Holdet 3m DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Astrid Marie Hedegaard Hansen, Henrik Frandsen, Randi Arndtzen
Hold 2023 DA/m (1m DA, 2m DA, 3m DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til tekstanalyse (med værk)
Titel 2 Sikke en god tale!
Titel 3 Det Moderne Gennembrud (med værk)
Titel 4 Middelalder
Titel 5 Dokumentarfilm (med medieværk)
Titel 6 Sproghandlinger og facework
Titel 7 Den debatterende artikel
Titel 8 Oplysningstiden og Romantikken (med værk)
Titel 9 Mellem modernisme og realisme (med værk)
Titel 10 Reklamer
Titel 11 Eksistentialisme
Titel 12 Den reflekterende artikel
Titel 13 Diskurs og køn
Titel 14 Autofiktion (med værk)
Titel 15 Skrivekursus
Titel 16 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til tekstanalyse (med værk)

Forløbet har til formål at udvikle et fælles begrebsapparat, som vi kan bruge, når vi analyserer skønlitterære tekster. Forløbet sætter fokus på moderne noveller, og vi læser novellesamling: “Tyverier” af Thomas Korsgaard fra 2019. "Tyverier" tæller som klassens første værk.

I forløbet udarbejder eleverne et personligt minileksikon, hvor følgende begreber indgår:
Paratekst, lokal
Paratekst, global
Novellegenren
Den klassisk novelle
Den moderne novelle
Komposition
In medias res
Vendepunkt
Flash back
Flash forward
Kronologisk komposition
Åben og lukket slutning
Personkarakteristik
Flade karakterer
Runde karakterer
Miljøkarakteristik
1. personsfortæller/
Jeg-fortæller
3. personsfortæller
Personbunden fortæller
Alvidende fortæller
Observerende fortæller
Indre synsvinkel
Ydre synsvinkel
Medsyn
Bagudsyn
Upålidelig fortæller
Fremstillingsformer (situation, beretning, beskrivelse)
Direkte tale
Indirekte tale
Dækket tale
Fortællerkommentarer

Desuden arbejder eleverne med citatteknik, træner at skrive resume og skrive dele af en analyserende artikel.
I forløbet møder eleverne forskellige arbejdsformer.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sikke en god tale!

I dette forløb vil vi arbejde med retorik og argumentation. Vi vil undersøge, hvordan man holder en god tale. Hvordan fanger man sine tilhørers opmærksomhed, og hvordan overbeviser man dem om sine budskaber?
Vi vil arbejde med Ciceros retoriske pentagram, de 3 appelformer, Toulmins argumentationsmodel, forskellige typer af taler, disposition og brugen af stilistiske virkemidler. Vi vil analysere og vurdere andres argumentation og til slut i forløbet skal eleverne holde deres egen tale.

Begreber:
• Det retoriske pentagram: emne, afsender, modtager, situation, sprog, genre
• Appelformerne: logos, etos og patos
• Toulmins argumentationsmodel: påstand, belæg og hjemmel gendrivelse, rygdækning, styrkemarkør
• Argumenttyper og fejlslutninger
• Retoriske virkemidler som fx billedsprog, gentagelser, retoriske spørgsmål, brug af humor osv.

Tekster:
Prins Christians tale ved hans 18 års fødselsdag d. 17. oktober 2023: https://www.google.com/search?q=se+prins+christians+18+%C3%A5rs&oq=se+prins+christians+18+%C3%A5rs&gs_lcrp=EgZjaHJvbWUyBggAEEUYOTIGCAEQRRhAMgYIAhBFGEDSAQkxMDQ5NmowajmoAgCwAgA&sourceid=chrome&ie=UTF-8#fpstate=ive&vld=cid:8e07272d,vid:8SxxoYvGBAk,st:0
Anders Haahr Rasmussens tale ved Mændenes Internationale Kampdag, d. 19/11 2019


Baggrundsmateriale:
• Darger m.fl.: Begreb om dansk (2009), s. 95-107

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det Moderne Gennembrud (med værk)

Med udgangpunkt i George Brandes ide, om at litteraturen skal: ”Sætte problemer under debat”, vil vi i dette forløb undersøge perioden fra 1870 til 1890 i dansk litteratur. Vi vil se nærmere på den historiske, kulturelle og ideologiske baggrund for Det Moderne Gennembrud og se på forskellige eksempler i litteraturen. Fokus lægges på realismen hos Henrik Pontoppidan og impressionismen hos Herman Bang.

Som afslutning på forløbet læser vi i fællesskab Henrik Ibsens drama:  "Et Dukkehjem" (1879) som værk. Vi ser på udviklingen inden for dramagenren og sætter fokus på det naturalistiske drama. Vi arbejder med sædelighedsfejden og taler om datidens kvindekamp. Vi laver personkarakteristikker af de vigtigste personer og ser på dramaets komposition.

Formål med forløbet:
Eleverne skal kunne redegøre for de politiske, sociale og kulturelle forandringer, der forgik under Det Moderne Gennembrud. De skal kunne analysere og fortolke tekster fra perioden og perspektivere til denne.
Forløbet lægger op til dansk-historieopgaven (DHO).

Ekskursion:
For at få en bredere forståelse af perioden besøger vi Arbejdermuseet i København, hvor en historikker tager os med på en byvandring med fokus på industrialiseringens politiske og sociale konsekvenser. Eleverne får tildelt roller og gennemspiller "Slaget på fælleden". Herefter tager vi på Nationalmuseet og får en rundvisning i "et klunkehjem" - en velbevaret herskabslejlighed fra slutningen af 1800-tallet. Vi træder ind i en tidslomme og får et indblik i borgerskabets liv.

Begreber:
• Industrialisering og urbanisering
• De tre k´er: Køn, klasse og kirke
• Litteratur skal ”sætte problemer under debat”
• Naturalisme
• Realisme
• Kritisk realisme
• Impressionisme
• Determinisme


Tekster:
• Henrik Pontoppidan: "En stor dag" (1887)
• Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette" (1886)
• Herman Bang: "Foran Alteret" (1880)
• Martin Andersen Nexø: Uddrag af "Pelle Erobreren" (1909)
• Kortfilm: Tobias Gundorff Boesen: "Et Dukkehjem" (2013)

Værk:
• Ibsen, Henrik: "Et Dukkehjem'' (1879)


Baggrund:
Jacobsen og Paldam: "De moderne Gennembrud" (2011), s. 8-15
Sørensen og Rangvid: "Brug litteraturhistorien" (2014), s. 101-127
Thomsen, Liv: "1800-tallet på vrangen", del 6 (2007)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Middelalder

Vi vil i dette forløb arbejde med Middelalderens mundtligt overleverede fortællinger. Vi vil arbejde med folkeviser og folkeeventyr, og vi vil analysere de forskellige genrer med henblik på temaer, komposition, fortællemåder og personkarakteristik.Vi vil arbejde med forskellige modeller til analyse og tale om især strukturalistiske og psykologiske fortolkningsmetoder.
Forløbet sætter fokus på forståelsen af eventyruniverset som refleksioner af den menneskelige psykologi, i særdeleshed i forbindelse med individuationsprocessen. Her vil vi arbejde med begreber fra Freud og Jung.
Vi vil også perspektivere til moderne eventyr, tekster og film.

Begreber:
• Slægt, skæbne, ære, hævn
• Ridder- og trylleviser
• Syrebadsteknik
• Flade personer
• Formel-sprog
• Forlovelses-situationen
• Skæmte- og trylleeventyr

• Strukturalistisk fortolkning:
- aktantmodel,
- 3-fase-modellen (hjemme-ude-hjem),
- modsætninger (kultur/natur)

• Psykoanalytisk fortolkning:
- Freud: Personlighedsmodellen (overjeg, jeg og id), libido, fortrængning, Ødipuskompleks, narcissisme.
- Jung: Det kollektivt ubevidste, arketyper, anima - animus, skyggen - persona, individuationsproces.

Tekster:
Folkeviser: "Ebbe Skammelsen", "Hr. Bøsmer i Elverhjem" og "German Gladensvend"
Folkeeventyr: "Kong Lindorm"

Ursula K. Le Guin: "Konens historie" (1987)
Klaus Rifbjerg: ”Eventyr” (1984)
Karen Blixen: "Ringen" (1958)
Charlotte Weitze: "Villy" (1999)
Darren Aronofsky: "Black Swan" (spillefilm, 2010)


Baggrundsmateriale:
Kjær-Hansen og Bertelsen: "Litteraturhistorien - på langs og på tværs", Systime, 2014, s. 19-29 + 39-42
Sørensen og Rangvid: "Brug Litteraturhistorien", Systime, 2014, s. 11-23
Vibeke Blaksteen og Kirsten Møller: "Eventyr i dansk", Systime, 2005, s. 20-29
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dokumentarfilm (med medieværk)

I dette forløb arbejder vi med analyse af dokumentarfilm. Vi starter med at undersøge, hvad en dokumentar er for noget og ser på forskellige definitioner af genren. Herefter arbejder vi med begreberne fakta og fiktion, og ser på forskellige dokumentarfilmstyper. Vi opbygger et begrebsapparat og arbejder med forskellige analysemodeller. Til slut i forløbet ser vi Frigge Fris dokumentar: "Klub Kranium (2021), der fungerer som klassens medieværk.

Begreber:
• Filmiske virkemidler
• Fakta- og fiktionskoder
• Autenticitetsmarkører
• Bølgemodellen (og berettermodellen)
• Dokumentarfilmstyper: Den dybdeborende, den observerende, den deltagende, den refleksive, den poetiske og den dramatiserede dokumentar.

Dokumentarfilm:
Uddrag af: Henrik Zachariassen: "Skoven" fra "Vilde, vidunderlige Danmark" (2020)
Uddrag af: Brügger: "Ambassadøren" (2011)
Uddrag af: Joachim Ladefoged: "Mirror" (2009)
Uddrag af: Morgan Spurlock: "Supersize me" (2004)
Uddrag af: Christian Sønderby Jepsen: "Testamentet" (2011)
Uddrag af: Frederik Lauridsen m.fl.: "Alt for klikken" (2019)
Uddrag af: Janus Metz: "Armadillo" (2010)
Uddrag af: Morten Spiegelhauer: "Operation X - narret til porno" (2006)
Medieværk: Frigge Fri: "Klub Kranium (2021)

Baggrundslitteratur:
Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", Systime, 2015, s. 228-235 + 325-333.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Sproghandlinger og facework

Vi vil i dette forløb se nærmere på, hvordan vi som mennesker handler med sproget, og hvordan det påvirker vores sociale relationer. Vi vil se på, hvordan man kan analysere en samtale med udgangspunkt i relevante modeller og begreber fra sproghandlingsteorien.

Vi vil arbejde med:
De forskellige typer af sproghandlinger
Høflighed- og samarbejdsprincipperne
Op- og nedtoning
Undertekst
Facework
Frontstage, backstage og middelstage
Transaktionsanalyse

Baggrund:
Jann Scheuer: "Sproghandlinger. Brug af sprog i dansk", Dansklærerforeningens forlag, 2009, s. 5-16.
Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", Systime, 2016, s. 179-191

Tekster:
Julie Andem: "Skam", sæson 1, afsnit 1 (2016)
Helle Helle: "Fasaner" (1996)
Helle Helle: "Køreplaner" (2000)
Uddrag af Merete Pryds Helle: ”Folkets skønhed” (2016)
Uddrag af Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" (1879)
Sanne Søndergaard: "Sikkerhedssele" (2020)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Oplysningstiden og Romantikken (med værk)

I dette forløb vil vi se nærmere på den litteraturhistoriske udvikling fra Oplysningstiden til Romantikken. Vi vil se på den historiske og ideologiske baggrund for disse strømningers opståen og se på, hvordan tankerne kommer til udtryk i udvalgte tekster.

Vi vil arbejde med følgende hovedbegreber:

Oplysningstiden:
Rationalisme
Deisme
Individualisme
Drama, herunder karakterkomedie

Romantikken:
Universalromantik
Ny-platonisme
Dualisme
Monisme
Panteisme
Geni
Nationalromantik
Biedermeir
Romantisme
Det interessante

Tekster:
Uddrag af: Arcel: ”En kongelig affære” (2012), tidskode 40:00-45:00
Holberg: ”Epistel 91” (1748)
Schack von Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
Oehlenschläger: "Morgenvandring" (1805)
Oehlenschläger: ”Der er et yndigt land” (1823)
H.C. Andersen: "Klokken" (1845)
Grundtvig: "Langt højere bjerge" (1820)
Grundtvig: "Jeg gik mig ud en sommerdag"(1847)
Emil Aarestrup: "Angst" (1838)
Emil Aarestrup: ”Paa Sneen” (1838)
Blicher: "Marie. En erindring fra Vesterhavet" (1836)
Nik og Jay: "Vi vandt i dag" (2012)
HUGORM: "Fuglene" (2022)

Herud over læser vi H. C. Andersens "Skyggen" (1847) som værk.

Baggrund:
Mimi Sørensen: "Brug Litteraturhistorien", Systime, 2014, s. 46-47, 49-58, 62-73, 71-88, 90
Tinne Serup Bertelsen og Barbara Kjær-Hansen: "Litteraturhistorien på langs og på tværs", Systime, s. 91-98

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Mellem modernisme og realisme (med værk)

I dette forløb undersøger vi, hvornår og hvordan litteraturen blev moderne. Vi ser på forskellen mellem realistiske og modernistiske tekster og sætter fokus på udvalgte modernistiske strømningers udtryksformer og verdenssyn. Vi tager afsæt i århundredeskiftets teknologibegejstring og foretager derfra nedslag i ekspressionismen, konfrontationsmodernisme (60érne), storbymodernismen og postmodernismen (80érne).
Vi slutter forløbet af med at læse Michael Strunges digtsamling: "Vi folder drømmens faner ud" (1981) som værk. Eleverne holder oplæg og laver i grupper en remediering af et af digtene fra denne digtsamling.

Begreber:
- Realisme
- Modernisme
- Ekspressionisme
- Konfrontationsmodernisme
- Fremmedgørelse
- Kropsmodernisme
- Postmodernisme

Tekster:
Johannes V. Jensen: "På Memphis Station", 1906
Tom Kristensen: "Nat i Berlin", 1921
Nordstrøm: "Berlin", 2006
Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset", 1960
Lola Baidel: "Handicap" (1978)
Kristen Bjørnkær: "Hvis du forlader mig" (1976)
Pia Tafdrup: "Min inderste hjernehinde" (1983)
Michael Strunge: "19. JUNI 1983, 25 ÅR. KØBENHAVN" (1984)
Michael Strunge: "Det kommende" (1978)

Værk: Michael Strunge: "Vi folder drømmens faner ud" (1981)

Baggrund:.
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: "Litteraturhistorien - på langs og på tværs", Systime, 2014: s. 138-141, 146-151, 156-160, 161-164, 168-169, 173-179.
Mimi Sørensen og Mads Rangvid: "Brug litteraturhistorien", Systime, 2014: s. 179-187, 196-199, 203-207.  
"Bazar"-udseendelse, DR, 1984: http://vimeo.com/18998203 (

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Reklamer

I dette forløb vil vil arbejde med reklameanalyse med udgangspunkt i Laswells kommunikationsmodel, AIDA-modellen og relevante begreber fra billedanalysen.

Begreber:
• Laswells kommunikationsmodel
• AIDA-modellen
• Maslows behovspyramide
• Gallups kompas (segment-analyse)
• Begreber til billedanalyse
• Denotativt og konnotativt indhold
• Forankre og afløse
• Forskellige typer af trykte reklamer: Afsender-, produkt-, modtager- og markedsorienterede reklamer
• Forskellige typer af reklamefilm: Lyriske, narrative og oplysende reklamefilm.
• Kommercielle og ikke-kommercielle reklamer

Tekster:
Diverse reklamer for fx Mumondo, Diesel, BMW, Amnesty International, Chanel nr. 5 osv.

Baggrund:
Larsen, Ole Schultz: Håndbog til dansk, Systime, 2016, s. 254-262, 288-292
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Eksistentialisme

Forløbet giver en introduktion til den eksistentialistiske filosofi samt den menneske- og verdensopfattelse, der ligger bag.
Vi vil se på, hvordan teistiske, eksistentialistiske tanker fra Kierkegaard kom til udtryk hos Heretica-forfatterne efter 2. verdenskrig og derefter på, hvordan den franske, ateistiske eksistentialisme fik indflydelse på senere danske forfattere som fx Peter Seeberg og Karen Blixen.
Til sidst vil vi bruge Anthony Giddens samfundsteoretiske teori til at se på eksistentialisme i senmoderne tekster.

Begreber:
Kierkegaard: Spidsborgeren, æstetikeren, etikeren og den religiøse.
Sartre: Væren-i-sig og væren-for-sig. Frihed, valg, ansvar, angst, fremmedgørelse. Ond tro vv. egentlig eksistens.
Camus: Det absurde, positiv nihilisme, amor fati.
Giddens: Adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, refleksivitet, ontologisk sikkerhed, væren (det sande selv) og ikke-væren (det falske selv).

Tekster:
Søren Kierkegaard: Uddrag af "Forførerens Dagbog" fra 'Enten-Eller'(1843)
Jean-Paul Sartre: Uddrag af "Eksistentialisme er humanisme" (1946), fra Niels Arne Nielsen (red.): ”Frihed og ansvar”, Systime, Herning, 1990, s. 28-33.
Albert Camus: Uddrag af "Sisyfosmyte" fra Gerd Lütken: "Udsat - en bog om eksistentialisme", Gads forlag.
Peter Seeberg: "Hullet" (1962), fra Gerd Lütken: "Udsat - en bog om eksistentialisme", Gads forlag.
Karen Blixen: "Ringen" (1958),
Martin A. Hansen: "Agerhønen" (1947)
Helle Helle: "Fasaner" (1996)
Jan Sonnergaard: "Sex" fra novellesamlingen "Radiator" (1997)
Thais Ørntoft: "Det er forvirrede tider, jeg skal fortælle om" fra "Digte" (2014)
Ciliane Stubkjær m.fl.: "Limbo - når sabbathåret er fucked", DR3, 2019

Hvor ikke andet er nævnt er teksterne taget fra Liselotte Henriksen: "Eksistentialisme i dansk", Systime, 2017


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Diskurs og køn

Dette forløb giver eleverne en introduktion til diskursanalyse. Vi arbejder med teoriens grundbegreber og hvordan de kan bruges i tekstanalyse. Vi har fokus på kønsdiskurser og ser bl.a. på hvordan kvinder er blevet fremstillet i reklamer op gennem tiden. Vi ser på diskurser om mænd hos Tobias Rahim og Glenn Bech. Vi arbejder med Judith Butlers queer-teori og diskuterer om køn er biologisk bestemt eller en social konstruktion. Er køn noget man er eller noget man gør? Vi taler om socialkonstruktivisme og sprogets betydning for vores virkelighedsopfattelse.

Begreber:
- Nodalpunkt
- Ækvivalenskæde
- Differenskæde
- Hegemonisk diskurs
- Antagonistiske diskurser
- Flydende betegner
- Moddiskurs
- Denotation
- Konnotation

Teorier:
- Socialkonstruktivisme
- Queerteori: biologisk køn (sex), socialt køn (gender), heteronormativitet, cis-normativitet.
- Feminisme

Tekster:
Mikkel Bjørn, Læserbrev i Avisen Danmark, d. 12. feb 2023 (https://avisendanmark.dk/)
Joachim B.: ”Mænd er mere ambitiøse, og det afspejler lønnen”, d. 26. sep 2012, BT.dk
Tobias Rahim: ”Når mænd græder” (2022)
Glenn Bech: Uddrag af ”Essayistisk manifest” (2021) https://www.glennbech.dk/manifest/
Sofie Amalie Klougart: ”Hn er bare en baby”, d. 31. oktober 2015, Information.dk
Dokumentar: Danmarks yngste dragqueen, DR, 2021

Baggrundsmateriale:
"Diskursanalyse i dansk" (2014), Systime, s. 12-18, 26, 49-54
"Blik for køn" (2019), Dansklærerforeningens Forlag, s. 10-15
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Autofiktion (med værk)

I dette forløb vil vi se på, hvordan realismen vender tilbage i nye former i dansk litteratur efter 1990. Vi vil tage udgangspunkt i autofiktive tekster af Erling Jepsen og Yahya Hassan. Vi vil arbejde med Poul Behrendts teori om dobbeltkontrakten, og se på hvordan den nye litteratur udfordrer vores traditionelle forståelse af forholdet mellem sprog og virkelighed. Vi vil slutte forløbet af med at læse Liv Helm: ”Hvis du er bange så ryk tættere på” (2025) som værk.

Begreber:
Autofiktion
Dobbeltkontrakt
Hovedstolen
Indadvendt og udadvendt autofiktion
Det fortællende og det fortalte jeg
Traumelitteratur
Selviscenesættelse
Performativtitet

Tekster:
Erling Jepsen: Uddrag af filmen: "Kunsten at græde i kor" (2007)
Hassan: ”Barndom” (2013)
Tove Ditlevsen: ”Der bor en ung pige” (1955)
VÆRK: Liv Helm: "Hvis du er bange så ryk tættere på" (2025)

Baggrund:
Mimi Sørensen og Mads Rangvid: "Brug litteraturhistorien", 2014, s. 232-242
Claus Christensen & Peter Jensen: "Livsværk. Det selvbiografiske i ny dansk litteratur", Systime, 2008, s. 17-29
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer