Rusland, og andre europæiske egne og hvilken betydning deres rejser har haft både på dem selv og dem de mødte. Desuden vil vi arbejde med religionens indflydelse på storpolitikken og selve rigsdannelsen i Danmark.
Forløbet afsluttes med en multimodal elevproduktion i form af en podcast om Vikingetiden, der har til formål at træne eleverne i at lave problemstillinger og kvalificere deres historiebevidsthed.
I forløbet indgår beskæftigelsen med følgende faglige mål:

- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof i dette forløb:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Litteratur
Matsen & Petersen, Bjørn & Ole Bjørn: Vikinger – indsigt og udsyn. Systime, 2008.  s. 13-58, 67-73, 78-83, 117-123, 129-138
Thomsen, Kasper: Historiefaglig arbejdsbog. Systime, 2018: s. 16-17, 67-71.

Kilder
Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus’) skikke ca. 922. Danmarkshistorien.dk.
Tekst 3, 5 og 6 fra ”Vikinger”(Matsen og Petersen 2008):
”Storpolitikk og vikingtog på slutten av 700-tallet” s. 152-156
”Vikinger og togter” s. 159-160
”Om den russiske stats opståen” s- 160-161
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Første Verdenskrig

Forløbet beskæftiger sig med mulige forklaringer på udbruddet af første verdenskrig og herved berøres også begrebet imperialisme. Desuden beskæftiger vi os med teknologiens indflydelse på krigens udbrud og forløb og vi arbejder med at analysere kilder (det funktionelle kildebegreb), samt at styrke vores historiebevidsthed.

Faglige mål i fokus:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof i fokus
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering

Litteratur

Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime, 2006. s. 34-56
Frederiksen, Peter m.fl: Grundbog til historie, Systime, 2001. s. 117-121
Grubb, Ulrik m. fl.: Overblik – verdenshistorien i korte træk. Gyldendal, 2012. s. 138-143
Klos, Michael: Den 1. verdenskrig – Europas historie 1870-1930. Systime, 2004. s. 91-95
Thomsen, Kasper: Historiefaglig arbejdsbog. Systime, 2018: s. 75-80.

Kilder

A.J.P. Taylor: 1. Verdenskrig (1963). Fra A. J. P. Taylor: The First World War. H. Hamilton, 1963. s. 12-15. Oversat af Carl-Johan Bryld
Niels Grøntved: Kære søster G. Fra ”Breve hjem”, Gyldendal, 2013
Viktor Frandsen: Kære far og mor (1914). Fra ”Breve hjem”, Gyldendal, 2013
Viktor Frandsen: I kære derhjemme (1915). Fra ”Breve hjem”, Gyldendal, 2013
”Lloyd George om krigsudbruddet, erindringer, 1935”. David Lloyd George, Erindringer (Hasselbalch, 1935) s.40-45.
”Tysk diplomat om krigsudbruddet. Kurt Riezlers dagbøger, juli 1914”. Fra: Hans A. Jacobsen, Tyskland – europæisk stormagt eller verdensmagt, (Gad, 1977), s.66-68 i uddrag.
“Tysk sekondløjtnant ved Somme”. Fra: Svetlana Palmer & Sarah Wallis, A War in Words.The First World War in Diaries and Letters(London, 2004), s.194-196 og s.198-202 (i uddrag).
”Wilsons fredsprogram, januar- 1918(De 14 punkter)”. Fra: Povl Holt, Tekster og tal til belysning af verdenshistorien 1900-1938, (Gad, 1976) s.35-39.
Zweig, Stefan: Overstrømmende begejstring ved udbruddet af 1. verdenskrig. Fra ”Kilder til Verdens og Danmarks historie 1780-1914, Gregers Friisberg, Vesttysk kulturforlag, 2000
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Velfærdsstaten

Forløbet beskæftiger sig med den danske velfærdsstat fra den tidlige start i slutningen af 1800-tallet gennem det 20. århundrede og frem til nutidens velfærdssamfund. Forløbet tager udgangspunkt i leveforholdene for den brede befolkning i sidste halvdel af 1800-tallet og tankegangen bag fattighjælp, og eleverne har i den sammenhæng stiftet bekendtskab med følgende begreber: værdigt trængende, hjælp til selvhjælp, skønsprincip, retsprincip og flere andre.
Fra den tidlige start breder forløbet sig over forandringerne i mellemkrigstiden over efterkrigstidens udvikling af den moderne velfærdsstat frem til nutidens velfærdsstat og dens udfordringer.

Særlige fokuspunkter:
- fra fattighjælp til velfærdsstat
- Krisen i 30'erne og Kanslergadeforliget
- Socialdemokratiet og dets andel i velfærdsstaten
- Velfærdsstaten i krise i 70'erne og Schlüters socialpolitik i 80'erne
- Schlüters socialpolitik i 80'erne
- Holdninger til velfærdsstaten fra den tidlige begyndelse til i dag
- Historiebrug i forbindelse med især Kanslergadeforliget og Socialdemokratiet
- Velfærdsstaten i dag og i fremtiden

Materiale:
Fokus 3: 48-62
Bryld, Carl Johan, Danmark fra oldtid til nutid, Gyldendal, 2002. s. 197-203, 270-276.

Dokumentarfilm:
"Ludere, lommetyve og lirekassemænd - Der skal ydes før der kan nydes 1849-1880" (Liv Thomsen og DR)

Kilder:
Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æresløsheden(1908). Fra Fokus 3.
K. K. Steincke: En demokratisk forsørgelseslovgivning. Fra Fokus 3.
Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930'erne. Fra Fokus 3.
Lidegaard, Bo, Kampen om Danmark, s. 31-34.
Mørch, Søren, 25 danske statsministre, s. 164-165.
Socialdemokratiske valgplakater 1926 og 1950.
Anders Fogh Rasmussen: Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet (2005). Fra Fokus 3.

Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-historiebrug og -formidling ̶
-historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer