Holdet 3f DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Rikke Werther Hansen
Hold 2023 DA/f (1f DA, 2f DA, 3f DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb - Tidens tale - retorik og argumentation
Titel 2 Værklæsning: Korsgaards novellesamling "Tyverier"
Titel 3 Optakt til DHO
Titel 4 Natur-retur
Titel 5 Sproghandlinger og facework
Titel 6 Intro til Lyrik - incl. værklæsning
Titel 7 Kampen om klimaet – ord der overbeviser
Titel 8 Dokumentarfilm
Titel 9 Introduktion til den reflekterende artikel
Titel 10 Da litteraturen blev moderne
Titel 11 Køn, diskurs og metoder i dansk
Titel 12 At blive sig selv: Eksistentialisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb - Tidens tale - retorik og argumentation

Formål:
Eleverne skal kunne analysere retorik og argumentation i en tale og argumenterende tekster med særligt henblik på kommunikationssituationen og især teksternes brug af sproglige figurer og billeder. De skal desuden kunne kende forskellen på de tre talegenrer: den informerende, lejlighedstalen og den politiske tale, og eleverne skal selv skrive en tale og fremføre den.

Materiale
- Schultz Larsen, Ole: ”Håndbog til dansk”, 4. udg. (2017) s. 112-127 + 150-167
- Rangvid og Sørensen: ”Perspektiver i dansk” (2018), s. 150-155
- Kristeligt Dagblad (2015)' "Juridisk kønsskifte er det rene nonsens"
- Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale (2008)
- Dronning Margrethes nytårstale (2016)

Begreber:
• De tre talegenrer
• Det retoriske pentagram
• Appelformerne: patos, etos, logos
• Toulmins udvidede argumentationsmodel: påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse, styrkemarkør
• Argumenttyper: ekspert, autoritet, generalisering, eksempler, sammenligning, motivation, skræmme, stråmand, ad-hominem
• Sproglige figurer og virkemidler: Allitteration, anafor, assonans, antitese, triade, retorisk spørgsmål, ironi, sarkasme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Optakt til DHO

Forløbet har fungeret som en optakt til DHO om borgerskab, familieliv og arbejderklassen i 1800-tallets Danmark.

Forløbet i dansk har taget udgangspunkt i det moderne gennembrud.

Vi indledte med et kort kig tilbage på romantikken og biedermeier, så eleverne får en forståelse for det litterære paradigmeskifte, der finder sted i 1870erne.  Vi har sammen med historie besøgt Statens Museum og Kunst og Nationalmuseet, hvor vi har set på kunst fra perioden Det Moderne Gennembrud.

Primærtekster:
Edward Brandes: uddrag fra Hovedstrømninger (1872)
OLIVIA LEVISON: “STØV” (1885)
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød (1887)
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem (1879) (VÆRK)
Martin Andersen Nexø: Uddrag fra Pelle Erobreren (1909)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse af "Tyverier" 08-03-2024
DHO 08-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Natur-retur

I forløbet Natur-retur har vi undersøgt, hvordan naturen på tværs af litteraturhistoriske perioder, genrer og medier er blevet fremstillet, forstået og brugt – fra middelalderens folkeviser til nutidens klimadebat. Eleverne har arbejdet med både skønlitterære tekster, film, faktatekster og taler, og de har undervejs trænet en bred vifte af danskfaglige analysemodeller.

Vi begyndte med at diskutere, hvad begrebet natur kan betyde, og hvordan forskellige tekster og genrer iscenesætter naturen forskelligt. Her blev robinsonaden introduceret som genre, med læsning af uddrag fra "Robinson Crusoe" som eksempel på mennesket alene i naturen.

Dernæst arbejdede vi med middelalderens folkeviser, hvor vi analyserede tryllevisen Jomfruen og dværgekongen og perspektiverede til Lars von Triers "Antichrist", som også tematiserer naturens mørke og truende sider. I oplysningstiden læste vi et uddrag af Ludvig Holbergs Niels Klims underjordiske rejse (kapitel 9: Klims rejse rundt om planeten), hvor naturen bliver et satirisk og kritisk rum for refleksioner over samfund og menneskelighed.

I romantikken undersøgte vi forskellige natursyn. Med Oehlenschlägers "Morgenvandring" arbejdede vi med universalromantikkens forståelse af naturen som et åndeligt hele, mens Grundtvigs salme "Jeg gik mig ud en sommerdag at høre" blev brugt til at analysere nationalromantikkens kobling af natur, fællesskab og identitet. Eleverne analyserede desuden romantiske malerier og lærte at anvende billedanalyse til at undersøge æstetiske fremstillinger af naturen.

Som moderne VÆRK læste vi Erlend Loes roman "Doppler", hvor første del blev læst på originalsproget norsk. Her arbejdede eleverne med romanens civilisationskritik, dens humoristiske stil og dens refleksioner over natur og naturlighed.

I den nutidige del af forløbet arbejdede vi med klima- og miljøperspektiver. Vi analyserede Greta Thunbergs tale og diskuterede klimaaktivisme som retorisk fænomen. Eleverne mødte også dystopiske fremstillinger af miljø- og klimakrise i nyere fiktion (bl.a. Theis Ørntoft).

Som en del af det skriftlige arbejde skrev eleverne en analyserende artikel, hvor de sammenlignede natursynet i Oehlenschlägers Morgenvandring (1805) med Theis Ørntofts moderne digt Det er forvirrede tider (2014).

Daniel Defoe: uddrag af Robinson Crusoe (1719)
Folkevisen Jomfruen og dværgekongen
Lars von Trier: uddrag/klip fra Antichrist (2009)
Ludvig Holberg: uddrag af Niels Klims underjordiske rejse, kapitel 9: “Klims rejse rundt om planeten” (1741)
Adam Oehlenschläger: Morgenvandring (1805)
N.F.S. Grundtvig: Jeg gik mig ud en sommerdag at høre (1847)
Udvalgte romantiske malerier
Erlend Loe: Doppler — værk (2004)
Greta Thunberg: tale om klima/klimaaktivisme (2019)
Theis Ørntoft: Det er forvirrede tider (2014)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Doppler 20-10-2024
Analyserende artikel om natursynet i litteraturen 04-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sproghandlinger og facework

I dette forløb arbejdede vi med pragmatik – læren om, hvordan sprog bruges i praksis. Eleverne fik indsigt i kommunikationsmodellen og forskellige typer af kommunikationsstøj og lærte at analysere samtaler med fokus på turtagning, gambitter og sproglige normer.

Vi arbejdede med de fem grundlæggende sproghandlinger (informerende, følelses- og holdningsudtrykkende, regulerende, rituelle og samtalestrukturerende) samt forskellen på direkte og indirekte sproghandlinger. Eleverne analyserede egne og konstruerede dialoger og reflekterede over, hvordan sproghandlinger kan skabe eller forhindre forståelse.

Forløbet introducerede også samarbejdsprincippet og høflighedsprincippet, herunder hvordan sproglig adfærd kan styrke eller true relationer. Med afsæt i Erving Goffmans teori om facework arbejdede eleverne med ansigtstruende handlinger og høflighedsstrategier.

Endelig blev transaktionsanalyse inddraget til at undersøge, hvordan forskellige jeg-tilstande (forælder, voksen, barn) præger samtaler, og hvordan simple, komplementære, krydsede og skjulte transaktioner kan føre til enten klar kommunikation eller misforståelser.

Eleverne trænede deres analytiske færdigheder gennem både teoretiske øvelser, rollespil, analyse af autentiske medieklip (fx interviews og taler) og tekstanalyse. Forløbet har givet dem et begrebsapparat til at forstå og analysere sprog og kommunikation i praksis.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering af analyserende artikel om natursyn 09-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Intro til Lyrik - incl. værklæsning

I dette forløb arbejdede vi med lyrik som litteraturens hovedgenre med særligt fokus på digtets form, indhold og sproglige virkemidler. Eleverne fik en lyrisk værktøjskasse og trænede analyse af både klassiske og moderne digte gennem nærlæsning, stationsarbejde og skriveøvelser.

Vi arbejdede med det visuelle og lydlige aspekt af digte, digtets komposition og forskellige strukturer (fx kontraster, årsag-virkning, oplevelsesdigtning), samt sproglige virkemidler som billedsprog, gentagelsesfigurer og tone.

Som værklæsning læste vi Yahya Hassans debutdigtsamling YAHYA HASSAN (2013), der blev perspektiveret til forfatterens baggrund og samtidige samfundsdebat. Eleverne arbejdede med begreber som autofiktion, multietnolekt, stilistiske virkemidler, sproglig stil og samfundskritik. Yahya Hassans særlige brug af versaler, fravær af tegnsætning, syntaksbrud og barske billedsprog blev analyseret, ligesom hans tematiske fokus på barndom, omsorgssvigt, identitet, outsiderposition og kritik af både forældre, samfund og religion.

Forløbet blev understøttet af dokumentarklip og diskussioner, hvor Yahya Hassan blev sat i relation til lyriktraditionen og forstået i en litteraturhistorisk kontekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kampen om klimaet – ord der overbeviser

I dette forløb arbejdede vi med, hvordan sprog, retorik og argumentation bruges i klimadebatten til at påvirke holdninger og handlinger. Med udgangspunkt i kommunikationsteori og argumentationsanalyse undersøgte eleverne, hvordan afsendere anvender appelformerne etos, logos og patos, forskellige argumenttyper samt sproglige og visuelle virkemidler til at overbevise modtagere.

Vi analyserede både klimakampagner og debatindlæg med fokus på retoriske greb som metaforer, kontraster, gentagelsesfigurer og ironi samt argumentationskneb som stråmandsargument, glidebane og ad hominem. Eleverne diskuterede, hvornår sådanne virkemidler virker overbevisende, og hvornår de kan virke manipulerende eller undergrave afsenderens troværdighed.

Som en del af arbejdet gennemførte eleverne en gruppeopgave med klimakampagner, hvor de analyserede konkrete kampagnematerialer ud fra appelformer, argumentation, sproglige/visuelle virkemidler, målgruppe og effekt. Resultaterne blev præsenteret mundtligt for klassen.

Forløbet gav eleverne redskaber til både at analysere og vurdere klimadebatten kritisk og til at forstå, hvordan sprog kan bruges til at forme holdninger i en aktuel og samfundsrelevant kontekst.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel 1 08-04-2025
Debatterende artikel 2 24-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dokumentarfilm

I forløbet har vi arbejdet med dokumentarfilm som en genre, der tager udgangspunkt i virkeligheden, men som samtidig altid er udvælgende, bearbejdende og redigerende. Det faglige fokus har derfor været dokumentarens forhold til virkeligheden: Hvordan fremstilles virkelige personer, begivenheder og miljøer gennem filmiske valg, og hvordan påvirker klipning, lyd, fortæller, kameraføring og dramaturgi vores oplevelse af det, vi ser?


Forløbet begyndte med en sammenligning af to forskellige fremstillinger af D-dag i 1944: et klip fra dokumentaren Surviving D-Day og begyndelsen af Steven Spielbergs spillefilm Saving Private Ryan. Her undersøgte vi, hvordan samme historiske begivenhed kan fremstilles forskelligt i dokumentar og fiktion, og hvordan begge former kan bruge dramatisering, lyd, klipning og synsvinkel til at skabe realisme og intensitet. Surviving D-Day er fra 2011, mens Saving Private Ryan er fra 1998.

Som værk har vi set Testamentet II – Faderen, Sønnerne og Helligånden, og i forlængelse af filmen deltog eleverne i et foredrag med instruktøren. Filmen er fra 2025 og bygger videre på Testamentet fra 2011.

Vi har også set Mordet på Jannick som værk. Her var fokus på dokumentarens opbygning som kriminalfortælling, dens brug af suspense, rekonstruktion, vidneudsagn og etisk vanskelige spørgsmål om fremstilling af offer, gerningsperson, køn, identitet og privatliv. Dokumentaren er fra 2015.

Derudover har vi arbejdet med en række dokumentaruddrag, som har givet eleverne indblik i forskellige dokumentariske former og virkemidler. Eleverne har undervejs trænet dokumentaranalyse med fokus på både indhold, form og virkning.

Tekster, film og materialer i forløbet
Surviving D-Day — dokumentaruddrag, 2011
Steven Spielberg: Saving Private Ryan — spillefilmsuddrag, 1998
Christian Sønderby Jepsen: Testamentet II – Faderen, Sønnerne og Helligånden — værk, 2025
Foredrag med instruktøren til Testamentet II – Faderen, Sønnerne og Helligånden
Mordet på Jannick — værk, 2015
Jesper Dalgaard: Kandis for livet — uddrag, 2021
Vilde Vidunderlige Danmark: Skoven — uddrag om ræven, 2020
Janus Metz: Armadillo — uddrag, 2010
Max Kestner: Rejsen på ophavet — uddrag, 2004
Boris Benjamin Bertram: Krigsfotografen — uddrag, 2019


I forløbet har eleverne arbejdet med at:

- analysere dokumentarfilm med fokus på virkemidler, vinkling og fremstilling
- skelne mellem dokumentariske og fiktive fremstillingsformer
- undersøge dokumentarens brug af fortæller, interview, klipning, lyd, musik, kamera og dramaturgi
- diskutere dokumentarens forhold til sandhed, objektivitet og manipulation
- anvende dokumentarfaglige begreber i mundtlig og skriftlig analyse
- reflektere over etiske problemstillinger i dokumentarfilm

Arbejdsformerne har vekslet mellem læreroplæg, fælles filmvisning, klipanalyse, sammenlignende analyse, gruppearbejde, klassediskussion og perspektivering mellem forskellige dokumentartyper. Desuden har eleverne arbejdet kreativt med at producere deres egne mini-dokumentarer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Da litteraturen blev moderne

Da litteraturen blev moderne

Forløbet har vist, hvordan dansk litteratur fra slutningen af 1800-tallet og gennem 1900-tallet reagerer på det moderne samfund: storby, teknologi, krig, forandring og identitet.
Litteraturen bevæger sig hele tiden mellem realisme og modernisme – to forskellige måder at skildre moderniteten på.

Det moderne gennembrud (reference)
Ca. 1870–1890
• Litteraturen skal “sætte problemer under debat” (Georg Brandes)
• Fokus på samfund, fremskridt og objektiv virkelighed
• Realisme og naturalisme
Perioden fungerer som afsæt og kontrast for de senere brud.

Symbolismen – det sjælelige gennembrud
Ca. 1890–1900
Kendetegn
• Fokus flyttes fra samfundet til det indre: følelser, stemninger, det sjælelige
• Subjektivitet og metaforer
• “Kunst for kunstens skyld” (l’art pour l’art)
Forfatter
• Sophus Claussen: Rejseminder (1899)

Futurisme
Ca. 1910–1920 (i Danmark især 1917–1920)
Kendetegn
• Dyrker det moderne: fart, teknik, storby, krig, energi
• Opgør med fortiden
• Provokerende, voldsom og eksperimenterende stil
• Avantgarde

Forfatter og tekster
• Emil Bønnelycke
o Aarhundredet (1918)

Det moderne menneske: teknologi, storby og fremmedgørelse
Kendetegn
• Mennesket oplever verden som hastig, fragmenteret og fremmed
• Storbyen og teknologien er centrale motiver
Tekster
• Johannes V. Jensen: På Memphis station (1906)
• Otto Gelsted: Reklameskibet (1923)

Ekspressionisme
Ca. 1915–1930
Kendetegn
• “Udtryk” for indre virkelighed
• Forvrængning, overdrivelse og stærke følelser
• Reaktion på 1. verdenskrig
• Nihilisme: oplevelse af meningsløshed og værdiforringelse
Forfattere og tekster
• Tom Kristensen: Nat i Berlin (1921)
• Rudolf Broby-Johansen: Stridsmænd for det vi elsker (1922)
• Tv-serien Babylon Berlin (uddrag, som perspektivering)

Det folkelige gennembrud / folkelig realisme
Ca. 1900–1920
Kendetegn
• Realisme-sporet i dansk litteratur
• Skildrer hverdagsliv, natur og sociale vilkår
• “Indefra”-perspektiv: forfattere skriver om det miljø, de selv kommer fra
Forfatter
• Jeppe Aakjær: Jens Vejmand (1905)

Psykologisk realisme
Ca. 1940–1960
Kendetegn
• Fokus på menneskets indre liv
• Tanker, følelser, barndom, identitet og skam
• Små hverdagssituationer viser indre konflikter
Forfattere
• Tove Ditlevsen: Nattens Dronning (1952)

60’er-modernisme og konfrontationsmodernisme
1960’erne
Kendetegn
• Modernistiske former fortsættes og skærpes
• Konfronterende og samfundsengageret litteratur
• Eksperimenterende sprog og form
Forfattere
• Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset (1960)

70’er-realisme vs. 80’er-modernisme
70’er-realisme
• Hverdagsnær, politisk og samfundskritisk
• Klar, genkendelig virkelighed
80’er-modernisme
• Billedrig, subjektiv og poetisk
• Fokus på jeg’et og sproget
Forfattere (digte)
• Digte oplæst i Bazar-udsendelse: Kristen Bjørnkær, Lola Baidel, Pia Tafdrup og Michael Strunge
• Bazar-udsendelsen illustrerer konflikt mellem perioderne

Impressionisme (tilbageblik)
Ca. 1870–1890
Kendetegn
• Indirekte fremstilling
• Det usagte og stemninger er centrale
• Show it, don’t tell it
Forfatter og tekst
• Herman Bang: Foran alteret (1880)
(Brugt som nøgle til at forstå minimalismen)

Minimalisme
Ca. 1990’erne
Kendetegn
• Meget enkel og nøgtern stil
• Store følelser gemt i små detaljer
• Tavshed og tomme rum er betydningsfulde
• Minimalismen kan forstås som en videreførelse af impressionismen
Tekst: Helle Helle: Globryllup (2000)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Køn, diskurs og metoder i dansk

I forløbet har vi arbejdet med, hvordan køn, identitet og magt fremstilles og forhandles i sprog, litteratur, medier og populærkultur. Forløbet har haft et metodisk fokus, hvor eleverne har trænet forskellige danskfaglige analysemetoder og læsestrategier, herunder diskursanalyse.

Et centralt omdrejningspunkt har været, hvordan bestemte forestillinger om køn bliver skabt gennem ordvalg, billeder, fortællinger, subjektpositioner og modsætninger. Eleverne har arbejdet med begreber som diskurs, nodalpunkt, ækvivalenskæde, subjektposition, normer, magt og social konstruktion. Der har desuden været fokus på, hvordan tekster ikke blot afspejler virkeligheden, men også kan være med til at forme vores forståelse af køn, maskulinitet, femininitet, krop, seksualitet og identitet.

Forløbet har inddraget både ældre og nyere tekster samt forskellige genrer og medier. Eleverne har blandt andet arbejdet med #MeToo, toksisk maskulinitet, sociale medier, populærmusik mm. Derudover har eleverne arbejdet med reklamers og medieteksters fremstilling af køn.

Eleverne har undervejs trænet næranalyse, tekstnedslag, metodisk refleksion og faglig argumentation. De har arbejdet både individuelt, i grupper og med mundtlige fremlæggelser, hvor de skulle anvende danskfaglige begreber præcist og begrunde deres metodiske valg. Forløbet har også indeholdt skriveøvelser med fokus på vurdering og argumentation, blandt andet med brug af Toulmins argumentationsmodel.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 At blive sig selv: Eksistentialisme

Forløbstitel: At blive sig selv: Eksistentialisme i filosofi og litteratur

I forløbet har vi arbejdet med eksistentialisme som filosofisk og litterært perspektiv. Det faglige fokus har været menneskets grundvilkår: frihed, valg, ansvar, angst, meningsløshed, fremmedgørelse, død og muligheden for selv at skabe mening.

Vi har taget udgangspunkt i tre centrale eksistentialistiske tænkere. Hos Søren Kierkegaard har vi arbejdet med angst, frihed, valg og menneskets ansvar for at blive sig selv. Hos Friedrich Nietzsche har vi haft fokus på nihilisme, “Gud er død”, amor fati og tanken om, at mennesket selv må skabe mening og værdier. Hos Albert Camus har vi arbejdet med det absurde, positiv nihilisme og idéen om at leve videre og handle meningsfuldt, selv om livet ikke har en overordnet mening.

Litterært har vi undersøgt, hvordan eksistentielle spørgsmål kommer til udtryk i de tekster, vi har læst. I H.C. Andersens Hyrdinden og Skorstensfejeren har vi arbejdet med valg, frihed, angst og tryghed. I Blichers Sig nærmer tiden har fokus været på døden, tiden og menneskets livssituation. I Peter Seebergs Biografi af en snegl har vi undersøgt passivitet, accept, livsvilkår og amor fati. I Martin A. Hansens Agerhønen har vi arbejdet med Heretica, efterkrigstidens krise, tro, håb og menneskelig værdighed. I Kafkas Foran loven har vi arbejdet med skyld, autoritet, fremmedgørelse, religiøse og eksistentielle læsninger samt tekstens flertydighed.

Tekster og materialer i forløbet
- Søren Kierkegaard: uddrag fra Begrebet Angest (1844)
- H.C. Andersen: Hyrdinden og Skorstensfejeren (1845)
- Peter Seeberg: Biografi af en snegl (1981)
- Martin A. Hansen: Agerhønen (1947)
- Franz Kafka: Foran loven (1915)
- St. St. Blicher: Sig nærmer tiden (1837)


Faglige mål og arbejdsformer

I forløbet har eleverne arbejdet med at:
- analysere og fortolke litterære tekster med fokus på eksistentielle temaer
- anvende Kierkegaard, Nietzsche og Camus som perspektiverende teori
- forklare centrale begreber som angst, valg, frihed, ansvar, amor fati, nihilisme, det absurde og positiv nihilisme
- bruge konkrete citater og tekstnedslag som belæg for fortolkninger
- perspektivere mellem tekster, perioder og filosofiske positioner

Arbejdsformerne har vekslet mellem læreroplæg, nærlæsning, shared reading, gruppearbejde, individuelle skriveøvelser, klassediskussioner og perspektiveringsøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer