|
Titel
2
|
Tekstanalyse
Forløbet indledes med en omtale af de grundlæggende begreber referat, resume og redegørelse samt en introduktion af tankekortet (mind map) som arbejdsredskab. Opmærksomheden på de uudtalte krav til en tekst skærpes ved at arbejde med "et bundt sætninger", der netop ikke hænger sammen i en grad, så man kan kalde dem en tekst. Genrebegrebet omtales, og forskellen mellem de to hovedgenrer, fiktion og ikke-fiktion, repeteres. Ligeledes forklares ordet analyse (at opløse en helhed i enkeltelementer), og det understreges, at formålet med analysen og måden, der analyseres på, afhænger af genren.
Herefter fokuseres på ikke-fiktive og holdningspåvirkende tekster. Toulmins grundmodel med de faste dele (påstand, belæg og hjemmel) gennemgås grundigt, og derefter gennemgås den udvidede model med de frie dele (styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning). Argumentationsfejl bliver omtalt, og appelformerne (etos, logos og patos) omtales. Det understreges, at formålet med at analysere ikke-fiktive og holdningspåvirkende tekster er, at man herved bliver i stand til at komme med en danskfaglig vurdering af, hvor vellykket argumentationen er. Eleverne prøver kræfter med kortere tekster i øvelser i klassen, og herudover er der en skriftlig aflevering, hvor de skal foretage en danskfaglig vurdering af et kort debatindlæg og herefter selv skrive et kort debatindlæg som svar på det analyserede debatindlæg.
Fokus rettes herefter mod fiktion/skønlitteratur. Indledningsvis læses et par artikler, hvor den ene omtaler kurser i skønlitteratur for medicinstuderende med det formål at øge de kommende lægers evne til empati. Den anden omtaler forskningsresultater, der viser, at skønlitteratur øger hjernekapaciteten. Herefter omtales de tre fiktive hovedgenrer: Epik, lyrik og drama. Det mest centrale ved episke tekster, nemlig fortælleteknikken, gennemgås: Fortællertyper, fortælletempo, indre- og ydresyn samt medsyn ktr. bagudsyn. På samme måde gennemgås billedsprog som noget af det helt centrale ved lyrikken: Metafor, sammenligning, metonymi, besjæling, personifikation, symbol og allegori. Endelig omtales forskellen mellem motiv og tema grundigt.
Formålet med analysen af fiktive tekster er at få en bedre forståelse af, hvad teksten har på hjerte. Analysen gør læseren i stand til at komme ned "under overfalden" i teksten, og iagttagelserne i teksten i analysen fungerer som belæg for en påstand om tema og budskab (= fortolkningen).
I forbindelse med omtalen af motiv, tema og budskab læses eventyret "Den grimme ælling"(1843) af H.C. Andersen og fortællingen "Ørneflugt" (1899) af Henrik Pontoppidan. Motiverne i de to tekster har lighedstræk, og temaet er fuldstændig det samme, nemlig betydningen af hhv. biologisk arv ("æg") og socialt miljø ("opvækst"). De to tekster har derimod vidt forskellige budskaber. Begreberne ifm. billedsprog inddrages bl.a. ved læsningen af tre digte om angst, nemlig af Aarestrup (1838), Lagerkvist (1916) og Tom Kristensen (1930). Eleverne læser den svære tekst "Det ukendte træ" (1953) af Villy Sørensen. Der bruges et modul på, at læreren forklarer forløbet i en analyse og fortolkning (iagttagelser i teksten som løbende bliver mere abstrakte, og som i fortolkningen bruges som belæg for en påstand om tema og budskab), og at eleverne selv prøver kræfter med teksten. Afslutningsvis får eleverne på skrift en analyse og fortolkning af læreren, så de herved har et eksempel på, hvordan man helt konkret kan gribe arbejdet an. Herved er de rustede til for første gang at lave deres egen analyse og fortolkning i form af en skriftlig aflevering, nemlig af Keld Belerts novelle "Elver" (1979).
|