Holdet 3u DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Karin Breinholt
Hold 2023 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Nyhedsmedier (skriftlighed)
Titel 2 Unge stemmer - I har ordet
Titel 3 Identitet og mangfoldighed - værk 1
Titel 4 Introduktion til tekstanalyse - værk 2
Titel 5 Litteraturhistorisk læsning - optakt til DHO
Titel 6 Kommunikation i en digital tid
Titel 7 Periodelæsning: Romantikken (værk 3)
Titel 8 Dokumentaren (medieværk: Testamentet)
Titel 9 Litteratur: Forvandling og fordobling
Titel 10 Skriftlighed: Den debatterende artikel
Titel 11 Ghetto, underklasse og vold (værk 5)
Titel 12 Skriftlighed: Den reflekterende artikel
Titel 13 Sprog og kropssprog
Titel 14 Da litteraturen blev moderne
Titel 15 Identitet i det senmoderne (værk 6)
Titel 16 Skriftlige eksamensopgaver - øverum
Titel 17 Nyheder anno 2026

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Nyhedsmedier (skriftlighed)

På tværs af 1.g-klasser


Det er formålet med grundforløbet i dansk, at eleverne skal stifte bekendtskab med nyhedsformidling, herunder den klassiske avisjournalistik, nyhedstyper, nyhedskriterier, stofområder og ydre komposition samt forskellen på fakta- og fiktionskoder.  

Der fokuseres på avisjournalistik som den kommer til udtryk i især portrætartikler, nyhedsartikler og opinion. Forløbet afrundes med en introduktion til manipulerede nyheder (nyheds-satire, fake news og clickbaits) og en drøftelse af de sociale mediers indflydelse på nyhedsformidlingen i dag.  

Undervejs i forløbet prøver eleverne selv kræfter med avisgenrerne gennem skriveøvelser, således at læreplanens krav om et skriftlighedsforløb i 1.g også opfyldes i dette forløb.

Baggrundsstof: Håndbog til dansk kap. 5.1
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Unge stemmer - I har ordet

Fokus: Sprog, herunder retorik, mundtlighed, appelformer, argumentation og stilistik. Introforløbet følger op på begreber introduceret i grundforløbet.

Hvad lærer vi?
Betydningen af stedet og de ydre omstændigheder, når man holder tale (Ciceros retoriske pentagram som værktøj)
At imitere greb fra dygtige talere (mesterlæreprincippet)
At tale om sig selv foran andre, herunder at takle nervøsitet
At opbygge en tale og et manus med en indledning, en midte med to belæg og en gendrivelse samt en afslutning
Om brug af gennemgående retoriske figurer (antitese, trikolon/tretrinsraket, anafor)

Vi arbejder med analyse af unges taler, imitatio-teknik (vi efterligner dem), produkter: selvproducerede mundtlige oplæg og tilsvarende selvproducerede skriftlige manus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitet og mangfoldighed - værk 1

Vi arbejder med temaet mangfoldighed og identitet med særligt fokus på undersøgende læsning af Maja Lee Langvads eksperimenterende 'digtsdamling', Find Holger Danske (2006), værk 1.

Formålet er at understøtte empati og indlevelse i andres situation og at give klassen lyst til at læse mere litteratur. Ved konsekvent at anvende dialogen og induktive arbejdsformer bliver læseoplevelsen sat i centrum for arbejdet og ikke lærerens eller grundbogens. Ved at anvende principper fra den undersøgelsesorienterede undervisning vil eleverne forhåbentlig opleve, at de mestrer at tale om samt analysere og fortolke litteratur med kun lidt støtte fra lærerens side.

Til forløbet knyttes en analytisk skriveopgave (kan skrives som paraflevering)

Forløbet følges op i en udvidet form i 2.g
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Find Holger Danske -. delopgave 1 30-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Introduktion til tekstanalyse - værk 2

Værk 2: Thomas Korsgaard: Tyverier, noveller, 2017
I forbindelse med læsning af værket gennemgår vi følgende basiskursus i tekstanalyse, forud for DHO-forløbet:

Titel og genre
Personkarakteristik (indre og ydre)
Fortælletyper
Synsvinkler
Fremstillingsformer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Litteraturhistorisk læsning - optakt til DHO

Flerfagligt forløb med historie som optakt til DHO. Vi arbejder med litteratur og historie i perioden 1850-1930. Udover tekstlæsning i en historisk samenhæng arbejder vi med faglig formidling, udtryksfærdighed samt brug af danskfagets fagbegreber og metoder. Endelig introduceres klassen til mundtligt forsvar af deres skriftlige opgave.

På tvæs af fagene dansk og historie har vi fokus på:
1. Kvindens stilling, herunder borgerskabets familieliv og kønsroller i sidste halvdel af 1800-tallet.
2. Karlemapper - fattige på landet
3. Klassekamp
4. Det store sammenbrud

Tekster i forløbet:
Georg Brandes: Uddrag af Hovedstrøminger i det 19. årh.s litteratur
Olivia Levison: Støv
Amalie Skram: Uddrag af Constance Ring
Henrik Pontoppidan: Ane-Mette 0g Naadsensbrød
Louis Pio: Maalet er fuldt! 2. maj 1872
Hans Laursen: Internationale (Sang: Rejs jer fordømte her på jorden)
Martin Andersen Nexøe: Uddrag af Pelle Erobreren
Erich Maria Remarque: Uddrag af  Intet nyt fra vestfronten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kommunikation i en digital tid

I dette todelte forløb skal vi dels arbejde teoretisk med sproghandlingsteori og koble teorier og begreber med undersøgelse af, hvem vi er på de sociale medier , herunder forskellige virkelighedsopfattelser. Dette arbejde skal munde ud i, at I laver en kampagne om digitale medier til en selvvalgt målgruppe

I forløbet:
1. Typer af sproghandlinger
2. Høflighedsprincipper. Optoning og nedtoning
3. Sociale medier og virkelighedsopfattelser. Hvem er vi på de sociale medier?
4. Medialisering og algoritmernes skjulte virkelighed


Begreber og materialer:

BEGREBER:
Samtaleprincipper:
Samarbejdsprincippet (relevans, sandhed, kvantitet, klarhed)
Høflighedsprincippet (gavmild, hensynsfuld, positiv, enig, beskeden)

Op- og nedtoninger
Direkte og indirekte sproghandlinger

Sproghandlingstyper:
regulerende
informerende
holdnings- og følelsesudtrykkende
rituelle
samtalestrukturerende

Facework:
facebevarende
faceopbyggende
facetruende
facekrænkende
aggressivt facework

Turtagning og gambitter
Kommunikationsanalyse: Det retoriske pentagram

Influencere (herunder klassens influencerer)
Datahøst og digtanalyse (med brug af AI)
Algoritmernes skjulte verden
Fake news og moderne sprogmodeller
Overvågning og frihed

Baggrundslitteratur (Begreber):
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime (2017): s.176-82 + 184-191 + 194-195
Mischa Bødtcher-Hansen: Sociale medier & virkelighedsopfattelser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Identitet på sociale medier 17-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Periodelæsning: Romantikken (værk 3)

Værk 3: St. St. Blicher: Sildig opvaagnen (1828)

Litterært periodeforløb. Vi arbejder primært med  universalromantik,´nationalromantik og i midnre grad med biedermeier. Teksterne læses i en  litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.

Kanonforfattere i forløbet:
Adam Oehlenschläger: Guldhornene
N.F.S. Grundtvig: Danmarks trøst
Steen St. Blicher: Sildig opvaagnen (værk)
H.C. Andersen: Skyggen
Desuden arbejder vi med dannelsestanken og guldaldermalerne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dokumentaren (medieværk: Testamentet)

Værk 4: Christian Sønderby Jepsen: Testamentet (2011), medieværk

Vi har i forløbet fokus på følgende faglige begreber:
• Autencitetsmarkører, faktakoder og fiktionskoder
• Dokumentartyper: den dybdeborende, den observerende, den deltagende, den poetiske, den dramatiserede
• Bølgemodellen
  Aktantmodellen
• Fortælleformer: autoritativ, observerende, interaktive, poetiske
• Filmiske virkemidler

BAGGRUND:
Håndbog til dansk, kap. 5.2 + Medieanalyse af dokumentarfilm (s. 314-16)
Filmiske virkemidler: https://www.youtube.com/playlist?app=desktop&list=PLhAcYUBstH4vcQZqUB23pBhZlmnadFh22

TEKSTER M.M.:
Medieværk: Sønderby Jepsen, Christian: Testamentet (2011)
Sønderby Jepsen, Christian: Faderen, sønnerne & Helligånden (2025). Set til premieren på CPH:DOX. Møde med instruktøren. Vi  så denne opføglende dokumentar i tilknytning til titel 10: Ghetto, underklasse og vold.

I forløbet har vi desuden set klip fra og klassen har arbejdet i grupper med:
1.Michael Moore: Sicko (2007, Filmstiben). Se uddraget (1.32.05-1.40.20)
Sicko - mitCFU.dk (her kan den findes på engelsk
                 
2. Klich og Krog: ”Beths Dagbog” (2006)
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/beths-dagbog

3. Mikala Krogh: ”Ekstra Bladet uden for citat”
MitCFU

4. ”Mordet på Jannick”
Mordet på Jannick - mitCFU.dk

5. ”Nine Rocks” af Tor Nygård Kolding og Rikke Selin

6. Mads Brügger: “Ambassadøren”
Ambassadøren | Filmcentralen

7.”66 scener fra Amerika” af Jørgen Leth
66 scener fra Amerika | Danmark på Film (Filmcentralen)

8. ”De fem benspænd” af Lars Von Trier & Jørgen Leth
De fem benspænd | Filmcentralen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Litteratur: Forvandling og fordobling

Litteraturhistorisk oversigtsforløb med vægt på ældre litteratur. Gennem læsning af en række tekster undersøges forvandlings- og fordoblingsmotiver. Hvordan kan psykiske tilstande få konkret form gennem forvandling eller fordobling? I forbindelse med beløbet berøres: Folkevise, folkeeventyr, kunsteventyr, oplysningstid. Vi perspektiverer til H. C. Andersen: Skyggen, som vi har læst i periodeforløb.
I arbejdet med folkeeventyret berører vi forskellige danskfaglige metodiske tilgange til teksten (treakter-model, aktantmodel, historisk læsning, psykologisk læsning).

Kreative opgaver, hvor eleverne remedierer stoffet, indgår i forløbet.

Tekster læst i forløbet:
Folkevise: Jomfruen og dværgekongen
Folkeeventyr: Prins Hvidbjørn
Ludvig Holberg: Forsvar for maskerade (1750)
H.C. Andersen: Skyggen (1847)
Karen Blixen: Ringen (1958)

Litterære perioder omtalt i forløbet med sidehenvisninger til Brug Litteraturhistorien:
Oplysningstid s. 46-47 + 49-50
Romantik s. 61- 73 - læst første gang i forb. med periodelæsning (titel 6)
Romantisme s. 77-81
Mellemkrigstid s.145-150

Teori:
Håndbog til dansk s. 74 - 76 om folkeeventyr
Brug Litteraturhistorien s. 13-24 om folkeviser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Skriftlighed: Den debatterende artikel

Vi arbejder dels med den debatterende artikel og dels med sproglig korrekthed, herunder kommakursus. I skal i skriveværkstedet og øve delelementer, så I ender med at føle jer sikre, når I skriver  professionelt til andre.


Faglige mål i forløbet: At besvare den stillede opgave, dvs.
- at læse centrale synspunkter og argumenter ud af teksten, formidle dem klart og bruge dem som led i egen argumentation
- at formulere med- og modargumenter
- at positionere sig i forhold til emnet og teksternes synspunkter
- at Inddrage faglig viden (abstrakt) og fagligt relevante eksempler (konkret) i diskussionen og argumentationen, der underbygger synspunkterne
- at forholde sig til emnet på en måde, der vidner om to års danskundervisning
- at skrive engageret og med overbevisning
-  at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst  skriftligt i en debatterende form
– at beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ghetto, underklasse og vold (værk 5)

Værk 5: Stine Pilgaard: Nøjsomheden

I dette forløb skal vi læse tekster af forfattere fra de seneste 5 år, som alle har det tilfælles, at de skriver sociofiktion. I deres tekster tematiserer og kritiserer de klassesamfundet og dermed også betydningen af social arv i det senmoderne samfund.
Som en teoretiske ramme vil vi inddrage følgende begreber af Pierre Bourdieu: Habitus, felt, social kapital, økonomisk kapital, kulturel kapital, symbolsk kapital og felt.

Tekster m.m.
Yahya Hassan: Udvalgte digte
Thomas Korsgaard: I bor da meget pænt,  Lindhart og Ringhof 2019
Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet, Gyldendal 2023, uddrag fra "Klassesamfundet" ,s.55 +70+76-77+83+85-86+93-96+97+115
Haidar Ansari: Institutionaliseret, uddrag af digte 2022 + Deadlines sommerserie om Ansari
Stine Askov: "Nøjsomheden", Gyldendal 2022 (Værklæsning)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Skriftlighed: Den reflekterende artikel

Lille introducerende forløb til jeres to første forsøg med at skrive den reflekterende artikel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Sprog og kropssprog

Vi undersøger forholdet mellem krop og sprog på forskellige måder, og i forskellige genrer og medier. Vi skal lære at kroppen er med når vi kommunikerer, også uden at vi tænker over det. Vi indleder med en samtalesalon om Den gode samtale. I skal i forlængelse af forløbet reflektere over dette i en reflekterende artikel.
1) Kropssprog. 2) Lyrikanalyse 3) Kommunikation 4)Metaforer 5) Sproghandlinger. Først gennem kropssprog – forskellen mellem verbal og nonverbal kommunikation. Vi forholder os til første episode af dokumentarserien Taler du kropssprog (DR, 2017), ved at skrive om eksempler på kropssprog og iscenesættelsen af programmet. Her repeterer vi det retoriske pentagram og introducerer til at arbejde med filmiske virkemidler. Derefter arbejder vi med metaforteori ud fra teorien om kognitiv semantik og Hverdagens metaforer, og hvordan de såkaldte orienteringsmetaforer udgår fra kroppen. Dette kobles til lyrikanalyse af digte om kroppen med eksempel hos Kirsten Hammann og Morten Søndergård. Derefter sproghandlings- og samtaleanalyse med eksempel i to episoder af serien Skyld, der samtidig samler op på argumentationsanalyse, filmiske virkemidler, metaforer og nonverbal kommunikation.

Tekster i forløbet:
Taler du kropssprog? –  Første episode (DR, 2017)
https://www.dr.dk/drtv/se/taler-du-kropssprog_47332
Taler du kropssprog?: Sæson 1 – 1. episode | DRTV
George Lakoff og Mark Johnson: Hverdagens metaforer, 2002 (s. 13-16, 24-25).
Kirsten Hammann: ’Jeg er så træt af min krop’, fra Mellem tænderne, 1992.
Morten Søndergård: Et skridt i den rigtige retning, 2005 (uddrag, s. 9-17).
Apacha: Vi pumper hjertet op (metaforjagt)
Du ligner en cheeseburger. Skyld. Kortfilm på DR2 (sproghandlinger, verbal og nonverbal kommunikation, facework mm)
Ludvig Holberg: Uddrag af Erasmus Montanus (drama)
Håndbog til dansk – Sproghandlinger – 4.12 Kommunikationsanalyse  med særlig vægt på
- Samarbejdsprincippet og det underforståede (s. 184-186)
- Høflighedsprincippet (s. 187-188)
- Facework og ansigtstruende handlinger (s. 188-191)
- Transaktionsanalyse (s. 191-193)
- Kropssprog/ det non-verbae (s. 56-257)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Da litteraturen blev moderne

Indhold:
Vi undersøger hvornår og hvordan litteraturen blev moderne .
Undervejs i forløbet arbejder vi med de to begreber realisme(r) og modernisme(r), som to måder at skrive om det moderne liv på (med mest fokus på modernistisk formsprog)


Vi undersøger bl.a. disse former for modernisme:
Futurisme (Bønnelycke), ekspressionisme (Johanns V. Jensen, Tom Kristensen, Otto Gelsted), kristen eksistentialisme (Martin A. Hansen), ateistisk eksistentialisme/amor fati (Peter Seeberg), konfrontationsmodernisme (Rifbjerg, kanonforfatter)

Realisme(r)
(Tidl. læst, slut1.g): Folkelig realisme/social realisme  (Andersen Nexø)
Realisme/impressionisme/naturalisme: Herman Bang: Franz Pander og Foran alteret (3g)
Psykologisk realisme (Ditlevsen)
Knækprosa (Vita Andersen)

Faglige mål
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Identitet i det senmoderne (værk 6)

Forløbet undersøger, hvordan det senmoderne samfund ændrer betingelserne for identitet, herunder forandringer i mande- og kvinderoller. Vi undersøger undervejs det senmoderne menneskes behov for selvrealisering men også dets længsel efter at høre til og mærke livet i samklang med sociale fællesskaber, sport, musik eller naturen.

Værk 6: Joachim Trier: Verdens verste menneske (norsk, 2021). Fokus: Filmens senmoderne temaer samt den litterære komposition med kapitler, prolog og epilog.

Faglige mål
Indenfor det mediemæssige område arbejder vi med kommunikationsanalyse og analyse og vurdering af mediers funktion i sociale og kulturelle sammenhænge. Sprogligt arbejder vi særligt med samarbejds- og høflighedsprincippet, facework og transaktionsanalyse. Indenfor det litterære perspektiv arbejder vi med litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.

Kernestof
· tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- analyse af kommunikationssituationen, herunder samarbejde, høflighed og transaktionsanalyse
- medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
Kernestoffet behandles i et litterært, sprogligt og mediemæssigt
perspektiv i et tæt samspil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Skriftlige eksamensopgaver - øverum

Fokus: På skriveprocessen.
1. Få styr på, hvordan du griber en konkret opgave an til terminsprøven og til eksamen i skriftlig dansk ved at lære af andre skrivere. I skal være censorer og udfylde censorark. I skal basere jeres vurdering af stilen på kriterier fra 'Eksamensgenrerne i dansk stx og ud fra udleverede bedømmelsesark.

2. I vælger selv en af de tre opgavetyper. Opgaven træner jer i at
- Udvælge og anvende en passende fremstillingsform (analyse, refleksion, debat)
- Skrive en faglig og sammenhængende midterdel i en dansk stil
- Præsentere tekst(er) tydeligt og præcist
- Argumentere fagligt ved hjælp af PEE-modellen
- Skrive i par og modtage løbende faglig vejledning
- Bruge Skrivemetroen på FG: http://www.frborg-gymhf.dk/metro/sider/side305.htm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Nyheder anno 2026

Vi følger op på nyhedsforløbet fra grundforløbet. Fokus på nyhedskriterier i de klassiske nyhedsmedier (aviserne (papir- og onlineudgaver), DR og TV2) samt varianter af disse nyhedskriterier på de sociale medier. Vi undersøger, hvad nyhedsstrømmene på de sociale medier betyder for valg (aktuelt i Ungarn) og for de vestlige demokratier.

Begreber i forløbet:
Nyhedsstrømmen anno 2026
Nyhedskriterier (klassiske og online varianter)
Det postfaktuelle samfund
AI sværme
Fake news
Hybridkrig
Desinformation og nyhedskampagner
Trum og medierne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer