Holdet 3t DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Astrid Marie Hedegaard Hansen, Eva Botofte
Hold 2023 DA/t (1t DA, 2t DA, 3t DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danskfagets analysebegreber
Titel 2 Forløb om mundtlighed: Argumentation og retorik
Titel 3 Komma
Titel 4 Litteraturhistorisk oversigtsforløb
Titel 5 DHO
Titel 6 Kognitiv metaforteori
Titel 7 RAP
Titel 8 Analytiske tilgange til litteraturen
Titel 9 Det groteske
Titel 10 Tendenser i den nyere litteratur
Titel 11 Dokumentar
Titel 12 Litteraturhistorie og opsamling
Titel 13 Helle og Novelle
Titel 14 Sproghandlinger og kortfilm
Titel 15 Fortællende journalistik
Titel 16 Køn
Titel 17 Politisk kunst
Titel 18 Skriftlighedsforløb (op til SRP)
Titel 19 Steder + eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danskfagets analysebegreber

Introduktion til danskfagets genre- og analysebegreber
Genre: Peter Seeberg, ”Biografi af en snegl” og den biografiske genre, sproglige markører, komposition. Øvelse i forskellige genrer.
Novellegenren: traditioner og komposition. Christian Yde Frostholm ”Followers”, 2009, Peter Adolphsen: ”Madeleine eller lille trist roman” (Små historier, 1996), Helle Helle ”En stol for lidt” (Rester, 1996)
Personkarakteristik, Tove Ditlevsen: ”Nattens Dronning”, in: Faglige forbindelser, antologi + FF slf s. 104-107)
Fortælleteknik og fortællertyper (Hanne Richardt Beck ”3.tv.” FF antologi + FF, slf s. 113-115) Fortællertyper: der arbejdes med 9 udgaver af samme historie.
Troper, øvelser med troper
Strofer, vers og rim, analyse (metrik, metaforer, tema etc.) af Morten Nielsen ”Ind i en stjerne” og Pia Tafdrup ”Stilhed”
Sprog og stil: ordvalg, ordforråd, sætninger. Tekstens stemme, stilens nulpunkt (FF slf s. 59-63),sproglig karakteristik (do s. 71).
Analyseopgave: Gunvor Reynberg: ”Bodyshaper” (in: Skam, Høst, 2017)
Faglige forbindelse/Sprog, litteratur, film:
Tekstens stemme s. 59-62 linje 7
+ Stilens nulpunkt, gul boks s.63
+ At lave en sproglig karakteristik s. 71
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb om mundtlighed: Argumentation og retorik

Forløb om mundtlighed: Argumentation og retorik
Argumentation: påstand, belæg, hjemmel
Belægstyper (med øvelser)
Den implicitte påstand
Retorikkens appelformer: logos, patos, ethos
Figurer og troper
Tekst: Martin Luther King ”Jeg har en drøm” (tekst og filmoptagelse), retorisk analyse
Øvelse: at holde en tale
Stil: retorisk analyse af enten dronningens eller statsministerens tale ved årsskiftet 23/24
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Komma

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Litteraturhistorisk oversigtsforløb

Elverskud
Folkeeventyr: Prinds Hvidbjørn
Hamlet uddrag
*”Barokken” (Litteraturens veje)
Thomas Kingo: ”Hver sin Skæbne” (1681)
Ludvig Holberg: Niels Klim (uddrag), Gyldendal 2005, s. 15, 39, 60-65, 107-111
Schack Staffeldt: Indvielsen (Digte, 1804)
Schack Staffeldt: Sonet IV (Nye Digte, 1808)
Adam Oehlenschläger: Kantate ved Slaget på Rheden
H. C. Andersen: Klokken (1850)
*Dokumenter om romantikken og romantisme
Christian Winther: Skriftestolen (1843)
Emil Aarestrup: Paa Sneen
Emil Aarestrup: En middag
*Jacobsen/Paldam: De moderne gennembrud, Systime 2011, p. 8-19,  33-35
Nationalmuseet: Det moderne gennembrud (pdf)
Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød
August Strindberg: Den Stærkeste (drama)
Herman Bang: Foran Alteret (uddrag)
Herman Bang: Frøkenen
J. P. Jacobsen: To verdener
Amalie Skram: Karens Jul
Martin Andersen Nexø: Murene

I forbindelse med DHO:
Herman Bang: Stuk (uddrag)
Herman Bang: Rundt fra krogene. Nogle fattigbesøg før jul (artikel).
Carl Ploug og Johanne Meyer: Taler om kvinders valgret
Eugène Pottier: Internationale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO

Klassekamp
Hvordan ændrede arbejdernes forhold sig i slutningen af 1800-tallet?
1. Redegør med inddragelse af kilde 1 for arbejdernes livs- og arbejdsforhold i sidste halvdel af 1800-tallet.
2. Analyser og fortolk Martin Andersen Nexøs Pelle Erobreren (uddrag) med særligt henblik på beskrivelsen af arbejderklassens forhold og kamp.
3. Diskuter med udgangspunkt i analysen arbejderbevægelsens betydning for arbejderklassens livs- og arbejdsforhold.  

Det moderne gennembrud
Hvilken betydning fik det moderne gennembrud for landarbejderne i Danmark?
1. Redegør med inddragelse af kilde 2 for kendetegn ved landarbejdernes livs- og arbejdsforhold i sidste halvdel af 1800-tallet.
2. Redegør kort for det moderne gennembrud, som det præsenteres af Georg Brandes. Analyser og fortolk novellen ”Ane-Mette” af Henrik Pontoppidan (Fra Hytterne) med særligt fokus på den samfundskritik, som kommer til udtryk i novellen.   
3. Diskuter med udgangspunkt i analysen i hvor høj grad det moderne gennembrud kan siges at have resulteret i forbedringer af landarbejdernes forhold i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

Borgerskabets familieliv og kønsroller
Hvordan ændrede familielivet og kønsrollerne i borgerskabet sig i slutningen af 1800-tallet?
1. Redegør med inddragelse af kilde 3 for centrale kendetegn ved borgerskabets familieliv og kønsroller i sidste halvdel af 1800-tallet.
2. Analyser og fortolk uddraget af Herman Bangs Stuk samt maleriet ”Det Hirschsprungske familiebillede” med særligt fokus på fremstillingen af familieliv og kønsroller i borgerskabet.  
3. Diskuter med udgangspunkt i analysen i hvor høj grad kvinderne oplevede forbedringer af deres forhold i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kognitiv metaforteori

Kognitiv metaforteori (det sproglige stofområde)
Hansen, K.L.: Kort og godt om kognitive metaforer, Dansklærerforeningens Forlag 2006
Analyse af:
Pia Kjærsgaards grundlovstale 2004
Søren Krarup: ”Om at være dansk” 2001
Søren Ulrik Thomsen: ”Dansk digt”
Benny Andersen: ”På det tørre”, 1962
J.P. Jacobsen: „Marine“, 1875
Annemette Kure Andersen: „Oase“, 1996
Blixen, Karen: Den afrikanske farm, s. 1-3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 RAP

RAP  (det sproglige stofområde)
Introduktion til hiphop og rap (fra: B. Stougaard Pedersen ”Hiphop og kærlighed” s. 1-4)
Om perkerdansk og multietnolekt
Aydin Soei: ”Perkerdansk – et sprog i blomstrende udvikling” (Information 3.3.2006)
Analysemodel til en RAP-tekst
Ataf Khawaja: ”Bare En Thug”
Trepac: ”Hverdagskriger”
Annalise Coulter:” Frisk fiks”
Jyder Mæ’ Attityder: ”Oldinger Mæ’ Holdninger” (2002) (uddrag)
Suspekt: ”Tabukompaner” (1999) (uddrag)
Kongehuset: ”Ve’ Du Ha’ Svar?” (1996) (uddrag)
Eaggerstunn ”Kugledans”, 2012 (uddrag)
Chatle: ”Sort på sort”
GULDGRUPPEN: ”Hvor Vi Kommer Fra”, 2009
Blicher, Steen Steensen: Hjemve (1814)
Om hjemstavslitteratur (fra Litteratursiden)
Inger Støjbergs Facebook-opslag 3. februar 2015
Christina Hagen: White Girl 2 (2017) (uddrag)

Følgende er læst og fremlagt i grupper:
Pede B: ”Hun vil ha’”
Benjamin Hav: ”Dejligste boy”
Gilli: ”C’est la vie”
Tessa: ”Ben”
Ukendt kunstner: ”For livet”
Sivas, Feat, Gilli: d.a.u.d.a.
Tomgang: “Shaka Loveless”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Analytiske tilgange til litteraturen

Analytiske tilgange til litteraturen
Karen Blixen: ”Ringen” (Skæbneanekdoter, 1958)
Leif Søndergaard: ”Syv fantastiske analyser af Karen Blixens ”Ringen” – og diverse overvejelser om teori  og metode” (K&K 73, 1993, Forlaget Medusa)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Tendenser i den nyere litteratur

Samtidslitteratur/minimalisme og realisme i nyere litteratur (inkl. selvlæst værk)
Det postmoderne
Naja Marie Aidt: ”Bulbjerg” (fra Bavian, 2006)
Artikler fra Litteratursiden om samtidslitteratur
Autofiktion: Caspar Eric: Den handicappede krop er fremtiden (Kronik i Information 26. juni 2015)
Caspar Eric: Nike (2015), uddrag
Yahya Hassan: uddrag fra den første digtsamling
Maja Lee Langvad: Find Holger Danske, 2006

Selvlæst værk med fremlæggelse 2t 2022:
Malte Tellerup: Mestrene (sportsroman)  FREYA
Carl-Christian Okking: Drenge græder ikke (om fodbold)  HUBERT
Thomas Korsgaard: Mente I det   TIMO
Sofie Due: Før vi ved af det, vender lyset tilbage (om Pinsebevægelsen) ESTHER
Anders Meidahl: Intethvid (om psykiatrien)  ASBJØRN
Maren Uthaug: 88%   NADIA
Fine Gråbøl: Hundrede børn  CARL
Sophie Kallehauge. Forårssind MATHILDE
Louise Juhl Dalsgaard: Om en hals (om spiseforstyrrelse)   CAMILA
Rakel Haslund: Fugle THEA
Amina Elmi: Barbar, digte  SILJA
Olga Ravn Mit arbejde, 2020  OLIVIA
Asta Olivia Nordenhof Penge på lommen 2020  ALEXANDER S.
Niviaq Korneliussen Blomsterdalen, 2020   RONJA
Halfdan Pisket Dansker (graphic novel), 2016   DERRICK
Thomas Korsgaard Hvis der skulle komme et menneske forbi, 2017   LILE
Kristian Bang Foss Frank vender hjem, 2019   HJALTE
Dy Plambeck Til min søster, 2019   ISABEL
Yahya Hassan Yahya Hassan 2, 2019   ALBERT
Fine Gråbøl Ungeenheden, 2021   REBECCA
Malte Tellerup Markløs, 2017   ALEXANDER VITALE
Stine Pilgaard Meter i sekundet, 2020 JULIE
Kathrine Marie Guldager Et rigtigt liv, 2019   KAROLINE
Leonora Christina Skov Den, der lever stille, 2018  NOAH
Morten Pape: Guds bedste børn.   PHILIP
Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet.  RASMUS  
Morten Pape: Guds bedste børn   PHILIP
Carsten Müller Nielsen: Overnatning i sparsomt møbleret værelse  MARIUS
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dokumentar

Granild, D. og Wolfshagen, M.: ”Autenticitetsmarkører – signaler om virkelighed”, p. 18-22. In: Dox – Forløb i medier, Lindhardt og Ringhof, 2016.
Granild, D. og Wolfhagen M.: ”Øjne indefra: Forskellen på fakta og fiktion” p. 12-13. In: do.
Mikkelsen, J.F.: ”Kapitel 1: Hvad er en dokumentar?” p. 6-10. In: Dokumentaren i undervisningen,” L&R Uddannelse, 2009.
Schou, H.O. og Olsen, M.: ”Fakta og fiktion” p. 57-59, in: Levende billeder. Grundbog i mediefag. Systime 2002.
Irine Thyrri: ”Dokumentarismens fortælleformer” (internet)
Filmsprogets virkemidler
Diverse klip fra forskellige dokumentarer/dokumentargenrer
Skatteakrobaterne (DR 2002)
Vilde vidunderlige Danmark (Skoven) (DR 2020)
Testamentet (2011) af Christian Sønderby Jepsen (VÆRK)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Litteraturhistorie og opsamling

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Helle og Novelle

Forløbet arbejder med ‘novellen som genre’ og ‘minimalisme som litterær strømning’.
I forløbet læses et værk: Helle Helle “Rester” (novellesamling).
Forløbet træner samtidig generelle analysefærdigheder.
Eleverne øver sig i at skrive resuméer.

Centrale begreber:
Klassisk novelle (Aage Henriksen) / Moderne novelle (Wolfgang Iser)
Begivenheden som omdrejningspunkt
Fortælleforhold, herunder også upålidelighed
Tomme pladser
Undertekst
Minimalisme
Helle Helle

Tekster læst:
“Less is more” - teori om minimalisme
“Rester” af Helle Helle (1996) - novellesamling (VÆRK)
Video om minimalisme og Helle Helle: https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo  
Uddrag af udtalelser (“Noter”) af Helle Helle, trykt i Dansk Noter 2, 1999
Uddrag af “Det store stilehæfte” af Agota Kristof, 1986
Om Helle Helle på forfatterweb: https://forfatterweb.dk/oversigt/zhelle00
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Sproghandlinger og kortfilm

Forløbet repeterer filmisk analyse på en ny genre: kortfilmen. Desuden introducerer forløbet en sproglig analytisk vinkel - især med hensyn til at analyse magtrelationer. For at forstå sproghandlingsteoriens anvendelighed analyserer vi også andet materiale end kun kortfilm.

Begreber, forløbet har kredset om i forbindelse med sproghandlinger:
- Samarbejdsprincippet (relevans, sandhed, kvantitet, kvalitet)
- Op- og nedtoninger
- Direkte og indirekte sproghandlinger
- Sproghandlingstyper (regulerende, informerende, holdnings- og følelsesudtrykkende, rituelle, samtalestrukturerende)
- Facework (beskyttende, opbyggende, truende, krænkende)

Begreber, forløbet har kredset om i forbindelse med kortfilm:
Genretræk
Raskins 7 parametre
Filmiske virkemidler (repetition af dokumentarforløbet)

Materiale:
-Om kortfilm: Raskis 7 parametre (sammenklippet dokument)
-Om filmiske virkemidler: Håndbog til dansk side 225-233
-Om sproghandlinger, op- og nedtoning, direkte/indirekte, samarbejdsprincippet, facework: Fra “Sproghandlinger: brug af sprog i dansk” af Jann Scheuer

Klip af "Luksusfælden"
Klip af “Ex on the Beach"
Klip af “Blinkende lygter”
Klip af filmen "Kærlighedens smerte"
Klip af serien "Klovn"
Kortprosa: Thøger Jensen: "Nu sad det unge par sikkert og så video"

Kortfilm: “Under bæltestedet” (2006) af Alexander Kølpin
Kortfilm: “2 piger 1 kage” (2023) af Jens Dahl
Kortfilm: “Kuppet” (2000) af Dennis Petersen og Frederik Nørgaard
Kortfilm: “De nye lejere” (1996) af Kenneth Kainz
Kortfilm: “Ude i skoven” (2013) af Lisa Svelmøe
Kortfilmsserie: “Natten til lørdag” (2019), afsnit 1: KARL af Cecilie McNair
Kortfilm: “Knæler” (2019) af Roberta H. Reichhardt

I forløbet indgår en kortere skriftlig analyse af kortfilm, med fokus på både det mediefaglige- og sproglige stofområde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Fortællende journalistik

Forløbet indledes med en kort introduktion til traditionel journalistik; avistyper, målgrupper, artikelgenrer, opinion vs. information, nyhedstrekanten, nyhedskriterierne.
Dette sættes op som en kontrast til den fortællende journalistik.

I forløbet er der således primært  fokus på den fortællende journalistik - og brugen af skønlitterære virkemidler i en sagprosa-genre. Under arbejdet med den fortællende journalistik kigger vi på forskellige retninger/strømning: new journalism, reportagen, featuren - og skæver til impressionismen.

Vi har således arbejdet med:
- Avisen som genre (typer, artikler)
- Nyhedstrekanten
- Nyhedskriterierne
- Tom Wolfes 4 kriterier for new journalism (+ sproglige eksperimenter)
- Den fortællende journalistiks sprog (herunder billedsprog og fremstillingsform)
- Fakta- og fiktionskoder
- Impressionismen
- Reportagen vs featuren

Læst i forløbet:
- Om New Journalism (fra: "Den bearbejdede virkelighed" 1990)
- Herman Bang: “Branden” (1884)
- Nanna Nørby Hansen: "Børsen i København står i brand" (2024)
- Kim Faber “Blod mod blod” (2005)
- Om Impressionisme (fra Litteraturhistorien på langs og på tværs)
- M. Søndergaard og M. Nissen: “Toget, der ruller ud fra banegården i Lviv (...)” (2022)
- Jan Lund: “200.000 civile er fanget i Mariupol – en nøgleby i krigen om Ukraine” (2022)
- Dy Plambeck: "Dødsdruk og dåb" (2012)
- Ina Kjøgx Pedersen: "Jagten på rigtige ting" (2013)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Køn

Som introduktion til forløbet præsenteres danskfagets metoder, og vi læser ”Du kom med alt, det der var dig” (”Forelskelsessang”) af Jens Rosendal fra 1981 og skelner mellem nykritisk metode og biografisk metode – og taler i den forbindelse om fordomme og analytisk årvågenhed.

Generelt set er forløbet KØN delt i to spor.
1. spor er sprogligt og introducerer diskursanalysen som analytisk greb.
2. spor er litterært og ser nærmere på litteraturens skildring af kønsroller (særligt det kvindelige køn) op gennem tiden.

SPOR 1:
Vi har talt om sprogets magt.
Vi har talt om diskursanalysen som greb:
Nodalpunkt, ækvivalænskæder, flydende betegner, moddiskurs, mm.

Materiale, der er blevet gennemgået, i forbindelse med 1. spor:
- Diverse reklamer for tøj, sko, parfume, stripklub, værktøj, mm.
- Reklamefilm: allways
- BT, 26.9.2012: “Mænd er mere ambitiøse, og det afspejler lønnen”
- Rokokoposten: “Sociale strukturer tvang kvinde til barnløst liv som topforsker” +
“Feminine fængsler skal sikre ligestilling blandt kriminelle”
- 1. afsnit af TV-dokumentaren "Mandemænd" fra DR (2925)
- Artikel: "Som barn ville Nynne Bjerre være dreng: Heldigvis talte man ikke om kønsskifte til børn dengang" far Kristelig Dagblad, 19.8.22

SPOR 2:
Vi har set nærmere på den historiske/litterære udvikling/fremstilling af kønsrollerne.
Således har vi repeteret dele af litteraturhistorien.
Eleverne er blevet introduceret til et såkaldt "kønsskema", hvor de ser nærmere på hhv. biologisk køn, socialt køn, psykologisk køn og begærsretning - for at kunne skelne mellem blikket på kønnet (indefra, udefra).   

Tekster/Materiale læst i forbindelse med 2. spor:
- Charlotta D. Biehl: To uddrag fra ny-oversættelse af "Mit ubetydelige levneds løb"  (1787) "Barndom" og "Ungdom"
- Strindberg: "Reformbesøg"
- Christian Winther: "Min skat"
- Christian Winther: "Skriftestolen"
-Rudolf Broby Johansen "BLOD" (VÆRK)
- Røde mor: "Billedbog"
- Trille: "Hej søster"
- Vita Andersen: "Lænken om min hals" fra "Tryghedsnarkomaner"
- Plakat: "Fri abort"
- Bjørn Rasmussen, uddrag af "Huden er det elastiske hylster, der omgiver hele legemet"

Prøveeksamen afholdt i "Fragment" af Herman Bang.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Politisk kunst

»Det, at en Litteratur i vore Dage lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat [...] At en Litteratur Intet sætter under Debat er det samme som, at den er i færd med at tabe al Betydning.« (Georg Brandes)

I forløbet ser vi på forskellige aspekter af politisk kunst: Eleverne præsenteres for en definition af begrebet politisk kunst, og værkerne sættes løbende på et barometer, hvor de forholdes til forskellige kriterier. I særdeleshed om værket pådutter læseren en holdning. Forløbet guider således eleverne til at forholde de analyserede værker til den samtid - og kontekst - de er lavet til og i.

Tekster vi har læst i forløbet:
Jonas Eika: “Tale ved Nordisk Råds litteraturpris” (2019)
Jonas Eika: “Bad Mexican Dog” fra novellesamlingen “Efter Solen” (2018)
Dokumentar: "Flugt", instrueret af Jonas Poher Rasmussen,, 2021
Johannes V Jensen: "Verdensudstillingens ofre", 1900, Social Demokraten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Skriftlighedsforløb (op til SRP)

Kort skriftlighedsforløb op til SRP + terminsprøve
Vi taler om:
- Struktur, opbygning, dramaturgi i en stor skriftlig opgave
- Indledninger
- Sammenhænge i opgaven, sammenhænge mellem afsnit, sammenhænge sprogligt
- Koblingsord og Koblingsudtryk
- Typiske stavefejl
- Hvad er god korrektur?/ hjælp fra andre
- Hvordan strukturerer man sin tid, når man skriver opgave i lang tid.

Vi tager udgangspunkt i bogen "Sådan skriver du SRP", 2. udgave, Columbus 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Steder + eksamen

Steder i litteraturen er et forløb, der fokuserer på ’det litterære sted’.
Forløbet er tilrettelagt, så hvert modul har et fokus, vi har været gennem: storbyen, mindet, rejsen, hjemstavn, ghetto.
I forløbet har vi primært beskæftiget os med forskellene mellem: lokation, indretning, og oplevelse – hvordan oplevelses et sted, der ser ud på en bestemt måde?

Hvert modul indledes med en sang (på dansk), som tematiserer det pågældende moduls indhold. Vi har hørt og talt om:
Ulige numre: ”København”, 2011
Benny Andersen og Poul Dissing: ”Barndommens land”, 1981
Grundtvig: ”Danmarks trøst" (eller kendt som: "Langt højere bjerge"), 1820
+ de ro rap-tekster, som vi har analyseret.

Tekster læst:
Dan Turell: ”Gennem byen sidste gang” (tekst: 1977 - spoken word: 1993)
Tom Kristensen: Nat i Berlin”, 1921
Martin A. Hansen: "Roden"
Klaus Rifbjerg: ”Frække Jensen”, 1961
Hkeem “Ghettoparasit” 2018 (norsk)
Labyrint: “Apor i djungeln” 2016 (svensk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer