Holdet 3j DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Camilla Bindslev
Hold 2023 DA/j (1j DA, 2j DA, 3j DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Argumentation og retorik i taler
Titel 2 skriv en analyse og fortolkning af Solstrålen
Titel 3 oversigtslæsning- litterære perioder
Titel 4 periodelæsning- det moderne gennembrud
Titel 5 baseret på virkelige hændelser- autofiktion
Titel 6 dokumentarfilm- fakta- og fiktionskoder
Titel 7 værklæsning: Bavian af Katrine Marie Guldager
Titel 8 debatterende artikel
Titel 9 Den levende journalistik
Titel 10 Det moderne menneskes udfordringer
Titel 11 Rap som modkultur
Titel 12 Eksistentialisme
Titel 13 sociale medier  og den demokratiske samtale
Titel 14 Det onde og fortrængte
Titel 15 Forløb#10

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Argumentation og retorik i taler


I forløbet 'taler- argumentation og retorik' skal I analysere argumentation og retorik i taler af en række dygtige retorikere og arbejde med bl.a. at kunne genkende og analysere talens argumentationsform, appelformer, stilistiske virkemidler, og argumentationskneb mm. Målet er, at I efterfølgende skal blive i stand til at imitere de dygtige talere og selv skrive og holde en overbevisende tale.

• Talegenrer, Ciceros pentagram (hele dok), Håndbog til dansk s. 150-153, 155
• Forløb i sprog s. 114-117 (appelformer),127-129 (argumenttyper)
• Toulmins argumentationsmodel -se dok, Forløb i sprog
• Stilistiske virkemidler -se Forløb i sprog s. 108-110 eller kompendium

• Sofie Lindes tale til Zulu-awards
• Martin Luther King: I have a dream
• Prins Christians tale (2023, 18 år)
• Dronningens nytårstale, 2024
• Utøya talen (fra 3.g, Det onde og fortrængte)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 skriv en analyse og fortolkning af Solstrålen

Kort forløb med fokus på , hvordan man analyserer og fortolker en novelle. Forløbet kommer ind på de væsentligste danskfaglige begreber der brugers i forbindelse med en  analyse og fortolkning (personkarakteristik, tematik, komposition mm) . Forløbet afsluttes med en skriftlig aflevering af en analyse og fortolkning af novellen Solstrålen eller 10 min i vor tid. Analysen af de nutidige noveller skal klæde eleverne på til analysedelen i DHO:   
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 oversigtslæsning- litterære perioder


I de kommende moduler skal vi i samarbejde med historie gennemgå et historie og dansk oversigtsforløb. I forløbet gennemgår vi forskellige litteraturhistoriske perioder og arbejder med tematikker,  der er repræsentative for de litteraturhistoriske perioder. Oversigtsforløbet i dansk vil have fokus på middelalderen, barokken, oplysningstiden, romantikken og i næste forløb det moderne gennembrud.  I dansk har vi fokus på individets forhold til fx. Slægten, Gud, fornuften, nationen. Målet er, at forløbet skal give et lille kendskab til de forskellige litteraturhistoriske perioder og deres særpræg og dermed danne udgangspunkt for deres videre arbejde i DHO.   

• Læs i Litteraturens Veje s. 65- 67(se dok) (genretræk folkeviser)
• Læs litteraturens Veje s. 74-78 (genretræk folkeeventyr)
• Hr Ebbes døtre (søstre der voldtages, ridderviser 1.g)
-       læs Litteraturen på langs og tværs (se dok) s. 73-75, 81
• Holberg: Niels Klims forunderlige rejse, Riget Mardak
• Læs i Litteratur på langs og tværs (se dok) s. 91-92, 94, -96, 98-100
• Romantikken- tal ud fra billeder PP (universalromantik og nationalromantik)
• Oehlenschläger: Guldhornene (national, universal)
• Grundtvig: Er lyset for de lærde blot  


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 periodelæsning- det moderne gennembrud


I de kommende moduler skal vi i samarbejde med historie gennemgå perioden det moderne gennembrud med fokus på individets forhold til de 3 Ker dvs. Køn, kirke og klasse.
Vi starter med kort at introducere Brandes ideer og opgør med romantikkens tankegang og litteratur. Herefter skal vi arbejde med en række klassiske realistiske tekster for perioden. Vi starter med Pontoppidan, der fokuserer på de fattiges forhold i novellen   Naadsensbrød og herefter vil vi se på de politiske og sociale forhold for arbejderne ved at arbejde med arbejdersange.
Vi skal også arbejde med tekster af Amalie Skram og Herman Bang, der hver på deres måde tematiserer kvindernes undertrykte position i samfundet, og vi skal se på, datidens ophedede debat, sædelighedsfejden, der debatterede om mænd skulle være kyske i seksuelle henseende som kvinder eller kvinder ligesom datidens mænd.    
Vi slutter forløbet af med at læse dramaværket Et dukkehjem af Ibsen, der netop tematiserer en kvindes undertrykkelse i et ægteskab og hendes frigørelsesproces.  

• Litteratur på Langs og tværs s. 116-119 (om Bandes opgør)
• Litteratur på langs og tværs s. 120-121130-131  (om realismen og Pontoppidan)
• Politiske og sociale forhold i ’De Moderne gennembrud ’s. 62, 64, 65-67 (den politiske tale/sang, arbejderkamp)
• Litteraturens Veje s. 205-207 (Kønsroller, Sædelighedsfejden, Amalie Skram mm)
• Oversigt over sædelighedsfejdens positioner
• Litteratur på langs og tværs s. 121-124 (Bang og den impressionistiske skrivestil)
• Diverse klip fra 1800tallet på vrangen
• Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød,
• Politiske taler, Internationale
• Herman Bang: Den sidste balkjole
• Amalie Skram: af Constance Ring, skilsmisse scenen (uddrag)
• Henrik Ibsen: Et Dukkehjem (værk)- se evt. nettet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 baseret på virkelige hændelser- autofiktion


I forløbet her skal vi arbejde med autofiktion/biografisk læsning,  der er baseret på virkelige hændelser/biografisk materiale, men også fiktion. Her er fokus således sammenblandingen af fiktion og fakta og hvilke problematikker denne sammenblanding fører med sig.
Vi skal læse værker og artikler af og om forfattere som Yahya Hassan, Leonora Christine Skov, Morten Pape, Thomas Korsgaard,  Glen Bech, Eduard Louis mfl.  Vi skal diskutere, om der skal være grænser, når kunsten gør brug af biografisk materiale- er det fx. ok  at udlevere sine nærmeste?

Mange af  forfatterne bruger meget  bevidst læsernes fascination af og jagt på den biografiske sandhed i deres mediepromotion af værket og spiller åbenlyst på dobbeltkontrakten.

• Om Autofiktion, Textur (om autofiktion læs hele dok)
• -kompendium selvbiografisk læsning- læs s, 14-17 (om genren), s.18-19 (om dobbeltkontrakt, hovedstolen), s. 17-19 om det fortællende og fortalte jeg/erindringer, s. 22-24  (biografisk vs. nykritisk tekstlæsning)
• Yahya Hassan: Barndom (digt)
• artikel- jeg er fucking vred (Om Yahya Hassan)
• Glen Bech- jeg anerkender ikke længrej jeres autoritet (uddrag af digte)  
• Morten Pape Planen (udvekslingen, uddrag),
• Leonora Christine Skov, den der lever stille  (uddrag mor døende),
• Thomas Korsgard: en dag vil vi grine af det (uddrag)
• artikel, interview med Korsgaard – jeg kommer fra et sted…
• forfatterklip med Glen Bech, Morten Pape. Leonora Christine
• Ansari institutionaliseret (værk)
• Artikel – det er urovækkende at læse (artikel om Ansari)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 dokumentarfilm- fakta- og fiktionskoder

Vi skal i de følgende moduler arbejde med dokumentarfilmen, med primært fokus på forskellige dokumentargenrer og fakta og fiktionskoder. Vi skal bl.a. arbejde med forskellige hybridgenrer og genrebestemme forskellige klip fra diverse dokumentarfilm. I skal lære om den dybdeborende, observerende, deltagende, poetiske, og reflekterende dokumentarfilm. Vi skal se klip fra Armadillo, en fremmed flytter ind,  Muldvarpen, Spies  mm Efterfølgende går vi lidt mere i dybden med en analyse af Testamentets og arbejder mere med fakta of fiktionskoder samt filmtekniske virkemidler.

• Forløb i medier, om dokumentaren (scan) s. 71-75 (fakta og fiktionskoder),
• Forløb i medier (scan) s. 77, 79-81 om den dybdeborende dok, den personlige interaktive dok, reality dok, poetiske dok 78-79, observerende dok 78,
• Den refleksive dok s. 556-57,63 (se dok)
• Krydsfelt filmtekniske virkemidler s. 332-338
• Artikel: Mediefolk hvidvasker Armadillo  
• Montageklipning (se dok)
• Bølgemodellen s. 120 en medierede virkelighed, (se dok)
• Dokumentarformer Krydsfelt
• Vinkling, dramaturgi, appelformer s. 83-85

• Klub Kranium (venskab mellem maginaliserede ’Emoer’ i udkants DK)
• Spies og morgenbolledamerne (om Spies’ overgreb)
• Muldvarpen (dobbeltagent)
• Artikel om Muldvarpen
• Mirror (bodybuildere, poetisk)
• En fremmed flytter ind (refleksiv dok, om kærlighedssvindel)
• Testamentet (film)
• Testamentet- lige så effektiv som en spillefilm (artikel)
• Testamentet: drama dumpede ind af brevsprækken (artikel)

• Reklamekampagneanalyse

• om kampagne og reklameanalyse, dokument fra Håndbog til dansk (se dok, s. 1-4)  (Laswells kommunikationsmodel, Marslows behovspyramide, typer af reklamer, segmenter mm)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 værklæsning: Bavian af Katrine Marie Guldager

Lille forløb med læsning af værket Bavian af Naja Marie Aidt. Efter vi i klassen har analyseret et par noveller fælles, og et kort forløb om de særlige karakteristika ved den moderne og traditionelle novelle, skal I i grupper analysere og fremlægge en novelle. Fokus: fortæller, tematik, økonomisering med oplysninger, tomme pladser, plottype, person-og miljøkarakteristik. I skal i den forbindelse bruge teori omkring forskellen på den moderne og den traditionelle novelle.

• Litteratur på langs og tværs,  s. 204- 207, traditionelle vs. moderne novelletræk
• Aktantmodellen
• Freuds personlighedsmodel, systime
• upålidelig fortæller, systime
• Naja Maria Aidt, værk: Bavian, Bullbjerg
• Naja Maria Aidt, værk: Bavian, Torben og Maria
• Er vi afstumpede eller kaos ramte (artikel om Bavian)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 debatterende artikel

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den levende journalistik

I de næste moduler skal vi arbejde med den levende journalistik, og se på, hvordan journalistikken anvender greb fra den litterære verden og gør op med den mere traditionelle journalistiks ’objektive’ faktaprægede journalistiske skrivestil.

Vi skal især arbejde med genren 'den fortællende journalistik' (herunder hører new journalism og gonzo-journalistik), der opstod i 60erne -70erne og vi skal se på, hvordan denne genre låner af den litterære ’værktøjskasse’ bl.a. med sine sceniske -læserinddragende beskrivelser og ofte utraditionelle fortællerforhold, ofte med en jeg-fortæller.

Forløbet starter med at vi analyserer det moderne gennembruds forfatter Herman Bangs (1800tallet) reportage ’Branden’, med henblik på at finde fortællende journalistiske træk i hans skrivestil. Herefter bevæger vi os over i den fortællende journalistiks yderpol med gonzo-journalistikken, og her skal vi arbejde med den amerikanske vanvittige, maniske og syrede journalist Hunter S Thomsons tekster.  Vi skal også arbejde med den danske journalist, Morten Sabroe, og hans humoristiske og crazy og til tider rablende artikler. Vi afslutter forløbet med at læse mere up to date fortællende journalistiske artikler.

Forløbet vil også have enkelte skriveøvelser bl.a. med fokus på show-it teknikken.

• Krydsfelt Om avisgenrer s. 289-293 (genretræk-informationsgenre, opinionsgenrer, fortællende, nyhedskriterier, nyhedsrekanten)
• Krydsfelt s. 350-353 om nyhedskriterier
• Fortællende journalistik s 14-20 (scan, Fortællende Journalistik), virkemidler i fortællende journalistik s. 27-30 (empatiske fortæller), 43-45 (panoramisk, scenisk), Kritik af jeg fortælleren i fortællende journalistik s. 22-25
• analysemodel til fortællende journalistik
• Morten Sabroe: Fodboldidioten (artikel)
• Herman Bang: Branden (artikel, uddrag)
• Morten Sabroe: Patrioterne i Amerikas mørke hjerte (artikel, uddrag)
• Hunter S Thompson: Fear and loathing in Las Vegas (uddrag af bog)
• Madame Nielsen I Afrika (3.g) (artikel)
• Fortidens barndoms gade (artikel, uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det moderne menneskes udfordringer


Forløbet her starter ud med 90erne og vi skal læse en novelle af dronningen af minimalisme fra 90erne, Helle Helle  med særli fokus på skrivestilen og de upålidelige fortællere. Herfra skal vi bevæge os over i  slut 90erne, 00erne og 10erne: og arbejde med Sonnergaard og Ejersbo, der begge kan ses som repræsentanter for en mere rå og samfundskritisk realismetradition. Fra nyere tid, skal vi bla. læse Katrine Marie Guldager og  David Læby og franskmanden Edouard Louis , der hver på hver deres måde tematiserer det moderne menneske og dets udfordringer, fx. i form af klassekritik eller kritik af forbrugersamfundet.
I afslutningen af forløbet skal vi arbejde med moderne reklamer og se på de virkemidler de benytter, for at fange den unge målgruppe.   
Vi skal også læse værket 'Jeg er en hær' af Lars Husum, med fokus på værkets realisme træk men også realismebrud.   .  

      • Om Minimalisme, Helle helle (hele dok), systime
• OM realisme (og dirty realism), litteratur på langs og tværs
• om den upålidelig fortæller (dok)
• om Ejersbo, fokus sprog systime
• om nydelses ideologi, reklamer, slogans, den sociale vending (dok)  
• om det senmoderne menneskes udfordringer, Den sociale vending (dok)
• Helle Helle: Film (fra Rester 1996)
• Jan Sonnergaard: Sex (uddrag fra Radiator (1997)
• Interview; Sonnergaard: Vi æder ikke mere lort
• Jakob Ejersbo: Værtinden (uddrag fra Revolution 2009)
• Katrine Marie Guldager:  Returbillet 2009, samlede noveller
• David Læby, Fluer (fra hundegalskab, 1997)
• Edouard Louis: Forvandlingens metode (uddrag)
• Bourdieu, kapitalformer og Habitus (til Edouard Louis taget fra PSV)  
• traditionelle og moderne novelletræk (se forløb Bavian)
• Lars Husum: jeg er en hær (værk)(om soldater, PTSD, realisme, realismebrud)

• Stærke mænd beder ikke om hjælp (artikel om jeg er en hær)
• Kampagneanalyse , Håndbog til dansk s. 254-258
• segmenter og storytelling, 259-262 (segmenter)
• kampagne Pølsepresser du?
• Fiktionalitet i reklamer s. 50-55 (pepsi-reklamer og fiktionalitet)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Rap som modkultur

I dette forløb skal vi arbejde med RAP som modkultur. I skal lære om de forskellige rapgenrer,og arbejde med rap med et sprogligt fokus, herunder rimstrukturer, slang, sprogbilleder mm .

Vi har dansk rap i fokus og vi skal arbejde med den tidlige rap (Natasja) frem mod nyere tid (fx. Tessa, D1MA). I skal skrive et diss track, hvor I disser noget /nogen med inspiration i amerikanske diss tracks.

Fra 90erne og frem har der været en ongoing debat om rap og sexisme, og vi skal arbejde med stemmer i den debat, der beskylder dansk rap for at være sexistisk og misogyn ,og stemmer, der forsvarer den totale kunstneriske frihed og ytringsfrihed. Denne debat er blevet ekstra interessant efter at en række kvindelige rappere som fx. Tessa, Cardi B, er kommet til, fordi de netop leger med kønsrollerne, iscenesætter sig selv som dominant og på samme vis som de mandlige rappere har et eksplicit sexfikseret og groft sprog.

I skal arbejde med diverse rap -tekster men også selv diskutere og finde frem til jeres ståsted i denne debat.

Afslutningsvis skal vi arbejde folk som Gili, Sivas mm som har gjort deres indtog på hitlisterne og de har det tilfælles, at de kommer fra mere ghettoprægede miljøer og eksplicit italesætter kriminalitet og gangsta-universet.  


• i Rap, rim, rytme-reaktion, s.  s. 7-11 (om rappens baggrund, gadeslang), 17 -21, 37-53 (formålet med rapudsagn, genrer, argumentation), 62- 74, 76 (sproglige virkemidler sproglig analyse af rap). s. 38, 59-60 om rapbattlen
• Goffman, Meyrowitz: facework, læs om frontstage og backstage og middlestage i dok s 74-75, 76-81 (Fra eksistentialisme i dansk)
• Kvinder i rap (artikel om kvinder i rap, Tessa, Nicky Minaj mm)
• læs artikel om sexisme i rap (suspekt)
• rap og semantiske skemaer s. 34-39, 41-42, Det er sprog til et beat
• artikler om rap og vold/kriminalitet, voldforherligelsen i dansk rap
• Suspekt: Danmark (semantiske skemaer i rap, nationale symboler) , andre suspekttekster
• Oehlensläger: Det er et yndigt land
• Dima: Drøm mig væk
• Gilii: Trykke sedler
• Sivas derudad
• Natasja Gi mig Danmark tilbage
• Artikler om battlen mellem Drake og Lamar
• Klip Kendrick og Lamar, not Like us mm.

• Quiz og byt rap


Centrale begreber:
rappens baggrund/historie, modkultur, autenticitet-keep it real, gadesprog, Hip hop,   
rap-overgenrer, rap undergenerer og stil, sproglige/stilistiske virkemidler i rap, intertekstuelle referencer, rimtyper, kriminalitet og gangstarap, battle/beef/disstrack,
semantiske skemaer, danskhed/nationalisme, romantikkens natur/historiesyn.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Eksistentialisme

Eksistentialisme har som filosofisk retning sine rødder hos filosoffen Søren Kierkegaard (stadielæren). Eksistentialismen tager udgangspunkt i individets evne til at reflektere over sig selv, sit eget liv og tage ansvar for sine valg. Retningen vinder bl.a. indpas for forfattere i efterkrigstider, fordi den fokuserer på menneskets mulighed for at træffe afgørende valg  og dermed tage ansvar for udøvelsen af ondskab i krigssituationer.  
   
Vi skal arbejde med forskellige tilgange til den eksistentialistiske tilværelsesfortolkning, herunder den ateistiske og den religiøse eksistentialisme. Vi skal arbejde med den ateistiske eksistentialisme-tilgang, ved at analysere 'absurde' tekster af bl.a. Peter Seeberg, filosoffen Kafka. Den anden eksistentialistiske tilgang er mere alvorlig og religiøs, og her skal vi arbejde med forfattere som Halfdan Rasmussen, Martin A. Hansen (Heretica) og Karen Blixen).
I forløbet skal vi også arbejde med forskellen på realisme og modernisme og tekster med realismebrud. Vi skal arbejde med tekster af  Tom Kristensens, Strunge (80erne) Benny Andersen (60erne) og Kafkas der alle har en sprogligt eksperimenterende stil og skriver 'mærkelige' modernistiske tekster.


• Litteratur på langs og tværs, om Hertica s, 131-133
• Hvad er eksistentialisme -intro, fra eksistentialisme i dansk
• Den eksistentielle fortælling s. 98-101, fra eksistentialisme i dansk
• OM Karen Blixens skæbnesyn (uddrag Litteraturens veje)
• Sisyfos-myten
• Kirkegaards stadielære, Litteraturens veje  s. 153-155, 156-157.
• Ateistisk eksistentialisme s. 41-45,51-54 (I skal ikke kunne forskellen på Camus og Sartre) fra eksistentialisme i dansk
• 60er modernismen, Litteratur på Langs og tværs s. 114- 116, 136, 138-140
• 80er modernismen/Strunge, Litteratur på Langs og tværs s.173-178
• kortfilmens karakteristika (Raskins 7 paramtre, set up pay of, vidensniveau)
• Modernisme og realisme s. 20-22, 24  – se også oversigt, realismebrud.
,

• Halfdan Rasmussen: Efter Bikini (atomprøvesprængning, tæt på Heretica-modernisme)
• Martin A Hansen: Paradisæblerne ( Heretica)
• Karen Blixen: Ringen (sin egen, lidt Heretica)
• Kafka: Foran Loven (ateistisk eksistentialisme)
• Peter Seeberg: Patienten (60er modernisme)
• Benny Andersen Et lykkeligt menneske (60er modernisme)
• Strunge: Nat i Electric City (80erne modernisme)
• Nexø: En lønningsdag (klassisk realisme 1870) (hurtig gennemgået)
         Kortfilm sort/hvit (modsætninger mødes, nazit og sort)
• Erland Loe: Doppler (værk)
• mænd i krise indtager skønlitteraturen (artiklen om Doppler)
• Tom Kristensen: Nat i berlin (tidlig modernisme, ekspressionisme 1927)
• Klaus Rifbjerg: livet i badeværelset (hurtig gennemgået)
• Johannes V jensen- på Memphis station (hurtig gennemgået)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 sociale medier og den demokratiske samtale

Et meget kort forløb om de sociale medier (4 moduler).

I forløbet skal vi arbejde med og diskutere, hvilke fordele og ulemper de sociale medier giver for demokratiet og den demokratiske samtale. I skal selv lave memes og sammenligne feeds på jeres telefoner, for at se, hvordan vores feeds er præget af forskellige algoritmer. Vi skal analysere forskellige post af politikere og kendte. Vi slutter forløbet af med en debatternede artikel omkring sociale medier og træner diskussionen.  

• Sociale medier s. 1-5 (se dok Sociale medier) (om facework, influencers og parasociale relationer, frontstage, backstage, middlestage mm)
• -Sociale medier vs. traditionelle medier s. 1-5 (se dok Traditionelle medier vs. sociale medier) (algoritmer, gatekeepers, nyhedstrekanten mm)
• -sociale medier, sandheder om fake news og moderne medier s. 1-4 (se dok) (fake news, potfaktuelle samfund)
• Leechs/Griece høflighedsprincip/samarbejdsprincip s. 56-57, 61-62 ,   
• artikler til medie- diskussion
• om sproghandlinger (se dok)- kun informerende, regulerende, selvfremstillende.
• H P Grice, samarbejdsprincippet (se arbejdsark)
• Geoffrey Leechs høflighedsprincip (arbejdsark)
  

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Det onde og fortrængte

Et kort forløb, hvor vi samler op på diverse genrer (taler, folkeeventyr, noveller) hvis tekster alle har fokus på det onde . Vi skal bl.a. arbejde med Freuds personlighedsmodel og Svendsens ondskabstyper i tekstlæsningen.

• Det onde som frihed, ondskabstyper (sadistiske, instrumentelle, dumme, idealistiske mm)
• Om folkeeventyrgenren fra Litteraturens veje s. 74-78 (82)
-       Freuds personlighedsmodel
• HC Andersen, Skyggen (kunsteventyr, opgør med romantikken, splittelse )
• Utøya tale, Jens Stoltenbergs tale
• Kirsten Thorup, Fra Vanvid til døden, (uddrag)
• Kong Lindorm (folkeeventyr)
-       German Gladenssvend (kun læst i timen)   
-     




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#10

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer