Holdet 2023 DA/r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Kirstine Dencker Rasmussen
Hold 2023 DA/r (1r DA, 2r DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Kortfilm inkl VÆRK
Titel 2 #2 Analyse forløb - litteraturens byggeklodser
Titel 3 #3 "Man skulle nok have været der" VÆRK
Titel 4 #4 Det moderne gennembrud
Titel 5 #5 Retorik og argumentation
Titel 6 #6 Debatterende artikel
Titel 7 #7 Basisskriveforløb
Titel 8 #8 Lyrikanalyse: "Institutionaliseret" VÆRK
Titel 9 #9 Rapforløb inkl VÆRK
Titel 10 #10 Dokumentar inkl VÆRK
Titel 11 #11 Kampagne- og reklamekommunikation inkl VÆRK
Titel 12 #12 Sproghandlinger
Titel 13 #13 Fordoblinger og forvandlinger
Titel 14 #14 SSO-skriftlighed
Titel 15 #15 Eksistentialisme
Titel 16 #16 Eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Kortfilm inkl VÆRK

I forløbet arbejder eleverne med analyse af kortfilm. Eleverne introduceres til de filmiske virkemidler og dramaturgien bag levende billeder, og der sættes efterfølgende fokus på kortfilmens egenskaber. Her arbejdes med treaktmodellen som dramaturgisk skabelon for kortfilmen og Raskins parametre for den vellykkede kortfilm.


Film:
“The Elevator”, 2010 af Greg Glienna
“Grisen”, 2008 af Dorte Warnøe Høgh (VÆRK)
“Caravan”, 2002 af Dag Mørk
“Paris je t’aime”, 2006 af Coen-brødrene
“Eating out”, 1994 af Pål Sletaune
“Kuppet”, 2000 af Dennis Petersen og Frederik Nørgaard
“Dennis”, 2007 af Mads Matthiesen
“Huset overfor”, 2009 af Ask Hasselbach

Litteratur:
“Håndbog til dansk”, s.  325-331 + 334-335
“Den fortællende kortfilm” af Peter Schepelern, 2019, s. 21-23
Fra Filmcentralen.dk: Raskins syv parametre
Fra Indidansk.dk: Om kortfilmsgenren og om treaktmodellen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 #2 Analyse forløb - litteraturens byggeklodser

Kursisterne præsenteres i forløbet for genrebegrebet og de basale litterære analysebegreber. Disse benyttes både analytisk og praktisk i hhv. tekstanalyse og tekstproduktion. Forløbet indeholder desuden en præsentation af den analyserende artikel med litterært fokus, biblioteksintroduktion og introduktion til projektet "hyggelæsning".

Materiale:
Leif Panduro. "Uro i forstæderne" (1962)
Peter Seeberg: "Biografi af en snegl" (1981) - kanon
Klaus Rifbjerg: “Livet i badværelset” (1960) - Kanon
Mindre uddrag af en række litterære tekster (Helle Helle, Pontoppidan, Tom Kristensen, Panduro, John Bang Jensen).

Supplerende materiale:
Håndbog til dansk: s. 8-11, 29-30, 32, 38-49, 54-66
Skriv dig frem - også til eksamen. s. 88-89 + fokusfelter for indledning og afrunding
Alinea: “Fortæller og synsvinkler" (2019) (https://www.youtube.com/watch?v=uPRmpEtrZwk)
Alinea: “Tekstens tid, sted og miljø” (2019)
(https://www.youtube.com/watch?v=2_8axR3AAFE)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 #3 "Man skulle nok have været der" VÆRK

I dette forløb arbejder vi med den nyeste tids litteratur gennem værklæsning af Thomas Korsgaards Man skulle nok have været der (2021). Der er fokus på samtidens nye socialrealistiske strømning, og bl.a. Bourdieus begrebsapparat benyttes til at illustrere problemstillingerne i værket. Forløbet præsenterer desuden begreberne “autofiktion” og “remediering”, som der også arbejdes kreativt med. Der indgår en teateropsætning af stykket i forløbet.

Materiale:

Thomas Korsgaard: Man skulle nok have været der (2021)
Man skulle nok have været der. Det kongelige teater, 2023 (teaterforestilling)

Supplerende:

Det sidste måltid “m. Thomas Korsgaard” (min 0:00-30:00+51:15-54:49)
(podcast - 16/02/20)
“Thomas Korsgaard: humoren kommer af sig selv”. Forfatterweb (interview - https://youtu.be/ixP16W3OGow)
Håndbog til dansk, 4. udgave. s-104-105
Anders Schunk: “Om personkarakteristik”, 2013 (youtubevideo - https://www.youtube.com/watch?v=w26RYJF5cc4)
Alinea: “Tekstens tid, sted og miljø”, 2020 (youtubevideo - https://www.youtube.com/watch?v=w26RYJF5cc4)
Stefan Staugaard Lindequist: “Bourdieu om habitus, kapitaler og felter”, 2020 (youtubevideo - https://www.youtube.com/watch?v=XS8ibVjJ6nE)
“Bourdieaus habitus og kapitaler” (eget materiale)
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk - litteraturhistorie (2023) om “Ny socialrealisme” og “Autofiktion”
Forfatterstaffetten: “Glenn Bech: Vi skal gøre op med klassesamfundet” (2022) (Interview - https://www.youtube.com/watch?v=LzybHTlVXXE)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 #4 Det moderne gennembrud

Vi begynder med at skitsere litterære strømninger i begyndelsen af 1800-tallet (romantikken), inden vi arbejder indgående med anden halvdel af 1800-tallet med særligt fokus på sociale forhold på landet, arbejderbevægelsen og kvinders rettigheder.

I forløbet indgår værklæsning af Henrik Ibsens "Et Dukkehjem" (1879) med fokus på genren og kvindens rolle i hjem og samfund.

Læste tekster:
Henrik Ibsens uddrag af "Et Dukkehjem" (1879) med fokus på kvindens rolle i hjem og samfund.
Louis Pio: Maalet er fuldt (1872)
Henrik Pontoppidan uddrag af "Lykke-Per" (1890-1904)
Henrik Pontoppidan "Et Grundskud" (1887)
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (1887)
Herman Bang "Pernille" (1887)

Malerier:
Johan Thomas Lundbye: "Efterårslandskab, Hankehøj ved Vallekilde" (1846-47)
H.A. Brendekilde "Udslidt" (1889)

Baggrundslitteratur:
Video: Rather Homemade Præsenterer: Det Moderne Gennembrud - hvad skete der lige
Lærerpowerpoint "DMG_introduktion"
Litteraturhistorien på landgs og på tværs om det moderne genembrud

Ekskursion til Arbejdermuseet (Konflikt og samarbejde på fortidens og fremtidens arbejdsmarked) og Statens museum for kunst (Det moderne gennembrud i kunsten)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 #5 Retorik og argumentation

I dette forløb arbejder vi med retorik, argumentation og taler. Forløbet giver både redskaber til at analysere taler og skrive samt holde egen tale. Forløbet introducerer en række begreber: det retoriske pentagram, talegenrer, evidentia (virkeliggørelse), argumentation (påstand, belæg, gendrivelse, argumenttyper), appelformer, disposition og stilistik.
Tekster
Jason Diakite (Timbuktu): “Tal i riksdagen under Fem i tolv-rörelsens manifestation” (2013) SVENSK
Uddrag af Mette Frederiksens undskyldning til Godhavnsdrengene (2019)
Anna Bjerre Johansens tale fra Roskilde Festival (2021)
Uddrag af “Uenige danskere: Hvem har ansvaret for klimaet”
Agnes Musses  tale om hjernerystelse til Talefest Syd (2023)

Øvrigt materiale
3 videoer er fra talefest.nu: 1) om argumentation, 2) om disposition, 3) om fremførelsen
“Håndbog til dansk” (4. udg) om  talegenrer, det retoriske pentagram, appelformer, argumenttyper, stilistik

Centrale begreber:
Talegenrer
Appelformer (logos, etos, patos)
Det retoriske petagram
Toulmins udvidede argumentationsmodel
Udvalgte argumentationstyper
Evidentia
Stilistiske virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 #6 Debatterende artikel

I dette forløb arbejder vi med den debatterende artikel. Eleverne arbejder med at finde siderne i en argumentation. Derudover arbejdes der med at skrive en holdning frem gennem en kvalificeret og danskfaglig diskussion af et emne.

Tekster:
“Skriv dig frem” s. 107-109
Stiloplæg om kønsneutralt sprog fra HF-eksamenssættet  

inkl et basisskrivekursus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 #8 Lyrikanalyse: "Institutionaliseret" VÆRK

Kursisterne introduceres for lyriklæsningen. Der er lagt særlig vægt på en induktiv indgang med guidet fælleslæsning. Herfra arbejder vi os mod en mere traditionel faglig indgang til lyrikanalysen med hertil knyttede metode og fabegreber. Haidar Ansaris digtsamling Institutionaliseret (2022) læses som værk, og i den forbindelse arbejdes der med remedieringer af udvalgte digte. Der indgår desuden  en ekskursion til Amager i forløbet.

Materiale
Haidar Ansari: Institutionaliseret (2022) - VÆRK (digtsamling)
uddrag af Morten Pape: Planen (2015)

Supplerende materiale
H.C. Andersen: “I Danmark er jeg født” (1850)
Natasja: “I Danmark er jeg født” (2007)
Yahya Hassan: “DU KOMMER I HELVEDE MIN BROR” (2013)
Michael Struge: “Huset for U-organiske” (1981) (+ remediering, eget materiale)
Håndbog til dansk, 4 udgave (2015-2017), s. 71-72, 80-81, 141-143
Studienet: Om knækprosa
XOR: LineUp, Ep 15 (video, 2024) (min. 0:00-0:04)

Centrale begreber:
notation: brug af versaler/minuskler, tegnsætning
lyrsike kendetegn: traditionel digtning / moderne digtning
Billedsprog: metafor, sammenligning, personifikation, besjæling, synekdoke
Lyrikkens fortællepositioner
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 #9 Rapforløb inkl VÆRK

I forløbet arbejder vi med rap med fokus på de sproglige dele af teksterne. Vi ser på rapperens positionering og på de sproglige virkemidler, der hører til i rapgenren. Vi kigger nærmere på temaer i rapgenren, herunder hvordan kvinder italesættes og debatten her omkring.Som teori til den sproglige analyse og positioneringen af rapperen læser vi uddrag af Jan Aasbjerg Petersens, “Det´ sprog til et beat” (s. 49-57)

Klassen hører og læser teksterne til hele albummet af Artigeardit, “nu hvor vi er her”  fra 2023 (VÆRK). Der arbejdes med analyser af de enkelte dele i udvalgte tekster, og alle teksterne sættes i perspektiv til hinanden. Klassen har også besøg af rapolitics, der laver en rapworkshop for dem. Ud fra denne dag, laver eleverne en kreativ opgave, som afleveres som skriftligt produkt (3 elevtimer).

Derudover hører og læser vi følgende numre i forløbet:
Jumeirah (ICEKIID og Artigeardit)
Sent (Artigeardit og Lamin)
Hvad havde du regnet med (Clemens)
Weekend Kriger (Malk de Koijn)
Kronisk Fastelavn (Hvid Sjokolade)
Fuck Folk (Suspekt)
Hvem Er En… Kælling? (Suspekt)
Kvinde din - Møgluder (Jokeren)
Hvor Som Helst (Tessa)
LA NU VÆR (H.V.H.) (SULKA)

Øvrigt materiale:
Artikel fra DR om kvindefremstillingen i rapmusik med Nirarns Dobbelt A: https://www.dr.dk/musik/15-aar-siden-fik-niarn-hug-sit-grimme-sprog-jeg-staar-stadig-ved-de-ting-jeg-sagde-dengang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 #10 Dokumentar inkl VÆRK

I dette forløb arbejder kursisterne med analyse af levende billeder. Analyse af de filmiske virkemidler er i centrum, og eleverne arbejder også med fiktions- og faktakoder. Der er også fokus på dokumentaristiske fortælleformer, hvor den dybdeborende, den deltagende og den observerende fortælleform fremhæves som eksempler. Derudover arbejder kursisterne med forskellige emner, en dokumentarfilm kan behandle. Her bruger vi begreberne den sociologiske, den institutionelle, den sagsorienterede og portrættet til at beskrive dem.

Fokus for analyserne af dokumentarfilmene bliver på fremstillingen af de personer, der er med, hvor de konkrete elementer, der optræder i dokumentarfilmene sammen med de filmiske virkemidler bliver baggrunden for personkarakteristikkerne. .

Primære tekster:
Værklæsning: "Klub Kranium". Vi arbejder med "Klub Kranium" og får besøg af dokumentaristen, Frigge Fri Volander.

Kortere klip fra:
“Prinsesserne fra Blokken”

Opgave med klip fra “Klub Kranium”

Baggrundstekster:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk s. 228-230
Mimi Olsen m.fl.: Levende billeder s. 156
Jan Foght Mikkelsen: Dokumentaren i undervisningen s. 53-63
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 #11 Kampagne- og reklamekommunikation inkl VÆRK

I dette forløb arbejder kursisterne med kampagnekommunikation. Det teoretiske omdrejningspunkt er Laswells kommunikationsmodel, men derudover arbejder vi desuden med relaterede modeller om målgruppesegmentering og kommunikationsstrategi i forløbet. Der arbejdes primært med en kampagne med udgangspunkt i klassens fagpakke. Tilhørende hjemmeside og pressemateriale  inddrages i analysen af kampagnens strategi og vurdering af dennes succes/gennemslagskraft. Samlet læses dette som værk med udgangspunkt i fagpakke. I forløbet indgår en større workshopdag med besøg af seniortekstforfatter Jonas Trier-Knudsen og udarbejdelse af egne kampagnefilm, relaterede til den kampagne, kursistern har arbejdet med i forløbet.

Materiale:

Diverse eksempler fra reklame- og marketingskampagner, bl.a. Spies “Do it for Demark” (2014)
Flere som dig. Region Syddanmark m. fl, 2024 (kampagne)VÆRK (q)
Det vi passer på, er det hele værd. Forsvaret, 2024 (kampagne) VÆRK (p+r)

Supplerende materiale:

Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk. 4. udg. Systime, 2017. s.  263-264, 268-271
Bregendahl, Haase og Madsen: Markedskommunikation. 3. udgave. Systime, 2016. s. 29-30 + 41-43
“Kampagnespot” (uddrag i De korte medieformater (Systime, 2024)
Præsentationer om kampagnekommunikation 1+2 (eget materiale)

Centrale begreber

Laswells kommunikationsmodel
De fem kampagnetyper
kommunikationsstrategi (kreativ strategi og mediestrategi)
Målgruppe
Filmiske virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 #12 Sproghandlinger

Eleverne har fokus på brugen af sprog som handlinger mellem mennesker. Der er fokus på kommunikationsmodellen og direkte og indirekte kommunikation og undertekst i sproget.

Forskellige former for sproghandlinger (den regulerende, informerende, samtalestrukturerende, følelses- og holdningsudtrykkende og rituelle) defineres og analyseres. Derudover kigger eleverne også nærmere på optoning og nedtoning, samarbejdsprincippet, og facework.


“Sproghandlinger - Brug af sprog i dansk” af Jann Scheuer
“Sprog i brug” af Anna Maria Lassen
“Face eller fiasko”

Uddrag af dramaet, “Hvis” af  Thorbjørn Krebs
Helle Helles “Fasaner”
“Klovn”, afsnittet “Troldmanden fra Frederiksberg”
“Den Jødiske hustru” af Bertolt Brecht
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 #13 Fordoblinger og forvandlinger

Litteraturhistorisk oversigtsforløb med vægt på kanonforfattere. Gennem læsning af en række - primært ældre - tekster undersøges forvandlings- og fordoblingsmotiver. Hvordan kan psykiske tilstande få konkret form gennem forvandling eller fordobling? I forbindelse med beløbet berøres: Folkevise, folkeeventyr, kunsteventyr, oplysningstid, romantik, romantisme og realisme/modernisme.
I arbejdet med folkeeventyret har vi berørt forskellige danskfaglige metodiske tilgange til teksten (treakter-model, aktantmodel, historisk læsning, psykologisk læsning)

Tekster læst i forløbet:

Folkevise: Jomfru i fugleham
Folkeeventyr: Prins Hvidbjørn
Ludvig Holberg: Forsvar for maskerade (1750)
Steen Steensen Blicher: Marie - en beretning fra Vesterhavet, uddrag (1836)
B.S. Ingemann: Selv-citationen (1847)
H.C. Andersen: Skyggen (1847)
Tom Kristensen "De forsvundne ansigter" (1934)
Karen Blixen: De Blå øjne (1942)
Iben Krogsdal: "PER 2" (2011)

Litterære perioder omtalt i forløbet med sidehenvisninger til Brug Litteraturhistorien:
Oplysningstid s. 46-47 + 49-50
Romantik s. 61- 73
Romantisme s. 77-81
Poetisk realisme s. 78
Mellemkrigstid s.145-150

Teori:
Håndbog til dansk s. 74 - 76 om folkeeventyr
Brug Litteraturhistorien s. 13-24 om folkeviser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 #14 SSO-skriftlighed

Forløbet introducerer eleverne til akademisk skrivning. Igennem diverse skriveøvelse genopfrisker eleverne følgende skrivehandlinger:

- redegørelse
- analyse
- diskussion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 #15 Eksistentialisme

Hvem er jeg? Hvad vil jeg med mit liv? Og hvad er meningen med det hele? Det er typiske spørgsmål inden for den filosofiske retning kaldet eksistentialisme.

I forløbet vil vi undersøge, hvordan eksistentialismen har præget litteraturen fra 1800-tallet og op gennem 1900-tallet. Vi vil koncentrere os om eksistentialismen forklaret gennem Søren Kierkegaards stadielære (kun spidsborgeren og den religiøse) og Albert Camus. Derudover har vi især fokuseret på valg-krise-modellen fra bogen "Eksistentialisme i dansk"

Kierkegaards og Camus eksistentialistiske begreber anvender vi i fortolkningen af noveller og digte.

Baggrundslitteratur:
Liselotte Henriksen: Eksistentialisme i dansk - fra Kierkegaard til Sonnergaard, 2017  (s. 9-73) - om Kierkegaard: spidsborgeren og den religiøse
Camus

Primærtekster:
Helle Helle "Fasaner" (1996)
Martin A. Hansen "Agerhønen" (1947)
Theis Ørntoft "Det er forvirrende tider" (2014)
Suspekt "Proletar" (2007)
Blendstrup "Manden der blandt andet var en sko" (2000)
Dan Turell "Hyldest til hverdagen" (1993)
Reklame for volvo med Zlatan: Volvo XC70 feat. Zlatan - Made by Sweden (2014)
DR, "Limbo - når sabbatår er fucked" (2019), episode 1
Små klip fra "Casper og Mandrilaftlen"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer