Holdet 2022 SA/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Johan Kirkegaard
Hold 2022 SA/d (1d SA, 2d SA, 3d SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det senmoderne samfund - præstation eller perfekt?
Titel 2 Økonomi og velfærd
Titel 3 Folkestyret
Titel 4 Køn og ligestilling
Titel 5 Klima og bæredygtighed
Titel 6 Politik II
Titel 7 USA's udfordringer
Titel 8 International politik
Titel 9 Den europæiske union
Titel 10 Økonomisk globalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det senmoderne samfund - præstation eller perfekt?

Formål
Formålet med forløbet er, at introducere eleverne for kernestofområdet sociologi. Forløbet vil arbejde med det senmoderne samfund og unge og skal gerne tage udgangspunkt i elevernes egen hverdag. Vi vil særligt undersøge hvilke betydning det senmoderne samfund har for familier og unge. Herudover også hvilke fordele og ulemper social medier har for unges identitetsdannelse. Desuden ser vi på det senmoderne samfund som et præstationssamfund eller perfekthedskultur.

Indhold
Socialisering, normer og social kontrol
Familietyper
Identitetsdannelse og sociale grupper
Goffman: Frontstage/backstage
Det traditionelle og moderne samfund
Samfundstyper: Myren, Sneglen og Kamæleonen
Giddens: Det senmoderne samfund
Ziehe: Kulturel frisættelse og formbarhed +Ontologisering, Subjektivisering og Potensering
Ulrich Beck og risikosamfundet

Metode
I forløbet vil de både arbejdes med kvantitative og kvalitative øvelser. Særligt for dette forløb vil der tages med udgangspunkt i kvalitativ metoder og artikler og dokumentarer, der vil forholdes overfor elevernes eget liv.

Materiale
Grundbog: "Luk samfundet op"
Diverse artikler, statistikker og dokumentarer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Økonomi og velfærd

I dette forløb vil der bl.a. være fokus på det økonomiske kredsløb, samfundsøkonomiske mål, målkonflikter, økonomisk politik – herunder finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik, velfærdsmodellerne samt den danske velfærdsmodel og dens udfordringer.

Kernestof:
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk styringsinstrumenter Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle
samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Folkestyret

I dette forløb skal vi arbejde med folkestyret og det politiske system. Vi skal bl.a. arbejde med demokratiidealer, forskellige former for deltagelse, forskellige typer af magt, det politiske system, lovgivningsprocessen samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

Kernestof:
Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Køn og ligestilling

I dette forløb skal vi arbejde med køn, ligestilling og identitetspolitik. Vi skal arbejde med lighedsbegreber, magtopfattelser, forskellige teorier om køn. Vi skal ligeledes arbejde med forskellige perspektiver på familien, socialisering og  social arv ud fra et kønsperspektiv.

Kernestof
· identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
· samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
· magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
· statistiske mål, herunder lineær regression

Faglige mål
· forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
· demonstrere viden om fagets identitet og metoder
· forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
· påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
· på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Klima og bæredygtighed

Dette forløb beskæftiger sig med klimaforandringer og konsekvenserne heraf. Vi beskæftiger os bl.a. med følgende:

Sociologiske spørgsmål:         
- Hvordan kan vi forklare individernes klimaadfærd?
- Har vi ret til forbrug eller pligt til mådehold?
- Er vi på vej til at blive bæredygtige forbrugere?
- Hvorfor er der stigende tilslutning til klimabevægelser?

Politiske spørgsmål:
- Hvilken rolle spiller FNs og EUs klimapolitik i kampen mod klimaforandringerne?
- Hvad karakteriserer den danske klimapolitik?
- Hvordan agerer de danske politiske partier ift. vælgerne omkring klimaspørgsmålet?
- Hvilken demokratisk indflydelse har borgerne på klimapolitikken?

Økonomiske spørgsmål:
- Giver det mening at tænke i en vækstbaseret samfundsøkonomi, når Jordens ressourcer er begrænsede?
- Hvordan påvirker klimaforandringerne økonomien?
- Hvordan kan vi med økonomiske instrumenter bekæmpe klimaforandringerne?
- Hvad er Doughnut-økonomi, og er det svaret på ubalancen mellem økonomi og hensynet til klimaet?
- Er grøn vækst svaret på en ny økonomi?

Kernestof i forløbet:

Faglige mål i forløbet:
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Undervisningsmateriale som benyttes i dette forløb:
- Bog: Hasselbalch og Helt Knudsen, 2020: ”Klima og bæredygtighed – i samfundsfagligt perspektiv”. 1. udgave, Forlaget Columbus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Politik II

I dette forløb skal vi arbejde med politiske skillelinjer, politiske partier, deres funktion og valg af standpunkt, vælgere og vælgeradfærd. I den sidste del af forløbet skal vi arbejde med medier og politisk kommunikation.


Kernestof:
Politik
· politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
· magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Metode
· statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Sociologi
· politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Metode
· statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Faglige mål:
· påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
· på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
· anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Materiale:
· Jakob Glenstrup JensbyAnders Ellegaard Pedersen og Peter Brøndum: Politikbogen (ibog). Columbus, 2022. kapitel 3, 4, 6 og 7.
Erik Holstein: "Mette Frederiksen er vild med sin SVM-regering, men baglandet kommer aldrig til at elske den", Altinget 27/09-2023, https://www.altinget.dk/artikel/mette-frederiksen-er-vild-med-svm-regeringen-men-baglandet-kommer-aldrig-til-at-elske-den
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 USA's udfordringer

I dette forløb beskæftiger vi os med opbygningen af USA's politiske system, de politiske skillelinjer i USA, demokratiske udfordringer samt mediernes indflydelse herpå. Desuden arbejder vi i forløbet, igennem projektarbejde, med den racerelaterede ulighed i USA

Under faglige mål hører:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Vi berører kernestof herunder:

- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Materiale:
Brøndum & Rasmussen, Peter & Annegrethe: USA’s Udfordringer. Columbus 2020. Side 15-38, 50-76, 119-129
Niels Ivar Larsen: ”Kender du det amerikanske valgsystem?”, Information 5/9 2020
Caroline Tranberg: ”Magtens tredeling i USA: Derfor er det federe at være formand for Senatet end for Repræsentanternes Hus”, 28/10 2020
Rune Lykkeberg: Podcast: ”Forstå populismen i USA med Pierre Rosanvallon og Rune Lykkeberg”, Information 30/10 2020
“Measuring the Dream”, Time Magazine August/September 2013
https://www.pewsocialtrends.org/2019/04/09/views-of-racial-inequality/

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 International politik

Dette forløb omhandler international politik. Vi beskæftiger os bl.a. med

- Forskellige former for magt og magtens fordeling i international poltik.
- Forestillinger om en mulig ny verdensorden.
- Idealisme, realisme, konstruktivisme og den engelske skole.
- Vigtige aktører i international politik (særligt USA, Kina, Rusland, FN og EU)

Forløbet afsluttes med et gruppeprojekt om aktuelle konflikter i verden.

Kernestof:
International politik
· aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
· mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
· globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Faglige mål:
· forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
· formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
· påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
· analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
· anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Materiale:

Hans Branner: Global Politik. Columbus, 2019. Side 10-35, 40-52, 55-62, 69-74 139-150,191-202 og 234-239, 253-260
Dansk udenrigspolitik 85-89
· ”Tabel 1 – BNP og fremskridttro”
Find landeresultaterne for undersøgelsen omtalt på side 19, 1.spalte om økonomiske forventninger til fremtiden:
Bruce Stokes: “Expectations for the future”: https://www.pewresearch.org/global/2018/09/18/expectations-for-the-future/
· ”doomsday clock.” Wikipedia, eng. udgave. https://en.wikipedia.org/wiki/Doomsday_Clock
· Tabel 1. Militærudgifter i mia. US$ 1989-2017, (2016-priser). Stockholm International Peace Research. 2017
· Tabel 2. BNP i mia. US$ 1989-2017, (2010-priser). Verdensbanken, 2018
· Figur 1: Armed Conflicts by region 1946-2022. UCDP, 2022.

Peter Harmsen: ”Afghanistan: Efter Pax Americana”. Weekendavisen, 20/8-2021
Joseph S. Nye Jr.: ”Før invasionen af Ukraine erklærede Kina, at østenvinden blæste stærkere end vestenvinden. Sådan ser det ikke ud i dag”. Berlingske 7/5 2022
John Mearsheimer: “John Mearsheimer on why the West is principally responsible for the Ukrainian crisis”. The Economist, 19/3 2022
Christian Bennike: ”Historien er stadig slut”. Weekendavisen, 13/4 2022
Perry MacLeod Jensen: ”For 26 år siden forudså Samuel Huntington, at Vesten ville komme i konflikt med Rusland”. Kristeligt Dagblad, 14/3 2022 (uddrag)
Lars Højholt: ”Blød magt kort fortalt”. Information, 24/1 2013
· Interview med  Dr. Charles Hermann: “Understanding the Theories that Shape International Affairs”: https://www.youtube.com/watch?v=A5OhBYq49uk
· Interview med professor Randall Schweller of Ohio State University: https://www.youtube.com/watch?v=UnKEFSVAiNQ
· Videoer med Mette Skak og Ole Væver om Københavnerskolen. Systime. https://ipnu.systime.dk/index.php?id=299 (
https://ipnu.systime.dk/index.php?id=282 og videoen: https://ipnu.systime.dk/index.php?id=237#c1038
https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/lektion-7-lineær-regression.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den europæiske union

Forløbet beskæftiger sig med EU's opbygning, det indre marked, integrationsformer samt politiske skillelinjer i holdninger til EU og graden af integration.

Eleverne beskæftiger sig desuden, igennem projektarbejde, med de udfordringer EU står over for.

Forløbet beskæftiger sig med følgende faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

Derudover berører forløbet kernestof herunder:

- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Materiale:
Branner, Hans: Det Politiske Europa. Columbus, 2018. Side 9-14, 29-30, 34-48, 84-89, 133-181

Nicolai Bech Kofoed: ”EP-valg 2024: Pendulet svinger til højre, men midten består”, Concito 12/6-2024, https://concito.dk/concito-bloggen/ep-valg-2024-pendulet-svinger-til-hoejre-men-midten-bestaar

Morten Helveg Petersen: ”Radikale i EU: Europas demokrati er under angreb indefra”, Altinget 1/8-2023, https://www.altinget.dk/eu/artikel/radikale-i-eu-europas-demokrati-er-under-angreb-indefra

https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/hvad-er-oemuen

https://european-union.europa.eu/institutions-law-budget/institutions-and-bodies/search-all-eu-institutions-and-bodies/european-council_da#:~:text=Det%20Europæiske%20Råd%20udgør%20det,ledelse%20af%20en%20fast%20formand.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Økonomisk globalisering

I dette forløb arbejder vi med globaliseringen, men hovedsageligt ud fra et økonomisk perspektiv. Vi arbejder bl.a. med konkurrenceevne, handelsmønstre, handelsteorier, international arbejdsdeling,  Porters diamant, globaliseringens årsager og konsekvenser samt teoretiske grundopfattelser af globaliseringen (optimister, pessimister og skeptikere).
Forløbet bygger videre på forløbet Økonomi og velfærd fra 1g.

Kernestof:
Økonomi
· globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
· makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
International politik
· globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Faglige mål:
· anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
· formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
· anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer