Holdet 2023 Id/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Jakob Brædder Vinther
Hold 2023 Id/w (2w Id, 3w Id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Idrætspsykologi og idrætsvaner
Titel 2 Beach Volley
Titel 3 Crossfit
Titel 4 Arbejdsfysiologi
Titel 5 Kickboxing
Titel 6 Lindyhop og streetdance
Titel 7 Adventuresports
Titel 8 OL: Sport og Politik
Titel 9 Træningsprojekt: Basket, Arbejdskrav og Anatomi
Titel 10 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Idrætspsykologi og idrætsvaner

Forløbet arbejder med en pensum der bygger på systimes (tidligere gyldendal) pensum fra Gyldendals idrætspsykologi ved Kristoffer Henriksen.
Dette kan findes tilsvarende i "B-for bedre idræt"
De primære begreber omhandler:
a. relationelle færdigheder og repetition af synergieffekt og kohæsionsbegreberne.
b. De 4 typer af hold.
c. 3 overordnede ledelsesstile.
d. De 5 forskellige udøveridentiteter
e. Opgave- overfor resultatorienteret motivation
f. Forskellene på begreberne selvværd og selvtillid.

Eleverne har ydermere startet forløbet med en skriveøvelse, hvor de beskriver deres egen idrætsbaggrund. En øvelse, der har til sigte at gøre dem bevidste om deres egen udøver identitet, og også en øvelse der er senere hen kobles til Bourdieus sociologiske begrebsapparat omkring habitus, de 4 kapitalbegreber, felt og habitus med henblik på at forstå individet og forskellige befolkningsgruppers valg af idrætsaktivitet. Pensumet hertil er fra håndbog i idrætssociologi (Udgaven redigeret af Friis Thing og Wagner, 2016). Dette læses først i repetitionsperioden, se repetition- og beach volley perioden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Beach Volley

Beach Volley:
I beach volley arbejdes disciplinens grundlæggende principper om at spille 2 mod 2 og grundreglen om ingen modtagning eller overspil med fingerslag. Baggerslag må derfor betragtes som forløbets primært vægtede slag. Måden vi praktiserer spil på kan knyttes til beskrivelsen af beach volley "Teen 3"  Der er derfor derudover lagt vægt på at hævninger må udføres ved baggerslagskast eller fingerslagskast. Der er også blevet arbejdet med kast som igangsætningsmetode til spillet for at opnå flest mulige overspil og et flow fra igangsætningen af.
Udover baggerslaget er følgende slag introduceret og trænet: underhåndsserv, pokey/knuckle, smash/angrebsslag med overhånd, tomahawk med modtagning med åben håndflade som modtagningsslag fremfor fingerslag. Eleverne har ydermere arbejdet med principper for hævning, modtage frem imod nettet og hæve smalt (tæt på sin medspiller) til overspil med baggerslag eller overhåndslag (ofte poeky) i området tæt på nettet. Der har derudover været fokus på verbal kommunikation i forbindelse med servmodtagning, modtagning under spil og placering af hævning.
Der er af didaktiske og praktiske grunde undervejs i forløbet også blevet arbejdet end del med 4 vs 4 spil også med en fast hæver.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Crossfit

Crossfit:

Eleverne vurderes med taksonomisk højest vægtning af første parameter: Teknik, Fysisk kapacitet (fx styrke, eksplosivitet el. udholdenhed) og træningsplanlægning (sammensætning af for workout i crossfit)  

Der er i høj grad fokus på kettlebell løft (clean, snatch, turkish get ups, swings og squat). Derudover arbejdes med øvelser med egen kropsvægt og med medicinbolde(bl.a. slamballs, wall balls, russian twists, toss over the shoulder) samt fokus på at planlægge WODs med et alsidigt bevægelsesudtryk efter et traditionelt crossfit koncept, fx AMRAP, Tabata, EMOTM, YGIG, Fight Gone Bad eller for quality.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Arbejdsfysiologi

Vores første møde med fysiologi. Der tages afsæt i b - for bedre idræt. Forløbet kommer til at være en gennemgående reference for både SRO om arbejdskrav og skiløb i 2. g og senere vores træningsprojekt i 3. g.
  
Undervejs i forløbet gennemføres eget praktiskeforsøg i samarbejde med biologi, hvor vi undersøger udvikling i pulszoner og lactatværdier i forbindelse 3 typer af fysisk aktivitet:
Break dance, muskeludholdenhed WOD og højintens ergometer roninng.

Primært vægtede emner:
Iltoptagelse og kondital, Aerob og anaerob energiomsætning og træning,
muskelfysiologi og tilhørende træningsvejledning.
Træningsadaptationer til aerobe og anaerobe træningsformer.
Muskelfibertyper

Kendskab til arbejdskravsanalyse metoder og formål.

Grundlæggende pensum:

Troels Wolf og Jørgen Hansen. B-for bedre idræt, 2. udgave:
s. 73.78.      Aerobe proceser
s. 85-90.     Maksimal iltoptagelse
s. 90- 104   Anaerob træning
s. 105- 124 Muskel opbygning og Styrketræning


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kickboxing

Kickboxing:
De overordnede læringsmål er at opnå en bevidsthed om ens egen kropbeherskelse ift. et idealbillede (se kernestof for en beskrivelse af idealbillederne for slag, spark og undvigelser). At indgå i en samarbejdsrelation, hvor man har forståelse for som makker i et par at motivere, korrigere og samarbejde om at nå det bedst mulige resultat for den enkelte udøver. At opnå en forståelse for arbejdskravene i kickboxing, herunder betydningen af koordinationstræning, bevægelighedstræning og muskeltræning.

Faglige læringsmål:
At have en korrekt udgangsposition og derfra kunne slå, sparke og undvige, og hele tiden at vende tilbage til udgangspositionen. At kunne demonstrere slag, spark og undvigelser enkeltvis med et tydeligt fokus på korrekt teknik (se kernestof). At kunne vise serier med slag, spark og undvigelser hvor fokus i højere grad er på flow, og i lidt mindre grad på den helt korrekte teknik.

Der afsluttes med at eleverne fremviser en eller flere serier, hvor de demonstrer opfyldelse af ovennævnte faglige læringsmål.

Der arbejdes med slagene: lige(jab), kryds, hook og uppercut og derudover med sparkene: cirkelspark, øksespark og frontspark (trykspark).

Udgangsposition – kompakt og beskyttet: albuer ind til kroppen, handsker tæt på kindben, let rundet ryg, forskudte ben (stærkeste ben bagerst)
Slag: højre ('kryds' – stærkeste arm – lige linje fra skulder gennem albue til knoer, roteret hånd, kraftoverførsel fra hofte/centralbevægelse, altid korteste vej tilbage/slag ender i puden
Slag: venstre ('jab' – svageste arm) – lige linje fra skulder gennem albue til knoer, roteret hånd, kraftoverførsel fra ben (lille skridt frem), altid korteste vej tilbage/slag ender i puden

Slag: hook – venstre og højre – lige linje fra skulder gennem albue til knoer, roteret hånd, bøjet albue, kraftoverførsel fra hofte/centralbevægelse, roteret fod, altid korteste vej tilbage/slag ender i puden
Undvigelse: Bagud/for enden af modstanders slagarm: vægt på bagerste ben så hoved og krop kommer for enden af modstanders slagarm, parader oppe
Undvigelse: rulning – elipsebevægelse set forfra/bagfra, lige op/ned bevægelse set fra siden, først rulle med slaget og under slaget, langsom arm igennem hoved (fra makker side). Se evt. modul 10.11 23

Cirkelspark – Elipsebevægelse med det aktive ben så målet rammes mest direkte og horisontalt. Kraften generes fra rotation i hoften og lille rotation på standfoden. Fokus på at ramme målet med det nederste af skinnebenet/det øverste af vristen.
Øksespark – Udføres i det vertikale plan. Fokus på at ramme nedadgående med hælen
Frontspark – fokus på aktiveringen af stor masse og et tryk der skaber afstand til modstanderen. Fokus på at ramme med fodsålen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Lindyhop og streetdance

Lindyhop og streetdance: Musik og bevægelsesforløbet anvender 2 forskellige genrer, hvoraf der arbejdes med begge i de fleste moduler. Hovedvægten er dog på stilarten lindyhop  

Lindyhop handler i dette forløb om at kunne sammensætte de på forløbet anvendte figurer og repræsentere en "bouncende" stil med en beherskelse af stilartens faste 6 counts trin(rock step- triple step- triple step).
Der er en transfer fra elevernes tidligere arbejde med chassé trin i lancier, men der er i lindyhoppen fokus på at triplesteps i højere grad end chasséer er en lodret bevægelse med bevægelighed i knæ og skuldre.

Der er arbejdet med rollerne lead (starter altid på venstre fod) og follow (starter altid på højre fod) og deres forskellige roller med henholdsvis at lede dansen og figurerne og følge sin partner og bl.a. skifte videre til nye partnere.

Der er arbejdet med figurerne:
Tuck Turn, Front 'n back, Travel’n turn, Underarm turn, Cross the bridge, Hop, Spark

Derudover er der arbejdet med partnerskifte, typisk i fælles formation for hele klassen med udgangspunkt i en cirkelformation.

Der har i forløbet været fokus på progression i forhold til at arbejde med langsommere og mere originalt og jazzet musik til grundtrin og mere klassiske lindy figurer og hurtigere og mere nutidig popmusik til hurtigere sekvenser og sammensatte fortolkninger.

Eksempler på musik
1 Makeebas How Come.
2 Duffys Mercy
3 Pussy Cat Dolls Don't Cha. 4 Bruno Mars' Treasure.
5 Aristocats
6 Justin Biebers What do you mean.

På streetdance fronten danses en fast break dance serie og 3 pop/hip hop inspirerede serier, som gerne må reproduceres til eksamen, med fokus på at arbejde præcist på musikken med en markeret effort og den højest mulige bevægelseskvalitet. I modsætning til break seriens ret maskuline bevægelsesudtryk er udtrykkene i ”put a ring on it” og ”Nails, hair hip, heels” mere feminint orienterede.

Der er på modulet 12.3 video links til eksempler på udførslen af de 3 streetserier

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Adventuresports

Som forberedelse til og i fokus under klassens studietur i uge 39 til Kaprun, Østrig.

Ekskursion i Kajak på Esrum Sø

Canyoning med fokus på arbejde med egne og gruppens mentale og sysiske grænser og muligheder.  

Bouldering: - Vægten på benene ved hjælp af klatretrekanten + tyngdepunktet tæt til væggen - Hensigtmæssig faldteknik med rul. - Anvendelse af teknikkerne: Etablering af egne ruter eller justeringer efter typer af greb: pinches og jugs. Oplevelsen af at klatre med topsikring.

​MTB: - Balance på cyklen med parallelle pedaler og tyngdepunktet tilbage ved kørsel nedad eller over forhindringer.
- Egenskaber til at "pumpe" på vej nedad en pukkel og absorbere kraft over forhindringer ved henholdsvis at trykke tyngdepunktet nedad i arme og ben og være blød og lade cyklens kraft forsvinde op i kroppen.
- Blive siddende på sadlen og forskyde vægten fremad på cyklen, ved længere opkørsler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 OL: Sport og Politik

Der arbejdes med en definition af de Moderne Olympiske Lege herunder et historisk oprids for legenes opståen, fokus på periodens særlige historiske træk, der var fundamentet for sportens opståen.

Der fokuseres i forløbet på begreberne blød magt og sportswashing, hvor der især er fokus på OL 1936 i Berlin og også referencer til VM i fodbold i 2022 i Qatar.

Derudover er der fokus på hvilke værdier Sport rummer og hvorfor og hvordan sporten kan være arena for politiske budskaber, både med stater eller enkelt personer (atletaktivisme) som afsender. Der arbejdes med sociologen Susan Birrells begreber: Action Situations, Symbol, Ritual, Hero og Symbolic leader i analyser af hvordan særlige fortællinger med bl.a. politiks islæt opstår i forbindelse med sport. Der kigges bl.a. specifikt på T. Smith og J. Carlos' protest under OL i 1968 i Mexico.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Træningsprojekt: Basket, Arbejdskrav og Anatomi

Træningsprojekt: Der er fokus på at forløbet rummer en præ- og en posttest med en aerob test, en styrketest og en springtest (RFD). Derudover afprøver vi en ret anaerob basketball test med "suicide run" og efterfølgende ti straffeskud.

I løbet af perioden for træningsprojektet arbejder vi i undervisningen videre med de grundtræningsprincipper vi kender fra intervaltræning og styrketræning. Der arbejdes med at vurdere hvilke testtyper, der er relevante for en basketballspiller  

Arbejdskravsanalyse: I forlængelse af klassens SRO og fysiologiforløb i 2. g indledes forløbet med at udføre en arbejdskravsanalyse ved hjælp af tælle-stopur-metoden udført på video af en periode af en basketballkamp.  I denne forbindelse arbejdes med karakteristika for energiomsætning, træning og adaptioner knyttet til aerobe og anaerobe processer for både styrketræning og spil/løbetræning.
Undervejs i forløbet besøges LIFE laboratioriet i Lyngby med henblik på at forholde sig til anaerobe test- og dataformer: Sprintid, hoppehøjde og Wingatetest
og aerobe test- og dataformer: VO2max løbetest

Basketball: Tekniske og taktiske færdigheder i basketball er forløbets mest vægtede element, rent tidsmæssigt. Der vil blive spillet både 3 vs 3 basket på en kurv og 5 vs 5 basket på fuld bane:

Der arbejdes med:

Ballhandling inkl. cross overs, pivotering, jump stop og spin move.

Teknik til udførsel af Lay Up og Skud

Opdækningsorganisering med fokus på principper fra shell drill.

Taktisk angrebsspil i form af primært pick'n roll men også kort penetrate'n pitch.  

I forbindelse med forløbet overværes basketligakamp imellem Værløse Bluehawks og Randers Cimbria som reference for forståelse af regler, teknisk udførsel og hypoteser om arbejdskrav.

Anatomi: Med afsæt i de store ledgrupper: Knæ, hofte, hvirvelsøjle, skulder og albue arbejdes med beskrivelse af ledbevægelser, identificering af primære muskelgrupper for arbejde omkring de implicerede led og beskrivelse af hvorvidt der foregår koncentrisk, isometrisk eller excentrisk arbejde. Bevægelsesanalyserne anvendes som udgangspunkt for relevante styrketræningsøvelser til basketball.  





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Repetition

Vi arbejder med de 6 eksamensopgivning praktiske forløb
Lindyhop + street dance, rytmisk opvarmning.
Crossfit, Kickboxing.
Beach Volley, Basketball (ikke så meget da vi netop har afsluttet det).

Derudover skal vi arbejde med eksamenscases og vende kortvarigt tilbage til teoretiske emner såsom idrætspsykologi og Sport og Politik, Arbejdsfysiologien og konkrete bevægelsesanalyser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer