Holdet 2022 SA/i - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Rikke Werther Hansen
Hold 2022 SA/i (1i SA, 2i SA, 3i SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik 1: Folketingsvalget 2022
Titel 2 Sociologi 1: Ung i det senmoderne samfund
Titel 3 Politik 2 Medier, politisk meningsdannelse og spin
Titel 4 Økonomi 1: Økonomi og samfundsøkonomiske sammenhæn
Titel 5 Økonomi 2: Økonomisk politik og velfærdsstatens u
Titel 6 Politik 3: EU som politisk system
Titel 7 Sociologi 2: Social ulighed - optakt til SRO
Titel 8 IP 1: Krigen i Ukraine og den nye verdensorden
Titel 9 Politik 4: Det amerikanske præsidentvalg og det po
Titel 10 Globaliseringens vindere og tabere
Titel 11 Repetition
Titel 12 Forløb#6
Titel 13 Forløb#11

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik 1: Folketingsvalget 2022

Politik 1: Folketingsvalget 2022

I dette forløb har vi taget afsæt i Folketingsvalget 2022 og brugt det som ramme for at arbejde med centrale elementer i det danske demokrati og politiske system. Eleverne har opnået forståelse for den parlamentariske styringskæde, parlamentarisme og magtens tredeling samt for forskellen mellem forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse.

Vi har analyseret de politiske partier og deres ideologiske ståsteder, set på partityper og politiske skillelinjer og diskuteret forskellen på kernevælgere og marginalvælgere. Desuden har vi arbejdet med, hvordan forholdet mellem vælgere og partier har udviklet sig over tid.

Forløbet har også omfattet teoretiske perspektiver på partiadfærd med afsæt i Molins model, Downs’ stemmemaksimeringsmodel og Kaare Strøms model. Endelig har vi diskuteret demokratiopfattelser – herunder forskellen på konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati – samt forskellen på direkte og indirekte demokrati.

Forløbet har især dækket følgende kernestof:
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene


Forløbet har haft særlig fokus på de faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1: Hvad kan der udledes? 18-12-2022
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sociologi 1: Ung i det senmoderne samfund

Sociologi I: Ung i det senmoderne samfund

I dette forløb har eleverne opnået forståelse for de mekanismer, der præger individets socialisation og identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Forløbet indledtes med en gennemgang af socialisationsprocessen og centrale begreber som formelle og uformelle normer, sociale roller og sanktioner, som grundlag for forståelsen af individets udvikling i samspil med omgivelserne.

Herefter arbejdede vi med karakteristika ved det senmoderne samfund, og eleverne blev introduceret til centrale begreber som aftraditionalisering, refleksivitet, formbarhed, risikosamfund og udlejring af sociale relationer. Vi arbejdede med teorier af Giddens, Ziehe, Beck og Goffman for at give eleverne teoretisk indsigt og et begrebsapparat til at analysere samfundets betydning for unges identitetsdannelse.

Forløbet mundede ud i et projekt, hvor eleverne skulle skrive og fremføre en tale med titlen “Opråb! Sådan kommer vi mistrivsel blandt unge til livs”, rettet mod forældre, gymnasielærere eller rektor. Her anvendte eleverne de faglige begreber og teorier i en samfundsfaglig analyse af mistrivsel blandt unge.

Forløbet har især dækket følgende kernestof:
• Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark


Forløbet har haft særlig fokus på de faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Politik 2 Medier, politisk meningsdannelse og spin

Politik 2: Forløb om medier, politisk meningsdannelse og spin

I dette forløb har vi undersøgt mediernes rolle i det moderne demokrati og diskuteret, hvordan både klassiske massemedier og sociale medier påvirker den politiske meningsdannelse. Eleverne har arbejdet med begrebet medialisering og analyseret, hvordan den politiske dagsorden formes gennem kampen om medieopmærksomhed og politisk kommunikation – herunder brugen af spinstrategier.

Vi har skelnet mellem massemediernes og de sociale mediers karakteristika og deres betydning for den demokratiske samtale. Desuden har vi introduceret medieteorier som kanyleteorien, opinionslederteorien og netværksteorien, og eleverne har diskuteret fænomener som ekkokamre, hate speech og internettrolls.

Forløbet inddrog desuden nyhedskriterier, journalistikkens rolle via nyhedskompasset, samt forskellige demokratiopfattelser – især med fokus på Habermas’ begreb om den herredømmefri samtale.

Forløbet har især dækket følgende kernestof:
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Centrale begreber i forløbet:
- Kendetegn ved massemedier vs. de sociale medier
- Medialisering
- Nyhedskriterier
- Medieteorier: Kanyleteori, Opinionslederteori og netværksteori
- Journalistikkens forskellige roller i nyhedskompasset
- Den politiske dagsorden
- Politisk kommunikation og spinstrategier
- Hate speech, ekkokamre og internettrolls
- Demokratiopfattelserne deltagelsedemokrati, konkurrencedemokrati og deliberativt demokrati
- Jürgen Habermas og den herredømmefri samtale

Forløbet har især dækket følgende kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Forløbet har haft særlig fokus på de faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi 1: Økonomi og samfundsøkonomiske sammenhæn

Økonomi 1: Økonomi og samfundsøkonomiske sammenhænge

I dette forløb har vi arbejdet med grundlæggende spørgsmål inden for samfundsøkonomi: Hvad er økonomi? Hvordan fungerer markedet? Hvordan hænger økonomien sammen i et samfund? Hvad kendetegner en sund økonomi – og hvordan sikres den gennem økonomisk politik?

Eleverne er blevet introduceret til det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen samt til forskellige økonomiske systemer som markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi. Vi har drøftet samfundsøkonomiske mål som vækst, beskæftigelse, betalingsbalance, inflation mv. – og set på, hvordan der ofte opstår målkonflikter mellem dem. Derudover arbejdede vi med konjunkturforløb og brugen af finanspolitik som redskab til at påvirke økonomien.

Maslows behovspyramide blev anvendt som ramme til at forstå menneskelige behov i et økonomisk perspektiv. Forløbet har dannet grundlag for det videre arbejde med økonomi i 2.g.


Centrale begreber i forløbet:
- Maslows behovspyraminde
- Markedsmekanismen
- Kendetegn ved henholdsvis en markedsøkonomi, en planøkonomi og en blandingsøkonomi
- De samfundsøkonomiske mål og målkonflikter
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunkturer
- Finanspolitik

Følgende kernestof har været gennemgået:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf


Forløbet har haft følgende faglige mål i fokus:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opstil hypoteser 01-05-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Økonomi 2: Økonomisk politik og velfærdsstatens u

Økonomi 2: Økonomisk politik og velfærdsstatens udfordringer

Forløbet er en fortsættelse af introduktionen til nationaløkonomi fra 1.g og har haft fokus på, hvordan forskellige økonomiske politikker påvirker økonomien, samt hvilke aktuelle udfordringer den danske velfærdsstat står over for.

Eleverne har arbejdet med centrale former for økonomisk politik – herunder finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik og arbejdsmarkedspolitik – og har undersøgt effekterne heraf ved hjælp af begreber som multiplikatorer, strukturel ledighed og flexicurity. Vi har også analyseret velfærdsstatens rolle og udvikling, herunder de forskellige velfærdsmodeller, interne og eksterne presfaktorer samt strategier for at håndtere presset: nedskæringsstrategien og udvidelsesstrategien. Begreber som konkurrencestat og Hartmut Rosas teori om acceleration blev brugt til at sætte velfærdssamfundets udvikling i et bredere perspektiv.

Forløbet har haft fokus på at anvende samfundsøkonomisk teori og empiri til at analysere og diskutere konkrete samfundsmæssige problemstillinger, både nationalt og internationalt.

Følgende begreber/teorier er gennemgået
- Finanspolitik
- Multiplikatorer
- Pengepolitik
- Valutapolitik
- Arbejdsmarkedspolitik
- Lønspredning- og opkvalificeringsstrategien
- Makropolitik/Konjunkturpolitik vs. strukturpolitik
- Strukturel ledighed
- Flexicurity
- Velfærdsmodellerne
- Velfærdsstaten under pres (Interne og eksterne klemmer)
- Nedskæringsstrategien vs. udvidelsesstrategien
- Konkurrencestaten
- Hartmut Rosas teori om acceleration i højhastighedssamfundet
- Keynesianisme og monetarisme (blev repeteret i 3g)

Forløbet har især dækket følgende kernestof:
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

Forløbet har haft følgende faglige mål i fokus:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Politik 3: EU som politisk system

Politik 3: EU som politisk system

I dette forløb har vi arbejdet med EU som et politisk system og undersøgt, hvordan beslutningsprocesser i EU påvirker medlemslandene – herunder Danmark. Eleverne har fået indsigt i EU’s centrale institutioner og deres funktioner, forskellen mellem overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde samt betydningen af forskellige beslutningsprocedurer.

Vi har analyseret udviklingen i EU både i bredden (flere medlemslande) og i dybden (tættere samarbejde), og diskuteret, hvordan EU’s forskellige formål – fred, fri bevægelighed og fælles værdier – bør prioriteres. Derudover har vi set på, hvordan EU-lovgivning fungerer, herunder forskellen mellem direktiver og forordninger, samt hvordan borgere og nationale regeringer har indflydelse.

Forløbet har også haft fokus på spørgsmålet om EU’s demokratiske legitimitet, hvor magten ligger, og hvilke faktorer der spiller ind i befolkningernes EU-skepsis. Eleverne har arbejdet med integrationsteorier som føderalisme, neofunktionalisme og liberal intergovernmentalisme.

Kernestof:
• Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Faglige mål i fokus:
• Anvende viden, begreber og teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

I-bogen "EUs udfordringer" er blevet anvendt i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Sociologi 2: Social ulighed - optakt til SRO

Sociologi 2: Social ulighed - optakt til SRO

I dette forløb har vi arbejdet med levekår og social ulighed med fokus på at give eleverne et fagligt begrebsapparat og teoretisk grundlag for at forstå, hvorfor ulighed opstår og reproduceres – samt hvilke konsekvenser uligheden kan have for både individet og samfundets sammenhængskraft.

Eleverne har arbejdet med centrale begreber som social mobilitet, social arv, mønsterbrydere og lighedsbegreber, og de er blevet introduceret til Pierre Bourdieus teori om kapitalformer, habitus, felt og symbolsk vold. Desuden har vi arbejdet med Thomas Pikettys kapital- og ulighedsteori, og repeteret de politiske ideologier med særligt fokus på deres syn på ulighed. Dette  blev desuden knyttet til de forskellige velfærdsmodeller med særligt fokus på sammenligne forskelle velfærden og uligheden i USA og Danmark.

Forløbet har inddraget både strukturelle og aktørbaserede forklaringer på ulighed og analyseret ulighedens konsekvenser med afsæt i bl.a. socialklasser og samfundets sammenhængskraft. Vi har anvendt Robert Putnams begreb om social kapital om "tillid, normer og netværk" til at forstå, hvad der påvirker et lands sammenhængskraft. Forløbet har desuden fungeret som en faglig optakt til SRO-skrivningen.

Centrale problemstillinger:
• Hvad handler ulighed og social ulighed om, og hvordan måles den?
• Hvilke lighedsbegreber findes, og er ulighed retfærdigt?
• Hvordan forklarer sociologiske teorier – særligt Bourdieu – ulighedens reproduktion?
• Forskelle i ulighed i forskellige lande + Hvilken betydning har velfærdsmodellen for ulighed?
• Hvordan påvirker ulighed individets livschancer?
• Hvordan svækker ulighed den sociale kapital, tilliden og sammenhængskraften i samfundet – ifølge Putnam?

Kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
• kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
• komparativ metode og casestudier

Faglige mål:
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 IP 1: Krigen i Ukraine og den nye verdensorden

IP 1: Krigen i Ukraine og den nye verdensorden

I dette forløb har vi undersøgt, hvordan krigen i Ukraine har påvirket den internationale verdensorden og Danmarks udenrigspolitiske handlemuligheder. Med udgangspunkt i både aktuelle begivenheder og teoretiske perspektiver har vi diskuteret, om krigen markerer et brud med den vestligt dominerede, liberale verdensorden og fremkomsten af en ny multipolær magtbalance.

Vi har arbejdet med spørgsmål som: Hvorfor opstod krigen i Ukraine? Hvilke magtmidler har betydning i international politik? Og hvordan skal Danmark og EU navigere i en stadig mere uforudsigelig global kontekst? Eleverne har herunder forholdt sig til forskellige teoretiske forklaringer på udviklingen i international politik – særligt realisme, liberalisme og konstruktivisme – samt begreber som unipolaritet, bipolaritet og multipolaritet. Også Samuel Huntingtons tese om civilisationernes sammenstød er blevet inddraget.
Derudover har vi analyseret EU’s rolle som udenrigspolitisk aktør eller arena og drøftet integrationsprocessen i Europa med afsæt i forskellige EU-integrationsteorier. Forløbet har også haft fokus på Danmarks udenrigspolitiske mål og midler, herunder adaptionsmodellen som forklaring på dansk udenrigspolitik.


Begreber
- Unipolaritet, bipolaritet og multipolaritet
- den liberale, multilaterale verdensorden (LMVO) og den nationalstatslige, autoritære verdensorden (NAVO)
- Magtbegreber (Ressourcemagt, magt som relation og strukturel magt)
- Teorier om international politik: Realisme, liberalisme og konstruktivisme
- Samuel Huntington og civilisationernes sammenstød
- EU som arena eller aktør i udenrigspolitikken
- EU integrationsteorierne: Føderalisme, Neofunktionalisme, Liberal Intergovernmentalisme
- Udenrigspolitiske mål og muligheder (determinanter, kapabiliteter og instrumenter)
- Adaptionsmodellen

Forløbet har haft særlig fokus på følgende Kernestof
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Forløbet har haft særlig fokus på de faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering af årsprøven 26-08-2024
Krigen i Ukraine 23-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Politik 4: Det amerikanske præsidentvalg og det po

Politik 4: Det amerikanske præsidentvalg og det politiske system i USA

I dette forløb har eleverne opnået en indsigt i det amerikanske politiske system med særligt fokus på præsidentvalget i USA og forskellene mellem amerikansk og dansk demokrati. Forløbet har givet forståelse for USA som et præsidentielt og føderalt system og arbejdet med begreber som checks and balances, liberalt demokrati og de centrale elementer i David Eastons systemmodel – herunder feedbackmekanismen som forudsætning for et velfungerende demokrati.

Vi har arbejdet med forskellige demokratiopfattelser (konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, pluralisme og elitisme) samt forskellen på forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse. Eleverne har analyseret det indirekte præsidentvalg og betydningen af valgmandskollegiet, herunder battleground states og svingstater.

Forløbet har også behandlet de to store partier – Demokraterne og Republikanerne – og deres placering i det amerikanske politiske landskab. Identitetspolitik, negative partisanship og mediernes rolle i den politiske polarisering har været centrale emner. Eleverne har diskuteret Trumps brug af retorik, fake news og konspirationsteorier samt sociale mediers betydning for vælgeradfærd.

Afslutningsvis er vælgeradfærd blevet analyseret med afsæt i teorier som Fiorinas teori om pocketbook voting, Downs rationel choice model og Michigan-modellen, og eleverne har anvendt denne viden til at analysere exit polls og forklare, hvorfor Trump vandt præsidentvalget.

Kernestof:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Faglige mål i fokus:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Globaliseringens vindere og tabere

Globaliseringens vindere og tabere – fra Trump til klimakrise

I dette forløb har vi arbejdet med globaliseringens konsekvenser ud fra økonomiske, sociologiske og politiske perspektiver. Udgangspunktet har været spørgsmålet: Er Trumps præsidentskab begyndelsen på en deglobalisering?

Eleverne har analyseret globaliseringens bagsider i forhold til Trumps vælgerbase og diskuteret, hvordan ulighed, kulturel usikkerhed og tab af arbejdspladser kan forklare udviklingen i amerikansk politik.

Forløbet blev rundet af med en diskussion af globaliseringens betydning for klimaudfordringer og nationale sikkerhedstrusler.

Undervejs har eleverne arbejdet med globaliseringens definitioner og dimensioner (økonomisk, kulturel og politisk globalisering) samt teorier fra Giddens og Bauman – herunder brugen af Baumans idealtyper ”turisten” og ”vagabonden”. De har analyseret globaliseringens fordele og ulemper gennem teorier som neoliberalisme, neomerkantilisme og marxistisk kritik og anvendt handelsteorier af Adam Smith, David Ricardo og Paul Krugman.

Vi har desuden arbejdet med:
• Elefantkurven og global ulighed
• Protektionisme og virkninger af told
• Multinationale selskaber og transfer pricing
• Rodrik’s trilemma: forholdet mellem hyperglobalisering, nationalstat og demokrati
• EU’s konkurrenceevne, herunder Draghi-rapporten
• Priskonkurrenceevne vs. strukturel konkurrenceevne
• Økonomiske teorier om klimaforandringer som markedsfejl (eksternaliteter, offentlige goder, tragedy of the commons, free-rider-problematikker)
• Ulrich Becks begreb om risikosamfundet


Forløbet har haft særlig fokus på følgende Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin


Forløbet har haft særlig fokus på de faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb#6

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Forløb#11

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer